Læsetid: 7 min.

Danske museer træder ud af identitetskrisen

Vi går på museum som aldrig før, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Både kulturhistoriske og kunsthistoriske museer oplevede en stigning i besøgstal på 14 procent fra 2009 til 2011. Gennem brugerinvolvering, eventmageri og helhedsoplevelser har museerne tilsyneladende vundet kampen mod et støvet og kedeligt image
span class="photo-credit">Foto: Michael Daugaard/Scanpix  5) Experimentarium (nederst tv) har med 378.526 besøgende i 2011 en fremgang på 32 procent på et år.

span class="photo-credit">Foto: Michael Daugaard/Scanpix 5) Experimentarium (nederst tv) har med 378.526 besøgende i 2011 en fremgang på 32 procent på et år.

Torkil Adsersen

14. maj 2012

Skrig som kun teenagepiger kan frembringe dem, fylder forhallen på Statens Museum for Kunst, da en ung lyshåret pige og hendes veninder holder en iPhone op mod den store reklameplakat for museets Hammershøi-udstilling, der som det første fanger blikket, når man træder ind ad døren.

Plakaten er en kopi af Vilhelm Hammershøis maleri ’Stående nøgen kvinde’, bare uden den stående nøgne kvinde. Først, når man holder sin smartphone op foran plakaten, kommer hun gående ind i billedet – stille og roligt – og stiller sig til rette ved det lille bord til højre i maleriet.

Som en markedsføringsgimmick har Statens Museum for Kunst lavet en app til smartphones, der skal give en introduktion til Hammershøis univers og fungere som en krog, der når ud til brugerne af de sociale medier.

Den unge kvinde, der pludseligt bevæger sig rundt i det mere end 100 år gamle maleri, har et kunstigt touch over sig.

Noget overraskende, som manifesterer sig i efterhånden flere og flere teenagepigeskrig

»Fuck, hvor er det underligt!« hviner den lyshårede pige, mens flere af hendes venner og veninder stimler sammen omkring hende, inden læreren kalder dem sammen, så rundvisningen kan begynde.

»Den effekt ser vi ofte. Når en person reagerer på billedet, kommer flere til, og det er præcis den effekt, vi gerne vil have,« fortæller Annette Rosenvold Hvidt, kunstformidler på museet.

»Med plakaten her prøver vi at gå ind i det kreative rum og åbne op for et værk. Men det er vigtigt, at kvinden bliver i værket som kunstnerens model. På et tidspunkt fik vi hende til at kigge ud på publikum og skabe øjenkontakt, og det blev simpelthen for corny.«

Autentisk kultur i en krisetid

Efter 10 år, hvor tendensen i besøgstallene har været en svag stigning, er tallene de sidste par år røget i vejret. En del af det stigende besøgstal skal forklares med, at Danmarks Statistik er begyndt at medregne flere museer end tidligere, men ser man bort fra det, er der stadig en stigning fra 2009 til 2011 på 1,5 millioner museumsbesøg.

Både for de kunsthistoriske og de kulturhistoriske museer er stigningen på omkring 14 procent, skriver det kulturelle netmedie Søndag Aften. Faktisk har der aldrig været flere besøgende på de danske museer, end der var i 2011, hvor besøgstallet var på over 13 millioner.

Man kunne fristes til at sige, at det går godt for de danske museer på trods af finanskrisen. Men måske skal man nærmere sige, at det netop er, fordi krisen kradser, at de danske museer oplever kronede dage. Noget kunne i hvert fald tyde på, at en del af årsagen skal findes her.

»Jeg tror, der er en efterspørgsel efter noget autentisk kulturelt, det at opleve tingene på egen krop. I en krisetid, hvor det måske ikke går så godt, kan det være noget, man finder i kunsten. Noget åndeligt, som man så opsøger i nærmiljøet,« siger Martin Søberg, formand for Dansk Kunsthistorikerforening.

Netop den tendens nævner Mads Daugbjerg, antropolog og forsker i kultur og samfund ved Aarhus Universitet, også.

»Det er svært at påvise, men jeg tror bestemt, at en del af årsagen findes i, at når pengene bliver knappe, er museerne relativt overkommelige at gå til for de autentiske oplevelser. Fremfor at flyve til Australien eller Grønland opsøger vi det, der udbydes i nærområdet,« siger han.

Traditionel set har museerne kæmpet med et gråt og kedeligt image, som mange af stederne nu forsøger at modarbejde, og tallene fra Danmarks Statistik kunne tyde på, at det i hvert fald går i den rigtige retning.

»For 20-30 år siden talte man meget om, at museerne var nogle støvede steder, hvor der aldrig kom nogen. Det har man så lagt sig på sinde at få ændret, og jeg synes i høj grad, at det er lykkes,« siger Martin Søberg.

Louisiana, Danmarks bedst besøgte museum, var et af de første museer i landet, der begyndte at tænke i helhedsoplevelser med cafébesøg eller måske en koncert. I dag er det et stort fokuspunkt for langt de fleste museer i landet, at der med hybridkunst og familieoplevelser skal være noget for enhver smag og alder, så der ikke bare appelleres til gamle støvede akademikere.

»Før i tiden har det været sådan, at man tog på museum for at se på billedkunst, der hang på væggene. I dag kan børnene folde sig ud med modelérvoks, og jeg kan høre en koncert og føle mig lidt ung med de unge,« siger Kristine Munkgård Pedersen, lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi på RUC med speciale i kreativ industri og oplevelsesøkonomi.

Museum 2.0

Det lader til, at museerne ved at redefinere sig selv og sine opgaver er kommet positivt ud af en truende identitetskrise. Brugerinddragelse – som når man på Statens Museum for Kunst, lancerer en smartphone-app eller tilbyder gæsterne at låne en iPad med rundt på udstillingerne – er en af de ting, som mange museer opprioriterer, og det giver tilsyneladende pote.

»Udstillingerne er både blevet mere bredt favnende, og så er der kommet mulighed for, at man i højere grad kan individualisere sit besøg. Det betyder, at nogle af de mennesker, som ikke tidligere ville gå på museum, måske gør det i dag,« fortæller Martin Søberg.

Den observation bakkes op af Kristine Munkgård Pedersen.

»Mange af kulturinstitutionerne tænker i, hvordan de kan reaktualisere deres samlinger og tilføje dem noget anderledes. Der er ikke så meget vi-gør-som-vi-plejer-tankegang længere,« siger hun og peger på vigtigheden af, at man kan tilføje museumsoplevelsen noget andet end blot malerier på en væg.

»Der er rigtig mange hybride kulturformer, som er iscenesatte som events eller midlertidige kulturarrangementer. Det er en form for markedsføring, der bidrager til en følelse af aktualitet, fremfor bare at åbne dørene til den faste samling fra 10 til 16 hver dag,« siger hun.

På Statens Museum for Kunst fokuserer man meget på at afprøve nye måder at opleve kunsten på. I mange af rummene er der touch-screens, og museet eksperimenterer nu med et rum, hvor man i ro og mag kan side med en iPad og få mere viden om museets forskellige kunstværker. Alt sammen måder at involvere gæsten i kunsten.

»Det betyder meget, at der er noget, man må røre ved. Noget, som kan skabe merværdi for gæsten, så man ikke bare går rundt og kigger på det ene værk efter det andet og føler, at man har fået lektier for,« fortæller Annette Rosenvold Hvidt.

Ser man på listen over de mest besøgte museer, tegner der sig ifølge Mads Daugbjerg en tendens, der netop peger i retning af vigtigheden af at individualisere museumsbesøget

»De, der rykker på listen, ser ud til at være nogen, der formår at finde en intelligent formidling, som også engagerer sanserne og får fat i andre publikumsgrupper,« siger han.

De vigtige særudstillinger

Blandt de store museer er Statens Museum for Kunst et af de få, som har haft en markant nedgang i besøgstal. Det skyldes imidlertid en større renovering, som har betydet, at store dele af museet var lukket i 2011, og at der ikke var mulighed for at holde de store særudstillinger, der i høj grad fungerer som publikumsmagneter.

Men over de seneste 10 år har museet – med få undtagelser – haft stigende besøgstal, og ifølge pressechef Jakob Fibiger Andreasen er optimismen høj, idet man regner med, at besøgstallet i 2012 vil overstige niveauet fra før renoveringen.

Netop de spektakulære særudstillinger, som Statens Museum for Kunst ikke havde plads til at huse i 2011, betyder enormt meget for museernes besøgstal. Hvis man kigger i retning af Aarhus, kan man se, at ARoS Aarhus Kunstmuseum i 2011 havde hele 136 procent flere besøgende end i 2010. Her skal forklaringen findes i Olafur Eliassons kunstværk Your Rainbow Panorama og en stor Asger Jorn-udstilling.

Men de positive statistikker trækkes ikke alene af de store museer. Også de mindre museer er godt med, og her kan man blandt andet igen forklare det ved, at de har satset på særudstillinger. Som da Vejle Kunstmuseum sidste år udstillede skelettet af en finhval, der sommeren forinden strandede ved Vejle Fjord.

»Folk ser det at gå på museum som noget andet end tidligere. Det er ikke længere nok bare at besøge den faste udstilling. I dag vil man have en større pakke. Derfor har man satset meget på særudstillingerne, og jeg vil helt klart sige, at det er det, man kan se resultatet af i besøgsstatistikken,« siger Martin Søberg.

På udstillingen Liv og Døden på Statens Museum for Kunst blander en intens lyd af hjertebanken sig med et livsbekræftende barnegrin. Liv og Døden er målrettet de yngste, og formålet er at aftabuisere emnet ’død’. Den lille dreng, der er eneste besøgende på udstillingen, da Information kommer forbi, er tydeligt begejstret over de mange ting, der kan løftes og vendes, så forskellige indikatorer på liv og død bliver synlige.

»Har du nogensinde slået et dyr ihjel?« bliver man spurgt om, hvis man vender en plade på gulvet – lige ved siden af en kasse fyldt med mos og planter, der skal symbolisere livet.

»Det er lidt irriterende, at vores symbol på liv bliver ved med at dø, fordi de skal vandes hele tiden. Men ellers har det været en stor succes,« siger Marianne Grymer Bargeman, som er enhedsleder på museets afdeling for børn og unge, med et smil.

Senere samme dag afholdte museet koncert med musikeren Trentemøller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian "Løntilskud" Madsen

Dejligt at høre at de danske museer oplever kronede dage her i krisen. En antropolog forklarer succesen med at ’når pengene bliver knappe, er museerne relativt overkommelige at gå til for de autentiske oplevelser.’

Skulle vi i den forbindelse ikke sende en stor tak til alle de universitetsuddannede løntilskudsansatte, der i disse år er med til at bære institutionerne oppe? Der bliver hentet kaffe, printet kopier for de fastansatte og brugt løs af dagpengeretten som aldrig før. Det skulle efter sigende være en temmelig autentisk oplevelse.

Artiklen beskriver desuden at museerne har kæmpet med ’et gråt og kedeligt image, som mange af stederne nu forsøger at modarbejde.’

Kære danske museer:

Det er helt rigtigt, at der er et lidt kedeligt image omkring jeres arbejdspladser. Jeg glæder mig f.eks. til at se hvordan I i fremtiden vil ”redefinere jer selv” overfor de mange dygtige kandidater, der dybt forundrede har været vidne til løntilskudsfesten på jeres arbejdspladser.

Her i krisen har I med bemærkelsesværdig stor iver skovlet ind fra køen af gratisarbejdende, håbefulde nyuddannede. Det akademiske niveau og seriøsiteten i løntilskudsstillingerne har mildest talt været under stærkt pres.

Efter et komisk højt forbrug af løntilskudsansatte fremstår museumsbranchen i disse år ganske enkelt fagligt useriøs. Så det bliver mere end spændende at se, hvordan I vil arbejde for at genoprette jeres akademiske troværdighed over for fremtidige højtuddannede medarbejdere.

Men skønt at høre, at det faste personale på 50+ nu kan nyde godt af de mange unge kandidaters store indsats. Når nu de unge ikke længere er på arbejdspladserne til at høste frugterne.

Steffen Gliese

Tak, Christian L. Madsen, for at finde den negative indfaldsvinkel, jeg ikke kunne få øje på.
I en ideel verden vil ingen tænke over, at folk dedikerer deres liv til at berige os allesammen med indsigt og viden, men for tiden er der kamp om 'jobs'.
Hvis det havde været som i firserne, havde alle været glade: de aktiverede ville optjene ny dagpengeret, få erfaring indenfor deres eller ét fag og tjene en overenskomstmæssig løn i en periode, der ville tillade dem at stabilisere den ellers pressede økonomi. Samtidig undgik man at nedbryde fagligheden, som ingen dengang kunne finde at kompromittere, da valget af profession selvklart er den enkeltes ret, hvis ellers evner og helbred strækker til det.

Steffen Gliese

Iøvrigt er danske museers såkaldte identitetskrise blot et udtryk for det katastrofale fald i almindelig evne til at lære og til at engagere sig uden pædagogisk mediering. De får det svært på universiteterne.

Helle Appel Laursen

Det undrer mig at Information altid tager udgangspunkt i kunstmuseer, når det handler om de danske museer. De kulturhistoriske museer udgør langt flere museer end kunstmuseer i det samlede museumslandskab. Så jeg savner da en vinkel, kære Information. Gælder samme "frigørelsesfest" også de kulturhistoriske museer? Eller handler det i højere grad om, at det er trendy at sige, at man besøger kunstmuseer? Og derfor, hvad er det museerne tilfører alle disse mennesker, der nu går op museum. Vi hører jo kun om, hvad museerne gør.

Christian "Løntilskud" Madsen

JOBOPSLAG
Lige nu søger en statslig kulturinstitution en medarbejder i løntilskud. Stillingen er på et år, hvor man skal opbygge en database.

Så er du højtuddannet ledig, og har du mod på at bruge et år af din begrænsede dagpengeret imens du arbejder fuld tid for en offentlig kulturinstitution?

Du genoptjener naturligvis ikke retten til dagpenge undervejs, og ved underskrivelsen af løntilskudskontrakten skal du være opmærksom på, at du stavnsbinder dig til stillingen i et helt år. Du har altså ikke ret til at opsige kontrakten.

For at kunne besætte stillingen er det ifølge opslaget et krav, at du mestrer egenskaberne at lytte og være positiv.

PS: Måske er det værd at være opmærksom på, at den pågældende arbejdsplads tidligere har haft samme jobopslag ude. Hvis man er lidt negativt indstillet kunne man derfor få den tanke, at arbejdspladsen genbesætter den samme stilling med løntilskud. Det er vist ikke hensigten med ordningen.

Men hvis du er negativ, skal du jo som bekendt heller ikke søge stillingen.