Nyhed
Læsetid: 3 min.

Den evige jyde

Jyder er troværdige, lune og jordbundne mennesker. I hvert fald hvis man skal tro fremstillingen af jyder i populærkulturen. Men er forestillingen om Jylland skabt af københavnerne eller af jyderne selv?
Virkelighedstro. Jens Jørn Spottag, der har hovedrollen i ’Hvidsten Gruppen’, er født i Odder syd for Aarhus. Det var en betingelse for instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis, at hovedrollerne i modstandsfilmen skulle besættes af jyder. Angiveligt fordi kun jyder ville være i stand til at formidle det jordbundne og snusfornuftige på en troværdig måde.

Virkelighedstro. Jens Jørn Spottag, der har hovedrollen i ’Hvidsten Gruppen’, er født i Odder syd for Aarhus. Det var en betingelse for instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis, at hovedrollerne i modstandsfilmen skulle besættes af jyder. Angiveligt fordi kun jyder ville være i stand til at formidle det jordbundne og snusfornuftige på en troværdig måde.

Lars Høgsted

Kultur
24. maj 2012

Senest så vi den i filmen om Hvidstengruppen. Forestillingen om Jylland. Sammenfattet i filmens indledende scene, hvor de gæve jyder synger Steen Steensen Blichers »Jyden han æ stærk å sej« til sølvbryllupsfest på kroen. Nogle må dø, for at andre kan leve, som det hedder i filmens tagline. Og vi køber den alle sammen. For der er noget særligt med de jyder.

Forestillingen om jyden som det stolte og ærlige handlingsmenneske er en af de mest sejlivede myter i kulturen. Fra Olsen-Banden i Jylland over sangtekster af Johnny Madsen og Allan Olsen til Lars Larsens reklamer for Jysk. Og til forskel fra andre kulturelle stereotyper, er den skabt af jyderne selv. Det mener i hvert fald filosof, forfatter Arno Victor Nielsen.

»Jyderne har skabt forestillingen om deres egen identitet i opposition til centralmagten i København. De har haft en interesse i at fremstille sig som det afgørende andet, som derfor skal nyde en særlig form for beskyttelse. ’Momsfrit område,’ som det stadig hedder i Nordjylland,« siger han.

Ja dak

I forbindelse med lanceringen af Hvidsten gruppen har instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis gjort et stort nummer ud af, at hovedrollerne skulle besættes af jyder. Angiveligt fordi kun jyder ville være i stand til at formidle det jordbundne og snusfornuftige på en troværdig måde. Men den slags essentialistiske udlægninger giver Arno Victor Nielsen ikke meget for.

»Jeg tror heller ikke, jyderne selv kan genkende den slags vidtløftige klimateorier om, at det jyske landskab skulle have skabt en helt særlig mentalitet. Forestillingen om det jyske er ikke metafysik, men politik,« fastslår han.

En af dem, der har gjort flittigst brug af jydeklicheerne, er Jacob Haugaard. Sammen med Finn Nørbygaard er han ophavsmand til filmene om Jydekompagniet og 1980’ernes ’Ja dak’-sketcher. Ifølge ham er hemmeligheden om jyderne, at der netop ikke er nogen hemmelighed.

»Jyderne er et meget lidt forklarende folkefærd. De snakker bare. Og de behøver ikke lade, som om de snakker om noget særligt. Det er ligesom med de LuneJyder, der engang var på bagsiden af Jyllands-Posten. Du skal lede meget længe efter pointen, for den er der ikke,« forklarer Jacob Haugaard.

Selv om Arno Victor Nielsen ikke vil kendes ved reelle forskelle mellem københavnerne og jyderne, anerkender han, at forestillingen om en forskel spiller en betydelig rolle i virkelighedens verden.

»Myter er effektive. Selv vil jeg tro, at jeg mindst vinder 50 procent i troværdighed ved at tale jysk. Hvis jeg havde talt københavnsk, havde der aldrig været en sjæl, der ville lytte til en omvandrende filosof som mig,« siger Arno Victor Nielsen.

Politisk effektive

At jyderne skulle have skabt myten om sig selv, er professor ved Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, Steen Bo Frandsen uenig i. Han har skrevet bogen Opdagelsen af Jylland. Heri argumenterer han netop for, at forestillingen om det jyske i overvejende grad er skabt af københavnerne.

»Det er i København, at stereotyperne om de tilrejsende studenter og handelsfolk fra provinsen opstår. Det gælder f.eks. de pralende norske studenter og de snu og nærige handelsfolk fra Jylland,« siger Steen Bo Frandsen.

Især de jyske handelsfolk gav ifølge Steen Bo Frandsen anledning til stor irritation blandt københavnerne for deres handelsmæssige succeser og evne til at arbejde sig op i det 19. århundredes danske samfund.

1800-tallet er i det hele taget nøglen til at forstå, hvordan myten om det særligt jyske er blevet til. Det gælder både de regionale og nationale bevægelser, som St. St. Blicher og siden Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær var en del af.

Men når Steen Steensen Blicher skriver om det særligt jyske, er det ifølge Steen Bo Frandsen i lige så høj grad for at tækkes et finkulturelt københavnsk publikum.

»Blichers anliggende er først og fremmest nationalt. Han har ikke en regionalistisk dagsorden, men betragter det regionale inden for en national ramme. Men fordi han også skrev på jysk, er han blevet et symbol på jysk kultur,« siger Steen Bo Frandsen.

Han fremhæver, at datidens regionale parlamenter, stænderforsamlingerne, spillede en central rolle for tilblivelsen af forestillingen om det jyske som noget særligt. Der var i alt fire stænderforsamlinger i henholdsvis Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. I den københavnske magtelite havde man den opfattelse, at stænderforsamlingen i Viborg var en unyttig forsamling af uforstandige mennesker, hvorimod man i højere grad lyttede til stænderforsamlingen i Roskilde, hvor de kloge universitetsfolk fra København sad.

»Men det viser sig ret hurtigt, at selv om de taler meget i Roskilde, kommer der ikke så meget ud politisk handling ud af det. Jyderne er omvendt mere tilbageholdende, men når de så vil noget, er de meget klarere i deres sprog og dermed politisk mere effektive,« siger Steen Bo Frandsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jensen

"Momsfrit område". Jeg ved sgu ikke - godt nok er jeg tilflytter, men DET udtryk har jeg aldrig hørt...Ikke siden jeg flyttede herop i 1964...

Lise Lotte Rahbek

Det udtryk kender jeg godt. Jeg er født og opvokset i nord. Men der kan jo være forskel på, hvem man bruger det udtryk overfor... heh.

Mon ikke det er et både-og, med hensyn til hvem der har skabt og udviklet den særlige jyde-identitet?
Jeg holder personligt meget af teorien/myten om, at en jyde kan meddele sig lige så effektivt med et løftet øjenbryn, som en københavner kan med 300 ord.

Henrik Jensen

Lise Lotte - det ER der faktisk noget om. For nogle år siden deltog familien i et speciale om bi-nationale ægtepar og forskelle i børneopdragelse.

Konen blev spurgt om, hvordan jeg straffede vores unger. Hendes svar til den - helt klart forbløffede - tyske student var...."Jamen, han straffer slet ikke. Han råber heller ikke højt. Han kigger bare på dem".

Egon Maltzon

Halvdelen af min familie stammer fra Jylland, og den eneste del af familien der forholdt sig til jyder som jyder, var rent faktisk .... jyderne.

Skovt nok var de eneste der forholdt sig til sjællænderne som sjællændere og københavnerne som københavnere netop .... jyderne.

Bjarne Bisgaard Jensen

Så tager vi lige endnu en tur i generaliseringers paradis og finner går med kniv. Nu er jeg selv jyde og jeg skal hilse fra hovedlandet og sige at jyder er mange ting, f.eks. sønderjyder, vestjyder, østjyder osv. så bortset fra trailerkrogen har vi sgu nok ikke så meget til fælles

Lars Christensen

Meget enig med Bjarne Bisgaard. Jeg tror også, at Steen Bo Frandsen har ret i at jyde-begrebet i høj grad er en københavnsk opfindelse. Vendelboer, århusianere og sønderjyder har ikke mere til fælles end fynboer, københavnere og vestjyder. Det har altid moret mig, når en ø-bo hævder at nogen "taler jysk" - det giver lige så meget mening som hvis en inder mener at jeg "taler europæisk".

Henrik Jensen

Bjarne - du har sgu ret. Da jeg boede i København - det er den epoke, jeg nu kalder for "det spildte årti" - var der intet som irriterede mig mere end bemærkningen "Jeg tager til Jylland nu" - "Jeg var i Jylland i weekenden".

Nå! Var du i Skagen, i Røde kro eller Them - det er sgutte lige meget.

Per Torbensen

Selvfølgelig har jyder noget til fælles ud over jydekrogen.
Snusfornuft-jordbundne-optimister og mange andre ting.
Som københavnerdreng-barn i 60erne på besøg hos
familien i jylland ,genkaldte filmen hvidstens gruppen glæden ved at komme "hjem" til Jylland.
Uldum-Rask Mølle-Thyregod-Hornung-Silkeborg-Virklund dejlige steder.

Ulrik Bertelsen

Bør Udkantsdanmark taales? - Blicher og Le Berthélaine

I svingninger mellem udkantsdanmark og kantstensdanmark!

Identiteter er italesættelser – jo tak – Arno Viktor, forstået. Men identiteter vokser ud af flere ”landskaber”: sociologiske, litterære, filmiske … og tillige geografiske. Det nøjsomme liv under strenge kår stikke dybt i jyden og mentalitet.

Derfor tjek Youtube: Bør Udkantsdanmark taales?

http://youtu.be/RI6Rr1fh4hs

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker