Læsetid: 5 min.

Lille mentalundersøgelse

August Strindberg er lige kommet til Danmark efter blasfemi-skandalen i Sverige og er nu taget til Roskilde for at få sit hoved undersøgt. Følg ham her i forfatteren Ulf Peter Hallbergs gendigtning
August Strindberg er lige kommet til Danmark efter blasfemi-skandalen i Sverige og er nu taget til Roskilde for at få sit hoved undersøgt. Følg ham her i forfatteren Ulf Peter Hallbergs gendigtning
25. juni 2012

Rudolf havde fortalt Fammi, at Axel Lundegård rejste til Roskilde for at byde Strindberg velkommen til Danmark. Digteren mødte op i vinterfrakke og en blød hat, der skjulte panden. »Det var et luvslidt undtagelsesmenneske, som stod der på perronen,« sagde Fammi til os. »Men han havde en rank ryg og holdt hovedet højt. Da Lundegård nysgerrigt spurgte, hvorfor Strindberg var taget til Roskilde, fik han det svar, at digteren havde følt en slags angst for København. Angst og nerver var tidens temaer, og vores kære Rudolf kunne identificere sig med al slags uro. Han var ikke kun presset af sit arbejde i trykkeriet, men havde også en indre rotte, der gnavede i hans sjæl. Og,« sagde Fammi med løftet pegefinger – og så fortsatte Fasse skildringen med den tiljublede og tilbagevendende dårskabspantomime, hvor hun skiftevis spillede Strindberg og overlægen – »så får han gennem Lundegård at vide, at Strindberg har besøgt sindssygehospitalet Bidstrup for at få sit hoved kontrolleret.« Der opstod en pause, mens Fasse kiggede skælmsk, og jeg som lille dreng spekulerede på, hvad udtrykkene betød: hattestørrelse, frisure, buler, indhold? »Få sit hoved kontrolleret; det burde flere gøre!« sagde Fasse og pegede på sin bror.

Roskilde, den 3. november 1887.

Professor Pontoppidan sad ved et imposant skrivebord, på hvilket der lå forskellige papirbunker, en tyk, sort fyldepen og en lille notesblok, på hvilken Strindberg skimtede brevhovedet Bidstrup Hospital med to bølgende linjer ud mod kanterne. Under lægekitlen bar professoren skjorte med stivet krave, blåsort slips samt vest. Siri skuttede sig ved Augusts side, det var ham, der førte ordet.

»Jeg har som sagt besluttet mig for at lade videnskaben besigtige mig,« begyndte Strindberg, »for en gang for alle at fjerne den tanke hos skvadderhovederne, at min hjerne på nogen som helst måde skulle være unaturlig, min psyke angrebet af råd.« Han viftede i retning af Siri. »Forskellige mennesker snakker dårligt om mig på forskellige steder. Nu havde jeg hørt tale om Dem. Nok om det, så kan vi i det mindste i Danmark få fred for det vrøvl.«

»Godt!« sagde Pontoppidan, »lad os begynde undersøgelsen. Når De føler Dem urolig, hvilke tanker dukker da op?«

»Ordet ’alpe’ forfølger mig, men jeg vifter det bort.« Strindberg rystede energisk på hovedet og foretog gymnastiske bevægelser med armene. »I øvrigt er jeg fuldkommen rask.«

»Det er ikke noget, man selv bestemmer,« svarede professoren. Strindberg kneb øjnene sammen til smalle sprækker. »Det afgør videnskaben,« sagde den mægtige ved skrivebordet.

»Hvor længe tager det for videnskaben at afgøre sådan en sag?«

Pontoppidan rev et papir af notesblokken foran sig, krøllede det sammen og kastede det i en bue, så det faldt ned i papirkurven.

»Tiden er et relativt begreb. Tænk på, hvor lang tid det tager for et normalt menneske at danne sig en opfattelse af et normalt skvadderhoved. Videnskaben går langsomt frem, afprøver, opstiller hypoteser, undersøger baggrund og sammenhæng, for til slut at kunne fremkomme med en vurdering. Lad os begynde med at undersøge spørgsmålet ud fra to aspekter: umiddelbar indlæggelse eller en række indledende undersøgelser. Så kan vi med tidens hjælp og vores respektive kalendere opstille et program.«

Strindberg konstaterede til sin skræk, at lægen fuldstændig savnede respekt for den af anklager om vanvid plagede digter og snarere drillede ham, patienten, med sit semividenskabelige pladder, ja, og samtidig iagttog ham, Strindberg, som et kryb i et laboratorium.

»De forsøger at få mig til at miste fatningen. De vil lokke det syge frem. Jeg tror ikke mine egne øjne! En lille udtalelse. Et simpelt bevis, så ingen …«

Professor Pontoppidan forsynede ganske simpelt papiret på skrivebordet foran sig med et kryds og mumlede: »Ingen sygdomserkendelse!« Derefter tilføjede den lærde: »De vil drage nytte af og misbruge videnskaben – til Deres egne formål.«

»De er vanvittig!« råbte Strindberg og så til Siri for hjælp.

»Den østlige pavillon!« fortsatte Pontoppidan. »Hvis jeg må bestemme, bliver De her på prøve. Det er op til Dem? Og naturligvis til Dem, fru Strindberg. Hvis De stadig føler Dem truet, så må De straks lade høre fra Dem.«

»Siri! Du sidder der og glor ned i gulvet, mens jeg fornedres. Skyldig, skyldig! Og du søger hjælp hos ham der. En plattenslager!« Han strakte højre arm frem og rettede en rystende pegefinger mod Pontoppidan. »Nu er sagen den, at jeg som Sveriges fjende nummer et ikke er tabt bag en vogn, hvilket danskerne tager for givet, eftersom deres videnskab end ikke er nået til selv den mest rudimentære begyndelse. Summa summarum: jeg er ikke kommet til Danmark for at blive indlagt på hospital – på prøve. Men for at holde premiere, og det med det samme! Hvad siger du så, din kvaksalver, hold din uvidenskabelige kæft! God dag!«

Strindberg var allerede oppe af stolen, fægtede med armene, greb fat i Siri og trak hende heftigt med ud af værelset, mens han øste forbandelser i retning af Pontoppidan: »Kvakso! Døde sild! Finis, finis, diabolus!«

Professor Pontoppidan, som var en kendt spasmager og hærdet af alskens dumheder, som livet havde præsenteret ham for, rev yderligere et papir af notesblokken foran sig, krøllede det sammen og kastede det i en bue, så det havnede i papirkurven. Han så op i loftet, tilfreds med sin egen træfsikkerhed, lo lidt skingert og leverede med en skuespillers præcision sin afskedsreplik, netop da Strindbergs hæl ramte dørtrinnet.

»På gensyn, hr. Strindberg!«

Pontoppidan blev siddende i nogle minutter: var Strindberg vanvittig? Naturligvis, hvem ville ikke blive det under sådan et pres – og under trykket fra en så mærkelig begavelse? Men hvordan var det med hende, med hustruen? Han bestemte sig for senere at skrive nogle noter om tilfældet, måske under overskriften »Optegnelser om vanvid i ægteskabet.«

Ulf Peter Hallberg har siden 1993 i en række essayromaner oversat til en lang række sprog som ’Flanørens blik’, ’Grand tour’ og ’Legender & lögner’ skrevet om konfrontationen mellem liv og kunst. Sit store gennembrud fik han med romanen ’Europeiskt skråp’ (2009) om sin far og dennes liv som samler i kunstens tegn. Hans seneste bog er ’Städernes svall’ (2011), skrevet sammen med Carl-Henning Wijkmark. Som teatermand har han blandt andet oversat Shakespeare, Schiller, Wedekind og Brecht samt arbejdet som instruktør i Berlin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

I dag skulle Strindberg nok passe på med at tage til sindssygehospital og få sit hoved kontrolleret. Inden han havde sagt ret meget af ovenstående, ville han blive fyldt med antipsykotiske middel Zyprexa og andre vidunderligheder. Og når Siri ville hente ham 3 måneder, senere var en en overvægtig grøntsag med sukkersyge.
Og nogle af de andre hyggelige bivirkninger:
akatisi , manglende evne til at forblive endnu (rastløshed) [20]
anhedonia (kan skyldes den opdeling i hjernens belønningssystem, der involverer neurotransmitteren dopamin )
mundtørhed
røde øjne
mydriasis
svimmelhed
irritabilitet
sedation
søvnløshed
forstoppelse
urinretention
ortostatisk hypotension
hjertesvigt, hjerteanfald eller slagtilfælde;
vægtforøgelse
øget appetit
løbende næse
nedsat dømmekraft, tænkning, og motoriske færdigheder
nedsat rumlige orientering
nedsat respons på sanser
anfald
Besvær med at synke
tandproblemer og misfarvning af tænderne
ubesvarede perioder
problemer med at holde legemstemperatur reguleres
apati , manglende følelser
Endokrine bivirkninger har indbefattet hyperprolactinæmi , hyperglykæmi og diabetes mellitus
Brain zaps (kan skyldes blokering af serotonin-receptorer, idet SSRI afbrydelse kan forårsage hjerne zaps og vertigo for)
Hørehallucinationer og mere til.
Så det var godt det var dengang at Strindberg levede.