Læsetid: 3 min.

Glade dage i kunstverdenen

Sammensmeltning. Kunstverdenen er blevet en del af celebrity- og eventkulturen. Ifølge kritikere er det en kunstnerisk falliterklæring, for andre en naturlig følge af, at kunsten følger pengene og den generelle celebrity-dyrkelse i samfundet
Sammensmeltning. Kunstverdenen er blevet en del af celebrity- og eventkulturen. Ifølge kritikere er det en kunstnerisk falliterklæring, for andre en naturlig følge af, at kunsten følger pengene og den generelle celebrity-dyrkelse i samfundet
31. maj 2012

Den er en af de få lommer, som har trodset krisen. De trange tider til trods tordner kunstverdenen derudad med tårnhøje priser og spektakulære events. Og vi elsker at følge med, når superstjernernes seneste penselstrøg eller diamantindfattede kranier sætter nye salgsrekorder.

I denne uge har Det Kongelige Teater premiere på den succesfulde dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragsets absurde performance Happy Days in the Art World. Et komisk selvportræt, som satiriserer over kunstmarkedet og ikke mindst den stjernedyrkelse, de selv er blevet en del af.

Men for kritikerne er forbrødringen mellem kunsten og kapitalen alt andet end en komedie. En af dem er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Mikkel Bolt.

»Kunsten er smeltet stadigt mere sammen med oplevelsesøkonomien, hvor kunst og kulturelle events fungerer på samme måde som masseturismen og musikindustrien. Konsekvensen er, at kunsten bliver underholdning i stedet for at have en kritisk eller selvrefleksiv funktion,« siger han.

’Ingen arme, ingen kage’

Hvorvidt Elmgreen & Dragsets stykke faktisk anviser en kritisk vej for moderne kunst, vil Mikkel Bolt ikke udtale sig om, da han endnu ikke har haft lejlighed til at se forestillingen. Men generelt er han pessimistisk på kunstens vegne: »Den event- og oplevelsesbaserede kunsts vigtigste funktion er at sælge billetter og dermed holde gang i et neoliberalt vækstregime, som har stadigt vanskeligere ved at skabe værdi,« siger Mikkel Bolt.

Han henviser til den amerikanske kritiker Clement Greenberg, som allerede i 1939 talte om, at avantgardekunsten var forbundet med borgerskabet med en ’navlestreng af guld’. Mens den moderne kunst i det mindste forsøgte at agere kritisk og udfordre den herskende smag, selv om den økonomisk var forbundet med den herskende klasse, så er situationen i 2012 en anden. I dag, påpeger Bolt, virker det, som om den dialektiske spænding er ophævet til fordel for total integration i en neoliberal oplevelsesøkonomi: »Kunstverdenens aktører, hvad enten det er kunstnere, museumsfolk, kuratorer eller gallerister, har ikke længere nogen intention om, at kunsten skal være en sten i skoen eller opretholde sin kritiske autonomi. I dag er kunst fortrinsvis en investering eller underholdning,« siger Mikkel Bolt.

Hans kritik af den uhellige alliance mellem kunsten og storkapitalen er udbredt i akademiske kredse. Spørger man derimod blandt gallerister og kunstsamlere, ser billedet noget anderledes ud. Jens-Peter Brask er indehaver af strandbaren Halvandet og en af landets største private kunstsamlere. Ifølge ham har kunst og oplevelse altid hængt sammen.

»Men selvfølgelig kommer der flere og flere events. Og det er klart pengene, der styrer, hvad der sker. Ingen arme, ingen kager,« siger Jens-Peter Brask.

Kunst som livsstil

Selv om han formulerer det mere diplomatisk, mener direktøren for Kunsthal Charlottenborg, Mark Sladen, heller ikke, at pengene og eventkulturen i sig selv udgør et problem for kunsten.

»Kunstverdenen reflekterer den kultur, som omgiver den – når vores kultur er blevet mere og mere optaget af celebrity-verdenen, afspejler det sig også i kunsten. Det findes der så både gode og dårlige manifestationer af,« påpeger Mark Sladen.

Han fremhæver Performa-biennalen i New York, hvor også Elmgreen & Dragsets Happy Days in the Art World blev opført første gang, som et af de gode eksempler, der viser, at også den oplevelses- og eventbaserede kunst kan være af høj kvalitet. Problemet er derfor snarere, ifølge Sladen, at vi oplever alt for lidt af den kvalitative event- og performancekunst herhjemme.

»De danske kunstinstitutioners største udfordring er ikke, at de er for optaget af event- og celebritykultur, men derimod, at de er for konservative og derfor kun i ringe grad formår at omfavne nye tendenser og forandringer,« siger han.

Modsat Sladen, som mener, det er muligt inden for rammerne af oplevelsesøkonomien at skabe kunst som både reflekterer udviklingen i kulturen og samtidig er udfordrende og spændende kunstværker, mener Mikkel Bolt, at samtidskunsten risikerer at blive et reservat forbeholdt den ene procent af befolkningen, som har pengene, mens de 99 procent ser måbende til.

Ifølge ham bliver det mere og mere absurd at se værker i stil med Damien Hirsts kranie-kunstværk For the Love of God med 8.601 diamanter, der angiveligt blev solgt for cirka en halv milliard kroner. Eller se Roman Abramovitch og hans kone, Dasha Zhukova, der har eget kunstcenter i Moskva med tilhørende kunstværker og modeblad, ankomme til biennalen i Venedig i en gigantisk yacht, så de ugeneret kan komme til fernisering med deres mange livvagter og hænge ud med de udstillende kunstnere.

»Den internationale samtidskunst er blevet en livsstil, hvormed klodens rigeste mennesker kan iscenesætte sig selv som kunstsamlere og få den helt særlige prestige, der stadig er forbundet med kunsten,« siger Mikkel Bolt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu