Læsetid: 4 min.

Drengene fra akademierne

Den tyske landsholdssucces er resultatet af en plan, der blev udformet efter et ydmygende nederlag for 14 år siden
De taktisk velfunderede og omstillingsdygtige tyskere møder i morgen Grækenland, som bestemt ikke har imponeret på deres vej til kvartfinalerne.

De taktisk velfunderede og omstillingsdygtige tyskere møder i morgen Grækenland, som bestemt ikke har imponeret på deres vej til kvartfinalerne.

Filippo Monteforte

21. juni 2012

Da Kroatiens frontløber Davor Suker i det 85. minut af kvartfinalen mellem Tyskland og Kroatien ved VM i 1998 trak ind i straffesparksfeltet fra venstre side og sendte en lav, hård bold under tyskernes målmand, Andreas Köpke, til slutstillingen 3-0, var den vel nok største ydmygelse af et tysk landshold i en turneringskamp i nyere tid en realitet.

Ikke bare fordi germanerne tabte med tre mål til kroaterne. Men mere på grund af måden, det skete på.

Gennem hele kampen havde repræsentanterne for Kroatiens såkaldt gyldne generation – der udover Suker talte navne som Bilic, Stimac, Boban, Stanic, Prosinecki og Asanovic – revet tyskerne rundt og demonstreret deres overlegenhed i alle spillets aspekter. Og det tyske landshold blev sendt ud af VM med en lussing, der sang, så det kunne høres i hele fodboldverdenen.

Det var også en lussing, der manede til eftertanke hjemme på Otto-Fleck-Schneise i Frankfurt, hvor Deutscher Fussball-Bund hører til. Her indså man, at Tyskland var ved at blive hægtet af fodboldens udvikling, som pegede i retning af et mere teknisk betonet og raffineret spil – langt fra den saft og kraft og taktiske disciplin, som tyskerne traditionelt havde bygget deres triumfer på. Og forbundet reagerede ved at iværksætte en radikal omvæltning af den måde, hvorpå der udklækkes talenter i tysk fodbold; en omvæltning, der kan tilskrives en stor del af æren for, at Tyskland i år deltager i EM med et frygtindgydende mandskab, der regnes blandt favoritterne til at vinde hele turneringen.

Talentimport ikke nok

En af hovedhjørnestenene i talentudviklingen er, at alle 36 klubber i de to Bundesliga-rækker har pligt til at drive et fodboldakademi med ordentlige træningsfaciliteter og trænere på minimum UEFA Pro Licence-niveau. I disse fodboldakademier skal der i hver årgang optages mindst 12 drengespillere af tysk nationalitet. Klubberne kan altså ikke bare fylde deres akademier med importerede talenter. Siden disse regler blev indført, har tysk elitefodbold på seniorplan gradvist ændret karakter og bevæget sig i modsat retning end resten af Europas store fodboldmagter.

Mens andelen af udlændinge i for eksempel den engelske Premier League er steget til omkring 60 procent i løbet af de seneste år, er den i samme periode faldet fra 44 til 38 procent i Bundesligaen. Det betyder, at den tyske landstræner Joachim Löw har en langt større base af hjemlige spillere at sammensætte sit landshold fra end hans kollega Roy Hodgson.

Den tyske masse af elitefodboldspillere er simpelthen blevet pumpet op af fodboldforbundets initiativer, og det ses tydeligt på det nuværende Nationalmanschaft, hvor alle spillerne udspringer af akademier i enten første eller anden Bundesliga. Samtidig er spillerne taktisk velfunderede og omstillingsdygtige, eftersom der på stort set alle akademierne – samt på de tyske ungdomslandshold – primært trænes i 4-2-3-1-opstillingen. Ikke fordi alle holdene nødvendigvis skal spille på den måde, men fordi netop den opstilling giver spillerne den bedste træning i de taktiske formationer, man kan møde på banen. Og i morgen aften skal de akademitrænede tyskere altså op mod europamesterskabernes helt store negative oplevelse i skikkelse af Grækenland, der med en blanding af held, modstandernes udygtighed og defensiv soliditet har fedtet sig videre til en kvartfinale, de ret beset intet har at gøre i.

Grækerne ankom til Polen med et ry som et defensivt og uspændende mandskab efter at have scoret blot 14 mål i holdets 10 kvalifikationskampe – hvilket gjorde dem til det lavest scorende mandskab, der formåede at kvalificere sig til EM. Og det ry har de bekræftet i de tre puljekampe, hvor de på intet tidspunkt har taget initiativet eller forsøgt at skabe kampene – heller ikke i de perioder, hvor de har haft brug for at score. De er låst fast i deres defensive system, der udelukkende handler om at spille afventende og straffe modstandernes fejl i hurtige kontrastød. Og det skal blive en sand fornøjelse at se det angrebsivrige tyske landshold ekspedere dem ud af turneringen. Må vi bede om en genpreslinje, der starter helt oppe ved Sifakis målfelt, tak?

Rykker Ronaldo?

Forhåbentlig kan vi også glæde os til en stor fodboldoplevelse allerede i aften, når Cristiano Ronaldo og konsorter – også kendt som det portugisiske nationalmandskab – skal op imod Tjekkiet. I Portugals sidste puljekamp mod hollænderne leverede Ronaldo, hvad der indiskutabelt må betegnes som den hidtil fineste enkeltmandspræstation ved denne slutrunde. Og håbet må være, at vi også i resten af turneringen får den Ronaldo at se, som vi kender fra La Liga; den selvtillidsfyldte kantspiller der spankulerer rundt på banen stolt som en påfugl, terroriserer modstandernes forsvar og råber pata negra! (spansk sortfodsskinke, red.) og slår sig på låret, når han har banket endnu en kugle i kassen. Turneringer som EM henter en stor del af deres fortælling fra de centrale aktører, både dem der har succes, og dem der falder igennem. Et af de blivende minder fra dette års mesterskab vil uden tvivl være billedet af en mistrøstig og desillusioneret Arjen Robben, der vandrer hele vejen rundt om banen i sin orange undertrøje efter at være blevet udskiftet i slutningen af Hollands kamp mod Tyskland.

Og indtil Portugals sidste puljekamp var der en overhængende fare for, at Cristiano Ronaldo ville blive husket som den frustrerede skikkelse, der hovedrystende og med blikket rettet mod jorden forlod banen efter opgøret mod Danmark, mens hans holdkammerater jublede over 3-2-sejren omkring ham. Den portugisiske verdensstjerne har tydeligvis været mærket af sin svage indsats i de indledende puljekampe. Men nu er han kommet til live. Og dette kan stadig nå at blive turneringen, hvor han beviser, at han ikke blot er en af verdens bedste klubspillere, men at han også – som de allerstørste i fodboldens historie – kan føre sin nation frem til et af de store mesterskaber.

For at det skal blive en realitet, skal et hårdtarbejdende, men anonymt tjekkisk mandskab ekspederes ud af turneringen i aften.

Det er tid til at svinge skinken, Cristiano!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu