Læsetid: 3 min.

Auktionshus blev sat skakmat

I 40-året for verdenshistoriens største skakmatch udbød Bruun Rasmussen i går skakbrættet fra det legendariske opgør mellem Bobby Fischer og Boris Spassky på Island i 1972. Men ved 850.000 kroner standsede budene, og hammerslaget udeblev
Et skatbræt fra en legendarisk match i 1972 mellem Boris Spassky (t.v.) og amerikanske Bobby Fischer (t.h.) var i går under hammeren hos Bruun Rasmussen, men hammerslaget udeblev. Vurderingsprisen var for høj.

Et skatbræt fra en legendarisk match i 1972 mellem Boris Spassky (t.v.) og amerikanske Bobby Fischer (t.h.) var i går under hammeren hos Bruun Rasmussen, men hammerslaget udeblev. Vurderingsprisen var for høj.

J. Walter Green

15. juni 2012

Det var ikke bare sig selv, amerikanske Bobby Fischer repræsenterede, da han i 1972 satte sig ned ved et skakbord på Island for at dyste mod den regerende russiske verdensmester Boris Spassky. Han repræsenterede hele den frie verden.

Tiden var Den Kolde Krig. Forholdet mellem USA og Sovjetunionen var på sit køligste, og duellen mellem de to skakgenier stod som det ultimative symbol på den politiske konfrontation mellem de to supermagter. I et interview forud for kampen satte USA’s daværende udenrigsminister Henry Kissinger kampens betydning i relief: »Sovjetterne har længe vundet disse turneringer, og jeg tror, det vil være godt for Amerika, for demokratiet, hvis en amerikaner vinder.«

Skuffet auktionarius

40 år efter den verdensberømte skakmatch har Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København fået fingre i det skakbræt, som blev brugt under matchen. I går var købere, kunsteksperter og skakentusiaster mødt op i auktionssalen i Bredgade for ved selvsyn at se brættet skifte hænder. Men det skete aldrig. De legendariske memorabilia, som inkluderer både bræt, bord, skakbrikker og ur, var vurderet til mellem 1.200.000-1.800.000 kr. Men allerede ved 850.000 kr. standsede buddene, og salget måtte stryges fra listen. Den høje vurdering havde sat auktionshuset skakmat: »Jo, sådan kan man vel godt udtrykke det,« sagde en skuffet auktionarius Peter Christmas-Møller kort efter det mislykkede salg: »Det er ærgerligt, men vi må bare konstatere, at prisen ikke matchede den efterspørgsel, der var.«

Godt en time tidligere havde en noget mere humørfyldt Peter Christmas-Møller budt publikum velkommen under krystallysekronerne i den imponerende auktionssal.

»Vi har fået den store opgave, at sælge et verdensberømt skakbord,« sagde han med tydelig stolthed og pegede i retning af en de mange fladskærme på væggen, der viste et billede af skakbordet.

»Det, I ser her, er faktisk opstillingen fra første parti i matchen, hvor den stakkels Bobby Fischer er kommet i knibe og har mistet sin løber. Men vi ved jo alle, hvordan det siden gik.«

Bordet blev skiftet ud

Matchen i 1972 fandt sted i sportsarenaen Laugardalshöll i Reykjavik på Island – midt mellem Moskva og Washington – og den blev lige så intens og dramatisk på brættet som den blev uden for brættet. De to skakgenier var under et umenneskeligt pres, og i begyndelsen så det ud til at være Spassky, der bedst kunne holde til det. Bobby Fischer virkede nervøs, urolig og ude af balance. Konstant var han i konflikt med sine omgivelser og de fysiske forhold omkring VM-matchen. Først var det kameraernes tilstedeværelse, den var gal med. Han krævede dem fjernet, og da kravet ikke øjeblikkelig blev imødekommet, udeblev han fra andet parti, som han dermed tabte uden kamp.

Det første parti var også gået til Spassky, og bagud 2-0 mente mange, at Fischer så godt som allerede havde tabt. Han indvilgede dog i at spille tredje parti i et tilstødende lokale uden tilskuere og kameraer – og vandt. Men det stillede ikke den besværlige amerikaner tilfreds, som nu langede ud efter skakbrættets udformning – det var lavet i sten og umuligt at spille på, mente Fischer, som fra og med syvende parti fik sin vilje: Det oprindelige stenbræt blev erstattet af et nyt i træ – det samme som i går var under hammeren hos Bruun Rasmussen.

Bobby Fischer vandt den historiske match. Men han betalte en høj pris for sejren. Som nyslået verdensmester, vestligt propagandaikon og på toppen af sin karriere, styrtdykkede han kort efter ned i et morads af vrangforestillinger og paranoia. Før og under VM-matchen kunne ingen tænde for deres tv, uden at se det amerikanske vidunder. Men mediernes søgelys var ikke sund for skakmesterens psyke. Han begyndte at trække sig fra offentlige arrangementer og forsvandt snart ind i sine egne forræderiske tanker.

»Jeg tror ikke på psykologi, jeg tror på gode træk,« sagde han som ung. Som ældre måtte han se sig indhentet af en anden sandhed. Han endte sit liv på uværdig vis som en forstyrret mand, lovløs og på flugt fra de amerikanske myndigheder. Men hans sejr i 1972 står stadig tilbage som en af de største i skakspillets historie. Også selv om prisen var høj. Høj var også prisen ved gårsdagens auktion. For høj, erkendte Peter Christmas-Møller i går.

»Men jeg noterede mig samtidig, at der var flere, som gerne ville have budt. Så mon ikke, det skal lykkes os at få bordet afsat til en lidt mindre pris, hvis ejeren ellers er villig til dét. Det tror jeg«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bobby Fischer repræsenterede vel først og fremmest det USA, der under ledelse af en kriminel præsident var i fuld gang med at sønderbombe Vietnam.

og vi må vel lige for en ordens skyld nævne grunden til at han var på flugt fra de amerikanske myndigheder.
Han var blevet 'træt' af alt koldkrigsballaden og at blive brugt til storpolitiske formål. Så på et tidspunkt spillede han en turnering i Yugoslavien, selv om den amerikanske regering havde forbudt ham det.
Man kan da synes det er et ret sympatisk træk ved manden?
The U.S. Department of the Treasury had warned Fischer beforehand that his participation was illegal, as it violated President George H. W. Bush's Executive Order 12810 that implemented United Nations Security Council Resolution 757 sanctions against engaging in economic activities in Yugoslavia.[262] In response, Fischer called a conference and, in front of the international press, literally spat on the U.S. order forbidding him to play, announcing "This is my reply." Following the match, the Department obtained an arrest warrant against him. Fischer remained wanted by the United States government for the rest of his life and never returned to the U.S.
http://en.wikipedia.org/wiki/Bobby_Fischer#Asylum_in_Iceland