Læsetid: 4 min.

Livemusikken har kronede dage, mens pladesalget falder

Spot Festival er netop overstået, Distortion truer i horisonten, og spillestedet Vega kører for fuldt forårsblus. Danskernes koncertsult synes noget nær umættelig – det er længslen efter fællesskaber, der trækker
April var en af årets travleste måneder for spillestedet Vega i København – her Choir of Young Believers forrige fredag.

April var en af årets travleste måneder for spillestedet Vega i København – her Choir of Young Believers forrige fredag.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

7. maj 2012

Mens pladebranchen kradser rundt i en krise på hen ved tiende år, er det fede tider for livemusikken. Vi har netop forladt en af årets travleste koncertmåneder for Vega. 33 koncerter på en måned – heraf 14 udsolgte – blev det til for det københavnske spillested. Antallet af både koncerter og gæster på Vega er steget støt siden årtusindskiftet – med et lille dyk under finanskrisen – og spillestedet har nu nået loftet for, hvor mange koncerter de kan tilbyde i løbet af et år.

Med maj måned starter festivalsæsonen, som kommer omkring de fleste afkroge – på både det musikalske og det geografiske landkort. Fra hipster-festivaler i København som Distortion og Trailerpark til folk-autenticitet på Fanø Freak Folk Festival. Fra Roskilde med internationalt format til den folkelige og familievenlige Samsøfestival. Og så videre. Ifølge en rapport fra Rambøll fra 2011 er antallet af danske musikfestivaler mangedoblet over det seneste tiår, sådan at der i dag afholdes omkring 100 musikfestivaler årligt.

Henrik Marstal, der er musiker, producer og musikskribent, mistænker hovedtelefonerne for at have en del af skylden:

»Jeg tror, det skyldes, at vi sidder meget og lytter til musik alene – og ofte i hovedtelefoner. I 70’erne var det altid på stereoanlæg, og man hørte musik sammen med vennerne.«

Derfor søger folk koncerterne, hvor de kan dele musikoplevelsen med andre. Desuden tiltrækkes folk af det unikke ved koncertoplevelsen:

»Det her band spiller kun i Odense lige nu, de spiller ikke i Los Angeles eller London,« tilføjer Henrik Marstal.

Og sidst, men ikke mindst spiller det ind, at livescenen i Danmark er blevet professionaliseret, mener Marstal.

»Da de startede Roskilde i 1970, var det simpelthen de forhåndenværende søms princip og learning by doing. Der var ingen viden om, hvordan man lavede en festival.«

Dansk Live, som er en interesseorganisation for spillesteder og festivaler, kan berette, at publikumsantallet i deres medlemskreds er steget med omtrent 11 procent over de seneste fire år. Simon Lund, musikanmelder ved Politiken, påpeger, at det øgede antal koncerter er en del af den nye musikalske verdensorden, der er fulgt i kølvandet på mp3-vældet:

»Koncerterne er simpelthen blevet en økonomi for bandsene, som skal erstatte den tabte pladesalgsøkonomi,« siger han.

Denne påstand understøttes af en pengestrømsanalyse fra Rambøll, der viser, at liveindtægterne i 2009 var på 3.269 millioner kroner – tre gange så meget som pladesalgsindtægterne.

Undergrunden er væk

I den nye musikalske verdensorden er det ikke rigtig aktuelt at operere med et begreb som ’undergrunden’. Medierne er hurtige til at opsnappe alt, hvad der rører sig. DAB-kanalen P6 BEAT, der sender musik og musikjournalistik døgnet rundt, så dagens lys for godt et år siden. Sammen med musikblogs og -magasiner er P6 BEAT med til at opdyrke små fællesskaber omkring de forskellige musikgenrer.

»Man kan udvikle sin musikhorisont utrolig hurtigt – hvor man før i tiden var mange år om at komme fra My Bloody Valentine hele vejen hen til Antony and the Johnsons, så kan man mutere ret hurtigt i dag,« siger Simon Lund.

Internettet spiller selvfølgelig en stor rolle. Her finder man (på mere eller mindre lovlig vis) alt fra støvede blues-indspilninger til spritnye hypes. Nye tal fra KODA viser, at halvdelen af befolkningen streamer musik hver uge – et tal, der vokser til 83 procent, hvis man kun kigger på de 12-17-årige.

»Det er blevet nemmere at finde sin egen gruppe af ligesindede,« som Simon Lund siger. »Der findes ikke rigtig noget, der hedder undergrund længere, men der findes noget, der hedder fællesskaber. Undergrunden findes ikke, fordi det store undertrykkende fællesskab er væk,« påpeger han.

Og disse nicheprægede fællesskaber udleves i høj grad til koncerterne.

Helhedsoplevelser

Med det øgede koncertudbud opstår der selvfølgelig også en øget konkurrence spillestederne imellem. Konkurrencen kan både skade og gavne, mener Henrik Marstal. En kedelig effekt af konkurrencen er, at visse spillesteder satser på de sikre genveje til udsolgte huse i stedet for at give sig i kast med eksperimenter og vækstlag. Men konkurrencen får også mange til at tænke ud af boksen for at få koncertgængernes opmærksomhed.

»Nye venues og koncepter er et udtryk for, at der en legelyst blandt promotere og koncertarrangører i Danmark. Man prøver tingene af i uvante former. I et lidt større perspektiv er det en del af hele den her eventkultur, som vi har set opkomsten af i de seneste 10-15 år. Det skal helst ikke være business as usual, der skal helst ske noget mere – det er sådan, man tiltrækker folk,« siger Henrik Marstal.

Det er altså ikke nødvendigvis nok bare at have et godt navn på plakaten. Koncerten skal gerne være en helhedsoplevelse, der udmærker sig på flere parametre. På den måde er dagens livescene naturligvis også et barn af oplevelseskulturen. Publikum vil gerne have noget (mere end musikken) at snakke om efter koncerten.

»Koncertformen inden for populærmusik er alt for konservativ. Hver gang, jeg hører om nogen, der eksperimenterer med koncertformen, så synes jeg, at det lyder spændende, og så får jeg lyst til at tage ind og opleve det,« fortæller Henrik Marstal.

Ifølge Simon Lund kan opfindsomheden dog nogle gange kamme lidt over:

»Ved at placere en koncert på taget af et hus eller whatever, fremhæver man jo også den koncert ud af vrimlen af koncerttilbud. Det bliver selvfølgelig lidt komisk nogle gange, som når man hiver de gamle rebeller fra Suicide ind på Statens Museum for Kunst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der er noget musik jeg godt kan lide, så køber jeg pladen, vinyl forstås. Og det gode ved de fleste nyudgivne vinyler er at der som oftest ligger en lille seddel inden i dem med en net-adresse og en kode hvor man kan hente albummet gratis og lovligt og i rigtig god kvalitet (bedre end de fleste piratkopier) i mp3 format.

Således støtter jeg musikerne, og får både muligheden for at høre pladen i fuld kvalitet hjemme ved anlægget eller som baggrundsmusik i byen på mp3-afspilleren.

Sider