Baggrund
Læsetid: 5 min.

Det fyger med skældsord og trusler i debatten på nettet

Skyttegravskrig, personangreb og endda trusler hører til dagens uorden i kønsdebatten på internettet. Medierne bør tage større ansvar, påpeger eksperter og debattører
Det kræver mod og mandshjerte at blande sig i kønsdebatten på nettet. Det har Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen også måttet sande. ’Der ligger en stor frustration og syder i folkedybet’, siger hun.

Det kræver mod og mandshjerte at blande sig i kønsdebatten på nettet. Det har Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen også måttet sande. ’Der ligger en stor frustration og syder i folkedybet’, siger hun.

Morten Germund

Kultur
26. juni 2012

Ekstreme holdninger florerer på nettet. Mange klager over, at debattonen gør det svært at udveksle synspunkter. Selv garvede skribenter må holde pause eller helt holde sig væk, når ord som speltkusser, bæ og herpesudbrud fyger på private blogs, på Facebook og i avisernes kommentarspor. Fra enkelte mandlige debattørers side suppleret med seksuel chikane og mere eller mindre antydede trusler.

Som erfaren stridskvinde med baggrund i rødstrømpebevægelsen troede Elisabeth Møller Jensen næppe, den slags kunne komme bag på hende. Derfor takkede Kvinfos direktør da også ja, da den borgerlige tænketank CEPOS inviterede hende til at sidde i panelet til et debatmøde om »borgerlig feminisme« den 16. marts 2011.

Mødet forløb i god ro og orden, men da Elisabeth Møller Jensen efterfølgende åbnede sin facebook-profil, fik hun et mindre chok. I en mail erklærede et medlem af tilhørerskaren bl.a., at han om nødvendigt »med dødelig magt« og »til sidste patron« ville bekæmpe Elisabeth Møller Jensen og ligesindede »statsfeminister«, som han beskyldte for »rendyrket fascisme«.

»Jeg synes, det har været rigtig ubehageligt og har også været ked af det,« siger Elisabeth Møller Jensen, der føler afmagt på to niveauer.

»For det første de konkrete trusler. For det andet, da jeg opdagede, at manden, der truede mig på min facebookside, var kæreste med min meddebattør på mødet, Mie Harder (Mie Harder er konservativ rådmand på Frederiksberg og blogger på Berlingske og Damefrokosten.com, red.). Jeg fik et chok, da jeg opdagede det, for jeg har takket ja til en invitation og havde stillet op til debat.«

En fuld Breivik

Da begyndte det, som Elisabeth Møller Jensen oplever som en systematisk kampagne mod Kvinfo, som kulminerede med en egentlig trussel i januar i år.

Anledningen var en nytårsartikel på Kvinfos netside, som bl.a. refererede international debat om den norske højreekstremist Anders Behring Breiviks manifest og de antifeministiske tendenser, det rummer.

Artiklen udløste et åbent brev til ligestillingsministeren med titlen »Til Manu Sareen: Fratag KVINFO al støtte nu«, der blev offentliggort den 20. januar i år på netavisen 180 grader.dk. I kommentarsporet fulgte bl.a. kommentaren: »Hvis Kvinfo sammenligner os med Breivik, så synes jeg, vi skal sende en fuld Breivik mod Kvinfo«.

En bekymret Kvinfo-direktør meldte truslen til politiet, som behandler sagen. Før indlægget blev fjernet af sidens redaktør eller ’moderator’, var tråden dog videresendt til en lang række websites og Facebook-profiler.

Journalisten Lennart Kiil, der skrev det åbne brev til Manu Sareen, husker godt truslen, men mener ikke, at kønsdebattens skrappe debattone og markante holdninger udgør noget problem.

»Det er ikke ok at fremsætte trusler, men folk må selv tage ansvaret for det, de siger. Staten skal ikke blande sig på nettet.«

Tværtimod mener Kiil, at ’statsfeministerne’ har brug for modspil. Derfor stiftede han sidste år netsitet Manfo.dk, hvis erklærede formål er at få nedlagt Kvinfo.

»Den anden fløj har siddet på debatten i mange år, og Kvinfo får 30 mio. offentlige støttekroner om året til at udbrede sine synspunkter. Vi får ikke en krone, og det har været en mangel, at der ikke har været forsøg på at se tingene fra mandens side. Man kan altid debattere, selv om det tit er spild af tid at prøve at overbevise sin modpart. Jeg skriver om de blå og de røde feminister, og for mig at se er der en grundlæggende uenighed, som man ikke kan bygge bro over. Vi må finde hver vores sted at bo. Men der er en midtergruppe, man kan prøve at overbevise om, enten at familien skal regulere sig selv, eller om manden f.eks. skal tage sin halvdel af barslen.«

Berlingskes debatredaktør, Jesper Beinov, mener derimod, at truslen mod Kvinfo er »rystende«:

»I kønsdebatten bliver der sagt nogle slemme ting, og der er nogle hårdføre debattører. Men en gang imellem bliver kaffen for stærk, og så må man gå til politiet. Der er gale mennesker derude, som vi ikke skal opmuntre. Det er helt ødelæggende.«

Et fuldtidsjob

Blogger på Berlingske.dk Anne Sophia Hermansen er tilhænger af rammer for netdebatten. Hun ser en tendens til, at visse debattører forskanser sig i deres skyttegrav og undlader at lytte til andres argumenter, mens andre helt holder sig væk.

»Der er mange knubbede ufiltrerede holdninger derude, og de moderate stemmer vil ikke suges ned i den kommentarkloak. Mange skriver til mig på Facebook og tilføjer nuancer, de ikke følte, at der var plads til.«

Anne Sophia Hermansen mener ikke, at avisernes kommentarspor altid giver plads til de rigtige debatter.

»Jeg spørger da mig selv, om der altid skal være et kommentarspor. Det sker, at der er 200-300 kommentarer til et blogindlæg. Da jeg begyndte for tre år siden, svarede jeg folk, men fandt også ud af, at nogen bare ville gå ind og aflevere en lort og så gå igen. Nu fjerner jeg kun indlæg i grove tilfælde og henviser så til Berlingskes debatregler. Der ligger en stor frustration og syder i folkedybet, og det er klasseløst. Nogle er gengangere på alle aviser, og det ligner et fuldtidsjob for enkelte mennesker.«

Et fælles ansvar

Beinov mener, at medierne er nødt til at tage større ansvar for netdebatten. En kronik i Berlingske Tidende om Breivik i sommeren 2011 blev anledning til, at Berlingske strammede reglerne for deltagelse i avisens netdebat, så debattørerne afkræves navn og adresse. Avisens bloggere har dog selv ansvar for at rydde op, bistået af et automatisk filter, der frasorterer 150 ord, især racistiske udtryk. Politiken.dk tjekker tilmed afsendernes identitet via Folkeregistret. »Som professionelle medier får vi et større redaktionsansvar. Den blandede debat har fremtiden for sig, men jeg tror, vi kommer til at se en arbejdsdeling, hvor de betalende brugere på seriøse medier forventer kvalitet. De gider kun læse med, hvis debatten er ret stramt redigeret,« siger Jesper Beinov.

Han bakkes op af Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat i retorik ved Københavns Universitet. Han påpeger, at man i USA ser tegn på, at de etablerede medier bliver tvunget til at skulle håndtere en opsplittet og følelsesladet debatkultur. Vejen frem er at eksperimentere med moderation, altså redigering, og tekniske løsninger, der støtter ’superbrugere’.

»På New York Times bliver indlæggene læst, før de bliver publiceret, men hvis det er uoverkommeligt, kan man involvere brugerne med forskellige logikker for ’god debatpraksis’. Så holder brugerne en vis selvjustits, kritiserer og anmelder voldsomme og ’stødende indlæg’. Desuden lukker New York Times debatterne for kommentarer efter ca. 24 timer, fordi der er mest trafik i begyndelsen. I Danmark står avisernes kommentartråde ofte åbne, så de ekstreme indlæg efter nogen tid står uimodsagt. Men det er et fælles ansvar at sørge for, at debatten på netaviser har en hensigtsmæssig demokratisk funktion.«

Elisabeth Møller Jensen er blevet en erfaring rigere i netdebattens vilde vesten og har ikke fortrudt, at hun stillede op til debat hos CEPOS sidste år.

»Jeg føler, at jeg er blevet meget klogere, og jeg har fået indsigt i nogle af de borgerlige feministers og antifeministers synspunkter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Svenningsen

Hvor går grænsen for selvtægt, skulle der stå.

Lars Kragh Andersen

@Vibeke Svenningsen:

Alle krav, der krænker de klassiske negative frihedsrettigheder er det legitimt at forsvare sig imod. Det være sig, momsregler, skatteregler, arbejdsmiljøregler osv osv. Men selvfølgelig er det legitimt at anvende magt over for virksomhederne, hvis de forurener andre mennesker ejendom, larmer eller på anden måde er til fare eller gene for deres medmennesker.

Og jeg tror du blander de to begreber "selvtægt" og "selvforsvar" sammen. Det er selvtægt, at banke voldtægtsmand, der har voldtaget en kvinde. Det er ikke selvtægt at forsvare sig imod voldtægten - det er selvforsvar.

Kan du se forskellen? :-)

Marianne Mandoe

@ Kiil

Der er faktisk feminister, der i bland undertegnede, hvis feministiske filosofi er præcist det der er definieret i Merriam-Webster.

Nemlig filosofien om ligestilling mellem kønnene.
Dvs at ligestilling går begge veje.

Jeg mener at der bør være fuld ligestilling for BEGGE køn.
At det så fra tid til anden nødvendiggør visse ekstra tiltag for det ene køn, så som lovgivning om kvorter og øremærkning, er så et desværre nødvendigt værktøj for at bryde gamle forestillinger og strukturer/traditionel tænkning ned.
Det kan være lovgivning så som kvoter for kvinder i bestyrelser. Man lærer jo ikke at svømme ved at blive på land og se på at andre svømmer.
Eller øremærkning af barsel til mænd, for den bliver jo heller ikke taget automatisk, og dersværre ofter fordi arbejdspladser og omgangskreds gør det praktisk og psykisk umuligt for en mand at "fise den af" i 6 måneder.

Vibeke Nielsen

Tak.

Jeg vidste godt, at du har mange meningsfæller i USA, men jeg er nu alligevel glad for, at du placerede dine meningsfæller i Danmark. Jeg vidste nemlig ikke, at det var i miljøet omkring LAU, du havde dine fæller her. Så blev jeg klogere.

Lars Kragh Andersen

@Vibeke Nielsen:

Selv tak. Men det er ikke entydigt i det miljø der findes anarkister som mig. For det der karakteriserer markedsanarkister, er at vi finder politik og politikere ganske afskyelige og skadelige for fred og frihed.

Så mange har slet ingen politisk tilknytning.

Lennart Kiil

Kære Marianne Mandoe,

Jeg interesserer mig mere for konsekvenser end for intentioner.

Det kan meget vel være, at feministerne havde tænkt sig et utopi, hvor alle var lige, og der ingen forskelle var mellem kønnene.

Men det vi rent faktisk oplever som følgevirkning af feministernes gøren og laden er faldende fødselstal og flere familiebrud.

Nu vil feministerne så også til at politisere privatsfæren og underlægge virksomhederne mere politisk indblanding. Mange feminister vil også blande sig i, hvad voksne mennesker frivilligt udveksler af tjenester, hvis der er sex involveret.

De vil også have bestemte reklamer forbudt. Mange vil have porno forbudt. I det hele taget har feminister meget travlt med at snage i andres private sager.

Så, nej. Feminisme handler reelt ikke kun om ligestilling mellem kønnene. Feminismen er en social bevægelse og en politisk meget indflydelsesrig ideologi, som det er helt legitimt at kritisere.

Marianne Mandoe

@ Kiil

Det generer dig aldrig at generalisere?

For der er mange TYPER feminister, og du kan ikke slå alle sammen sammen i samme neg.
Det er som at blande havre og rug i en mark.

Men Feminisme som filosofi er præcist det jeg har beskrevet.
At der så findes undergrupper er kun naturligt. Bare se på en hvilken som helst anden mega-gruppe.

Og synes du virkelig at verden er så slem efter kvinder er blevet mere ligestillede end de var for 100 eller 200 år siden?
Er det virkeligt så slemt at bo i et samfund der til dels også tager hensyn til at halvdelen af befolkningen er født med de reproduktive organer på indersiden af kroppen?

@ Lennart Kiil.

Du begræder de begrænsninger du menet der vil komme for dig, på grund af en mulig ligestillingslov. Jamen dine ideer begrænser også andre mennesker, kvinder og forøvrigt også de mænd der gerne vil arbejde sammen med kvinder.

Hvis du tager et blik på den skriftlige lovgivning, vil du se at den fylder halve og hele reoler. Ved Gud der er mange love at brokke sig over. Kom du bare i gang Lennart Kiil.

Robert Ørsted-Jensen

Lars
Fascisme er først og fremmest antidemokratisk. Din påstand om at enhver begrænsning eller ethvert indgreb over for din personlige ejendomsret skulle være et personligt angreb på dig som berettiger dig til at gribe til våben er ekstremisme – det er ikke liberalisme – og det er netop den form for ekstremisme der fik borgerlige i hobetal til at melde sig i hobetal under fanerne hos Hitler, Mussolini, Franko Pinochet og andre og den form for ekstremisme der får visse grupper i USA til at mene at det at skulle betale skat, at skulle overholde en lovgivning om fx begrænsning af forurening, er et overgreb der berettiger dem til at gribe til våben. Eller at almindelig sygesikring er indførelse af socialisme og et indgreb mod den personlige frihed der berettiger komplotter om mord på præsidenten. Ethvert samfund stiller krav til sine borgere og sådanne bør stilles af fællesskabet via demokratiske valg og i visse situationer vil flertallet diktere dagsordnen også over for et besiddende mindretal, det kaldes demokrati og det er både i orden og skal respekteres så længe det ikke er et indgreb der udstikker grænser andet end din økonomiske og finansielle frihed.

Robert Ørsted-Jensen

Kiil
Hvis feministers aktivitete resulterer i faldende fødselstal så er det fremragende, for det er der i allerhøjeste grad brug for. Men det er næppe tilfældet, derimod ved vi at velstand fører til faldende fødselstal og at fattigdom ofte gør børn til den eneste mulige indtægtskilde.

Robert Ørsted-Jensen

Lars
I øvrigt kan hverken købefisse eller krav om kønslig lighed betegnes som et indgreb i din højt elskede private ejendomsret.

Lars Kragh Andersen

@Robert O Jensen:

Det er fordi du ikke forstår begrebet privat ejendomsret.

For selvfølgelig er det et groft overgreb på den private ejendomsret, at bestemme, hvordan og af hvem min virksomhed skal ledes. Hvis jeg vil have en bestyrelse, der kun består af kvinder, er det min ret. Og hvis jeg kun vil have den befolket af cirkus-klovne, er det også min ret.

Det er nemlig MIN virksomhed og hvis feministerne vil have virksomheder ledet på en bestemt måde er der kun et at gøre: At lave deres egne.

Og så er der sexkøbet. Det er alle menneskers ret at kunne handle med hinanden, så længe de ikke skader andre mennesker. Varene må altså ikke være stjålne. Derfor er det naturligvis et kæmpe overgreb, hvis du eller statsmagten forsøger at forhindre voksne mennesker i at handle seksuelle ydelser med hinanden.

I begge ovennævnte tilfælde krænker man groft folks negative frihedsrettigheder, hvis man blander sig.

Er det så svært at forstå, at du og staten bare pænt skal blande sig uden om, så længe jeg og andre ikke skader andre ved vores aktiviteter?

Åbenbart.

Robert Ørsted-Jensen

Nu har du jo lov at dyrke dine handelsskoleelevliberalistiske fantasier Lars. Vi andre kan jo så i stilhed kontemplere de sociale og menneskelige omkostninger, den antidemokratiske, antividenskabelige, økonomi-, natur- og miljøødelæggende katastrofe, og den al magt til storindustri og enron-agtig grådighed som sådan en ureguleret markedsfundamentalistisk kapitalisme hastigt ville bringe os ud i hvis den blev realiseret Lars.

Som salig Schütter engang sagde så er ideologier er jo som oftest noget lort som man ikke bør forsøge at føre ud i livet.

Men I det hele taget har vi alle lov at have vores meninger, Lars, selv du.

Men hvis vi vender tilbage til det egentlige emne her Lars - din kujonagtige og uanstændige optræden, henvisnbinger til vold og antidemokratiske ytringer - så er man altså ekstremist Lars, når lufter muligheden for kup imod demokratiet og våbenbrug hvis der besluttes eller bare som her argumenteres for noget som går på tværs af ens egne ideologiske fantasier - så enkelt er det!

Der er en tale om en form for ekstremisme som fører tankerne mere over i retning af Røde Arme Fraktion end hensynet til andre, fælleskabet og almen borgerlig anstændighed.

Lennart Kiil

Kære debattører,

Jeg bedes nu forholde mig til, hvordan tingene efter feministers opfattelse var for 200 år siden.

Det har jeg ikke tænkt mig at bruge min tid på.

Jeg kan konstatere, at feminismen af i dag samlet trækker i retning af mere kontrol, regulering og politik.

Da jeg mener, vi lever i et land, hvor vi har ALT for meget regulering, kontrol og politik i forvejen, vil jeg fortsæt kritisere feminisme, socialisme, fascisme og andre anti-libertarianske tendenser i tiden.

Tak for god debat.

Vibeke Nielsen

Nu er Merriam-Webster stadig ikke den bedste kilde til viden om de forskellige former for feminismer. Besøg Kvinfos bibliotek og grib et godt oversigtsværk med essays om de forskellige muligheder og gode litteraturlister med henvisninger til alle de muligheder, der er for fordybelse og indsigt i de enkelte former. Feminisme er en række teorier, som i nogle tilfælde knytter sig til de politiske ideologier i øvrigt. Den form for feminisme, som er blevet sejrende i Danmark er en art socialliberalistik feminisme. Den har det bedst i selskab med socialdemokraterne og de radikale, da de grundantagelser og det menneskesyn, den hviler på er mest i familie med socialliberalistik ideologi.

Det interessante her er dog, at hverken Lennart Kiil eller Lars Kragh Andersen har opdaget, at der også findes anarkistisk feminisme - dog kun på venstrefløjen. Ligesom der historisk har været en del borgerlige kvinder involveret i kvindekampen, fx kampen for at få kvinder på arbejdsmarkedet og i militæret. Paradoksalt, at I ikke forholder jer til det, taget i betragtning af at I beskæftiger jer en del med kvinderne omkring en blog, som angiveligt skulle beskæftige sig med feminisme, nemlig Damefrokosten. Men det er som om den Damefrokost aldrig rigtig har gidet at sætte sig ind i, hvilket ideologisk landskab og hvilken tradition den skriver sig ind i, når den kalder sig "borgerligt feministisk". Damerne til frokosten er åbenbart ligeglade med, hvad konservative og liberalistiske - og for den sags skyld anarkistiske - feminister har tænkt og gjort før dem - og hvilke resultater de handlinger har haft.

Der bliver ikke tænkt strategisk. Eller rettere sagt, det virker som om strategien blot går ud på: Smadr og hærg!

Nu har jeg læst samtlige kommentarer og også anbefalet et par stykker af dem.
Man må sige, debatten kommer vidt omkring: Op og ned og ud og ind og husk både hjørner og paneler.

Alligevel er det spørgsmål, jeg sidder tilbage med dette ene: FÅR KVINFO VIRKLELIG 30 MILLIONER OM ÅRET???

Gunnar Langemark

Ja Tino
KVINFO får 30 millioner om året.

Og selvom de svagt forsøger at skjule det, så kan du let ved selvsyn - fx ved et besøg på deres website - konstatere, at hovedaktiviteten er politisk aktivitet, som er funderet i den type af feminisme, der har ladet sig inspirere af marxistisk klassekamps-retorik .

Det betyder at de har mere end vanskeligt ved at se ligestillingsproblematikker med neutrale øjne.
Hvis mænd ikke er undertrykkere, der er skyldige i at opbygge et hvidt vestligt patriarkalsk samfund - så SKAL de være små stakler der skal gives særlig moderlig omsorg.

Det kan du blandt andet se af at man fuldkommen fokuerer på kampagner om "vold mod kvinder" - selvom vi for det første ved fra statistikken, at hovedparten af al vold begås mod mænd (jo det er mænd der begår den - men det er et meget lille mindretal af mænd der er voldelige. De er bare voldelige mod andre mænd), og at vi for det andet ved fra over 300 internationale undersøgelser - at volden i parforhold er stort set lige stor i begge retninger. Oven i købet viser undersøgelser også - at det i overvejende grad er kvinder der starter volden, at de begår værre vold, bruger flere og farligere våben - osv.

Forskellen i voldsanvendelse, som går særligt ud over kvinder - er en lille gruppe af mænd, der er "vanemæssigt" voldelige overfor deres partner og nedbryder hende med fysisk vold. Det skal man selvfølgelig sætte ind overfor. Men ikke ved at tegne et forvrænget billede af mænd som voldelige.

Trods denne viden - som ikke bestrides - så har vi en ligestillingsminister der har udtalt at "mænd skal lære ikke at slå på kvinder" og som mener at det er helt i orden at lave kampagner, der retorisk medvirker til at tegne et billede af at kvinder er nogle stakkels ofre for mændenes vold.

Det er en af grundene til, at jeg i min første kommentar skrev at den virkelige ekstremisme findes i den feministiske lejr - og ikke blandt mænd der bruger grimt sprog og puster sig op med formuleringer, der af nogle opfattes truende.

For mig er det endnu mere truende adfærd - at det offentlige system i Danmark - entydigt har valgt at mænd er onde og kvinder er ofre.

Er man i tvivl om rigtigheden af mine påstande om vold - kan man læse følgende artikel: http://www.180grader.dk/Politik/lgnen-om-den-voldelige-mand

Man kan selvfølgelig vælge at vende det døve øre til, og fortsætte i sin naive tro på at myterne om de onde mænd er sande. Men fakta taler altså et andet sprog.

randi christiansen

" .. at manden, der truede mig på min facebookside, var kæreste med min meddebattør på mødet, Mie Harder (Mie Harder er konservativ rådmand på Frederiksberg og blogger på Berlingske og Damefrokosten.com, red.)"

Nøj, hvor må det være pinligt for Mie og hendes kæreste - de har da mistet enhver troværdighed

randi christiansen

og mht unuanceret feminisme - hvad med at gå efter bolden, argumentet ...

Det er nu engang sådan, at tryk avler modtryk, og derfor har kvindernes befrielseskamp ikke altid udmærket sig ved den store indsigt og helhedsforståelse. Udfordringen består i at bringe balance i mellem kønnene og forstå, at de besiddende klasser spiller mænd og kvinder ud mod hinanden, så de spilder tiden i en kønskamp, der i stedet burde være en kamp for en retfærdig verden

Gunnar Langemark

Ja tryk avler modtryk. Men det er åbenbart svært at anerkende hinandens oplevelse af kønnenes vilkår i samfundet.
Der er jo ingen der benægter at kvinder i tidligere generationer har været udsat for massiv undertrykkelse, og helt op til vore dage har måttet kæmpe med disse ting - og imod fastforankrede forestillinger hos magthavere, mænd og såmænd også kvinder.
Men nogle gange føles det - i hvert fald for mig - som om visse feminister er fuldkommen blinde for, at deres egen adfærd mest af alt minder om de gamle mandschauvinisters i første halvdel af forrige århundrede - med fornægtelse af fakta og forældede eller forsimplede forestillinger om hele det andet køn.
Og det kan i den grad opleves som om det er umuligt for visse feminister - overhovedet at få øje på, at mænd ikke som sådan er deres hovedfjende, og at mænd ikke er kvinder og heller ikke kan laves om til kvinder. (og lad nu være med at sige: jamen det er da lykkedes i Sverige og Norge... ;) )
Og det er altså trættende i længden.

Kunne bare virkelig godt tænke mig at vide, hvad de 30 millioner bliver BRUGT til, sådan krone for krone - og om det kan dokumenteres, at Kvinfo overhovedet gør noget gavn, sådan rent samfundsmæssigt?

Kunne de penge virkelig ikke bruges til noget bedre end at holde liv i nogle gamle, vindtørre "kvindesagsforkæmpere", som ingen - ud over de selv - har taget alvorligt i årevis?

Maya Nielsen

Mon ikke de bruges til at forske I hvordan man formindsker vold og mord på kvinder fra partnerens side, her er der jo en rædselsvækkende kønsforskel, da den en kvinde kan formodes at blive dræbt af stort set altid er hendes partner/ægtefælle eller nylige samme.Men det for mænd er mere perifære mennesker de skal frygte, oftest andre af hankøn.

Anne Marie Pedersen

Nu der er gået smagsdommeri i den, så mener jeg hellere, at hvis vi skal spare forskningnskroner, så tag dem fra økonomerne.

Jamen, jeg har skam ikke noget imod, at der går nogle udbrændte gammel-feminister rundt og fifler og fedter med lidt "forskning" om ubetydelige emner - så er vi da i det mindste fri for, at de hærger andre steder - men behøver det virkelig at KOSTE SÅ MEGETt?

Var det ikke et emne for en vaks, dybdeborende journalist at grave lidt i?

Eller er det simpelthen for farligt, hvis man vil bevare liv og lemmer (at udøve vold og mord er jo ikke forbeholdt mænd) - Jeg forstår godt, hvis man nødig vil have den flok frustrerede furier på nakken.

Jamen, jeg har skam ikke noget imod, at der går nogle udbrændte gammel-feminister rundt og fifler og fedter med lidt "forskning" om ubetydelige emner - så er vi da i det mindste fri for, at de hærger andre steder - men behøver det virkelig at KOSTE SÅ MEGETt?

Var det ikke et emne for en vaks, dybdeborende journalist at grave lidt i?

Eller er det simpelthen for farligt, hvis man vil bevare liv og lemmer (at udøve vold og mord er jo ikke forbeholdt mænd) - Jeg forstår godt, hvis man nødig vil have den flok frustrerede furier på nakken.

Vibeke Svenningsen

Folk kunne jo starte med selv at orientere sig om KVINFO's forskning. Det er da klædeligt.

http://forside.kvinfo.dk/biblioteket

Robert Ørsted-Jensen

Det virkelige problem er at der spildes alt for mange forskningsmidler på de der handleskoleelevtyper og deres tåbelige neoliberale ideolohgiske nonsens.

Inger Sundsvald

Debattør straffes for at true KVINFO på nettet:
http://politiken.dk/indland/ECE1967829/debattoer-straffet-for-at-true-kv...

Sider