Læsetid: 4 min.

Musikere kickstarter albums med fandonationer

Den amerikanske musiker Amanda Palmer har rejst 1,2 millioner dollars fra sine fans til sit nye album. Det er et af de stærkeste eksempler på nye tider i musikbranchen
Den amerikanske musiker Amanda Palmer har rejst 1,2 millioner dollars fra sine fans til sit nye album. Det er et af de stærkeste eksempler på nye tider i musikbranchen
6. juni 2012

»WE. FUCKING. DID IT. $1,000,000 OF PURE FUTURE ARTMUSIC ASSKICKING.«

Jep, der var grund til at lufte versalerne på Twitter for Amanda Palmer – eller Amanda Fucking Palmer, som hun kalder sig. Den 29. maj passerede hendes kampagne på crowdfunding-sitet Kickstarter en million dollars. Og da kampagnen lukkede to dage senere, havde 24.833 støtter forpligtet sig på 1.192.793 dollars. Hendes mål var 100.000. Altså næsten 1.200 procent finansiering af mix, promotion, tryk og distribution af Palmers nye album.

I en tid, hvor finansieringsmuligheder inden for musik endevendes, er tilfældet Palmer alligevel bemærkelsesværdigt. Ikke nok med, at hun har præsenteret det hidtil største Kickstarter-projekt inden for musik (den gamle rekord var 200.000!), hun har også gjort det med en brug af sig selv og sin krop, som har knyttet hendes fans stadig tættere til hende.

I 2009 rejste hun 19.000 dollars på 10 timer blandt andet ved udlodning af ejendele, herunder en glasdildo (»med en subtilt snusket forhistorie«) og et slå-op-brev fra en kæreste i 7. klasse.

Hendes Kickstarter-kampagne rummer også en række belønninger: Alt fra gratis download af albummet, ved støtte på én dollar, til hvad der lyder som en bizar dag, hvor Palmer vil male donoren, nøgen eller påklædt. Eller også kan de bare fingermale sammen eller primalskrige, som hun foreslår. Det sker ved mere end 10.000 dollars, hvilket to støtter har doneret.

»Man er nødt til at behandle sine fans som guld (...) de er ens megafon, og de er kraftfulde spredere af budskabet,« sagde hun for nogle dage siden til L.A. Times.

Her er altså en dame, der bruger sig selv mere end almindeligt, har fjernet et væld af filtre mellem privat og offentligt og deler en del mere med sit publikum, end nogle venner ville. Hendes Twitter-aktivitet kan være hektisk, og hun kan starte dagen med at tweete »Good morning comrades.«

Og så har hun forstået at indlejre en både kultur- og kropspolitisk dimension i sin emanciperende virksomhed: Det startede for alvor, da Roadrunner Records – som hun efter en kamp slap fri af i 2010 – ønskede at fjerne et videoklip, hvor man kunne se Palmers mave, som de fandt for tyk. Det lod hun omgående verden vide, og fansene startede en indsamling af fotos af deres egne maver. Hun barberer sig heller ikke under armene og er ikke bange for at vise det (den gik ikke for Julia Roberts). Og da hun for nogle dage siden passerede en million dollars, uploadede hun et billede med ordene »One Fucking Million« malet på sin nøgne overkrop inklusiv behåring. Hurra! Hendes egen krop, hendes egen million dollars.

Betal hvad du vil

Der er også andre muligheder for at finansiere sit virke som musiker – eller i hvert fald knytte sine fans tættere, selv hvis man har en major label-kontrakt.

Einstürzende Neubauten gjorde det helt tilbage i 2002 med det, der blev til Supporter Album #1 og flere følgende albums, som fans crowdfundede og er kommet med forslag til. I 2007 bad Radiohead folk om individuelt at fastsætte beløbet for deres nye album, In Rainbows. Undergrundsrapperen Lil B har pr. dags dato udgivet omkring 1.500 sange gratis og er blevet et undergrundsidol. Kollegerne i Odd Future bygger mytologi og fanskare med gratis mixtapes og sære videoer. Azealia Banks satte musikverdenen på den anden ende med den frække sang og video »212« – efterfulgt af et væld af nye samarbejder, tweets, videoer og siden pladekontrakt. Canadiske The Weeknd har genereret stjernestatus og femcifrede dollar-beløb for live-optrædener ved at udgive tre albums gratis i 2011.

Mike Skinner, tidligere The Streets, kører fabelagtige blogs og sit eget YouTube-show. Amerikanske OK Go er blevet berømte på deres stramt koreograferede musikvideoer på YouTube, som overskygger deres indie-pop. Den engelske singersongwriter Imogen Heap har involveret sine fans i A&R og sangskrivning, altså fulgt deres forslag og inkorporeret tekster og lyde i sine sange. Danske L.O.C. har skaffet sig en lukrativ sponsoraftale med TDC, hvorfra man kunne downloade hans nye album kvit og frit. Og Rihanna tweeter personligt og idiosynkratisk og har nu 20 millioner followers. Til sammenligning har Madonna kun et stykke over 100.000.

For det er også et generationsspørgsmål. Public Enemy, der er på crowdsourcingpladeselskabet SellaBand – og fra samme generation som Madonna – måtte for nylig nedskalere deres støtteambitioner fra 250.000 til 75.000 dollars. Hvilket så også lykkedes og nu finansierer hele to albums.

Uden fans, der forstår og påskønner en ny tids økonomi, er der helt anderledes begrænsninger, og et andet problem er, at mange mindre kunstnere slet ikke oplever samme succes. På Kickstarter er gennemsnittet 5.000 dollars for et finansieret musikprojekt.

Dér nyder Palmer en uhørt aristokratisk position, som hun måske skulle bruge til at få spredt pengene lidt mere – og således bakke yderligere op om den kulturelle revolution, som hun ikke er bange for at gøre sig til bannerfører for.

»Dette er musikkens fremtid,« lyder det i hendes kampagnevideo. »Det er sådan, vi fucking gør det. Vi er mediet. Jeg elsker jer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Nielsen

Det lyder skønt. Men det dur kun i store lande for artister, der i forvejen er store. Prøv at crowdfunde en dansk debutant...og vær jublende lykkelig, hvis du skraber 10.000 kroner sammen. En ny tids økonomi er kun egnet til præcis de samme udtryk, som havde succes på basis af stordriftsfordele i industrisamfundet. Der kommer ikke ny og anderledes kunst ud af denne finansieringsform.

I virkeligheden er tankegangen bag baseret på præcis de samme kapitalistiske principper som åbningen af en slikbutik. Mange små stykker med en stor avance...osv. Det er nærmest 1800tals-agtigt. Nu har den lille pige med svovlstikkerne fået nettet som potentielt globalt marked. Men kan hun så nu, hvor der er et globalt potentielt marked, sælge så mange stikker at hun kan leve af det og financiere en rigtig butik? Sjældent...

Gissi Gadekat

krop er penge, penge er tid, tidsløst er mediet. Vores ungdom hylder den nye slave økonomi/underholdning som en dyb dyd til den ukendte på anden side på skærmen. Sælg dig selv og du er fri, "Vi er mediet, jeg elsker jer."

Lars Poulsen

@Vibeke Nielsen:

Det virker lidt som om at du er negativ blot for at være negativ.

" Der kommer ikke ny og anderledes kunst ud af denne finansieringsform."

Hvor ved du det fra? Har du været inde på kickstarter.com og set hvilke produkter der kommer ud af det? Der er masser af kreative produkter og kunst.

"Mange små stykker med en stor avance…osv. Det er nærmest 1800tals-agtigt."

Det forstår jeg ikke hvad du mener med. Der er netop ikke stor avance. F.eks. sælger hun et helt album (download) for 6 kr. Er det stor avance?
Der er intet 1800-tals agtigt i kickstarer.com. Det virker som om du har misforstået konceptet lidt, ellers må du gerne forklare hvad du mener lidt nærmere.

"Men kan hun så nu, hvor der er et globalt potentielt marked, sælge så mange stikker at hun kan leve af det!"

JA det kan hun. Det er jo netop det artiklen viser at hun kan. Kickstarer.com har givet hende kunder i butikken for 1.2 mill USD, så det tyder på at det kan hun da godt leve af.

"Prøv at crowdfunde en dansk debutant…"

Ja det kan du måske så have ret i men det vil vise sig. Hvis man har spillet nogle steder og skaffet sig nogle fans så kan det da godt være det kan lade sog gøre. Men man skal nok ikke prøve hvis man er helt grøn og aldrig har optrådt.

Vibeke Nielsen

@Lars Poulsen

"Hvor ved du det fra? Har du været inde på kickstarter.com og set hvilke produkter der kommer ud af det? Der er masser af kreative produkter og kunst."

Jeg skriver ikke, at der ikke kommer kunst ud af penge - jeg skriver, at der ikke kommer ny kunst ud af crowdfunding - altså kunst, der er nytænkende og anderledes i sammenligning med den gammeldags musikindustrielt finansierede kunst.

"JA det kan hun. Det er jo netop det artiklen viser at hun kan."

Amanda Palmer havde en lang karriere og var verdenskendt længe inden Kickstarter. Så hun kan ikke sammenlignes med din lokale lirekassemand eller en lille pige med stikker.

"Ja det kan du måske så have ret i men det vil vise sig. Hvis man har spillet nogle steder og skaffet sig nogle fans så kan det da godt være det kan lade sog gøre."

Ja, det kan nok lade sig gøre at skaffe max 10.000 kroner via crowdfunding for en dansk debutant (det har jeg jo allerede skrevet) - og så skal det band eddermame have spillet meget og være meget kendt. 10.000 kroner er stort set, hvad der kan kaldes NO BUDGET, når det drejer sig om musikproduktion og lancering.

Det kan med garanti også lade sig gøre at skaffe 10.000 kroner ved at stille sig op som gademusikant og lade hatten gå rundt i Randers, Skagen og Rønne. Og det er netop her min pointe er - nettet gør det ikke lettere at finansiere et projekt, som ikke ville have kunnet finansieres på gammeldags vis.

1,2 mill. dollars eller for den sags skyld kroner....ALDRIG!

Lars Poulsen

"Og det er netop her min pointe er - nettet gør det ikke lettere at finansiere et projekt, som ikke ville have kunnet finansieres på gammeldags vis."

Men det er jo forkert for du kan jo bare se på alle de kreative produkter (inkl. kunst) der bliver financieret via kickstarter.com. Mange af disse projekter ville sikkert aldrig være blevet financieret via gængse kanaler og mange af dem er lavet af ukendte individder. Det der er hele pointen med kickstarter.com er netop at ukendte individder der ikke er eksperter i at rejse kapital netop kan få financieret deres ide næsten udelukkende fordi det er en god ide. Herunder kunstnere/musikere.
Nej din lirekassemand fra Randers kan nok ikke forvente så meget men hans musik appelerer sikkert heller ikke til særligt mange. Hvis han lavede original musik der appellerer til rigtig mange, ja så kan også han finde financiering der.

@Vibeke Nielsen

“Men kan hun så nu, hvor der er et globalt potentielt marked, sælge så mange stikker at hun kan leve af det og financiere en rigtig butik? Sjældent…“

Det har til alle tider været noget af en kunst, at sælge tilstrækkeligt med stikker for unge debutanter. Også hvis man øvrigt skulle være så heldig, at høre under det mere etablerede maskineri. Kun sjældent ...

Michael Møller kan med Moi Caprice vel næppe menes en debutant men som solist var han imidlertid helt grøn da det lykkedes ham at finansiere sit eget album uden om pladeselskabet. http://gaffa.dk/nyhed/50572

Der findes rigtig mange kunstnere og debutanter der via nettets mange veje og muligheder for at lancere sig selv, finder ud til et langt større publikum, end hvad de ellers ville have gjort hvis de blot spillede dagen lang på Strøget. Måske ikke nogen lukrativ forretning men tilstrækkelig til at få dækket udgifter til hipsterbrille og rejserne rundt til spillesteder i både ind og udland.

Og det behøver såmænd ikke at være så dyrt at finansiere et album. Teknologien er efterhånden avanceret så meget, at alle med talent og adgang til en bærbar computer, strengt taget, kan producere sit eget album, hjemme i dagligstuen.

Crowdfunding er i det mindste en spire til en pendant til en gammeldags musikindustrielt finansieret kunst.

Vibeke Nielsen

Mit eneste motiv for at stille mig kritisk i forhold til det her er, at det for det første ikke stiller kunstnere anderledes end de altid har stået - jo bredere appel, jo større sprogområde, jo mere "kendthed" på forhånd - jo flere potentielle kunder/donorer. Det vil sige, at crowdfunding ikke bringer noget nyt til kunsten. Men sådan får i, der er meget forhippede på kickstarter, det til at lyde. Og det er rørende naivt. Meget sødt, faktisk. Men lidt trist, når folk sidder og venter forgæves på 1 mill. dollars via Kickstarter.com i den tro, at nettet er et land af mælk og honning. Og lidt dumt, når unge tror, at crowdfunding kan give dem både hipsterbriller, smør på brødet, fed lejlighed ved Sankt Hans Torv, masser af tid i studiet, turbus, nye instrumenter og en musikvideo + masser af fans - og så oven i købet forny kunsten fra grunden.

Jeppe Morgenthaler

Jeg er ikke enig i dine betragtninger, Vibeke Nielsen.

For det første er det da langt nemmere at nå ud til et stort publikum af potentielle støtter online, end det er ved at lade hatten gå rundt i Randers, Skagen og Rønne. Kunstneren kan fra sin egen stue oploade videoer og lydklip der kan distribueres til hele verden gennem links online.

Dernæst synes jeg at Nataly Dawn er et godt eksempel at hive frem. Hun har fået finansieret sit debutalbum med $100.000 (hun bad om $20.000) ved kun at oploade covernumre på YouTube. "I gamle dage" skulle hun - selv efter at have fået opmærksomhed fx gennem heftig turneaktivitet inden et debutalbum - STADIG vente på et pladeselskab der sagde ja til at 'signe' hende - og selv da med garanti ikke uden at selskabet kom med oftest kunstnerisk set arbitrære obstruktioner i processen. Der er alt, alt for mange eksempler på debutplader der er blevet ødelagt af pladeselskabsinteresser.

Kunstneren og dermed kunsten ER i mine øjne mere fri når den sker på kunstnerens præmisser uden pladeselskabernes indblanding - og dette sker i højere grad når kunsten finansieres online, som fx på Kickstarter.

Vibeke Nielsen

Jeg ville ønske, at du havde ret i, at nettet gør kunsten mere fri, end den var en gang. Jeg har svært ved at se det. Jeg har svært ved at høre det radikalt nybrydende i den musik, der kommer nu overfor den musik, der kom for 10-15 år siden. Hvad er den radikale forskel? Kan du give mig bare et eksempel?

Jeg har også svært ved at se pladeselskaber ensidigt som undertrykkere. Nogle gange kan det faktisk være en kunstnerisk udviklende hjælp for unge kunstnere at få professionel sparring fx fra et pladeselskab. Omvendt er det eneste crowdfunding gør for folk at betale. I sig selv er der ingen kunstnerisk udvikling i penge. Jeg håber, du er enig med mig i det sidste, i det mindste.

Penge alene gør det ikke. Og der er ikke flere penge i crowdfunding end i alle mulige andre former for musikfinansiering.

Jeppe Morgenthaler

"Jeg ville ønske du havde ret" OK, jeg ville ønske at du ikke var så lakonisk nedladende.

Et eksempel på en kunstner der absolut er frigjort ved at gå egne -crowdfundede- veje er komikeren Louis CK. Hans Live at The Beacon Theater-videodownload indbragte $1 mio på under 14 dage og han er færdig med at skulle skele til politisk korrekte label-bosser og deres hensyntagen til udenforstående interesser og/eller egne fikse ideer.

Jeg er naturligvis enig med dig i at der ingen kunstnerisk udvikling er i penge alene. Men crowdfundingen gir ALLE mulighed for at få succes og ALLE mulighed for fiasko. Og sådan var det ikke før. Der havde alle mulighed for fiasko mens kun få havde mulighed for succes.

Hvis du ikke kan se forskellen på en gadeoptræden der ikke er optaget på noget medium - og en onlinevideo der har muligheden for at "gå viral" så forstår du ikke internettets mekanismer. Der ER forskel. Derfor er der også potentielt forskel på crowdfunding og "hatten rundt" på gågaden i Randers. Og det er dette potentiale der gør forskellen.

Vibeke Nielsen

Jeg forstår sagtens at nettet har et potentiale. Hvor ytrer jeg noget, der kunne misforståes i retning af, at jeg ikke tror, at man kan rejse penge via internettet?

Når du tror, at alle kan blive rige via nettet, så flytter du jo bare den amerikanske drøm online. Tro mig, alle er ikke blevet rigere efter nettets fødsel. Jeg tvivler på, at den samlede sum succes og penge i verden er blevet større siden, vi har fået internettet og at fordelingen af rigdomme og lykke er blevet mere retfærdig på grund af det net. Men du tror altså noget andet. Lige meget.

Hvis din store bekymring på den kunstneriske friheds vegne er, at pladeselskaber har moral og hvis du mener at virkelig frihed er den totale mangel på moral, så skilles vores veje altså. Moral og etik er, når det fungerer bedst, grundlag for at ikke kun en enkelte person, nemlig den stærkeste eller hårdeste, men mange personer og helst alle, kan være fri. Vi har forskellige frihedsbegreber. Og meget forskellige forståelser af, hvad kunst og god kvalitet er, kan jeg se på dit eksempel. Vi to kommer ikke til at leve i den samme utopi.

Jeppe Morgenthaler

Jeg har ikke nævnt ordet moral. Din seneste kommentar stikker ret meget i alle retninger.

Jeg tror ikke alle kan blive rige via nettet. Du læser min kommentar som fanden læser biblen. Og med kommentarer som "Tro mig, alle er ikke blevet rigere efter nettets fødsel" maler du dig bare endnu længere ind i dit snævertsynede, reaktionære hjørne.

At du ikke kan lide Louis CK har vel meget lidt med sagen at gøre. Men det viser ganske rigtigt hvor forskellige vi to så er :)

Dan Hirslund

Jeg var med ti at finansiere et lille upcoming sydstatsbands studioalbum (http://www.thedeltasaints.com/fr_home.cfm) og de brugte andre medier - facebook især - til at køre deres kampagne på. Udover at det gav dem en god mulighed for at få nogle sange ud på tryk hurtigt skabte det også en fed symbiose mellem bandet og deres fans, da det blev ret tydeligt, at der var en direkte udvekslingsøkonomi på spil. I en tid, hvor forholdet mellem kunstnere og forbrugere er blevet yderligere presset af et nyt mellemlag af succesfulde distributører (Spotify osv) synes jeg det er aldeles forfriskende med 'crowdfunding' og Kickstarter og forhåbentlig blot starten på en mere gennemgribende omstrukturering af musikindustrien.