Læsetid: 3 min.

Brændende bøger bliver ildsjæls eftermæle

En af science fiction-genrens helt store skikkelser, Ray Bradbury, er død i en alder af 91
Sci-fi. Med ’Fahrenheit 451’ skrev Ray Bradbury sig ind i den kollektive bevidsthed. Bogen blev senere filmatiseret og er nu en dystopisk science fiction-klassiker på linje med Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’ og George Orwells ’1984’. Et af alle tiders mest berømte værker om censur og intellektuel forarmelse.

Sci-fi. Med ’Fahrenheit 451’ skrev Ray Bradbury sig ind i den kollektive bevidsthed. Bogen blev senere filmatiseret og er nu en dystopisk science fiction-klassiker på linje med Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’ og George Orwells ’1984’. Et af alle tiders mest berømte værker om censur og intellektuel forarmelse.

Jason Bell

8. juni 2012

I god tid fik Ray Bradbury på sin gravsten skrevet disse ord: Forfatter til Fahrenheit 451. Og hvorfor også kæmpe imod det uundgåelige, kunne man spørge? Hans navn vil formentlig altid være forbundet med ’til skræk og advarsel’-historien, der handler om forbud mod og afbrænding af bøger. Passende nok for så vidt, da Bradbury elskede bøger og biblioteker højere end de fleste.

Fahrenheit 451 udkom i 1953, blev tretten år senere fremragende filmatiseret af François Truffaut og er nu en dystopisk science fiction-klassiker på linje med Aldous Huxleys Fagre nye verden og George Orwells 1984. Et af alle tiders mest berømte værker om censur og intellektuel forarmelse, som udspiller sig i en fremtid, hvor brandvæsnet ikke slukker, men derimod antænder brande (når de forbudte bøger skal destrueres).

Ord overalt

For Ray Douglas Bradbury startede det hele i staten Illinois i 1920. Han blev grebet af læselyst og skrivekløe i en meget ung alder og udviklede sig desuden snart til noget, der kunne ligne en tobenet version af Den Amerikanske Drøm: selvkørende, energisk, målrettet og ambitiøs.

Da hans familie under Depressionen flyttede til Los Angeles, gjorde det efter sigende kun den unge mand endnu mere opsat på at blive til noget. Han blev en del af det faste inventar på det offentlige bibliotek og begyndte at forfatte historier til magasiner med navne så forjættende som Weird Tales og Captain Future.

Bradbury debuterede som forfatter i 1947, samme år som han giftede sig med en kvinde, han naturligvis havde mødt i en boghandel (de fik fire døtre og blev sammen til hendes død i 2003).

Allerede i 1950 udkom en af arbejdsomme Bradburys i dag kendteste bøger. I novellesamlingen Krøniker fra Mars koloniserer vi mennesker den i titlen nævnte planet, og datidens koldkrigsængstelse kommer til udtryk ved, at den dengang relativt nye atombombeteknologi spiller en grum rolle i historien. Reelt handler science fiction-værker jo ofte om her og nu, og Bradbury er da også blevet fremhævet for sin evne til at fortælle om den menneskelige tilstand.

Og det var altså i 1953, at Bradbury, formentlig med nazisternes berygtede bogafbrændinger i baghovedet, for stedse skrev sig ind i den kollektive bevidsthed. Dog regnes også Ondt er da på vej herned fra 1962 blandt hans store værker. Denne fortælling om, hvad der sker, når et mareridtsagtigt cirkus kommer til byen, placerer sig dog snarere i genrerne horror og fantasy end i science fiction. Bradbury skrev derudover blandt andet digte, teaterstykker og manuskripter til berømte tv-programmer som The Twilight Zone og Alfred Hitchcock Presents.

Fri mig for fremtiden

På sine ældre dage udtrykte han skepsis over for mobiltelefoner og internettet og foragt over for e-bøger. Han modsatte sig således på det kraftigste, at hans mest berømte bog skulle udkomme som en sådan, men tabte dog den kamp sidste år. Ej heller brød bramfrie Bradbury – der i 2004 fik tildelt National Medal of Arts af præsident George W. Bush – sig om det, da den yderst Bush-kritiske Michael Moore møvede sig ind på hans berømte titel med filmen Fahrenheit 9/11.

Den i vid udstrækning selvuddannede forfatters tro på vigtigheden af at mestre sproget virkede urokkelig. I en alder af 83 udtalte han til to danske interviewere: »Vi lærer ikke børn at læse og skrive, sådan som vi burde gøre det ... Hvis du ikke kan skrive, kan du heller ikke tænke. Det er af afgørende betydning for et menneskes udvikling at se sine egne tanker skrevet ned på et stykke papir. Man er nødt til at skrive sine tanker ned, så man kan se, hvor dum man er. Det er noget, vi alle bør gøre.«

Endelig var Ray Bradbury kendt for sin modvilje mod at flyve og for ikke at have kørekort, skønt han tilbragte hele sit lange voksenliv i en by, der er berømt for at være bygget op om bilisme. Men med hans form for fantasi er manglende mobilitet åbenbart ingen hindring for at komme frem i verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer