Læsetid 6 min.

En forfatter til folket

Holberg. Engang skrev Norge ham ud af landets litteraturhistorie, men i dag betragter nordmændene, i lighed med danskerne, Ludvig Holberg som et nationalikon. Et fælles dansk-norsk udgivelsesprojekt sætter nu fokus på den store komediedigter og moralfilosof. Holberg skal være tilgængelig for alle og går derfor online
11. maj 2012

Han troner på sin faste plads foran Det Kongelige Teater, hvor han for tiden kan følge med i metrobyggeriets udvikling på Kgs. Nytorv. Men han poserer også på pladsen bag Nationaltheatret i Oslo sammen med to af sine utallige folkekære karakterer, Henrik og Pernille. Ludvig Holberg er nationalt forfatterikon i både Danmark og Norge, og akademikere og Holbergkendere i begge lande har i årevis kæmpet om retten til Holberg.

For hvor har den store forfatter, som er født i Bergen i 1684, men som boede det meste af sit liv i København og skrev på dansk, egentligt hjemme? For lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Hans Hauge må svaret nødvendigvis blive et både-og. Holberg levede og skrev nemlig sine værker på en tid, hvor Danmark-Norge endnu var et samlet kongedømme med fælles universitet og hovedstad i København.

Fælleslitteraturen kalder man af samme grund den litteratur, som blev skrevet før 1814, hvor Norge bliver en selvstændig nation. Når striden om Holberg fortsat raser, skyldes det ifølge Hauge litteraturforskernes behov for at gøre de nationale litteraturer ældre, end de faktisk er. Han kalder det for filatelist-princippet.

»Litteraturhistorikere er ligesom frimærkesamlere. Albummet skal være så stort og komplet som muligt. De ved ikke, hvad de skal stille op med forfattere, som ikke hører til enten det ene eller det andet sted. Derfor nationaliseres Holberg både i Norge og i Danmark,« siger Hans Hauge.

Nation-building

Historisk er der imidlertid ikke tvivl om Holbergs nationalitet. Han var dansk-norsk på et tidspunkt, hvor det ikke var anderledes at komme til København fra Bergen end fra Horsens og Holstebro. Anderledes ser det ud, når man ser på, hvor Holberg har haft den største betydning, hvor han er blevet læst og spillet mest. Ud fra den betragtning er Holberg mest dansk, lyder vurderingen fra den norske Holberg-ekspert Gunnar Sivertsen.

»Holberg spilles nok fem gange mere i Danmark end i Norge, ligesom 9 ud af 10 bøger om Holberg udgives i Danmark. Ikke mindst de seneste 50 år er Holberg blevet en langt større figur i dansk end i norsk litteraturhistorie,« siger Gunnar Sivertsen.

Ifølge ham hænger det især sammen med, at Holberg som led i den norske nation-building efter at være trådt ud af unionen med Sverige i 1905 blev skrevet ud af den norske litteraturhistorie. Her fokuserede man fra norsk hold i højere grad på samtidige norske forfattere som Hamsun og Ibsen. Holberg blev desuden betragtet som embedsstandens og den københavnske kulturelites forfatter, og i etableringen af en ny norsk national identitet blev fokus i stedet rettet mod forfattere, som repræsenterede bonde- og arbejderstanden. Endeligt har der historisk set været en markant forskel på hvilke dele af Holbergs forfatterskab man har fokuseret på i dansk og norsk sammenhæng.

»Komedietraditionen har stået stærkest i Danmark, mens man i Norge i perioder har fokuseret mere på den samfundsvidenskabelige og historiske del af Holbergs forfatterskab,« siger Gunnar Sivertsen. Den opdeling går igen i det store fælles dansk-norske udgivelsesprojekt, som blev søsat i 2009, og som skal kulminere i 2014, 200-året for Norges selvstændighed. Nordmændene tager sig af Holbergs sagprosa og hans mange moralfilosofiske essays, mens danskerne er ansvarlige for Holbergs fiktionsværker, herunder de i alt 33 komedier.

Ifølge Holberg-udgivelsens danske projektleder, dr. philos. Karen Skovgaard-Petersen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er ambitionen at få kendskabet til Holberg til at omfatte andet og mere end Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus. En ambition, som blandt andet skal indfries ved at udgive Holbergs samlede værker både på nettet og i bogform.

Den seneste Holberg-udgave i 18 bind blev udgivet i perioden 1913-1963. Den er sat med gotiske bogstaver og findes i dag kun i få eksemplarer. Så i sammenligning med udgivelserne af Kierkegaard, Grundtvig og Ibsen, som også finder sted i disse år, er behovet for en opdateret Holberg-udgave faktisk endnu mere udtalt, fremhæver Karen Skovgaard-Petersen.

»For at dække behovet bedst muligt laver vi en tekstkritisk, videnskabelig udgave, som samtidig også skal være populær, i den forstand at vi forklarer alle de mange ord i Holbergs værk, der ikke uden videre er forståelige for en moderne læser,« tilføjer hun.

’Niels Klim’ i ny oversættelse

For at markere, at de trykte udgivelser nu for alvor er sat i gang, udsender Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med Forlaget Vandkunsten i næste måned en nyoversat og illustreret udgave af Holbergs klassiker fra 1741 Niels Klims underjordiske rejse. Da bogen udkom første gang i 1741 hed den Nicolai Klimii iter subterraneum. Holberg skrev den nemlig oprindeligt på latin til et lærd europæisk publikum. Modsat de mere folkelige komedier, som blev skrevet på dansk.

»I dag er udfordringen omvendt. Her er det faktisk de danske værker, som er vanskeligst at formidle for et bredt publikum, mens vi med Niels Klim har mulighed for at lave en indbydende, frisk oversættelse,« påpeger Karen Skovgaard-Petersen.

Niels Klims underjordiske rejse var datidens svar på en fantasyroman. Den er formet som en satirisk skildring af den norske student Niels Klim, som falder i et hul uden for Bergen og lander på planeten Nazar i jordens indre.

Den fantasifulde fortælling bringer ham til det ene besynderlige land efter det andet, som alle er indrettet på vidt forskellige måder. I landet Potu er alle indbyggerne træer, som er både meget langsomme og meget kloge. De skal have forklaret alting fire gange, men så forstår de til gengæld også alt.

»Niels Klim er en både sjov og på mange måder utroligt aktuel tekst, som favner flere af Holbergs centrale temaer. Eksempelvis er han ude efter projektmagerne – alle dem, der har så travlt med hele tiden at sætte nye projekter i søen uden at komme til bunds i noget som helst,« fortæller Karen Skovgaard-Petersen.

Ifølge hende er udgivelsen af Niels Klim en god chance for at komme på banen med et lidt overset, men meget centralt værk, som også viser Holbergs format som en tidlig oplysnings-tænker. Det gælder hans tolerancebegreb, som kommer til udtryk i Niels Klims allegoriske kritik af den europæiske selvtilstrækkelighed og imperialistiske kolonisering af verden. Men det gælder i høj grad også hans fremhævelse af kvinder som intelligensressource.

»Træerne i Potu har eksempelvis en kvindelig dommer. Men Niels Klim forstår slet ikke, at kvinder er værd at benytte på betroede poster i samfundet, så han foreslår i stedet, at de sender kvinderne hjem i køkkenet Det bliver træerne så forargede over, at de sender ham i eksil,« fortæller Karen Skovgaard-Petersen.

Holberg på nettet

Ved siden af enkeltudgivelser som Niels Klims underjordiske rejse, er det planen, at Holbergs forfatterskab skal udkomme både på tryk og på nettet. Modsat tidligere store udgivelsesprojekter er det dog den digitale udgave, der er hovedsagen, og som danner grundlag for de løbende bogudgivelser.

Om det dermed vil lykkes at få udbredt kendskabet til Holberg til en større offentlighed, stiller Hans Hauge sig imidlertid stærkt tvivlende over for. Han betragter de digitale forfatterudgivelser som en slags egyptiske gravmæler, hvor litteraturens store konger bliver stedt endelig til hvile.

»Nettet bliver et slags limbo, et baudrillardsk sort hul, hvor de store forfattere imploderer, i takt med at de bliver gjort ens. Ingen gider alligevel læse dem længere, men med nettet har vi så fået mulighed for at begrave dem med smukke nationale gravmæler,« siger han.

Den udlægning er Karen Skovgaard-Petersen dog ikke enig i. Hun fremhæver tværtimod de mange ekstra muligheder, som den digitale teknologi giver mulighed for.

»Den digitale udgivelse giver netop mulighed for, at vi ikke steder Holberg til hvile, fordi der er en dynamik i nettet, som der ikke er i bogform. Den digitale udgave ikke bare kan, men skal holdes i live gennem løbende redigering og opdatering af indholdet,« siger Karen Skovgaard-Petersen og fremhæver desuden mulighederne for at linke til andet indhold, 1700-tallets teaterplakater, historiske opførelser af Holberg og et særligt websted med undervisningsmateriale, som kan bruges af gymnasier og højskoler: »Endelig vil netudgaven tilbyde forskere en langt bedre ressource til tværgående søgninger i forfatterskabet. Vi håber på den måde at kunne være med til at åbne for nye perspektiver på Holberg.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu