Læsetid: 5 min.

Fri os fra det onde

Den ideelle verden er god, og i den er alt godt. Sådan vil vi helst have det. Derfor har vi svært ved at forholde os til ondskaben som en del af os selv. Men ifølge filosoffen Peter Kemp fratager vi mennesket dets frihed til at vælge mellem ondt og godt, hvis vi ikke kan acceptere, at vi kan vælge det onde. Information tog med ham på Politimuseet og så på mordvåben fra den omtalte udstilling ’Ondskab’
’Det vigtige er, at udstillingen bliver brugt til at forstå, hvad ondskab er. At alle mennesker har det i sig, og alle mennesker kan vælge at gøre ondt. Man skal forsøge at forstå mennesket, der har brugt dén pistol her, politimorderen Palle Sørensens,’ siger filosof Peter Kemp.

’Det vigtige er, at udstillingen bliver brugt til at forstå, hvad ondskab er. At alle mennesker har det i sig, og alle mennesker kan vælge at gøre ondt. Man skal forsøge at forstå mennesket, der har brugt dén pistol her, politimorderen Palle Sørensens,’ siger filosof Peter Kemp.

13. juni 2012

Hvad er ondskab, og hvorfor handler nogle mennesker ondt? Diskussionen om ondskab og ondskabens væsen har altid været interessant. Sokrates, de gamle kirkefædre, filosoffer og teologer har gennem tiderne diskuteret emnet og forsøgt at slå fast, hvad ondskab egentlig er. Med Anders Behring Breiviks terrorangreb den 22. juli sidste år har ondskaben nok engang fået et ansigt, og har givet luft til diskussionen. Hvordan kunne en tilsyneladende normal norsk mand, køligt gå rundt og henrette uskyldige unge på den måde?

På Politimuseet i København lægger man i øjeblikket op til, at vi skal se ondskaben i øjnene og forsøge at forstå dens væsen. Udstillingen består af bevismateriale fra fem af de mest omtalte drabssager i danmarkshistorien: Øksen og vinkelsliberen, som Peter Lundin brugte til at partere Marianne Pedersen og hendes to sønner med i 2000. Pistolen og patronhylstrene, som Ghazala Khans bror skød og dræbte hende med på banegården i Slagelse i 2005. Rester af et kranie fra ét af de mange børn, som Dagmar Overbye i perioden 1916-1920 adopterede og myrdede – æstetisk præsenteret i glasmontrer med enkel belysning og sorte vægge.

Må forholde sig til det onde

Men udstillingen skal ikke bare handle om genstandene, den skal handle om gerningerne og de mennesker, der begik dem. Det mener Peter Kemp, professor emeritus i filosofi og leder af Center for Etik og Ret.

»Det vigtige er, at udstillingen bliver brugt til at forstå, hvad ondskab er. At alle mennesker har det i sig, og alle mennesker kan vælge at gøre ondt. Man skal forsøge at forstå mennesket, der har brugt den økse dér, og ikke bare, hvad han har brugt den til,« siger han og læner sig op ad montren med vinkelsliberen, som for knap 12 år siden blev brugt til at partere tre mennesker med.

Over for ham, ved siden af montren med øksen, som blev brugt sammen med vinkelsliberen, står museumsleder Frederik Strand. Ifølge ham er det netop meningen, at udstillingen skal skabe debat omkring ondskabsbegrebet. Derfor følges den også op af en række foredrag om emnet.

»Der vil altid være nogle, der synes, at denne her slags udstillinger er problematiske, fordi det er ubehageligt at forholde sig til. Men hensigten er netop, at man skal reflektere over begrebet ondskab og få et indblik i sagerne, så det ikke bare bliver et horrorshow med mordvåben,« siger han.

Retssagen mod Anders Breivik kører i skrivende stund stadig, hver dag kommer Breivik et lille skridt tættere på den kendelse, der kommer til at afgøre resten af hans liv. Men det eneste spørgsmål, der egentlig betyder noget, er, hvorvidt han var tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. To retspsykiatriske rapporter peger i hver sin retning.

Først og fremmest afgør det, om han kan straffes eller ej, men i et videre perspektiv handler det også om, hvorvidt vi skal tage stilling til hans handlinger.

Hvor gærdet er lavest

»Hvis han er utilregnelig, så har man parkeret ondskaben, og man behøver ikke reflektere så meget over den. Hvis han bliver erklæret tilregnelig. Ja, så er han ond. Men det er en ondskab, vores eget samfund har været med til at producere. Så er vi tvunget til at forholde os til, at det onde er altså også hos os selv,« siger Bo Kristian Holm, ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

Ifølge Peter Kemp er netop diskussionen om Anders Breiviks tilregnelighed en god anledning til at diskutere ondskaben og vores måde at håndtere situationer, der falder uden for vores f orståelse af et rationelt verdensbillede.

»Vi er nødt til at forholde os til det onde i hans gerninger, i stedet for at forsøge presse verden ind i et naturvidenskabeligt syn og bruge det til at forklare alt på samme niveau. Så kan man overhovedet ikke forstå menneskets fællesskab og dets ødelæggelse af fællesskabet. Det er en primitiv måde at anskue det på. Det er belejligt med nogle psykiatere, der kan sige, at det er slået klik for ham, men det fjerner også muligheden for at forholde sig til det irrationelle i ondskaben,« siger han og fortsætter: »Når ondskaben begås af en person, der er ved sine fulde fem, så er det destruktivt. Det er ikke rationelt, for det fremmer ikke fællesskabet. Men der er forskel på, om mennesket er kastebold for nogle anonyme kræfter, eller om man frit kan vælge at gøre ondt eller godt. Hvis vi benægter det onde, benægter vi også menneskets frihed til at handle ondt. Så er menneskets frihed ophævet.« Men hvorfor er ondskaben så ubehagelig at forholde sig til? Ifølge Bo Kristian Holm har vi alle ondskaben i os, men vi fornægter det, fordi vi helst vil se os selv som entydigt gode mennesker.

Syg, besat eller ond

»Ondskaben vender op og ned på vores forståelse af, hvordan verden burde være. Vi har en fundamental tillid til, at tilværelsen og verden burde forme sig nogenlunde godt. Den tillid kommer ondskaben så ind og anfægter. Vi vil gerne isolere ondskaben til nogle bestemte, som i hvert fald ikke er os. Men ondskaben ligger i os alle, og det er svært at se i øjnene,« siger han.

Derfor har vi traditionelt brugt symboler til at flytte ondskaben væk fra os selv. Før i tiden har man brugt djævle og dæmoner til at forklare, hvorfor mennesker handler ondt. Med oplysningstidens indtog begyndte man at bortforklare ondskab med psykologi. Men alle mennesker har både godheden og ondskaben i sig, og det er ifølge Peter Kemp vigtigt at forholde sig til

»Det er i forestillingen om vores fællesskab og vores egen menneskelighed, at vi har forestillingen om ondt og godt. Vi har alle ondskaben i os, men vi har heldigvis også godheden og friheden til at vælge mellem dem. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at acceptere det onde i sig selv, men et spørgsmål om at acceptere menneskets frihed. De to ting er nært beslægtede,« siger han.

Både Breivik-sagen og de fem drabssager, som udstillingen på Politimuseet er bygget op om, er eksempler på sager, hvor medierne har svælget i ondskaben og udstillet gerningsmændene som ’monstre’, ’onde’ og ’umenneskelige’. Men ifølge Peter Kemp, er det essentielt, at vi stikker spaden et stik dybere i forsøget på at forstå os selv.

»Det er jo spændende at høre om de ekstreme drabssager, om opklaringen og de ulykkelige familier, men det er overfladisk. Vi har brug for at kombinere det med et forsøg på at forstå os selv bedre. Ellers kommer vores samfund til at mangle en forståelse for, at vi alle har et ansvar for fællesskabet. Vi bliver dårlige borgere og medborgere,« siger han.

Se billeder fra udstillingen på Fotobloggen: Ondskabet er i os alle

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

silas hemmingsen

det lyder som en utrolig interessant udstilling, med et ganske aktuelt emne.
Jeg har selv undret mig over den måde sagen om Anders Breivik er blevet behandlet i medierne, hvor det virker som om de fleste journalister har brugt enhver lejlighed til at fremstille ham som syg eller som minimum at latterliggøre ham.
Diskussionen om, at manden muligvis er yderst tilregnelig, men bare har begået en "ond" handling, ( og hvad vi så kan gøre ved det ) den er ikke kommet frem mange stedet.

Niels Engelsted

Det rene pladder. Breivik har ikke valgt ondskaben. Han mener sig på det godes side i kampen mod det onde,er totalt overbevist. Han er ikke psykotisk, men en kendt variant af halvhjerne plus et par småting, som de sidste mentalundersøgelser er begyndt at få fat i.

erling jensen

LIghed for loven.

Når man som i denne artikel beskæftiger sig med ondskab, kommer den desværre uvægerligt kun til at dreje sig om individuelle, personlige eksempler, som den blev praktiseret af en Breivik, men aldrig om den, som kommer til udtryk, når en Obama sender droner ind over Pakistan eller Yemen og slår hundredvis af uskyldige mennesker, kvinder og børn, ihjel.

I min og uden tvivl i mange andres opfattelse er Breivik et monster, men hans forbrydelse kostede meget færre tab af menneskeliv end følgerne af en politik, som koldt og kynisk har langt alvorligere følger for uendeligt mange flere mennesker. Som ofrene på Utøya har de lige så lidt fortjent at blive ofre for en skrupelløs amerikansk politik, hvor menneskeliv intet betyder.

I en artikel i New York Times er det kommet frem, at Obama hver tirsdag personligt, inden han sætter sig til eftermiddagskakao'en med sine børn, er med til at give carte blanche til drab på mennesker, som han finder egnede til at slå ihjel, og han bekymrer sig åbenbart ikke om, at uskyldige mennesker mister livet som en direkte følge af hans menneskeopfattelse.

I en skudveksling mellem to bander er det ikke en undskyldning, at et barn på vej hjem fra børnehave bliver ramt af en vildfarende kugle og dør - det er under alle omstændigheder et drab, selv om drabsmanden ikke havde til hensigt at dræbe barnet. Det er en kilde til stadig undren for mig, at dette ikke gælder, når det er en Obama, der er ansvarlig for drabene.

Det ville desværre være utænkeligt, at en drone en dag ville blive udstillet på Politimuseet på lige fod med andre drabsinstrumenter. Det er kun Breivik, der er et monster - eller er det?
Erling Jensen, cand.jur.

Ondskab er sjældent noget man vælger. Tror ikke der er et tilfælde i historien hvor man kender hele personens baggrund at man kan sige at personen selv har valgt at være ond.

Hvordan personen betragter sig selv i forhold til verden afhænger stort set 100% af personens opvækst og dermed hvad der har påvirket personens personlighed og det vælger man ikke selv under opvæksten.

Så løgnen om at folk vælger den onde side er et sødt eventur som politiet og de folkevalgte elsker at bilde os ind, men det gør ikke myten mere sand!

"Men ifølge Peter Kemp, er det essentielt, at vi stikker spaden et stik dybere i forsøget på at forstå os selv."

Det er uden tvivl artiklens vigtigste ord, og højaktuelt.

At beskæftige sig med det onde uden for sig selv er selvfølgelig bekvemt, men i højestegrad uhensigstmessigt.

Og den nemmeste måde at styrer mennesker på, fortæl dem at nogen eller noget er ondt ved dem og du kan få dem til at gøre de grusomste ting...

Som alverdens teologer og intellektuelle folkeopdragere ved Kemp udmærket godt, at han opererer ud af en Pixibog, og at forestillingerne er fordummende for andre end den målgruppe, han taler til. Men målgruppen er vild med ham, fordi han taler til deres flokmentalitet, dommedagsangst, kaffe-latte-moral og ønsker om en 'bedre verden,' som om der kun fandtes et verdensbillede, et målestok for 'godt og ondt' og et sæt kriterier for kvalitet. Er det filosofi, eller pædagogik?

Lasse Jensen

"»Det vigtige er, at udstillingen bliver brugt til at forstå, hvad ondskab er. At alle mennesker har det i sig, og alle mennesker kan vælge at gøre ondt. "

Ondskab findes åbenbart, findes Satan så også?

Kun folk hvis dannelse stammer fra middelalderen kan tage den her artikel seriøst. Læs noget biologi og neurologi.

Camilla Brodersen

Nu er Peter Kemp jo teolog og dermed dybt forankret i en tradition, hvor der udfolder sig en kamp mellem det gode (os - eller mere specifikt: de kristne) og det onde (de andre).

Dikotomien godt/ondt er et kristent fænomen. Førhen kunne man nok volde ondt, men der var ikke tale om, at den pågældende person inkarnerede selve Ondskaben.

Nu deler vi som børn folk op i de onde og de gode, hvor vi med en ganske særlig nidkærhed vil udrydde det onde af vores midte - sig velkommen til folkedrab og retfærdige angrebskrige!

Vi insisterer på, at dem, der har andre moralbegreber end os, aktivt vælger det onde, og vi er ude af stand til at se, at folk som f.eks. Breivik ikke står og træffer en beslutning om at ville være ond.

Tværtimod er han i egen optik god - han ville jo netop som en heltemodig korsridder frelse fædrelandet fra den visse undergang. At de fleste ser anderledes på hændelsen, er en anden sag. For ham at se, valgte han jo netop det gode.

Ikke desto mindre ved vi nok, hvad man gør ‘med sådan en som ham’, og skulle en gruppe retfærdige familiefædre få lejligheden til at klynge ham op, ville de ikke være mordere, nej, de ville på besynderlig vis stadig være de gode.

Faktisk er det sådan, at jo flere af dem, vi stempler som onde, vi udrydder, jo mere demonstrerer vi, at vi er på det godes side!

Jeg tror, verden ville være et bedre sted, hvis vi lod være med at udrydde de onde, men i stedet udryddede begrebet Ondskaben.

Jørn Stjerneklar

@ Lasse Jensen
Jeg foreslår du læser følgende to bøger. Det er ikke biologi- eller neurologibøger.

"Ordinary Men" af Christopher Browning og ikke mindst "Becoming Evi"l af James Waller.

God fornøjelse!

Jørn Stjerneklar:

Hvis du har mulighed for det anbefaler jeg at du ser den discovery serie der hedder: Most evil.

Der følger du en af de førende retspsykiatre der faktisk arbejder med disse forbrydere og der bliver det slået temmeligt godt fast at det ikke er normale mennesker der bliver "onde". Det er mennesker som primært har oplevet svigt og hvad der er værre igennem deres opvækst og som derfor har en forstyrret personlighed.

Men det faktum behøver man bare snakke med en fra psykiatrien om, de er udemærket klar over hvorfor folk handler som de gør og hvad årsagen til at folk bliver "onde".

Toke Andersen

Ondskab er et religiøst udtryk.
Der eksisterer ikke ondskab i den virkelige verden.

Begrebet giver absolut ingen mening og har absolut ingen relevans, udenfor en snæver religiøse kontekst.

Som så mange andre religiøse udtryk, er ondskab del af en groft forsimplet dikotomi, der uden undtagelse leder til tab af erkendelse, indsigt og forståelse.

Begrebets eneste funktion er den arbitrære opdeling i god og ond, ven eller fjende osv.

Fortsat brug af begrebet er derfor ekstremt uheldigt og udstiller det sørgelige faktum at vores kultur er fuldstændigt gennemsyret af disse perverse og dybt idiotiske religiøse forestillinger, der gør os alle dummere. Meget dummere !!

"Naturens mørke side
- det onde, naturhistorisk set-"

Af Lyall Watson....

Tager problematikken op fra 5-6 forskellige indfaldsvinkler og er noget af det bedste jeg til dato har læst om emnet....

Gorm Petersen

Hvis man ikke evnede at forestille sig døden som en yderst smertefuld tilstand, var der ingen tilfredsstillelse ved at begå mord.

Der er ikke meget grin ved at lægge sin værste fjende i narkose. Det formodes jo at være en smertefri tilstand.

Gorm Petersen

Ondskab forårsager lidelse. Lidelse er det vigtigste fænomen i Universet, og det eneste der betyder noget, er hvordan lidelse bringes til ophør.

Allerede nu forstås fænomenet på tværs af såvel individ (menneskerettigheder) som arts-barrierer (dyre-etik).

Når hjerneforskerne har fundet ud af, hvad det er for en type kemiske processer, der indefra opleves som lidelse, ved vi, om livet overhovedet kan betale sig.

Da vi lige nu intet ved, er der 50% chance for at resultatet bliver, at livet ikke kan betale sig.

Hjernescanneren har således 50% chance for at komme til at udrydde menneskeheden.

Så bliver det alligevel ikke atombomben, der får den ære.

Viggo Okholm

Ord er ord og opfattelsen af ord og dets betydning beskrives i ord. Vore hjerner,sjæl,sind,psyke lagrer begreberne og moralen bag og vi handler vel så ud fra den opfattelse af begrebet til enhver tids samfund har besluttet omkring hvad der er godt og hvad der er ondt.
Men i min optik har vi hver især ansvaret for vores opfattelse,for som en skriver er der forskel på Obamas tekniske mord af onde og Breiviks statuering af symbol på skadelige mennesker?
Lidelse er også et begreb og al lidelse har en årsag ifølge buddhismen,ophør af lidelse kan også finde sted,men da alt forandrer sig vil ny lidelse og begær opstå igen.
Personligt synes jeg artiklen maner til eftertanke for kun i vores hver især vågenhed,erkendelse og refleksioner kan vi arbejde med syn og opfattelse af hvordan og hvorfor begrebet tolkes og forstås.

Steffen Gliese

Der er bemærkelsesværdig enighed om, hvad der er ondt, men også at vi ikke kan undgå at gøre det, måske især når vi allermest forsøger at undgå det (f.eks. i forståelsen "hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med").
Forsøgene på at bortforklare ondskaben er mangfoldige, 'nødvendighed' er det mest almindelige; men er ondskab overhovedet nogensinde forsvarligt?
Camilla Brodersen er inde på noget interessant, men har desværre forkert fat i det: den kristelige bevidsthed er fundamentalt at se sig selv som udøver af det onde, men samtidig tilgivet.

Toke Andersen

Det store problem med begreber som ondskab og godhed m.fl. er at de forudsætter en forestilling om intentionalitet der altid er subjektiv.

Var Breivik ond? Var George Bush? Var Anders Fogh?

De var alle tre ansvarlige for mange menneskers død eller lidelse.
De fleste ville nok sige at Breivik er ond, men tøve overfor Bush og Fogh selvom de to var ansvarlige for langt flere ødelagte liv.
Langt flere lyder utroligt tamt, de var ansvarlige for mere end tusind gange så mange ødelagte liv som Breivik.

Breivik mejede uskyldige mennesker ned så han må da være ond.
Tjo men hvad med de soldater vi sender i krig for strategiske resurser. De gør præcis det samme som Breivik, altså myrder uskyldige mennesker i enorme antal, de er bare sanktioneret af staten.

Er en voldtægtsmand syg eller ond?
Det gør næppe den store forskel for den voldtagne. Men for et samfund der forsøger at skabe trivsel for alle ved at behandle problemer på saglig basis, er forskellen essentiel.

Er en læge god. Tjo han/hun hjælper andre i sit virke. Men er lægens intention at hjælpe eller at tjene kassen eller få status?
Igen det gør næppe stor forskel for den syge patient der får den helbredende behandling.
Men for et samfund der skal indrette sig så det skaber mest mulig trivsel for alle, er forskellen essentiel.

Viggo Okholm

I mine overvejelser om diskussionen her kom jeg til at tænke at Breivik i princippet selv tager ansvar for sit ondskab ved selv at leve sin retfærdighed uanset hvor syg den var, andre statsledere samt terrorledere sætter andre til at begå de onde handlinger,lige fra droner til selvmordsaktioner.

Gorm Petersen

Som allerede Jesus gjorde opmærksom på, er ondskabens kerne selve viljen til at ville straffe de onde.

Derfor prædikede han tilgivelse.

For at straffe de onde, skal man bare sikre sig at de kommer i krematoriet, når de dør en naturlig død.

Uanset hvilke kemiske processer i hjernen, der er den naturlige forklaring på lidelse, vil tilsvarende processer, foregå ved knap. 25 dobbelt intensitet i krematoriets flammer.

Kemiske processers intensitet følger normalt temperaturen, og forholdet mellem krematoriets 900 grader og kroppens normale 37 grader er ca. 24.32 gange.

Så dersom sjælen ikke evner at forlade kroppen, står menuen så sandelig på "graad og tænders gnidsel".

Det er ikke kun hjerneforskningen, der har skabt den nye ikke-åndelige virkelighed. Allerede NASA afviste i starten af 60-erne den mulighed, at sjælen skulle kunne forlade kroppen.

Det var da de forskede i at kunne nedfryse menneskekroppen til brug for lange rumrejser. De såkaldte kryonauter.

Onsdkab er også, at man trods al ny viden fortsat sender folk i krematoriet - også selv om de intet har gjort galt.

Ondskab er når man gør andre mennesker ondt
Godhed er når man gør andre mennesker godt.

Hmmm. Nej så enkelt er det desværre ikke.

Ondskab opstår når man mangler empati og kun ser sig selv som den eneste der har fuldt ud ret til at eksistere og bruger andre mennesker som redskab til at nå dette mål.

Man kan godt gøre onde handlinger uden at være ond og man kan godt gøre gode gerninger uden at være speciel god.

Hvis vi skal opdele alt i godt og ondt, uden inddelinger, bliver det til klicheer og hvad skal vi bruge dem til,a ndet end at slå hinanden i hovedet med.

Egoisme-egalitarisme-altruisme. Vi mennesker eksisterer i alle afskygninger, påført os af gener, kulturer, kærlighed og had.

Ligeværdig behandling af hinanden kunne stoppe meget ondskab, især den der er opstået gennem fornedrelse.

Ja, det var det.

Benny Jensen

Jeg overraskes ikke over, at ondskab kunne eksistere. Jeg ville måske og nok hellere have en udstilling, der viser, at godhed eksisterer.

Bare lidt
En bitte, lille smule
En gnist af håb....

@Benny Jensen

At tale om godhed. Ssshhhhhhhhhhhh. Det er tabu.

VED du ikke at det er vedtaget, af større kræfter end os, at alt hvad vi gør gør vi for egen vindings skyld.

"Derfor har vi svært ved at forholde os til godheden som en del af os selv. Derved fratager vi mennesket dets frihed til at vælge mellem ondt og godt, hvis vi ikke kan acceptere, at vi kan vælge det gode".

Jeg lavede lige om på indledningen til artiklen. Nu er jeg da helt gået i selvsving og det endda selv om jeg ved at ingen læser det og debatten er død.

Viggo Okholm

@ Ellen Kjær.
Hold endelig gryden i kog Ellen og emnet udtmmes ikke med det første,det er nemlig almen meneskeligt til hver en tid,så lad endelig refleksionerne lagre sig.

Uanset politisk eller religiøst tilhørsforhold skal vi hver dag som ansvarlige levende mennesker tage valg i vores psyke,sjæl eller sind omkring hvad vi selv kan vælge og gøre for måske at give godheden stærkere klædning nd ondskaben.

Grethe Preisler

Det der gør massemorderen Anders Breivik til et kors for tanken og retsbevidstheden, er at hans adfærd fremtræder så bizar, at det er svært at generalisere om noget som helst almenmenneskeligt ud fra iagttagelsen af hans måde at te sig på.

At han har "hæklefejl i kysen" er åbenlyst for enhver, som har gjort sig den ulejlighed at følge DR's livedækning af retssagen i Oslo. Men om denne "hæklefejl" gør ham "tilregnelig" eller "utilregnelig" i juridisk forstand, er det spørgsmål retten skal tage stilling til, før dommen kan afsiges og sagen kan lukkes.

Og her lader det til, at de retpsykiatere, der har foretaget mentalobservationen af delinkventen ikke er 100% enige om, hvordan hans "hæklefejl" skal kategoriseres.

Lige pludselig bliver jeg så træt af al den forsken i ondskab og selvfølgelig skal vi have dårlig samvittighed når vi gør noget ondt. Bøger, film og medier svælger mere og mere i ondskabens væsen, grænsende til det sygelige. Her hænger vi så på og hvorfor. For at få syndforladelse? For at kunne føle at vi har ret til at være onde ved hinanden?

lad os snart få nogle andre artikler at forholde os til, der ikke kun omhandler trends og tendenser i samfundet, men søger at afprøve nogle nye

Gorm Petersen

Godhed kaldes i dag for naivitet.

Man kan være tossegod - ikke tosseond.

Selv ikke Anders Breivik er blevet betegnet som tosseond.

Ondskaben er altid både intelligent og rationel.