Læsetid: 7 min.

Lej en dværg

Mens dværge lige nu gør sig bemærket overalt i tv-serier og film, så dyrker man samtidig dværge som primitiv underholdning med dværgkast, udlejning af en dværg til julefrokoster og polterabends. Hvad er det for en kulturel fantasi om dværgen, som hersker lige nu i populærkulturen?
Showtime. En dværg er ved at gøre sig klar til at optræde. Dværge optræder for øjeblikket flittigt i diverse film og tv-serier, men også i en anden del af underholdningsindustrien er der bud efter dværge, der blandt andet lader sig udleje til fester, julefrokoster mm.

Showtime. En dværg er ved at gøre sig klar til at optræde. Dværge optræder for øjeblikket flittigt i diverse film og tv-serier, men også i en anden del af underholdningsindustrien er der bud efter dværge, der blandt andet lader sig udleje til fester, julefrokoster mm.

Jakob Dall

10. maj 2012

»Jeg skulle hoppe op i sengen til ham og hamre en grydeske mod et grydelåg,« fortæller Ann. Hun arbejder til daglig som kontorassistent hos Aarhus Kommune. Men i fritiden er hun udlejningsdværg, og hun har blandt andet optrådt som nisse til julefrokoster, været DJ og bartender og har det sjovt, men siger fra, når fulde folk til Handelsskolefester og lignende vil have hende op og sidde på skuldrene. Og én gang skulle hun altså vække en fyr til hans polterabend ved at springe op til ham i sengen.

»Han blev ret så forskrækket«.

Hun bliver ikke stødt over, at folk vil betale hende for sådan noget. Men hun kan godt undre sig over, at de gider.

Dværge er til alle tider blevet kulturelt dyrket som en anden art menneske, som ’vrangen’ af vores kultur.

I film og bøger er de mytiske, eventyrlige eller uhyggelige væsner, i porno, i comedy shows og til julefrokoster er de ’skøre’ indslag. En del dværge lever i dag således af at bekræfte vores kulturelle forestillinger om dem. Andre vil hellere normaliseres gennem synlighed.

Forrige søndag vandt den tidligere Marilyn Monroe-spillende teaterskuespillerinde, Sigrid Husjord, således en Reumert for bedste kvindelige birolle i Oliver med et Twist på Nørrebro Teater.

»Jeg ved da godt, at min højde er noget, folk lægger mærke til, når jeg træder ind på en scene. Min opgave er så at sørge for, at det ikke er den, de tænker på, når de går ud af teatersalen igen,« har hun tidligere udtalt.

’Google’ ham

Husjord er ikke den eneste dværg, der på det seneste har gjort sig bemærket for sin kunstneriske drøjde fremfor begrænsede højde. I tv-serier som Klovn, Seinfield og HBO’s Boardwalk Empire spiller dværge vægtige biroller, og 80’ernes helt, Warwick Davis, fra Ron Howards fantasyklassiker Willow (1988) hitter på amerikanske HBO med Ricky Gervais’ BBC-sitcom Life’s Too Short. Her spil Warwick sig selv i en parodi (i lighed med Larry David i Curb Your Enthusiasm) som showbusiness dværg« i Hollywood.

I serien betragter Warwick, der også er dværgeagent og udlejer andre dværge som bl.a. bowlingbolde, sig selv som en slags dværgenes rettighedsforkæmper. En slags Martin Luther King.

»Folk siger, at det ikke er det samme. At dværge ikke blev taget med magt fra deres hjemlande, gjort til slaver, pisket og tvunget til at ændre navn,« sig han. »Nej. Måske ikke. Men jeg har aldrig set en sort mand blive skudt ud af en kanon. Hver dag i en hel sæson. To gange om lørdagen.«

Seriens tykke parodi – har bagmand Gervais udtalt – retter sig ikke så meget mod en ’lille mand’ som om en (typisk) mand med et ’lille mand’-kompleks.

I januar i år modtog skuespiller Peter Dinklage en velfortjent Golden Globe-statuette for birollen som dværgen Tyrion i den sæsonaktuelle fantasyserie, Game of Thrones. I takketalen nævnte Dinklage en Martin Henderson. »Google ham,« sagde Dinklage.

Henderson, en 37-årig dværg og aspirerende skuespiller, blev en aften løftet op af to fremmede mænd foran en bar i Somerset og losset ned af gaden. Episoden gjorde ham delvist lam. Han kritiserede siden det engelske rugbyhold for at have inspireret hændelsen, fordi landsholdsspillere under World Cup i New Zealand kort forinden havde deltaget i en dværgkastningskonkurrence og dermed bragt den kontroversielle, og i de fleste lande ulovlige, barsport tilbage i (fulde) folks bevidsthed. Verdensfilmpressen og fans googlede Henderson, og skrev om ham på Twitter, og for en kort stund blev diskriminationen af dværge atter synlig.

Google ’dværg’-dybet

Peter Diklage kunne også blot have bedt folk om at google ’dværg’. Blandt første danske søgeresultater finder man en stribe dværgejokes på vitser. dk: »Ved du hvorfor dværge ikke bruger tamponer? Det er fordi de snubler i snoren,« står der. »’Det må du undskylde, men alle kan tage fejl!’, sagde den pædofile og hjalp dværgen på benene igen,« lyder en anden vits.

Blandt søgeresultater på ’dværg’ dukker også et diskussionsforum på. hvor man debatterer skrønen om dværges penisstørrelser, og på YouTube ligger et indslag fra Go’ Aften Danmark med en dværg, der sparker sig selv i hovedet. »Må vi se det en gang til,« spørger tv-vært Michelle Bellaiche. Det må hun.

Og på nyhedssider er dværgen oftest et komisk-absurd element: »Ramsays pornodværg fundet død i grævlingehule,« berettede danske og udenlandske nyhedsmedier i september, da en dværg, der lignede celebrity-kokken Gordon Ramsay, var død. »Hjemløs fuld dværg onanerede på biler,« skrev Ekstra Bladet i januar. Den historie viste sig at være en ’and’, men den nåede at sprede sig til en lang række online medier. »Notorisk mange læsere elsker at klikke på den slags ’verden på vrangen’-historier,« forklarede Politiken.

Og så er hjemmesiden dværge.dk populær. Den, som Ann arbejder for. Her kan man leje en dværg til alskens formål. I julesæsonen var forsiden prydet af små mænd iklædt plyssede dragter og huer, og bureauets 13 tilknyttede dværge sendes ud til alle slags arrangementer.

»Skal baren have et tema til festen? Hvad med en dværg? Eller en DJ Dværg? Vi leverer morgenvækning i David Lynch stil til fødselsdage, polterabend e.l. Kun fantasien (og etikken) sætter grænsen! Vi kan stort set alt, bortset fra ’dværgekast’, der desuden er forbudt,« skriver bureauet.

Talsmand for Dværgeforeningen i Danmark, Simon Eriksen, har det ambivalent med dværgudlejning.

»At være dværg er mildest talt ikke rosenrødt. Det indbefatter både fysiske og psykiske skavanker, øre- og rygproblemer og smertefulde benoperationer, og det kan være svært at leve et normalt liv og finde en kæreste. Så det at optræde for at blive vigtig, dét at folk ser op til én som noget specielt, kan virke opløftende,« siger Simon Eriksen

»Så på den ene side støtter jeg altså, at mine venner har brug for at komme ud og lave noget og føle sig lidt vigtige, møde kendte og komme til sjove fester. På den anden side er det også ærgerligt, at fordomme får lov til at leve videre. For eksempel når man ser Wee Man hoppe rundt i Jack Ass og slå kolbøtter,« siger .

Han har selv optrådt til arrangementer og spillede som ung med i opførelser af De Syv Små Dværge. Men han er stoppet igen efter at være begyndt at arbejde som konsulent.

»Jeg kan ikke se mig selv optræde til et ZULU Awardshow om lørdagen og så mandag morgen holde møde med en it-chef, der har set mig på tv dagen forinden,« siger han.

Bange for dværge

I folkeeventyret og hos Disney, i Tolkiens og Peter Jacksons Ringenes Herre-univers og Ron Howards Willow lever dværgen som en særlig menneskeart med særegen kultur. Hos lille Oskar i Gunther Grass’ Bliktrommen og i Pär Lägerkvists Dværgen er dværgene arrige misantroper, der med deres skæve blik kritiserer samfundet.

I Lägerkvists klassiske roman fra 1944 spiller den lille, sortsynede fortæller på forestillingen om den onde dværg som et spejl for de mennesker, der frygter ham:

»Jeg har lagt mærke til, at jeg undertiden indgyder mennesker skræk. Men er det ikke dem selv, de bliver bange for? De tror, at det er mig, der skræmmer dem, men det er dværgen inde i dem … «

I David Lynchs Twin Peaks-serie og i David Cronenbergs The Brood (1979) indgyder de små væsner rædsel.

Der er også mennesker, der er decideret bange for dværge. Da Big Brother på Kanal 4 holdt ’ignorer-uge’ i huset, skulle deltagerne med al viljes kraft ’ignorere’ en dværg, der kom dansende og hoppende ind i huset og viftede sine arme foran deltagerne. Da han var gået igen, brød deltageren Michella sammen: »Jeg er SÅ bange for dværge. Jeg er lige ved at begynde at græde.«

Det samme gælder Nancy, som Information har talt med. For hende forstærker de kulturelle fremstillinger hendes dværgfobi:

»Det er abnormiteten, jeg synes er uhyggelig. Og så at de færdes blandt os. Det er en meget umiddelbar angst. For mig er de lidt i kategori med gøglere, som jeg også er bange for. Så når der kommer én cyklende forbi her i København med en Nettopose, så regner jeg lidt med, at han også har en sækkepibe nede i posen.«

Til hendes polterabend havde veninderne lejet en dværg.

»Jeg var konstant bange for, hvad han skulle finde på, for han havde fin smoking på og alt: Skal jeg danse med dværgen? Begynder han at danse? Men han gjorde ingenting. Han fortalte, at han var ved at holde op med at ryge, men var startet igen, du ved. Han var totalt menneskelig.«

Nancy kan godt se, at angsten også er indadrettet.

»Måske bliver jeg i virkeligheden mest utryg over for min egen utryghed – at jeg ikke ved, hvordan jeg reagerer over for en dværg. Jeg er måske bare bange for at blive nedladende,« siger hun. Og den sande panik i mødet med udlejningsdværgen opstod netop ved, at han ikke forblev det kulturelle billede af dværgen.

»Vi syntes jo, at han burde spille rollen. Men det kunne han ikke. Selv om han tog sig det jo godt betalt. Og min fornemmelse var, at han udnyttede sin dværgethed, men ikke kunne leve op til den. Han burde i det mindste kunne spy ild eller et eller andet, jonglere eller noget. Men han var ikke så interesseret i at levere som dværg. Det var nok paradokset i det. Han lejede sig ud som én ting og så kom han med en attitude af at være lige så almindelige som os.«

For udlejningsdværg Ann falder joken mest på de, der dyrker dværge som noget eksotisk anderledes .

»På et tidspunkt, da jeg var ude at underholde som Lille Mario hos nogen medicinstuderende, var der en fyr, der sagde til mig, at han syntes, at det, jeg gjorde, var skidesejt,« fortæller hun. »’Tænk at lokke folk til at betale så meget bare for jeres højde,’ sagde han. Og det havde han jo helt ret i. Vi tager 1.500 kroner i timen og gør kun det, vi selv har lyst til. Og så griner vi hele vejen ned i banken.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Hvorfor er ordret "dværg" ikke politisk ukorrekt? Burde det ikke hedde fx. "person under middelhøjde" eller "højdemæssigt dysfunktionel person". Jeg mener i alle andre sammenhænge prøver man at pille negative associationer ud af sproget, hvorfor pokker ikke her?

Søren Kristensen

I min bog er dværg ikke nogen negativ konnotation. De syv små dværge - hygge og eventyr. Danmark er fx et lille land, det er vi mange der synes er rigtig hyggeligt og sødt, grændende til det uskyldige - hvilketg selvfølgelig godt kan være en belastning, især når og hvis bestræbelserne går på at bevise det modsatte.

Især synes jeg, sikkert fordi jeg er mand, at visse kvindelige dværge kan være ret fascinerende, når de sådan visuelt bevæger sig i det uundgåelige grænseland mellem barn og voksen. Det kildrer lidt, ikke sandt; for er man ikke lidt pervers, hvis man føler sig tiltrukket af sådan en størrelse, eller bare godt kunne tænke sig at prøve, selv om man overhovedet ikke tænder på børn - på den måde?

Lad os nu bare kalde en spade for en spade og en dværg for en dværg. Uden at vide det med sikkerhed, tror jeg såmænd også det er til de små menneskers fordel. Gætter på de har større og mere praktiske problemer, at slås med til daglig end som så. Fuldstændig lige som alle andre.

Omvendt: kommer der et krav fra dværgene selv om at de ikke længere ønsker at stå på mål for denne betegnelse, så er det selvfølgelig en anden snak.

Katrine Hornstrup Yde

Det er godt spørgsmål, Mads. I 2006 ændrede Landsforeningen for Væksthæmmede navn til Dværgeforeningen, fordi der atter var kommet en form for normaliserende "naturlighed" over ordet dværg. Det blev altså ikke længere opfattet som noget nedsættende - fordi den generelle viden om dværge var blevet mere udbredt og dværge dermed havde fået mere anerkendelse.
Desuden skaber det flere problemer at skulle korrigere folks sprogbrug end at indoptage det. En dværg er en dværg. Det er der intet nedsættende i - eller nogen historiske rædsler knyttet til.

I USA er det et større rod. I BBCs "Life's Too Short" parodieres fx. hovedpersonen Warwicks problem med ukorrekte betegnelser af små mennesker: Warwick retter på alle, der kalder ham "midget", men ved, viser det sig, ikke helt selv hvorfor. (Det gængse svar er, at "midget" generelt konnoterer eventyr og fantasy og ikke-menneskelighed og derved opfattes nedladende og distancerende...)

Venlig hilsen,

Katrine

Klaus Rød Frederiksen

Fremragende artikel! Det er utroligt hvor meget man kan se, når man kigger ind i andres folks blikke ... kunne man forestille sig Nancy blev bedømt som en person der ikke helt udfyldte rollen som sig selv?

Mads Kjærgård

"En dværg er en dværg. Det er der intet nedsættende i - eller nogen historiske rædsler knyttet til."

Hmmm jeg kommer til at tænke på gammeldags "freakshows" og mennesker der med vilje deformerede deres børn, så de kunne udstilles!
Forøvrigt synes jeg, at det da må være ydmygende at modtage betaling for fx. at hoppe op i sengen til en på hans polterabend qua min størrelse. Så vil jeg hellere være n... biltyv! For mig er ordet "dværg" langt mere stigmatiserende end ordet n...., men det er jo som man tager det! Som The Beatles sagde "Its all in your mind" :-)

Maya Nielsen

Det lyder sygt det der med dværgkast og lej en dværg, jeg håber ikke det er rigtigt. Forøvrigt har man i USA lavetnogle gode portrætter på tv hvor man følger med i nogle dværges daglige liv, og faktisk har det været sådan en positiv oplevelse for mig at se hvordan dagliglivet fungerer med det hele, og så skønt også ignnem interwievs at opleve at det normale liv og tankerne om livet også.. så det kunne garanteret ændre en hel masse om der var nogle der havde lyst at medvirke på tilsvarende måde i en dansk serie om daglig livet med forskellige variationer i den menneskelige fremtoning......

Martin Jeppesen

Velmenende politisk korrekthed er roden til alt ondt... lad dog dværgene hedde dværge, og score 1500,- for en halv times arbejde. Jeg ville fandeme ønske der var nogen der ville betale mig så meget for at hoppe i deres seng!

I forhold til hvor ekstremt diskriminerende mennesker er når det kommer til højde (ikke kun overfor dværge), så tror jeg ikke man skal regne med at folk nogensinde kommer til at finde dem normale. Det er da langt bedre at kunne lave penge på folks stupiditet og fordomme end at få falsk respekt og medlidenhed.

Søren Kristensen

Jeg forstår til en vis grad amerikaneren, der ikke er så begejstret for at blive kaldt midget, for betegnelsen bruges vist nok også i betydningen intellektuel undermåler og så er det jo pludselig nedsættende. Omvendt, har han så den fordel at han til enhver tid, overfor sig selv, kan vælge at tolke en evt. fornærmelse som en kommentar til hans fysiske størrelse, uagtet hans intellektuelle kapcitet.

Dwarf eller dværg er der derimod, mig bekendt, ingen rigtige negative associationer ved, andet end måske koblingen til eventyrland. Men det synes jeg er noget pjat. Hvem ville fx. tage mig alvorligt, hvis jeg påstod jeg var ulykkelig over at hedde Søren, fordi mit navn kan kobles til Søren Spætte eller en dreng hvis far angiveligt har en masse penge og ko og kalv i vænge, Sørens osse og av for Søren osv. osv. Der må være en bagatelgrænse.

Hvis jeg, og på forhånd undskyld til alle dværge - det er ikke ondt ment, jeg håber i griner med, må divertere med en ironisk passus fra Urban Dictionary, som jeg fandt på nettet, i jagten på en ren definition. Efter følgende gav jeg op:

Midget: A tiny sub-species of the human race. Mainly raised in midget mills, for the entertainment of normal people. Midgets in the wild are attracted to sugar packets, and if captured they serve many purposes, such as, midget butlers, wrestlers, and as collectables.