Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fordomme har frit spil i filmbranchen

Det er ikke et enkeltstående eksempel, når Filminstituttet i et afslag på støtte henviser til skuespillernes hudfarve. Diskrimination er en del af hverdagen i filmbranchen, lyder det fra flere farvede skuespillere. ’Eneste forskel er, at vi nu har det på tryk’, siger de
Forestillingen om, at farvede skuespillere ikke kan lokke folk i biografen, er sejlivet, mener Hassan Preisler, medlem af bestyrelsen i Dansk Skuespillerforbund. Men så længe, kulturindustrien har dét syn på verden, får de farvede skuespillere næppe nemmere ved at få hovedroller.

Forestillingen om, at farvede skuespillere ikke kan lokke folk i biografen, er sejlivet, mener Hassan Preisler, medlem af bestyrelsen i Dansk Skuespillerforbund. Men så længe, kulturindustrien har dét syn på verden, får de farvede skuespillere næppe nemmere ved at få hovedroller.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
19. maj 2012

»Jeg betragter det som en smutter.« Sådan sagde områdedirektør i Filminstituttet Claus Ladegaard, efter Information i går kunne dokumentere, at filmen MGP Missionen har fået afvisning på filmstøtte med direkte henvisning til skuespillernes hudfarve.

Men det er ikke en smutter – det er et generelt problem, lyder det nu fra flere skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk. De fortæller alle, hvordan de har svært ved at få roller i film, tv-serier og skuespil, fordi instruktører, producenter og støtteudvalg er bange for, at filmene ikke vil nå bredt nok ud.

»Jeg tror ikke, der findes en eneste farvet dansker i kulturlivet, som ikke har oplevet, at branchen er meget selektiv – både når det kommer til de historier, der kan fortælles og til de mennesker, der kan fortælle dem. Så afslaget kommer ikke bag på nogen af os, men det er alligevel rystende at læse det på tryk,« siger skuespiller, foredragsholder og medlem af bestyrelsen i Dansk Skuespillerforbund Hassan Preisler.

»Afslaget udtrykker bare det, mange i vores branche i forvejen tænker,« siger også Sandra Yi Sencindiver, som er skuespiller og kunstnerisk leder på DanskDansk – et teaterprojekt, der har til formål at »påvirke og inspirere det danske samfund og kulturliv til inklusion og mangfoldighed«.

»Når sagen bliver så stor, er det, fordi der er nogle, der er blevet fanget i det. De har skrevet det, så nu kan de ikke løbe fra det. Men det er jo ikke fordi, at der er nogen, der er overraskede over, at man tænker på den måde. Det usædvanlige er, at vi nu har det sort på hvidt,« siger hun.

Også skuespilleren Wagma Katthak kender til flere sager, der minder om forløbet med MGP Missionen.

»Der går mange rygter i branchen om, at Filminstituttet ikke støtter op om de mørke skuespillere, og nu ser vi desværre, at rygterne taler sandt. Jeg har været ked af det hele dagen. Over at vi nu ved, at man rent faktisk går og tænker sådan derinde,« siger Wagma Katthak.

Modstand fra filmselskaber

Det er ikke første gang, der sættes kritisk fokus på filmbranchens evne til at rumme skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk.

Tidligere i år fortalte ligestillingsminister Manu Sareen (R) således, hvordan han havde mødt modstand fra filmselskaber, da han i 2007 forsøgte at sælge rettighederne til sine populære børnebøger om drengen Iqbal Farooq. Problemet var, at hovedpersonerne ikke var hvide, lød forklaringen.

»Man mente ikke, at hovedrollerne kunne bære filmen alene, så man var nødsaget til, at de andre karakterer var nogle etnisk danske skuespillere, som kunne løfte filmen,« sagde Manu Sareen til Ekstra Bladet og tilføjede:

»Man var bekymret for, om Danmark var klar til en ’brun’ film.« Samme bekymring er skuespiller Hassan Preisler blevet konfronteret med adskillige gange i sin karriere – og problemet er stadig lige nærværende, siger han. »En chef på DR Drama sagde på et tidspunkt til mig, at sådan en som mig ikke kunne spille rollen som dansker i en dansk tv-serie, fordi det ville være utroværdigt. Og Det Kongelige Teater har i gennem snart mange år og med skiftende skuespilchefer sagt til mig, at publikum ikke er klar til, at der står farvede skuespillere på scenerne i Danmark. Vi hører det hele tiden. Historierne er mangfoldige – som snart sagt det eneste i kulturlivet.«

’Hvis ikke man hedder Jan ...’

I afslaget på MGP Missionen, som Information har fået aktindsigt i, skriver redaktionen bag støtteordningen, at »film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen.«

Filminstituttet har siden beklaget formuleringerne og understreget, at det ikke forholder sig sådan. Men formanden for Danske Biografer er af en anden opfattelse.

»Det er et følsomt emne … Men hvis man ser på historikken for film, som er filmet under kernedanske forhold, men som forekommer fremmedartede, så påvirker det helt klart indtjeningen,« sagde han i går til Politiken uden dog at fremlægge direkte dokumentation for sin påstand.

For Hassan Preisler lyder det først og fremmest som begyndelsen på en selvopfyldende profeti.

»Jeg har aldrig set nogen tal, der dokumenterer, at provinsfolk holder sig væk, hvis der er brune skuespillere med i film. Men jeg ved, at så længe vores kulturindustri har dét syn på verden, så vil skuespillere, der ser ud, som jeg gør, ikke være relevante for den brede befolkning,« siger Preisler.

Han mener, branchen hænger fast i et nationalromantisk og bedaget billede af danskheden.

»Hvis man ikke hedder Jan, er lyshåret og har blå øjne, kan man tilsyneladende ikke fortælle almenmenneskelige og almengyldige historier til den brede befolkning. Hedder man Hassan, er mørkhåret og har brune øjne, kan man kun spille indvandrer og fortælle historier om indvandrerproblemer.«

Dét har flere skuespillere måttet lære på den hårde måde, heriblandt Roger Matthisen, der har ghanesiske rødder og er vokset op i Gellerupparken i Aarhus.

Utallige gange har han prøvet at blive castet på grund af sin mørke hudfarve og i enkelte tilfælde også måttet sige ja til en rolle, som han selv mente var med til at fastholde et stereotypt billede af mørke mennesker:

»Vil du spille negerslave? Vil du spille psykopatudlænding? Vil du spille kriminel? Der hersker desværre i vores branche og i Danmark generelt et noget gammeldags syn på mørke mennesker,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Esben Lykke

Det er jo skræmmende, at vi har en industri, der ikke blot opretholder et racistisk verdensbillede, men også reproducerer det.

Der bør vist rulle mange hoveder på Filminstituttet og Det Kongelige Teater (og sikkert mange andre steder) - man kan jo starte med bestyrelserne og lederne.

Og det er da utroligt, at så mange "pinger" indenfor skuespilsverdenen har så antikverede holdninger til, hvad "vi andre" kan tåle at se på en scene/i en film. Lever vi i 1800-tallet eller hvad?

Steffen Gliese

Det Kgl. Teater går altså fri i denne sammenhæng, Esben Lykke! Hver eneste gang tilstrækkeligt talentfulde skuespillere med indvandrerbaggrund er dukkert frem, har DKT åbnet sig for dem; men blot fordi man selv synes, at man burde være selvskrevet til landets absolut mest prestigefyldte scene, er det jo ikke sikkert, at andre deler synspunktet. Jeg behøver ikke engang at læse artiklen for at vide, hvem der så har udtalt sig - den eneste, der gang på gang åbenbart forsøger at presse sig udenom de gængse karriereveje, nemlig Hassan Preisler. Og nu ser jeg efter, om jeg har ret: Jo, minsandten. Man bliver en lille smule træt.
Næste sæson får Danica Cukic, der netop nu afslutter sin teaterskoleuddannelse, debut på Det Kgl. Teater. Det er vi mange, der ser frem til, her har vi at gøre med et unikt, nyt talent - og der er flere på vej i de kommende år, både mænd og kvinder.

Esben Lykke

Ok, Peter Hansen - jeg må tage dine ord for gode varer. Jeg aner intet om forholdene på Det Kgl. Teater.

Hanne Cetkin

»Diskrimination er en del af hverdagen i filmbranchen, lyder det fra flere farvede skuespillere.«

Hvorfor skulle filmbranchen dog være anderledes end andre brancher? Sporene efter mange års ”værdikamp” gennemsyrer alle sektorer af samfundet.

Vi må indse at diskrimination og racisme er blevet mainstream i Pia Kjærsgaards Danmark hvor selv S og SF er begyndt at abonnere på højrepopulismen.

Som det hedder i baggrundsartiklen "Olsen Bandens succes skyldtes fraværet af farvede mennesker," så er det ikke

"Duften af den grønne papaya", de står og snakker om over hækken i kolonihaverne, mens de sætter rævehaler på deres handicapknallerter - Næ, de skal have danske film med hvide mennesker, der taler tydeligt!", forklarer Ladegaard.

http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2012/05/18/140321

John Vedsegaard

Den eneste løsning jeg kan få øje på er afskaffelse af statsstøtte til film.

Jesper Hansen

De danske filmkonsulenter i det danske filminstittut er kulturpolitiske racister. Det ligger nu helt fast. Det er slut med venligheder og eufemismer. Racist-svinene skal fjernes fra deres stillinger øjeblikkeligt.

Der skal rydes op i filmbranchen nu!

Jesper Oersted

Det ku' jo være der var noget om snakken!
Der bliver i forvejen uddelt rundhåndet med støtte til film der ikke sælger billeter. Konsulenterne i Filminstituttet ved udmærket hvad der sælger og hvad der ikke sælger. At de så siger det højt gør dem til skydeskive for en hysterisk racismedebat. Hvor mange billeter solge Rami og Julie, Halalabad Blues og Fighter? Ikke ret mange, og da slet ikke vest for Valby Bakke! Der er ingen der siger at filmkonsuleterne kun skal støtte Min Søsters Børn vælter Byen for 27. gang. Men støttemidlerne er ikke ubegrænsede. Jeg har selv Halalabad Blues og Fighter på DVD og synes det er pragtfulde film. Men på den anden side kan man ikke forsvare at støtte film, hvor stolesæderne i biografen skal belægges med hundrekronessedler i statsstrøtte.

Martin Hansen

hvis i tror at film brachen er slem , så skal jeg hilse og sige at tv branchen er endnu være.

Knud Madsen

Jesper Oersted siger:
"Det ku’ jo være der var noget om snakken!"

Ja, helt bestemt, men det er forbudt at tale om sandheden i vort tåbeligt politisk korrekte system!
Som i Sverige, skal de åbenlyse problemer ties ihjel. Lukker man ører og øjne for realiteterne går det sikkert helt fint.
Vi tudes hele tiden ørerne fulde om, hvor fantastisk det er lykkedes med integrationen i Sverige pga, at der er lagt låg på trykkogeren. Et herligt bevis så man Svensk TV havde lavet med en flok gale immaner, her for nogle få dage siden. http://ekstrabladet.dk/nationen/article1760355.ece
Det var jo smukt?? Men prøv selv at google videre.

Nå, men det er jo typisk for de røde galninge at forsøge at undertrykke den fri debat. Det gik jo også strålende i sovjet, DDR osv.???

Jeg kunne da heller ikke drømme om, at gå ind og se en "brun film", da jeg på forhånd ved, at det vil handle om ih, hvor har de det slemt og uretfærdigt, samtidig med at jeg hele tiden skal udsættes for verbal urinering fra disse typer, samtidig med at jeg skal tåle, at samfundet skal gøre idelige knæfald for disse brune, samtidig med at samfundet vælter penge i stride strømme ud til socialhjælp ad libitum til disse folk, samtidig med at jeg skal kaldes razist og nazist osv af samme typer, hvis jeg ikke straks bøjer mig i støvet for disse typer, samtidig med at jeg ikke kan risikere at komme i flere forskellige områder i MIT fædreland pga af disse kulturberigere.
Aldrig i verden, ville jeg ofre penge på, at blive forulempet af en film, når jeg kan få alle de forulempelser, som jeg evt. måtte have behov for på gaden stort set alle vegne. Jeg ønsker dog ikke at dele skæbne med de 4 jydskere på Nørrebro forleden. :-(

Søren Kristensen

Der skal nok være et grand af sandhed i filminstituttets brøler på et generelt niveau og det er svært for os på sidelinjen at bedømme om projektet var af en sådan kvalitet, at succesen var garanteret på forhånd. Men derfor kunne man jo godt have formuleret sig lidt mere elegant, når nu man til en ret pæn hyre er betroet andre menneskers hjerteblod og en hel masse skatteborgerkroner. Man efterlandes med en tvivl på om filmkonsulenterne er deres øvrige opgaver voksne, når de ikke engang kan finde ud af at formulere et simpelt afslag og noget tyder på at også de har for meget at lave. Altså endnu et argument for at nedsætte arbejdstiden, i stedet for at sætte den op. Men det kan selvfølgelig være politikerne også har for meget at lave og at det på samme måde påvirker deres arbejdsevne? I så fald er der tale om en ond cirkel. Det kunne man måske lave en film om: Den onde cirkel.

Marianne Mandoe

- Næ, de skal have danske film med hvide mennesker, der taler tydeligt!”, forklarer Ladegaard.

Han ved vist ikke hvad han taler om.
Jeg sidder for øjeblikket og er involveret i et projekt med talegenkendelse.
Et computerprogram der omdanner tale til tekst. Noget uden for min sædvanlige oversætter-opgaver, men absolut interessant.

Jeg kan, efter 5 månder, hilse og sige at det segment der har den højeste succesrate med programmet er..... *trommehvirvel og øget spænding* IKKE-ETNISKE DANSKERE.

Deres udtale er, generelt, både tydeligere, mere præcis, mere gramatisk korrekt, mindre mumlende og de er mindre "plaget af" at snuppe ordene af og trække dem sammen.
Det er en ren fornøjelse at høre dem tale, fordi der sjældent er tvivl om hvad de rent faktisk siger

Kaspar Olsen

Jeppe på Bjerget er f. eks filmatiseret med Buster Larsen som en overbevisende Jeppe.

Hvorfor kan "Jeppe på Bjerget" ikke genindspilles til det store lærred med en Hassan fra Irak som Jeppe og med en amerikansk eller dansk skuespiller iført George W Bush maske som Godsejeren. En mindre rolle til en godsejer-tjener / slave med maske som Barack Obama kunne der vel også blive plads til. Manuskriptet kan vel også twistes til det nutidige. Og bum - så har man et styk film med "en brun i hovedrollen".

Så enkelt kan det gøres !

Kaspar Olsen

Iøvrigt mener jeg at muslimer med brun hud fra mellemøsten er at identificere som mennesker !

Kaspar Olsen

Det må iøvrigt være udtryk for det rene diskrimination når DR- succesdetektiven Sarah Lund ikke kan spilles af en muslimsk kvinde ved navn Fatima !

Men måske har det også noget at gøre med at muslimer ikke spiser gris og "de som ikke spiser gris" må ikke fremstå som succesfulde i film eller få hovedroller i film ? ? ?

Knud Madsen

Alle I forargede politisk korrekte!
I kunne jo gå sammen og spytte de nødvendige skillinger sammen til denne sikkert fortrinlige film?
Så ville jeg have respekt for Jer og Jeres holdninger. Men ellers er det jo bare tom og værdiløs bavl.

Tom Paamand

I det så udskældte Sverige er kultursammenstødet integreret på film på flot og afslappet vis. En perlerække af charmerende "nysvenskere" har indtaget pladsen blandt de øvrige kendisser, og trækker biograferne fulde landet rundt, og på landstv i primetime.

Dansk film berømmes ofte i udlandet, mest fordi vi er så stereotypt og pittoresk "danske". Imens omfavnede Sverige den kulørte nutid med serier som Leende guldbruna ögon og blockbusters som Kops og ikke mindst Jalla! Jalla!. Det er sgutte høj kunst, men lige netop derfor er det så jättefint.

Michael Kongstad Nielsen

Ja de svenskere, dem kan vi lide.

"... de holder sig tappert neutrale,
og er så kernesunde,
i lyse birkelunde...
....de synger viser Bellman,
med tyttebær i munden..."

http://www.youtube.com/watch?v=ekEcjwnsFyk

Mikkel Nielsen

Nu har Sverige vel også sine problemer, ingen tvivl at de på overfladen har været bedre til at integrere, men dykker man ned i det har Sverige også alvorlige problemer på området, det Er bare ikke Noget man taler særligt meget om.

Desuden bør man også tage bef. Str. Med i sine overvejelser samt hvor mange svensker af anden etnisk herkomst der er i det svenske land. Der er simpelthen mere grobund for hovedrolle indehavere af anden etnisk herkomst i Sverige end dk da det er mere multikulturelt.

Danmark er et lille land, selv vores str. By er lille. Derfor kan det vel ikke undre nogle at Danmark og dets filminstitutter mm opføre sig yders provensielt og nogle gange på grænsen til det racistiske.

Jeg tror ikke det vil ændre sig umiddelbart, helt sikkert ikke så længe så få danskere har venner/partnere af anden etnisk herkomst.

Og det bliver helt klart ikke nemmere af DF's konstante mistillids erklæringer overfor alt fremmed. Det selvf har påvirket/ bekræftet folks fordomme og/eller bekymringer for fremmede og/eller forandringer.

Folk vil gerne se noget de kan genkende, kan sætte sig ind i, og hvis de lever i en hvid Verden bag deres legusterhæk og hvor deres naboer alle er hvide. Så har de måske svært ved at acceptere en film der ikke bekræfter dem i deres virkeligheds opfattelse.

odd bjertnes

Nu er det danske kulturliv jo superkommercialiseret og frontløbet af >Uffes brigader til den store gildmedalje.
Det kan ikke komme bagpå en person med udseendemæssigt afvigende kvaliteter fra flertallet, at der er mindre efterspørgsel efter vedkommende som 'skuespiller'. Der er heller ikke den store efterspørgsel på enarmede mongolider....
Det er næppe et spørgsmål om præferencer i kulturindustrien, - hvor det er normen at gå rundt og sværge global bevidsthed gerne helt uopfordret - bare for selviscenesættelsesværdien....
Ihvertfald ikke et spørgsmål der ikke er - som også filminsituttet påpeger - rent kommercielt.

odd bjertnes

'store gildede guldmedalje'.. påstår sætternissen endda :-D

Vibeke Nielsen

Det er næppe et spørgsmål om præference i kulturindustrien?!

Naivt! Kulturinstitutionerne er nationale eller regionale (fx nordiske eller europæiske) institutioner, der lige siden starten har været sat i verden for at varetage nationale og regionale interesser. Det samme gælder støtteudvalg o. lign. Du kan tjekke deres formålsparagraffer og historier, Odd Bjertnes. At det nationale her til lands i stigende grad de seneste år er blevet oprustet til decideret nationalisme mærkes også i fordelingen af støtte.

Problemet opstår for institutionerne i rollen som grænsevagter, når der kommer fx. en koreaner, bosætter sig i Danmark og derpå hævder et dobbelt tilhørsforhold. Både dansk, europæisk og nordisk - og koreansk og asiatisk. På samme tid. De aner ikke, hvad de skal stille op med grænsegængerne og nomaderne, der bevæger sig, for de har ikke selv bevæget sig - og det har dem, som udstikker retningslinjerne for tildeling af støtte, i realiteten heller ikke. Ja, der findes særlige puljer til kulturudveksling af forskellig art. Men mainstreampuljerne administreres stadig på gammeldags nationalistisk vis. Det ser vi så bevist i denne sag.

Der er nogle kunstarter, hvor det her er mere udtalt end andre. Litteratur, teater og film er vel i virkeligheden de værste områder, hvor tendensen er mere international indenfor dele af musikken og billedkunsten. Selv om vi stadig har Spil dansk-dagen og retningslinjer for, hvor meget dansk musik, der skal spilles i DR. Gad vide om herboende, som ikke er danske statsborgere eller som har indvandrerbaggrund, laver såkaldt dansk musik? Jeg ved det ikke...

odd bjertnes

Det er da rigtigt, VN, at nationale institutioner tilgodeser fortællinger med denne relevans. Hvad havde man forestillet sig ? Og fortællingen om scenetilstedeværelsens altafgørende relevans for integrationen er ikke hverken specielt dansk eller social. Plottet hører hjemme i en billig amerikansk grædemusical om den hårde vej til Hollywood.
Til det sidste : 'dansk musik' er næppe en musikform, men en tekstlig kvalitet, der kan applikeres på hvad som helst. Som også 'syng-dansk'-logoet indikerer.. Men samba var nu ingen hindring selv på den tidligste dansktop.
Dobbelt statsborgerskab er vel alt andet lige ingen hindring for den lige vej til det danske podie, mpg, flitterstads og prinsesseverden for Twonation Ali. I sport, musik, whatever ... Kun udseende og - måske ? - talent.

Engang sendte jeg mit stykke "Europas Gud Ramon" til Odense Teater under Niels Jord.

Jeg blev indkaldt samtale. Det blev forbavsede, da jeg dukkede og ikke var "hvid" kan man sige. Stykket blev aldrig spillet og afvist sidenhen.

Der findes vist en del historie fra den virkelige verden. Hvad man skal kalde det og hvad det hedder skal jeg være usagt. Det undrer mig bare, at danske tv-serier fx er næsten klinisk renset for de fremmede - det kan skyldes man ikke ved, hvordan man skal håndtere skildringen af deres liv som "mørke". Man kunne også vælge lade dem spille ganske alm. rolle uden det fremmede som bagage.

Selv har jeg lavet de få kortfilm af egen lomme, da ma ikke mente eller syntes om manus osv. Men jeg har været heldig og har gået på filmskolen engang ...

Personligt har jeg ikke villet sættes i bås og har undgået nogle ting for ikke at havne der.

Det er godt at få det på tryk. Ligesom da jeg sendte en digtsmaling ind og forlaget skrev, jeg måtte være en glimrende digter på tyrkisk! Jeg skrev det nu på dansk. Og evt. stavefejl var tjekket!

www.forlagetmemo.dk / www.memofilm.com

Sorry, der er lidt trykfejl hist og pist. Det går lidt hurtigt herinde :-)

Thorsten Lind

Dansk film?
De samme 4 skuspillerere igen & igen?
Endnu en nullermand fundet i navlen på en filminstruktør?

Gab!

odd bjertnes

Det mest pudsige er, at det er indenfor de flestes erindringshorisont stadigvæk, at man gav kulturstøtte til det som IKKE kunne bære økonomisk. Men Uffe har været der. Og mange andre såmænd, ret skal være ret.
Nu er det et argument for ikke at give støtte, at det ikke kan tjene sig hjem selv ?
Tillykke til den kreative klasses bogføringsafdeling.

Martin Haastrup

Racistisk orienteret kultur-kapitalisme. Jeg har lige fået afslag på en digtsamling, begrundelsen bekræfter det sidste: Man tør kun det der kan betale sig. Jeg udgiver den selv nu.

Håber flere og flere kunstnere på alle områder begynder at kradse i kulturkapitalisternes fordomme noget så eftertrykkeligt! Det hele er gået i Morthen Korch og Mads Mikkelsen efterhånden.

Dødssygt. Dødens Pølse. Skrumpe-nosser. Prætentiøst. Udhulet. Glamour. Underholdning. Gaaab. Kultur-kapitalisme...Det skal kunne betale sig - Hollywood version.dk

Michael Guderup

Nogle gange er en fiasko simpelthen bare en fiasko, og ikke en forsinket succes.