Papir er taknemmeligt, tv-seere er utaknemmelige og troløse, konkurrencen er benhård og de gamle opdelinger i segmenter erstattes af fragmenter, der kun i helt usædvanlige situationer kan samles til en helhed. Alene derfor er det en risikofyldt chancesejlads for nutidens tv-chefer at ramme de rigtige mennesker med de rigtige kanaler på de rigtige tidspunkter.
Nu gør DR et forsøg. Alle nye initiativer i en flydende medieverden er forsøg. Men DR’s beslutning om at reorganisere, relancere og i nogle tilfælde omdøbe de eksisterende seks kanaler til seks andre kanaler ser på overfladen fornuftig ud. Det kuldsejlede ungdomseksperiment ’DR Mama’, som skulle skabe et univers på kryds og tværs af kanaler og platforme lukkes. DR’s tv-udgave af en gratisavis ’DR Update’, som oprindeligt og alt for tidligt og billigt skulle være DR’s netkonkurrent til det fremstormende TV 2/News, nedlægges sammen med DR HD. Det er en god idé at lave en knivskarpt defineret kanal til de yngste seere (3-6 år) og straks langt sværere at lave en ny kanal til de 7-12-årige.
De største udfordringer bliver DR2 og den nye DR3-kanal til de 15-39-årige. DR2 bliver fra 2013 en slags nyhedskanal, selvom DR-cheferne på pressemødet i går undgik ordet ’nyhedskanal’. Tættest kom nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der er blevet begavet med en tocifret million-ekstrabevilling. Han fortalte Mediawatch, at kanalen ville bringe det, som er tidens store mantra: BREAKING NEWS. Mediedirektør Gitte Rabøl var dog mere afdæmpet, man anede, at ’Breaking News’ skulle behandles med rettidig omhu.
En tsunami, ja, men ikke den fra TV 2/News så kendte pizzeriabrand i Bjerringbro.
Her er ikke plads til en såkaldt SWOT-analyse (styrker/svagheder/muligheder /svagheder) af den gennemgribende DR-ændring. Og analysen ville have den iøjnefaldende svaghed, at vi ikke aner, hvilke programmer de nye kanaler vil indeholde. Vi har kun overordnede beskrivelser, og DR er verdensmester i ret intetsigende slaglinjer. DR2 skal for eksempel være den begavede samfundskanal med ’vid og bid’ – en kanal, »hvor danskerne hele døgnet vil kunne finde et miks af bl.a. nyheder, aktualitet og satire«.
Dertil kommer »perspektiverende livsstil og begavet fiktion«. Det er, så vidt jeg kan se, en kombination som ingen anden tv-kanal i verden har givet sig i kast med, og den eneste danske pendant synes at være Radio 24/syv, der – for at sige det mildt – har det svært.
DR2 var i flere år et af Danmarks stærkeste mediebrands. Kanalen ligger stadig enormt højt på listen (højere end TV2). Men flere ting har udhulet kanalens identitet: DRK har stjålet kanalens kulturstof. DR1 har stjålet dens seersucceser (Bonderøven, Spise med Price). TV 2/News har stjålet store dele af dens journalistiske debatindhold og er blevet en væsentlig trussel mod Deadline, og svækkede ressourcer har i perioder fyldt kanalen med uendelige udenlandske serier, ikke mindst om 2. verdenskrig.
DR2 skal nu forene en stor ’nyhedsmuskel’ med alle mulige andre tv-genrer. Det bliver måske den største udfordring af dem alle. Nyhedsbabyen er umættelig og skriger uafbrudt, uanset hvor meget man fodrer den. Det kræver store ressourcer at få den til at holde kæft bare en gang imellem. Og balancen kræver, at man skal skræve over adskillige og meget forskellige målgrupper.
Den nye kanal DR3 skal tale til en så bred målgruppe som de 15-39-årige. »Den provokerende og underholdende kanal til yngre seere,« som det hedder. Den skal have »nye ideer og nye programformater« – præcis det, som før i tiden gjorde DR2 til en succes.
Det lyder meget dyrt, men generaldirektør Marie Rørbye Rønn har åbenbart skaffet en masse penge – bl.a. ved at omlægge nogle af DR’s store byggelån er et godt gæt. Man kan kun håbe, det er nok til at indfri de meget store ambitioner, som DR’s nye plan er udtryk for. Og så er der lige den detalje, at DR har bedt politikerne om 40 millioner kroner ekstra og en ændring af sin Public Service-kontrakt for, at den nye, store plan kan gennemføres.
Det er måske mere risikofyldt end selve planen, der overordnet faktisk ser ganske fornuftig ud.
Lassen Jensen er journalist og radiovært
Nu er udsendelserne ikke længere på flade med i dna.
Smart, lækkert, smat.
Generaldirektrissen er selv lang og snoet som en DNA
...at vi ikke aner, hvilke programmer de nye kanaler vil indeholde. ...
Jo det ved vi godt to tredjedel genudsendeler og resten fra brokkassen i det lokale TV-marked.
DR2's brand er dyrebart, - og hvis det ikke skal mistes, skal den nye samfundskanal begaves med stærke journalistiske kræfter. MEGET stærke.
DR2-seere er de kræsne og krævende seere, der er tilbage..... - Og hvis vi ikke skal opgive ævret, så vil vi have knalddygtig journalistik, - resten kan vi få på TV2's morgentv og på et grænseløst leflende udbud af underholdende jounalistiske programmer på alle flader.
Kritisk samfundsjournalistik er en eklatant mangelvare.
Lad Danmarks dygtigste journalister styre det nye DR2!!!
Lad stærke og kritiske kulturpersonligheder få seriøs indflydelse.
Clement Kjærsgaard, Rune Lykkeberg, Lasse Jensen, Jørgen Steen Nielsen, Lasse Ellegaard, Georg Metz, Carsten Jensen.
Forstå FORSTÅ, - at der skal kvalitet på drengen!!! - Vi vil ha noget serøst god jornalistik!!!!
Modige og begavede mennesker!!!!
Ærgerligt at DR ikke længere har råd til at producere radio og tv, nu hvor der er så mange kanaler til rådighed.
Der er en misforståelse, de skal afstå fra på DR2, og det er 'breaking news'. Der er kun to af den slags begivenheder, der fortjener det over et tiår, så det kan man ikke engang operere med - når det sker, skal det selvfølgelig være på hovedkanalen.
Typisk for Danmarks Radio at gøre noget FØR man spørger seerne der dog ellers betaler gildet..
Jeg forstår godt at DR-HD nedlægges, næsten alle kanaler sendes i HD nu om dage. Man hvorfor skal der absolut være så mange DR kanaler, 2-3 må være rigeligt, så hellere lave dem man har bedre end bare at have mængder at sendetimer, med ligegyldigt indhold. Måske kan licensen ligefrem sættes ned..
Hvad er meningen?
"Vi har kun overordnede beskrivelser, og DR er verdensmester i ret intetsigende slaglinjer."
og
"selve planen, der overordnet faktisk ser ganske fornuftig ud."
"Her er ikke plads til en såkaldt SWOT-analyse (styrker/svagheder/muligheder /svagheder) af den gennemgribende DR-ændring."
Styrker, svagheder, muligheder og trusler, betyder SWOT vist - og det må formodes at de besluttende fætre og kusiner heller ikke har foretaget en sådan, når det kommer til det rent kulturpolitiske. Ihvertfald forekommer 'et skarpere DR', som lægger vægt på kvantitet (flere programmer for færre penge) og markedsføring af nyhedsdækningen via breaking news-dogmet (som primært kolporterer sensationsjournalistisk fra laveste skuffe), lige så tandløst som tidligere. DR vil nu fremme aktualitet og nyhedsformidling via det nye DR2, hvormed vi kan forvente at den baggrund og dybdejournalistikken får endnu en forhammer i panden. Og tilbage står vist kun mulighederne for at brande sig og opnå bevillinger samt styrken i at folk kan se programmerne uden at skulle opleve sig på nogen måde overanstrengte. Vi kan dermed frygte flere slappe hjerner og imødese truslen om yderligere forfladigelse af de offentlige debatter i dan ganske, danske land. Brik for brik.
DR skal sende mindre, det vil være en bedre løsning. Hvem har dog fundet på, at der skal være tv døgnet rundt, det er da en uskik!
P3 på tv????
Hvorfor dog stjæle lyttere fra sin egen rediokanal for at de kan sidde og være unge og provokeret med tåbelige selvcentrerede værter på en tv-kanal istedet?
Den forstår jeg ikke.
Men jeg er heller ikke i målgruppen.
P3 på tv... lyder som en dårlig undskyldning for at ville producere reality-tv......
Jo flere kanaler desto flere små chefer ...
Jeg sendte ligegodt kammersanger Emil Holm en venlig tanke, da jeg hørte Maria Rørbye Rønn fremlægge planerne.
Nu var jeg ganske vist ikke født da kammersangeren var chef, men på billeder ligner han ikke en som ville stille op og aflire en sådan remse af godt slidte medie-busswords.
Og medens jeg er i gang med bekendelserne skal jeg også gerne indrømme, at jeg ofte og med vemod mindes pausefiskene – de var helt stille.
Moderniseringer indenfor tv-verdenen betyder vanligvis endnu mere hektisk flimmer i såvel indhold som i billede og lyd.
Men visse af de proklamerede tiltag lyder da trods alt lidt opløftende, så lad os håbe det bedste.
Undskyld, hvordan der kunne stå svagheder to gange er en fejl....og Mihail: Man kan da godt vurdere den overordnede strategi i kanalomlægningerne som fornuftige (hvad jeg synes de er) og så tvivle på, om der er penge nok og om en eller to af kanalerne kan magte en så svær opgave. Det fornuftige ligger i at lave en småbørnskanal, at målrette kanalerne lidt mere - det bekymrende er for mig først og fremmest den nye DR2-profil, hvor alt for mange ting skal tilgodeses på en gang.
Måske er det bare mig, som ikke fatter noget som helst, men for mig lyder det som om, at man er på vej til at ødelægge DR2. Det er da tragisk! Én af de få kanaler tilbage, som formår at producere succeser (Bonderøven, Spise med Price etc.) og som en gang i mellem går lidt mere i dybden med emner; f.eks. Tema-lørdagene, hvor man har brugt mere end 45 minutter på ét emne. Den slags er sjældent nu om dage.
Alt skal klippes op i små-bitte bidder, så det ikke clasher med den fortravlede virkelighed..og uha, vi er nødt til at tilpasse os hvad de unge vil have. Dem under 40 er de vigtigste! Hvis jeg ikke vidste bedre, kunne jeg sagtens få tanken, at det var holdningen fra en kommerciel TV-station...ikke en licensfinancieret public service-station.
Tue: i retfærdighedens navn skal det siges, at meldingerne fra DR om det kommende DR2 ikke tyder på, at det skal klippes op i små bidder - og jeg hørte Generaldirektøren sige, at fx Temalørdagene vil fortsætte....og set med en lidt ældre seers øjne, så er det måske en fordel, at den nye DR3 bliver den ungdommelige kanal. Så slipper vi måske for, at man krampagtigt forsøger at erobre yngre seere på alle de andre kanaler...
Jeg kan forstå, at der nu skal være to kanaler for børn. Ramasjang og Mini-Ramasjang. Er en enkelt virkelig ikke nok?
DRHD var og er stadig en mærkværdig størrelse uden nogen egentlig rød linje i programfladen. Men den har fundet plads hos overraskende mange mennesker, der zapper mellem DRK og DRHD. I hvert fald i min omgangskreds. DR2 har forlængst mistet sin charme pga. udhulningen, hvilket Lasse Jensen også fint beskriver.
Men to børnekanaler?
Hvis man er blot en smule kritisk indstillet, vil man da sætte spørgsmålstegn til f.eks. den nyhedsdækning DR har valgt at udsende.
Overfladiskheden dominerer i den grad, så man næsten ikke gider se deres nyheder, som i langt de fleste tilfælde knap nok kan kaldes nyheder.
De tærsker langhalm på hændelser, vi i forvejen er orienteret om, men som deres journalister tilfældigvis opprioriterer, i stedet for at vise seerne noget om de daglige begivenheder rundt omkring i verden. - Som om de ikke havde sendetid til alle disse specielle indslag i andre sammenhænge, hvad alle jo godt ved, de har masser af. En slags magtarrogance de altid har brugt og som danskerne har vænnet sig til.
For 50-60 år siden i dansk TV's barndom hed den daglige nyhedsdækning Aktuelt, hvor nyhedsdækningen ikke var begrænset af en oplæser. Dengang var nyhedsdækningen faktisk bedre end i dag. Man var behagelig fri af journalisters trang til at profilere deres egne holdninger til begivenhederne, som i stedet var overladt til beskueren selv at danne sin mening om!
Jens - "AKTUELT" blev erstattet af TV-Avisen i 1965, så det er virkeligt længe siden. Det bestod af indfløjne ugerevy-filmstumper og få dansk-optagne filmindslag, som blev speaket af journalister med musikunderlægning. Det var en slags daglig version af de film-ugerevyer, som vistnok dengang blev vist i DSB Kino på Hovedbanegården. Jeg er for ung til at huske det tydeligt, men det er nok lidt for sent at genindføre det.
Lasse Jensen: Nå, det var noget mere, end det du der nævner, men muligt det osse har været det, du nævner. Hvorom alting er, kunne nutidens nyhedsdækning være en hel del bedre og fri af bestemte vinkeldannelser, som folk generelt er ret trætte af at lægge øre til.
Som andre anfører i kommentarer på denne side venter vi nu endnu et hak i DR2s og Deadlines kvalitet.
Alene Nikolaj Sommers interview af chefen i gårsdagens Deadline 22:30 viser hvor vi er på vej hen. Han greb aldrig chancen for at skære ned på lige præcis dét hun ikke ville eller kunne svare på; nemlig at 24-timers (tv2 news og dr update) elementet selvfølgelig kommer til at bære præg af en ny vægtfordeling mellem det logiske forhold mellem dybde og bredde! Hurtige nyheder om alt muligt kan ikke bearbejdes ordentligt og i dybden. Nikolaj Sommers forsøg på at være kritisk var slet ikke kritisk (, og jeg er tilbøjelig til at sige, at alt jo så er, som det plejer at være).
Den vej de burde gå er selvfølgelig en styrkelse og ikke en svækkelse af Deadlines såkaldte profil, dna, image, nano, anti-stof, brand, networking... Det skal ske ved - ganske kedeligt og enkelt - at gå tilbage og se på hvordan man gjorde tidligere dvs. for 10 år siden. Grundige analyser med debatterende fagligheder og journalister der magter opgaven.
Vi vil i højere grad se den udvikling, at journalistikken går væk fra det kritiske, oplysende, inddragende samt problemorienterede og problemløsende (deliberative) og mod journalistikken der er passiv og understøtter det postmoderne individs egen ret til at have ret og holdninger, fokuserer på politiske aktører og kandidater og deres 'politiske spil'.
Vi ser så sandelig ud til at miste vores kæreste medieeje. Mange vil synes mindre om DR, føle en mindre interesse i institutionen samt miste identitetstilknytningen. Et sted ude i fremtiden forsvinder licensen så, og voila! så er det eneste medie med penge det medie som støtter magthaverne, da selvsamme gruppe betaler gildet. Og så bliver det rigtig sjovt.
Først fik vi Radio Møller og nu får vi Uffe-TV
Muligt, at saglig journalistik ikke findes.
Men deadlines linje, som mange ynder at kalde seriøs og dybdeborende, efterlader mindst ligeså mange med den modsatte opfattelse; at de er dygtige iscenesættere med sans for at flytte emnet hen, hvor de gerne vil have det og i øvrigt undlader at stille de virkelig skarpe spørgsmål til magthaverne. - Kunne give eksempler på det, - but what's the point!
Ja, de gamle tider. Hvem husker ikke John Danstrup?
Det ville være væsentligt mere interessant, hvis fjernsynet igen undsagde sig den primitive hang til at akkompagnere alt med billeddækning. Styrken i gamle tv-aviser var den stramme redigering af stoffet. hvor man undgik ligegyldighede, fik de vigtigste først, herunder grundig dækning af forhold, der vedrører borgerne - ikke som en vox-pop, men som kompetente journalistiske medarbejderes grundige redegørelse.
Alt for meget tendentiøst og ideologisk lort i dansk TV. Nogle programmer er rene dumheds fælder som f.eks. DR K. som sender en lind strøm af anti – socialisme krydrede med en forgabelse af vesten og US, samt diverse pseudo kulturelle programmer med minder om Weekendavisens dito. Kunne vi i det mindste blive fritaget for didaktiske programmer – vi kan godt tænke selv og vi vil gerne have lov til selv at tage standpunkt m.a.o. vi vil ikke manipuleres længere!
Kunne man ikke diskutere rimeligheden af at borgerne tvinges til at betale til hele dette cirkus over licensen. Jeg mener bare man har en mobiltelefon/pc så en man tvunget ind i et multimedie-afgift-show. Og sætte et stort spørgsmålstegn ved, fra hvilke lag i befolkningen man rekrutterer journalisterne? Netop dét er jo ret bestemmende for indholdet i udsendelserne. Og så lige til sidst den amerikanske connection. Man kan altså godt blive træt af at se og høre kopier af USA-udsendelser sammen med de satans voldsfilm. Stakkels de børn som ikke har de store udfoldelsesmuligheder og sidder med øjnene fastklæbet til det lort.
Journalistikken deroute
Jeg synes, som flere andre på bloggen, at det største problem er journalistikkens deroute. Jeg siger med vilje ikke journalisternes deroute, for der findes fortsat stærke og uafhængige repræsentanter for denne samfundsvigtige funktion.
Men der en grund til, at journalister i det almindelige omdømme ligger langt nede på skalaen.
Det er ikke altsammen samfundets skyld. Noget af det hænger også sammen med, at nogle – nogle – journalister accepterer nedværdigende arbejdsforhold, hvor de skal "leve op til" deres arbejdsgiveres forventninger, der til gengæld er styret af markedet eller vox-pop.
Hvis journalister vil genvinde deres gamle autoritet, må de sige sandheden. So simple.
Som det er nu, skal de sige det, der skaber opmærksomhed, skaffer abonnenter, gør deres medium synligt, bliver et imaginært udtryk for 'folkets vilje' – og investeringsvilje.
Det handler om etos. Hvis alle og enhver kan se, at den ikke er til stede – så glem det.
Det er virkelig sørgeligt for en som mig, der tror på den borgerlige offentlighed. Det gør pressen ganske åbenbart ikke. Lasse Jensen burde pudse sine briller og få øje på dette forhold.
Men som vikeligheden er skruet sammen, ville han også blive arbejdsløs med sine 'medieanalyser', der dybest set lever af idiotien.
Men, græd ikke på forhånd. Han kunne blive en virkeligt inspirerende universitetslærer. For han ved, hvad han taler om, selv om han ikke fortæller os om det i det medium, han nu må betjene sig af.
Slip Lasse Jensen fri!
Mihail: Puds brillerne og prøv at læs, hvad jeg har skrevet og sagt de sidste mange år. Du får det til at lyde som om, jeg sidder i et fængsel, berøvet min journalistiske frihed, dikteret af markedet og forfærdelige arbejdsforhold kun skriver og siger idiotiske ting i stedet for at skrive sandheden. Uuups! Og det i en avis, der fx lige har vundet en Cavlingpris for god journalistik. En gang imellem har man lyst til aldrig at deltage i disse debatter eller tilsvarende på Facebook, når det pludselig kommer til at handle om manden i stedet for bolden. Eller når der helt udokumenteret fremsættes generaliserende og totalt udokumenterede påstande. Og i øvrigt er jeg universitetslærer ind imellem (samme sted som du) i øvrigt føler jeg mig totalt fri til at skrive og sige hvad jeg vil, i øvrigt findes der da en del fremragende journalistik, i øvrigt er mediernes/journalisternes forhold til den borgerlige offentlighed genstand for debat (det er fx hovedemnet for sommerens sommerudgaver af "Mennesker og medier") og så synes jeg det er interessant at opleve, hvordan jeg i denne tråd kan læse nostalgiske henvisninger til de gode gamle dage, hvor medierne tilsyneladende var helt OK og journalisterne troværdige, mens jeg i andre sammenhænge kan læse, at jeg er håbløst vrissen, gammel og alt for negativ overfor nye medier, ny journalistik og i det hele taget alt nyt. Jeg savner f.eks. fra Mihail Larsens hånd den velresearchede, veldokumenterede og akademisk skudsikre analyse af, at alt tilsyneladende er noget lort i stedet for de generaliserende overfladiskheder, der både indeholder noget rigtigt omkring journalistikkens tilstand, men til gengæld maler med en så bred pensel at det meget komplicerede, forskelligartede og spændende mediebillede (med dertil hørende journalistik af al slags) totalt forvandles til et mantra om manglende etos og noget, der af svage sjæle kunne opfattes som en anklage om blindt at nægte at se "sandheden" i øjnene. Der er mange, mange sandheder, Mihail. Jeg tror i øvrigt at jeg selv, læserne og lytterne ville blive ret trætte af det, hvis jeg hver eneste uge kun sagde det samme! Sjovt, i øvrigt at en klumme, der bl.a. advarer imod den omsiggribende journalistificering nu udlægges som noget helt andet.
@Lasse Jensen:
Det er nu rimelig veldokumenteret at journalistikken har taget og stadig tager en ny drejning. Det er måske ikke så underligt, da de fleste sociale forhold har det med at ændre sig; men det her er 'signifikant'. Selvfølgelig findes der journalister der bedriver knald dygtig journalistik - men det store billede ser bare mere og mere sørgeligt ud. Det er heller ikke så underligt når journalister betales ned til 65 kr i timen.
Kære Lasse Jensen
Skal vi to ikke spise en frokost sammen? Faktum er, som det fremgår af min slutreplik, at jeg er en en fan af dig. Smid manchetterne væk. Vi arbejder begge for det allervigtigste i et folkestyre. Du kender mit telefonnummer.
Tak til Lasse Jensen for at deltage aktivt ii debatten fra hans indlæg i avisen. - Ville håbe at andre gjorde det samme.
Så et lille PS. høre næsten hver uge Lasse Jensens Mennesker og medier på P1. og er ret glad for programmet, der tager mange vinklinger op.
I sin tid da Folketinget besluttede at flere af DR s programmer skulle udliciteres, hvorved DR første mediemagasin med Mette Stark ( eller hvordan det staves) , så blev nedlagt og Lasse Jensen fik overdraget opgaven. Dengang var jeg ret vred, da jeg fandt Mette Straks program ret godt og hvor hun flere gange havde interviewet DRs daværende øverste chef Christian Nissen kritisk flere gang.
Og desuden er det med et glimt i øjet - og du bider på krogen - at fx jeg skriver om hvad du kalder nostalgisk. Min pointe er netop, at man straks bliver anklaget for at være konservativ hvis man kommer med en kritik af mediernes generelle status quo.
Det er ligesom når nogen beskyldes for at være jødehadere eller racister - nogle gange er det simpelthen svært at modargumenterer og så ender de med at sige at nogle af deres bedste venner skam ser sådan og sådan ud.
Dokumentation
Den skal naturligvis være i orden. Det er den også, når Lasse og jeg (forhåbentlig) mødes til en frokost. Faktisk håber jeg på, at vi beslutter os til at skrive en bog sammen om livsnerven i et borgerligt demokrati. Den helterolle burde i en borgerlig offentlighed tilfalde ytringsfrihedens materialiserede udtryk i pressen.
Skal demokratiet fungere som andet end det, Platon foragtede som pøbelvælde, så skal der en anden form for publicitet til, smukt formuleret af Kant.
Test din foretrukne politiker på Kants 'kategoriske imperativf'. Så ved du, om du er rigtig klog.
Eller, Johan, er anklagen at man er rød....eller blå, hvis man ind imellem roser noget, der ellers i den politiske korrekthed (som er meget anderledes her end f.eks. på Facebook). Det er jo bare et vilkår, som ovenikøbet giver indsigt i en meget forskelligartet "offentlighed". Og Dorte, selvom jeg er helt med på at give politikerne skylden for meget, så var beslutningen om at lægge P1's mediemagasin "ud i byen" nu ikke politisk betinget. Det er iøvrigt et af kanalens ældste, faste magasiner, før Mette Starcks fine Mediehav lavede f.eks. Tove Hygum Jacobsen det. Det var DR-ledelsen, der mente at et mediemagasin ikke burde laves af fastansatte medarbejdere eller produceres af DR selv, fordi der dermed - med rette eller urette - kunne rejses tvivl om programmets habilitet når det drejede sig om dækningen af DR selv. Kravet om udlicitering af en (alt for lille) procentdel af programmerne kom kort efter at Mennesker og medier gik i et udbud i år 2000 (som jeg altså vandt i konkurrence med et par andre produktionsselskaber). Iøvrigt interessant, at mit lille program nu er det eneste program i P1, der produceres "udenfor huset". Så mere bid havde det medieforlig altså ikke! Mihail - jeg går ikke med manchetter på denne årstid, så en kaffeaftale er på vej....men nu skal vi jo passe på, at denne tråd ikke udvikler sig til et datingprogram!
Jeg kan så med tilfredshed konstatere, at kaffen er blevet til en frokost. Det går fremad! Så kan vi bl.a. drøfte oplysningstidens gyldne regel og afprøve det kategoriske imperativ på hinanden! Slut herfra...
Kære Lasse Jensen
Det var nu ment som en invitation...
Befri os for flere kaffe- og frokostaftaler på denne tråd.
Måske man kan blive anklaget for at være rød eller blå for at støtte mediets form. Jeg forstår din klage, og forstår ved første tanke, at den slet ikke vedrør den af mig ovennævnte problematik nemlig den faglige kritik.
Når jeg så tænker mig om, så mener jeg faktisk at mediernes rolle og demokrati opfattelse dvs. ideologi hænger unægteligt sammen. Så hvis du bliver anklaget for at være rød eller blå, så giver det for mig fint mening. Vil blot henvise til
Strömbäck, Jesper 2005 - In Search of a standard- four models of democracy and their normative implications for journalism.
Jounalistikkens delibererende funktion er en uomgængelig nerve i demokratiet. Og den svækkes konsekvent.....
Ja, indtil nu, har DR, kun spillet "klovnerollen", i den danske medieverden. For et tvangsbetalt offentlig "medie", en katastrofe.
De første, og forhåbentlig også fuldstændige nye "toner", som har nået mine "ører"og "øjne", lyder: Der er hos DR, nye tider på vej. Håber bare ikke, at vejen bliver for lang.
Et nyt DR, for folket, ikke længere indesluttet af politisk uvidenhed, et DR, noget for sig selv, bare ikke styret af uvidenhed, men med åbenhed, viser folket, hvad der sker, også udenom os, en "ideologi", som især "politiken", i mange år har fulgt.