Læsetid: 7 min.

Klubben der ikke må rykke op

Førstedivisionsholdet Brønshøj har mange trofaste støtter, men selv blandt de største fans, er der ikke mange, der ønsker holdet i Superligaen. For dem er klubben en oase, hvor fokus er på fodbolden frem for finanserne
’Her er en sjov blanding af gamle sutter, indvandrerknægte, unge fra Nørrebro og lokale. Det er ikke som i Parken, hvor det enten er kedelige borgerlige familier eller studerende, der sidder ned under hele kampen,’ siger Jeppe Rohde (nr. to fra højre på billedet øverst til højre) om Brønshøjs fans.

’Her er en sjov blanding af gamle sutter, indvandrerknægte, unge fra Nørrebro og lokale. Det er ikke som i Parken, hvor det enten er kedelige borgerlige familier eller studerende, der sidder ned under hele kampen,’ siger Jeppe Rohde (nr. to fra højre på billedet øverst til højre) om Brønshøjs fans.

Tine Sletting

2. juni 2012

Forårssolen bager over Tingbjerg Idrætspark – blandt de indviede kendt som Tingbjerg Ground – da Brønshøj Boldklub tager mod topholdet i 1. division, Esbjerg fB. Men fadølsanlæggets gyldne dråber læsker de tørre ganer og holder stemningen oppe og stemmerne i gang hos de 738 tilskuere.

Vi er på vej mod Champions League

Og vi er ikke til at stoppe

Vi er på vej mod Champions League

Sangene fra Brønshøjs fans er dybt ironiske. Brønshøj er ikke på vej mod Champions League. Men med en sejr i dagens kamp mod Esbjerg og et ordentligt skud held i sprøjten kunne de teoretisk være på vej mod Superligaen. Noget, mange fans dog gerne vil undgå.

»En del af tilhængerne herude er bange for, at det vil gå som i andre klubber, hvis vi rykker op. At det hele kommer til at handle om sponsorer, penge og tv. Det er vigtigt, at det ikke kun handler om sportslige resultater, men også om det fællesskab, der er omkring holdet,« siger Jeppe Rohde fra den uofficielle fangruppe Brønshøj Drunken Army.

De er at finde i den sædvanlige ende af tribunen, hvor solens stråler ikke rammer – Skyggesiden, som de kalder det. Og selv om de står lige ved siden af den officielle fanklub, Hvepsene, er det ikke svært at se, hvor skellet går.

Drunken Army er lidt mere alternativt klædt og meget mere højtråbende. De fleste bor i Nordvest eller på Nørrebro, og en stor del af gruppen hører til på den yderste venstrefløj.

Ifølge Jeppe Rohde, der selv er aktivt medlem af Enhedslisten, vakte det en del opsigt, da de for nogle år siden begyndte at komme til kampene, sortklædte og højtråbende:

»De skulle lige se os an, og det har taget noget tid, men nu er der efterhånden en ret god stemning mellem os.«

Et holdepunkt for de unge

Henne i souvenirboden langer Inger Middelboe Nielsen først en gul kasket til 49 kroner over disken, derefter skal en tatoveret mand have en hvepsebamse til sit barnebarn.

»Hun bliver ovenud lykkelig, den lille møgunge. Tak Inger« siger han og går tilbage til tribunen.

»Der er især gang i de gule kasketter i dag,« fortæller hun.

Inger er født samme år, som klubben blev stiftet, og med sine 92 år er hun en af klubbens veteraner.

»Jeg var til min første kamp i 1937, og jeg har stået her i boden i 25 år. Min mand var bestyrelsesmedlem og kasserer, og så skrev han for medlemsbladet. Og så har mine drenge også spillet i klubben,« fortæller hun.

Det er sjældent, at Inger Middelboe Nielsen rent faktisk får set kampene, fordi hun skal passe sit arbejde i souvenirboden. Men det gør ikke så meget, for det handler mere om samværet herude. Hun er også en af dem, der ikke håber, at holdet rykker op.

»Det er ikke vores hensigt at rykke op i Superligaen, for det har vi slet ikke råd til. Så skal man købe nye spillere, og man skal være professionelle. Vi er bare interesserede i at blive i rækken,« siger hun.

Synspunktet deles af endnu en Brønshøj-veteran, Eigil Lillie på 74.

»Jeg tror slet ikke, klubben har penge til at spille der. Så skulle vi i hvert fald have nogle bevillinger fra kommunen,« siger han med et grin.

Hans søn er formand for den officielle fanklub, Hvepsene, og Eigil selv har fulgt klubben i 20-25 år. Han fortæller, at hans kone, der for nylig gik bort, var langvarigt medlem af klubbens støtteforening. Hun interesserede sig ikke for fodbold og var aldrig at finde på tribunen, men hun ville gerne være med til at støtte klubbens sociale arbejde i Tingbjerg.

En stor del af spillerne i ungdomsafdelingen er af anden etnisk herkomst end dansk, og klubben afspejler på den måde også befolkningen i Tingbjerg. Mange af de unge bruger klubben som værested, hvor de kan komme også uden for træningerne. Derudover træner klubbens spillere børnene på den nærliggende skole:

»Børnene ser op til spillerne, og jeg tror, at det betyder enormt meget. Det er ikke noget, vi skriver ind i spillernes kontrakter, men når vi holder samtaler med dem, lægger vi stor vægt på, at vi gerne vil gøre noget for nærområdet. Vi forventer, at de er med på den vogn,« siger sportschef Thomas Ibsen.

Tribunepolitik

Flere af de unge fra Drunken Army har tidligere holdt med Brøndby eller FCK, men har i dag fundet fordelen ved at holde med en mindre klub, som holder fast i det folkelige ved fodbolden.

»Her er en sjov blanding af gamle sutter, indvandrerknægte, unge fra Nørrebro og lokale. Det er ikke som i Parken, hvor det enten er kedelige borgerlige familier eller studerende, der sidder ned under hele kampen,« siger Jeppe Rohde og tilføjer et andet plus: »Og så er det billigt. Billetten koster 80 kr., og en guldøl koster 27.«

Men der er heller ingen tvivl om, at mange af de unge venstreorienterede på Skyggesiden er tiltrukket af Brønshøjs image som en gammel arbejderklub.

»Det skaber et helt vildt sammenhold at stå med en masse folk i sort og gult tøj og med et glimt i øjet synge sange om modstanderne,« siger Jeppe Rohde og fortæller, at sangene særligt går ud over modstanderhold som Hellerup Idræts Klub (HIK) eller Søllerød-Vedbæk (BSV).

»Det er jo skidesjovt at spille mod overklasseklubberne, for så går der klassekamp i den. Så står nogle af de unge og råber i sjov, at ’vi stjæler jeres biler’.«

Et af Drunken Armys humoristiske slogans hed på et tidspunkt ’Alkoholisme mod racisme’, og samtidig bliver diskriminerende tilråb ikke tolereret.

»Der var engang nogle, der råbte ’bøsserøve’, og ‘hvis min kone kom fra Slagelse, fik hun tæsk’. Så vendte vi os om og nidstirrede dem, til de stoppede. Vi gider ikke sådan noget svineri på vores tribuner.«

Under dagens kamp er stemningen glimrende. Brønshøj-tilhængere er at finde mellem Esbjerg-tilhængere og vice versa. Men sådan er det ikke altid, når Brønshøj spiller. Da de i november 2010 tog mod aarhusianske AGF, var stemningen en anden. AGF er kendt for at have mange ekstremt højreorienterede fans, blandt andet gruppen White Pride, som er kendte for at have nynazistiske forbindelser, og et stort antal mennesker mødte op på Tingbjerg Ground for at vise, at de ikke var velkomne. Midt under kampen måtte politiet gribe ind, da AGF’s tilhængere blev angrebet ad flere omgange. Men ifølge Jeppe Rohde var Drunken Army var dog ikke med i bataljerne.

»Vi havde aftalt, at vi ikke skulle indblandes i nogen ballade. Men vi var rigtig mange, der stod og råbte ad White Pride. Vi hader jo nazister.«

Paradokset

I søndagens kamp er der dog ingen dramatik på tilskuerrækkerne – og kun begrænset dramatik på banen. Det giver god tid til at tale med tilskuerne på Skyggesiden om oprykningens paradoks.

»Hvis vi kommer i Superligaen, rykker investorerne ind, og klublivet bliver nedprioriteret,« siger Jeppe Rohde og peger tværs over banen på ølreklamerne som eksempel.

»Før hang der reklamer for den lokale kiosk på torvet, men nu har Carlsberg overbudt dem.«

Ifølge ham er dilemmaet, at jo bedre klubben spiller, desto større er risikoen for, at den fjerner sig fra sine fans:

»Det er et paradoks, for vi holder altid med klubben, men mange vil uden at blinke sige, at vi ikke bør rykke op,« siger han.

Samtidig vil en oprykning også betyde, at man skal skifte hjemmebane, da Tingbjerg Idrætspark ikke lever op til Superligakravene, forklarer sportschef Thomas Ibsen, som godt er klar over, at en oprykning ikke vil være lige populær over hele linjen.

»Selvfølgelig håber vi på det, men det sker ikke i år. Hvis det sker, skal vi skifte stadion, og der er ingen tvivl om, at vi vil miste noget, men så må vi jo bare tage den derfra,« siger han.

Efter kampen stimler Brønshøjs spillere sammen om deres fans for at takke for opbakningen. Mange af dem får en fadøl i hånden og en sludder med de mest dedikerede fans, inden de går tilbage mod klubhuset, hvor tilskuerne – højst utraditionelt ved fodboldkampe på det plan – har tradition for at mødes foran omklædningsrummet og drikke en øl med spillerne.

Her møder vi træner Bo Henriksen siddende i græsset med en øl i hånden og bryder ind til en snak om tilskuernes betydning for holdet.

»De er meget dedikerede. Brønshøj er en gammel arbejderklub, og mange af tilskuerne er sådan lidt venstreorienterede. Det giver en helt speciel energi. De kan motivere spillerne på en måde, som jeg i hvert fald ikke kan,« siger han.

»Og så er der et kæmpestort tilhørsforhold mellem spillerne og tilskuerne herude. Det er ikke sådan noget hovskisnovski noget,« siger han.

Kampen mod Esbjerg fB endte 0-0, og i dag er det helt sikkert, at Brønshøj forbliver i 1. division – til glæde for en stor del af klubbens fans, der i næste sæson fortsat kan følge deres favoritter på Tingbjerg Ground.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen nielsen

Klaus fra Brønshøj.
Nogle af de bedste fodbold oplevelser jeg personligt har haft var sammen med en gut der kom fra Brønshøj, han havde en trøje der efter alt at dømme havde været vasket 4 mia. gange, der var næsten ingen farve tilbage.
Klaus fra Brønshøj, jeg har aldrig oplevet noget lignende i et tilfælde sender jeg en bold på tværs af banen på mere end en halv banelængde, op mod Klaus, indenom backen, Klaus løber på ydersiden og bagom og samler afleveringen op og scorer, jeg har aldrig set noget lignende.
Et andet tilfælde Lodser jeg til klatten, den får lidt for meget fart, den ryger som et projektil ind i forsvaret, i lav højde, hvor der ikke er meget plads, Klaus lægger indersiden på bolden og lægger den til rette og klapper den roligt i kassen. Vi andre står og måber.

Anders Kristensen

Tja... Jeg FREMMER og Skt Pauli... Håber at mine to klubber ikke bliver ofre for grådigheden.. (Eller at FREM har lært)

Jesper Wendt

Man skal jo nærmest vinde i lotto for at ramme en af de fem kanaler de har lagt superligaen ud på. Så ikke noget under interessen falmer for den bedste række.

Jeg var selv b1903 fan indtil fck blev til, så kan sagtens følge klubbens fans.