Læsetid: 3 min.

Kærlighedens store smerte

Michael Hanekes ’Amour’, en rørende film om den evige, altopofrende kærlighed mellem to gamle mennesker, synes lige nu at være kritikernes favorit til at vinde en Guldpalme på årets filmfestival i Cannes – sammen med Thomas Vinterbergs ’Jagten’
Michael Hanekes ’Amour’, en rørende film om den evige, altopofrende kærlighed mellem to gamle mennesker, synes lige nu at være kritikernes favorit til at vinde en Guldpalme på årets filmfestival i Cannes – sammen med Thomas Vinterbergs ’Jagten’
22. maj 2012

Michael Haneke eller Thomas Vinterberg. De synes at være de foreløbige favoritter til at vinde priser, måske endda en Guldpalme, i hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Cannes – i hvert fald hvis man skal tro de internationale kritikere.

Branchebladene Screen, Variety og Hollywood Reporter er sammen med aviser som britiske The Guardian nærmest faldet i svime over Vinterbergs Jagten, der samtidig er de danske kritikeres foreløbige palmedarling, mens ikke mindst franskmændene er begejstrede for Hanekes Amour.

Det er bestemt også en god film, den østrigske instruktør har lavet – endnu en god film, fristes man til at sige – men trods alt ikke på niveau med Det hvide bånd (2009) eller Skjult (2005).

Hvor disse to film havde en vigtig samfundsmæssig og politisk historie at fortælle side om side med den umiddelbare, menneskelige historie, er Amour – også med Michael Hanekes egne ord – en mere ligefrem og enkel film.

Harmonisk tosomhed

Amour handler om et gammelt ægtepar, Georges (Jean-Louis Trintignant) og Anne (Emmanuelle Riva), som sammen lever et stille og harmonisk liv i deres lejlighed i Paris. Men en dag får Anne et slagtilfælde og så endnu ét. Hun vil ikke på hospitalet, og med hjælp fra en sygeplejerske passer Georges Anne hjemme i lejligheden, men hun får det hurtigt dårligere og dårligere.

Parrets datter, Eva (Isabelle Huppert) – som de ikke synes at have noget særligt nært forhold til – forstår ikke, at faderen ikke vil sende moderen på et hjem eller på hospitalet, hvor de kan tage sig bedre af hende, men Georges afviser Eva og beder hende stort set om at passe sig selv.

Filmen begynder med en scene, hvor ambulancefolk og politiet trænger ind i lejligheden, der tydeligvis ikke lugter godt, og finder Anne liggende død i sin seng.

Man ved altså godt, hvordan det ender, og det er da også vejen derhen, som fascinerer Michael Haneke: Han har villet skildre den uopslidelige, evige kærlighed, tillid og tosomhed, et par som Georges og Anne, der altid har været sammen, gennem årene har opbygget, og som det tilsyneladende er umuligt at bryde ind i.

Den mindst misantropiske

Kameraet bevæger sig ikke meget i Amour, der stort set kun foregår i parrets lejlighed, men billederne rammer Georges og Annes liv effektivt og stemningsfuld ind uden anden musik på lydsporet, end den parret hører eller selv spiller i filmen.

Man har set historien fortalt før i film som Bille Augusts En sang for Martin og den islandske Volcano, der havde premiere i Cannes i 2011, og som på torsdag kommer i de danske biografer, men sjældent er det gjort så stramt og usentimentalt som i Amour.

Det er en på flere måder kølig film, men dermed ikke være sagt, at den ikke også er rørende, blot, at Michael Haneke og de to fremragende hovedrolleindehavere – og respekterede veteraner i fransk og europæisk film – ikke angler efter publikums sympati. De gør sig i stedet fortjent til den uden de store armbevægelser, mens vi følger Georges og Annes fælles kamp for at holde fast i kærligheden, livet og værdigheden.

Som sagt er der ikke umiddelbart de politiske og samfundsmæssige over- og undertoner i Amour, som man efterhånden forventer af Haneke. Mindre kan også gøre det, og resultatet er en af instruktørens mindst misantropiske og mest positive og medmenneskelige film.

Det er dog indtil videre stadig Jagten, der for mig er feltets bedste og mest perspektivrige film, og hvor Emmanuelle Riva leverer en stærk, hjerteskærende og prisværdig præstation som den døende Anne i Amour, fortjener også Mads Mikkelsen en pris for sit skuespil i Thomas Vinterbergs film.

Men vi mangler stadig at se film af Ken Loach, David Cronenberg, Lee Daniels og Andrew Dominik, så meget kan endnu nå at ske, inden prisoverrækkelsen på søndag.

 

 

www.festival-cannes.comMere fra Cannes på information.dk/film og Twitter:@monggaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu