’Strækmærker er dejlige at røre ved’

18 unge, kvindelige designere har slået sig sammen og lavet en række eksperimenterende møbler, der i en ny udstilling skal sætte fokus på kvindens krop og rolle og på danske kvindelige møbeldesignere. Men det er også et stille opgør med en mandsdomineret branche, hvor møbler alt for ofte designes til ’prototypen’ på en forbruger – den hvide, gennemsnitlige mand
18 unge, kvindelige designere har slået sig sammen og lavet en række eksperimenterende møbler, der i en ny udstilling skal sætte fokus på kvindens krop og rolle og på danske kvindelige møbeldesignere. Men det er også et stille opgør med en mandsdomineret branche, hvor møbler alt for ofte designes til ’prototypen’ på en forbruger – den hvide, gennemsnitlige mand
31. maj 2012

Tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen blev ammet, indtil hun var fem år gammel. Hun husker stadig følelsen af at kravle op til sin mor og forsvinde helt ind i hendes bløde bryster: »Jeg var fuldstændig tosset med hendes mave, hendes bryster, hendes ekstremt bløde hud. Hun duftede og føltes simpelthen så dejligt,« husker Charlotte Bodil Hermansen. »De fleste kvinder, der har født, føler sig ikke altid helt smækre, men det er virkelig synd. For har du nogensinde tænkt over, hvor fantastisk bløde strækmærker egentlig er at røre ved? Som tekstildesigner laver jeg jo ikke andet end at tænke i teksturer, og slap hud har en helt særlig følelse, som er en stor inspiration for mig. Den dag i dag kan jeg stadig få lyst til at løbe over og stikke hånden ned i blusen på kvinder med store hængebryster!« griner hun.

Bryst-sækkestol

Det er netop den særlige følelse af kvindehud, der er blevet strukket og hevet i, som Charlotte Bodil Hermansen har forsøgt at genskabe i sit bidrag til møbeludstillingen Kvinde kend din kropsholder, som i dag åbner i Ny Tap på Carlsberg. Hendes møbel, »Moderen«, er en slags ’fatboy’ polstret med tunge stofbryster lavet efter gibsafstøbninger af kvindebryster, der har ammet, og af et materiale, der føles som hud. »Moderen« er blot ét af 18 bidrag til udstillingen, der skal sætte fokus på kvinderoller, kvindekroppen og ikke mindst på danske kvindelige designere.

Kvindegruppen Rundkant, der står bag udstillingen, består af 18 unge kvinder fra forskellige designfaggrupper som møbeldesignere, arkitekter, industrielle designere og tekstildesignere som Charlotte Bodil Hermansen:

»Dansk møbeldesign er i høj grad præget af mænd og en maskulinitet, der handler om perfektion, rene linjer og funktionalitet. Men vi vil gerne vise, at dansk møbeldesign også kan andet end det. Vi som kvindelige designere kan bidrage med en sanselighed og en følsomhed, som man i dag ikke ser meget af – og det handler i høj grad om at indtænke kroppen og kønnet i hele designprocessen.«

Gennemsnitlig mand

Men når de kvindelige designere i gruppen Rundkant forsøger at sætte en kønsdagsorden i dansk møbeldesign, handler det er ikke kun om sanselighed, kvindepromovering eller kønspolitik – det handler også om reel funktionalitet. For eftersom dansk møbeldesign i høj grad stadig præges af en tradition grundlagt af mænd, designes langt de fleste møbler dermed også stadig til mænd, forklarer lektor og kønsforsker på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Hilda Rømer Christensen: »Eller rettere, de laves til prototypen på en forbruger – men underteksten er jo, at denne prototype er en gennemsnitlig mand,« siger Hilda Rømer Christensen. Hun har forsket i, hvordan forskellige europæiske lande indtænker køn i transportsektoren og har blandt andet kigget på det svenske bilfirma Volvo, der har sat sine kvindelige designere til at lave en bil særligt til kvinder. Bilen har eksempelvis forbedret bagageopbevaring, er nem at parkere og er ikke mindst designet med kvinders størrelse og facon i tankerne, hvilket efter sigende også skulle give forbedret sikkerhed.

»Men så har de kvindelige designere fra Volvo også indregnet noget så banalt som det faktum, at mange kvinder har hestehale – umiddelbart en lille ting, men det er jo møgirriterende, når man skal sidde op ad hovedlænet i timevis. Så det tegnede de specifikt, så der var plads til håret,« forklarer Hilda Rømer Christensen.

Hun mener, at der generelt er meget at hente, hvis også møbeldesignbranchen blev bedre til at indtænke køn i designprocessen.

»Det gælder sådan set ikke kun i møbeldesign. Arkitektur, transport, elektronik, ja, mange områder kunne optimeres, hvis man begyndte at indtænke lavpraktiske kønsforskelle. Der er selvfølgelig den faldgrube, at man forfalder til stereotype forestillinger om, hvordan ’en kvinde’ er. Men der er ingen tvivl om, at man forbedrer funktionaliteten, hvis man prøver at tænke på en lidt anden måde.«

Hilda Rømer Christensen ser den nye udstilling på Carlsberg som et led den udvikling. En udvikling, der kun så småt er begyndt at kunne spores rundtomkring i verden.

»Men den udvikling fremmes jo, desto flere kvinde-lige designere der markerer sig og bliver bevidst om kønsforskelle i design. For selv-følgelig har det da en betydning, om et møbel er designet af en kvinde eller en mand. Det kan heldigvis ikke undgås,« siger Hilda Rømer Christensen.

Mandlige undervisere

Det er ikke første gang, at danske kvindelige designere går sammen for at sætte en kønsdagsorden i branchen. Faktisk er udstillingen ifølge én af arrangørerne bag udstillingen, industriel designer Maria Grønaa, en stille hyldest til den første gruppe danske kvindelige møbeldesignere, der i 1990’erne slog sig sammen under navnet Kropsholder.

»I år er det 15 år siden, Kropsholder-kvinderne skrev dansk møbeldesignhistorie,« forklarer hun. »Kropsholder var en designgruppe, der på mange måder var banebrydende. Alene det faktum, at de var kvinder, var et særsyn, for dem var der virkelig ikke mange af i branchen i 1990’erne. Men de var ikke mindst banebrydende, fordi de turde bryde de gængse rammer for, hvad et møbel kan være. Selve ordet ’kropsholder’ lægger jo op til nytænkning. Når du siger ’stol’, tænker man: sæde, fire ben, ryglæn. Men når du siger ’kropsholder’ kan det være hvad som helst.«

Ifølge én af stifterne bag den originale Kropsholder-gruppe, møbeldesigner Malene Kastalje, blev Kropsholder til i protest mod den meget mandsdominerede verden, hun og de andre kvinder var blevet oplært i.

»Alle vores undervisere på designskolen var jo mænd. Og der blev talt om tingene på en helt bestemt måde. Så vi ville egentlig bare prøve at vende tingene lidt rundt. Vi fokuserede på sanselighed, materialer, dufte, associationer. Ja, det var sgu lidt skræmmende at bevæge sig ud i at tale om de her luftige, bløde værdier, når vi alle sammen var blevet opdraget som designere i en meget maskulin, firkantet verden,« forklarer Malene Kastalje.

Produktionsklare møbler

Ser man på de store, traditionelle danske designvirksomheder som Fredericia Furniture, Louis Poulsen, Erik Jørgensen og Le Klint udgør kvinder en tredjedel eller mindre af de anvendte designere, forklarer Maria Grønaa.

Men når kvinder er underrepræsenterede, går det ud over mangfoldigheden, legen og sanseligheden i dansk møbeldesign, mener hun. Hvilket netop er grunden til, at hun og de 18 andre designere fra Rundkant vil sætte fokus på køn i dansk møbeldesign. For især efter den økonomiske krise er det eksperimenterende i designbranchen gledet i baggrunden, mener Maria Grønaa: »Møbler skal i dag være produktionsklare, og de store designhuse tør ikke i lige så høj grad som tidligere satse, fordi man selvfølgelig er bange for at miste penge. Men det er netop det, vi gerne vil prikke lidt til med vores udstilling. Kropsholder-kvinderne var i sin tid med til at sætte fokus på det eksperimenterende i dansk møbeldesign, og den fakkel vil vi gerne bære videre i dag.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

I dag er der fernisering på Rundkants debutudstilling ’Kvinde, kend din Kropsholder’. Udstillingen er som udgangspunkt en hyldest af designbevægelsen Kropsholder, der blev stiftet i 1997 på initiativ af Louise Campbell og Malene Reitzel. Gruppens formål var at synliggøre kvinderne i det skandinaviske designfelt og samtidig præsentere en traditionsbunden møbelindustri for poetiske og eksperimentelle møbeltyper.

Ordet ’kropsholder’ blev opfundet som en åben metafor for møbler, hvilket gav kvinderne frihed til at lege. Dette blev derfor også titlen på deres første udstilling.

Foreningen Rundkant – der betragter sig selv som et feminint designlaboratorium – blev stiftet i efteråret 2011 og består af 18 kvindelige designere fra hele Skandinavien. På udstillingen ’Kvinde, kend din kropsholder’ kan man foruden ’Moderen’ bl.a. også se ’Veninden’, ’Tanten’, ’Hustruen’, ’Naboen’ og ’Singlen’.

Udstillingen i Ny Tap, Pasteursvej 42, København V til 21.06.2012

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Marianne Mandoe

Ideen om at have møbler der rent faktisk IKKE er designet til mænd af en standardhøjde på 1.80 lyder tillokkende.
Feks kontorstole hvor jeg tilbringer størstedelen af mine vågne timer.
Tænk hvis man ikkeskal finde sig i enten ikke have støtte til lænden, eller, hvis man lykkes i at rykke sig så langt tilbage at der rent faktisk ER støtte til lænden, at benene så ikke når ned til jorden uden forstøtte eller at man bliver klemt i knæhasen.
Hvor ville det være skønt.
Og så er jeg endda ikke en lille (kort) person.

Når man nu i årtier har haft CYKLER i størrelser der passer til forskellige kropshøjder, så burde der vel også være stole til forskellige kropshøjder.

Og det er ikke noget feministisk vrøvl, for så vidt jeg ved så falder størstedelen af befolkningen, OGSÅ MÆND, uden for gennemsnitsstørrelsen.
Eller var der jo ikke noget der blev kaldt "Gennemsnit" vel. :-)

Men møbler der er designet som kropsdele.... Nej tak.
Og det uanset kønnet på den kropsdel de er formet efter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Gudfader bevares.

Nu må i snart holde op i to. Hvordan i alverden kan i få indholdet i denne artikel til at blive antifeministisk ?

En kvindelig tekstilkdesigner der blev ammet 5 år. Helt sikkert antifeministisk.

Savner sin mors krop og duft. Helt sikkert antifeministisk.

Strækmærker bløde at røre ved. Helt sikkert antifeministisk.

Hendes møbel hedder Moderen. Helt sikkert antifeministisk.

Kvindegruppen Rundkant. Helt sikkert antifeministisk.

møbeludstillingen Kvinde kend din kropsholder. Helt sikkert antifeministisk.

OK. den sidste kan misforstås. Det medgiver jeg jer. Men alligevel. hvor mange lolitaer med hængebryster og strækmærker kender I ?

Kan i ikke lige smide et link til kontorstole som er designet til mænd på 1.80 cm ? Vil virkelig værdsætte det, da jeg er mand på 1.80 som er irriteret over at stolene altid er kørt ned til en højde på 1.65.

I øvrigt er det også svært irriterende at vaskene på offentlige toiletter altid er for lave til mænd af normal højde. Tror man ikke vi vasker hænder ? (OK den medgiver jeg jer også).

Bottomline : jeg synes det er skandaløst at i kvinder ALTID glemmer at løfte toiletsædet efter jer. Men jeg betragter det ikke som et feministisk komplot..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Eller sagt på en anden måde.

Hvorfor ikke bare være glade for at en kvindelig designer laver en stol specielt til kvinder, som ovenikøbet er en hyldest til moderen.

Udstiller den på en udstilling som en hyldest til den feminine designbevægelse kropsholder - et feminint designlaboratorium . Med det formål at synliggøre kvinderne i det skandinaviske designfelt .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Undskyld Anders....

Men hvordan er det at sige at man gerne vil have møbler der er designet til forskellige kropshøjder det samme som erklære artiklen for "Anti-feministisk"???

Vorherrebevares altså. Du har med garanti ikke engang LÆST det vi har skrevet. Bare set vores navne og draget konklusionerne uden at læse.

Og Anders... jeg er lykkelig for at kontorstole kan indstilles i HØJDEN. Det passer mig fint. Det tager trods alt ikke mere end et sekund eller to at indstille højden.
Men det er dybden på sædet jeg er træt af, for den er designet til nogen der er omkring 10 cm højere end jeg er, og jeg bryder mig altså ikke om at blive klemt i knæhaserne. Det får benene til at sove.

At jeg så synes at "stolene" på billedet er noget af det grimmeste jeg længe har set er så noget helt andet.
Du kunne ikke BETALE mig for at have en af de misfostre stående i MIT hus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Jeg har skam læst artiklen og jeres kommentarer. Jeg fatter bare ikke, hvordan sækkestole inspireret af strækmærker kan blive til hang til Lolita.

De fleste kontorstole kan indstilles i højden, rygstøttens højde, sædets hældning og rygstøttens horisontale placering. Der findes sågar kontorstole til børn. Der er altså sædvanligvis rig mulighed for individuel tilpasning. Skal da gerne smide et par links, hvis du vitterlig har probemer.

Det feministiske kom fra Marianne selv.

Min pointe er, at hvis man møder noget i sin hverdag som ikke passer 100% er det næppe udtryk for personlig forfølgelse.

Som jeg skriver i min kommentar 19.24 : Glæd jer dog i stedet for at "bitche" også selvom i ikke synes om designet (der er vi til gengæld enige - aner dog intet om, hvordan de er at sidde i)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

@ Anders

Har du nogensinde prøvet at indstille sådan en stol?
Altså hvor du skubber sædet tilbage og ryglænet/lændestøtten frem?
Mad sidder, rent ud sagt, af helvede til fordi sædet ikke er designet til at man placerer bagdelen foran på sædet.
Godt nok har man støtte i lænden, og benene kommer ikke til at sove.
Men RØVEN bliver følelsesløs meget meget hurtigt.

Der ud over er jeg enig med Inger.
Du stabler enormt mange konklusioner fanget ud af luften og anitfeministiske stråmænd oven på hinanden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Maranne.

Med mindre helt specielle forhold gør sig gældende vedr. din bagdel (f.eks. halebensbrud) er dit stoleproblem et pseudo-problem. Der findes et hav af kontorstole som kan indstilles på alle mulige - og en del umulige måder. Derudover findes der diverse sæder, puder som former sig efter brugeren m.m. Hvis du har et reelt problem, skal jeg gerne hjælpe dig.

Hvis det ikke at kunne gennemskue, hvordan sækkestole inspireret af strækmærker kan blive til hang til Lolita. er antifeministisk, ja så er jeg antifeminist, men vil da gerne blive klogere, så forklar venligst.

Hvis det at glæde sig over en kvindelig designers hyldest til sin mor i stedet for at “bitche” er antifeministisk, ja så er jeg antifeministisk.

Hvis det er antifeministisk at støtte stolen på en udstilling der er en hyldest til den feminine designbevægelse kropsholder - et feminint designlaboratorium . Med det formål at synliggøre kvinderne i det skandinaviske designfelt, ja så er jeg antifeministisk.

Hvis man ikke tror det er personlig forfølgelse,når man møder noget i sin hverdag som ikke passer 100%, ja så er jeg antifeministisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Du skriver i øvrigt at du tilbringer størstedelen af dine vågne timer i kontorstole.

Dit problem kan derfor være at du har forskellige kropsholdninger, fra du starter
om morgenen til du slutter om aftenen. Så hvis støtten skal være helt perfekt, skal du
justere stolen flere gange om dagen.

Dette har ikke noget med stolens design at gøre, men er helt naturligt. Du ligger jo heller ikke helt stille i den samme stilling om natten.

Hvis det er det der er problemet, kan du prøve tempur-puder (eller lign). De fås både som sæde-, kile- og rygpuder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Anders....

Jeg har ikke specielle behov.
Jeg kan bare ikke se fornuften i at man kan købe cykler i forskellige størrelser (tommer guhjælpemig) af hensyn til ergonomien, men ikke kontorstole i forskellige størrelser.
Med mindre man er professionel cykelrytter så tilbringes der immervæk mere tid i en kontorstol end på en cykel.

Og tingenes tilstand KAN ændres. Og de bør ændres.
I Holland er bygningsreglementet blevet ændret fordi Hollænderne gennemsnitligt er blevet højere. Faktisk er de de højeste mennesker i verden.
Også DE har problemer med det faktum at kontorstole generelt bliver konstrueret i en standard-størrelse.
Deres problem er så modsat mit. Nemlig at sædet er for KORT.

Et sæde er designet til at du skal sidde på et bestemt sted på sædet for at give mest mulig støtte til knogler og tillade uhindret blodgennemstrømning.
At sige at man "bare kan flytte sædet" kommer til at betyde at man sætter sig på sædet på en måde der ikke var tiltænkt da sædet blev udformet.
Derved får man i bedste fald ikke fordel af støtten, i værste fald kommer man til at sidde på de steder der skulle have sikret støtte og blodgennemstrømning.
Sikkert ikke et problem når man ikke sidder der så længe ad gange. Men 8-14 timer og det ER et problem.

Hvad angår "møblerne" i artiklen.
Kan være de er designet af kvinder. Kan være at samme kvinder ser det som en hyldest til deres mor.
Men der er intet i denne verden der kan få mig til at hylde, eller bare respektere, et eller andet møbel BARE fordi en kvinde har smækket det sammen.
JEG synes de er grimme.
JEG vil ikke have sådan noget inden for mine døre.
JEG vil helst endda ikke se på noget jeg synes er så visuelt grimt.
Så kan designeren være nok så meget kvinde, eller mand, for den sags skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Marianne.

Allerførst undskyld. jeg kan se jeg fik stavet dit navn forkert i tidligere indlæg.

Dernæst Ligesom cykler kan kontorstole købes i alle størrelser. Som nævnt i tidligere indlæg kan de endda købes i børnestørrelser.

Vedr. sædets udformning. Den pude jeg nævnte i mit sidste indlæg former sig 100% efter din bagdel/siddestilling. Ændrer du stilling ændrer den også form i løbet af et minut eller to. Den fordeler i øvrigt også trykket, hvilket er en fordel for blodgennemstrømningen.

MEN tilbringer du så meget tid dagligt i en kontorstol, vil jeg under alle omstændigheder anbefale et hæve-sænkebord, således at du indimellem står op. Evt. suppleret med anti-emboli-strømper.

De problemer du nævner vedrører ALLE - kvinder som mænd - der tilbringer lang tid i de samme (sidde-)stillinger. Det er altså ikke stolens, men menneskekroppens design den er gal med her. Det er altså din gud du skal anklage fordi hun ikke har gjort sit job godt nok.

@Inger.
Nu ved jeg ikke, hvordan du definerer antifeminist.

Marianne var den første der nævnte "feministisk vrøvl". Jeg tog bare handsken op.

Marianne har så også nævnt et konkret problem hun har. Problemet har jeg forsøgt at forholde mig konstruktivt til (Noget som jeg desværre ikke kan se dine indlæg gør). Dels er jeg kommet med nogle konkrete forslag, som hun kan forholde sig til her og nu. Dels har jeg endda direkte tilbudt at hjælpe hende.

Det sidste kan muligvis med ond vilje opfattes som en nedvurdering af Marianne. Det var nu blot ment som et venligt tilbud, da jeg muligvis har lettere adgang til fysisk at se de ting hun leder efter.

Hvis det er det du definerer som antifeministisk, skal jeg da gerne undskylde og pointere at det var ment venligt og ærligt uden kønspolitiske bagtanker.

Men nu, hvor jeg alligevel har fat i dig. Vil du så ikke nok forsøge at forklare mig, hvordan sækkestole inspireret af strækmærker og hængebryster kan blive til hang til Lolita. Jeg ved godt jeg har spurgt før, men du har ikke svaret, og jeg fatter vitterlig ikke sammenhængen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

@ Anders

Hvis du nu rent faktisk havde læst og FORSTÅET det jeg havde skrevet, så ville du have været sparet for en masse tid og skrivri.

Her der, præcist, det jeg skrev om "feministisk vrøvl":
Og det er ikke noget feministisk vrøvl, for så vidt jeg ved så falder størstedelen af befolkningen, OGSÅ MÆND, uden for gennemsnitsstørrelsen.
Eller var der jo ikke noget der blev kaldt “Gennemsnit” vel. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Ligesom Anders Jensen åbenbart får associationer til noget antifeminisme når han ser vores navne, og digter en masse stråmænd ind som han kan skyde ned, således får jeg også associationer til Lolita, når jeg ser noget der kan ligne krammepuder med runde bløde områder at røre ved.

Det drejer sig om kvindebryster og ”moderen”, og en udstilling der ”skal sætte fokus på kvindens krop” og med slagord som ”Kvinde kend din kropsholder”.

Uden at ”bitche”, for jeg kender overhovedet ingen af udstillerne, forekommer det mig ligefrem ”ulækkert”, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig hverken kvinder eller mænd, der ville købe den slags til deres sofa/stue. Er du så tilfreds?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Marianne.

En hurtig søgning på google gav en børnekontorstol - lyserød med prinsessebilleder - til 800 kr. Den var i øvrigt under pigesortimentet.

På en anden side fandt jeg en til 500. Den var ganske vist ensfarvet, men stadig til børn.

Dem tror jeg også andre end maersk har råd til.

@Inger.
Hvad i alverden får dig til at tro jeg associerer jeres navne med antifeminisme ?

Når jeg ser billederne og læser beskrivelsen af "stolene" fra udstillingen, er det altså ikke lige Lolita jeg får associationer til, men OK, sådan er vi så forskellige. Og hurra for det. Mangfoldighed er normalt en god ting.

At udstillingen vil sætte fokus på kvindens krop ser jeg heller ikke som antifeministisk. F.eks. har Marianne også i sine stole-indlæg sat fokus på kvindens krop. Men det bliver hun da ikke anti-feminist af.

At udstillingen hedder "kvinde kend din kropsholder" ser jeg heller ikke som specielt antifeministisk. Umiddelbart syntes jeg det var et underligt navn. Men da jeg læste forklaringen, syntes jeg faktisk det var genialt. Stole, sofaer m.m. er jo en slags kropsholdere og navnet inviterer til opgør med gammeldags vanetænkning. Dertil er det, som jeg ser det, en hyldest til såvel bogen "kvinde kend din krop" som den første gruppe danske kvindelige møbeldesignere, der i 1990’erne slog sig sammen under navnet "Kropsholder".

Jeg har svært ved at se at "kvinde kend din krop" er antifeministisk og tror en del feminister vil blive overraskede over at den/titlen kan opfattes sådan.

Uden at kende "kropsholder-kvinderne" vil jeg da også umiddelbart tvivle på de er specielt antifeministiske. Beskrivelsen af dem synes jeg i al fald ikke tyder på det.

Dit sidste afsnit er jeg fuldstændig enig med dig i. Marianne skrev noget lignende tidligere. Og dengang erklærede jeg mig også enig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Fra min side vil jeg gerne afslutte diskussionen med at gentage sidste del af mit første indlæg.

Hvorfor ikke bare være glade for at en kvindelig designer laver en stol specielt til kvinder, som ovenikøbet er en hyldest til sin mor.

Udstiller den på en udstilling som en hyldest til den feminine designbevægelse kropsholder - et feminint designlaboratorium . Med det formål at synliggøre kvinderne i det skandinaviske designfelt .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Anders Jensen
Nu er det jo kun dig der ser noget antifeministisk og ikke hverken Marianne eller mig. Jeg kan IKKE se noget antifeministisk i møblerne eller puderne. Jeg synes de er latterlige og direkte ”ulækre”, og det har intet med antifeminisme at gøre!

At jeg får associationer til Lolita, er ikke så mærkeligt som at du får mærkelige antifeministiske mareridt, bare fordi vi ikke kan lide designet og fordi Marianne efterlyser møbler der er designet til kvinders anatomi og ikke til en gennemsnigsmand eller et gennemsnitsmenneske.

Det du kalder konstruktivt begynder sådan her:
”Gudfader bevares.
Nu må i snart holde op i to. Hvordan i alverden kan i få indholdet i denne artikel til at blive antifeministisk ?”
# 2. juni 2012 kl. 19:18
(hvilket vi så heller ikke gjorde).

Man skal have en MEGET livlig fantasi for at få noget antifeministisk ud af vores kommentarer. Men det er jo efterhånden mere regelen end undtagelsen at blive skældt huden fuld og talt ned til af mænd, der ikke engang fatter hvad vi skriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Mårbjerg

Jeg er måske lidt sent ude, men jeg synes lige jeg vil blande mig lidt i jeres diskussion, for der flere ting I har misforstået. Jeg er en af ophavskvinderne til udstillingen og at lave lolitaer var bestemt ikke vores hensigt.

Jeg vil først og fremmest invitere jer til at komme forbi udstillingen, for værket "Moderen" er ikke det eneste vi udstiller. Hvis ikke I har mod på det, kan I se de fleste af værkerne her:
http://cargocollective.com/rundkant

For det andet vil jeg påpege, at det ikke er os der snakker om at designe møbler til kvinder, det gør den kønsforsker Information har inviteret ind i artiklen. Møblerne I ser tager hver især udgangspunkt i en kvinderolle. En kvinderolle som designerne har fået tildelt af os, der startede projektet og som de har skullet finde inspiration i. Udstillingen bliver dermed en kommentar på en række af kvindens roller i samfundet og skal altså i større grad ses som en fortælling end et egentligt produkt.

Så fik vi lige det på plads.

anbefalede denne kommentar