Nyhed
Læsetid: 3 min.

Lille brev med posten dér

Fik jeg mon penge fra staten her? Dette er årets vigtigste uge i dansk skønlitteratur: Statens Kunstfond sender sine mail ud til forfatterne
Kontroversielt. Leonora Christina Skov kritiserede sidste år Statens Kunstfonds uddelinger. Nu er det tid igen ...

Kontroversielt. Leonora Christina Skov kritiserede sidste år Statens Kunstfonds uddelinger. Nu er det tid igen ...

Kristine Kiilerich

Kultur
11. maj 2012

Strømmen af sagte ve- og jubelråb på Facebook afslører det, inden det for alvor bliver offentliggjort: Statens Kunstfond har uddelt deres årlige pulje af arbejdslegater, uvist af hvilken grund bruger de en fuld uge på at sende mail ud til alle ansøgere. Nogle få virkeligt heldige (og måske også dygtige) forfattere får det treårige arbejdslegat – det er den store kasse, den man drømmer om – mange andre, sidste år knap hundrede, får arbejdslegater på halvtreds- eller hundrede tusind kroner.

En pæn slat penge, men egentlig hverken til at leve eller dø af. Alligevel er Statens Kunstfonds uddelinger – som udgør en langt mindre sum end f.eks. bibliotekspengene – voldsomt kontroversielle. Så siger kritikerne, og det gør de sikkert også i år, at fondens skiftende tremandsudvalg giver til de samme igen og igen; det sagde Jens Christian Grøndahl og Leonora Christina Skov sidste år. Så er det for dårligt, simpelthen, at staten giver penge til forfattere, når de nu ikke kan klare sig på markedsvilkår.

Nå ja, i mine øjne skal kulturstøtten netop sikre den mangfoldighed, markedet ikke sørger for. Alligevel er kritikken ikke så meget ærgerlig, fordi jeg er uenig – det kan det være godt at få skærpet sine argumenter – men fordi den skygger for en anden, vigtigere diskussion. Et er nemlig, at fonden uddeler urimeligt mange småbeløb til urimeligt mange forfattere. Noget andet, at Statens Kunstfonds støtte af natur udelukkende går til forfattere.

Man kunne kalde dem skønlitteraturens produktionsled. Det lyder måske oplagt at støtte det direkte, men det er egentlig ret usædvanligt. Staten støtter f.eks. primært scenekunsten – teatre og dans og den slags – gennem bevillinger til institutioner. Overført til litteraturens verden ville det svare til at størstedelen af støttemidlerne gik direkte til Gyldendal og de andre forlag.

Projekter eller personer

Når det kommer til film støtter man hellere projekter end personer, og også på musikkens område går pengene snarere til institutioner – og fastansatte i symfoniorkestre – end til arbejdslegater.

Nu er kunstarternes kredsløb og økonomi vidt forskellige. Men det litterære støttesystem forudsætter reelt, at andre tager sig af bøgernes infrastruktur, af deres vej fra forfatter til læser. Den forudsætter, at den vej er solid og robust og velsmurt. Og i en tid, hvor boghandlere og biblioteker lukker på stribe, og hvor også forlagsbranchen er presset, så er den antagelse ved at være forældet.

Jeg mener, man kan uden problemer udpege glimrende yngre forfattere – ingen nævnt, ingen glemt – der belønnes med arbejdslegater af Statens Kunstfond, men som ikke udgiver på etablerede forlag. Hvis bøger ikke købes af bibliotekerne, som kun med besvær kan skaffes hjem af boghandlerne.

Man kan selvfølgelig gøre som Norge, der bruger en sjat oliepenge på at lade samtlige biblioteker købe samtlige nyudgivelser – det sikrer oplagenes størrelse – eller man kan give direkte støtte til småforlag eller lignende. Men det første er der næppe kulturmidler til, og det andet virker forkert. Så skal alle i litteraturens verden til at vente ved computeren i begyndelsen af maj – lille brev fra staten dér, hvem får penge i landet her – og den tanke er ikke rar.

Ingen løsninger herfra, kort sagt. Men nok en fornemmelse af, at forudsætningen for Kunstfondens arbejdslegater langsomt forsvinder. Lidt som hvis vi byggede biler og biler og glemte at bygge veje, som de kunne køre på.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her