Læsetid: 3 min.

Når selve liget får større vægt, end den levende havde

Når betydningsfulde mennesker dør, har vi behov for et håndgribeligt bevis på, at de rent faktisk er døde, for vi tror mere på vores øjne end på vores øre. Medierne står i dag for beviserne, men de skal laves med omtanke for hverken at vække harme eller skabe konspirationsteorier
2. maj 2012

I dag er det præcis ét år siden Vestens fjende nummer ét, Osama bin Laden, blev skudt og dræbt i den pakistanske by Abbottabad. Billeder af hans lig, dækket af blod og med et skudhul i øjet, gik verden rundt. For nogen var han personificeringen af den terrorisme, der forårsagede to krige, for andre én, der kæmpede for frihed mod den vestlige imperialisme. Uanset synspunktet var han blevet et symbol.

Så da USA stod med hans lig, var der tale om en balancegang, hvor de på den ene side ville fremvise beviset for, at de havde fået ram på ham, og på den anden side ville gøre det på en respektfuld måde.

»Det er klart, at når mennesker, der har en symbolsk betydning – og han har haft en voldsom symbolsk betydning – dør, så giver det nogle meget forskellige reaktioner. Nogle føler, at liget skal respekteres, mens andre føler, at det symboliserer ondskab og ikke fortjener respekt,« siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet med speciale i blandt andet dødens historie, og fortsætter.

»Men man vil gerne vise, at til trods for at det er et menneske, man har jagtet i 10 år og egentlig ikke har noget tilovers for, så behandler man liget på en værdig og civiliseret måde.«

Ifølge amerikanerne blev bin Ladens lig begravet inden for 24 timer, hvilket er muslimsk begravelsesskik, da man ikke ville træde nogen over tæerne.

Det siger noget om, hvor stor betydning liget i sig selv har. Det samme gør det behov for dokumentation, der er grundlaget for, at billeder af afdøde statsledere bliver offentliggjort i stort set samtlige medier.

Behovet for beviset

Men på trods af at billedet af Osama bin Ladens lig var på alles læber for et år siden, er det langt fra alle, der er overbeviste om hans død. Under Twitter-hashtagget ’02MayBlackDay’ får folk i skrivende stund afløb for alskens former for vrede i forbindelse med USA’s indgreb i Pakistan. Her findes også adskillige kommentarer som: »USA’s angreb den 2. maj var fup. Der er INTET bevis på Osamas død« og links til sider, som angiveligt beviser vidt forskellige ting angående Osama bin Ladens velbefindende.

Netop for at undgå konspirationsteorier har det været vigtigt for USA at fremvise dokumentation for, at han rent faktisk er død, ligesom det også var det med Saddam Hussein og Muammar Gaddafi. Men ifølge Michael Hviid Jacobsen, er det et moderne fænomen.

»For 500 år siden var der ikke nogen, der stillede spørgsmålstegn ved, om en stor krigsherre var død, når hans soldaterskare kom hjem og fortalte det. I dag dokumenterer medierne alt, så det er naturligt, at vi også bliver involveret i dokumentationen af alle mulige dødsfald,« siger han. For nogle vil dokumentationen dog aldrig være nok, og ifølge Michael Hviid Jacobsen, vil der altid forekomme konspirationsteorier, når betydningsfulde personer dør.

»Det er uundgåeligt. For visse mennesker vil der aldrig være bevis nok. Det eneste, man kan gøre, er at fremvise et lig, der umiskendeligt ligner personen. Men i Gaddafis tilfælde så vi for eksempel hurtigt, at der opstod rygter om, hvorvidt det var ham eller et sminket lig så at sige,« siger han og henviser til, at det er der samme, når folk fortæller historier om, at Elvis sidder i levende live på en øde ø.

»Det ligger indlejret i os, at det er svært at fatte, når mennesker, der i livet var større end døden selv, dør. For nogle mennesker er det helt utænkeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaspar Olsen

At Osama bin Laden ikke er med i spillet længere betyder kun; at der ikke kommer flere falske videoer med dårligt lignende kopier af Osama bin Laden.
Vi bliver også fri fra de evindelige indtalte kassettebånd som USA har præsenteret som bevis på Osama's eksistens igennem de år han hævdedes død og borte.

For det er egentlig en petitesse idag men læste vi ikke at Osama bin laden allerede i 2001 havde brug for hyppig dialyse ?.
Var der dialyse udstyr i villaen i Abbottabad ?
Det ville have været et godt bevis på hans eksistens i 2012.
Men sådant dialyse-udstyr har vi intet hørt om !

Sandheden hævdes dertil at være denne; at Osama bin Laden der engang arbejde for CIA under den russiske besættelse af Afghanistan allerede døde i USA's bombardementer af bjergene i Afghanistan 2001.
At fremstille den muligvis døde Osama bin Laden eller ihvertfald på anden måde indisponerede Osama bin Laden som levende via kassebånd og et par enkelte videos af dårligt lignende kopier af Osama bin Laden var nødvendig benzin på USA's krig mod Islam; men betyder i dag hvor USA ihvertfald nu officielt har dræbt selve bin Laden myten at den evt. løgn kører videre med USA's meddelelse om at frigive dokumenter fra Osama Bin Ladens computer.

Sejrherrens privilegie er som bekendt at rose den faldne fjende eller håne ham. Foreløbig har USA kørt historien om Terrorlederen Bin Laden i begge disse retninger. Så er man vel dækket ind ?

N.B Hvad der iøvrigt findes i USA af personer der hævder at være konspirationsteoretikere og som ævler side op og side ned om det ene eller andet emne betyder intet.
I USA er 9 ud af 10 konspirationsteoretikere ikke ægte konspirationsteoretikere - men kun at regne for betalte vildledere.

Peter Ole Kvint

CIA er totalt fantasiløs. Og kan ikke selv lave konspirations-teorier. I øvrigt, betaler de vel ikke dusør for personer som de selv har dræbt for længe siden.