Læsetid: 6 min.

Er det på grund af skamlæberne, mænd elsker rødt?

Hvad er årsagen til, at mænd finder kvinder, der klæder eller udsmykker sig i rødt, særligt forførende? Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved en hævdvunden tese i evolutionsbiologien: At den røde farve skulle signalere seksuel villighed
Hvad er årsagen til, at mænd finder kvinder, der klæder eller udsmykker sig i rødt, særligt forførende? Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved en hævdvunden tese i evolutionsbiologien: At den røde farve skulle signalere seksuel villighed
29. juni 2012

Til alt held er det ikke i 50 afskygninger af grå – i det mindste ikke før længe efter at menopausen er sat ind – men i utallige varianter af lyserød, at vaginaer forefindes.

Farven lyserød tæller over hundrede officielt anerkendte nuancer, og man må formode, at erfarne gynækologer eller promiskuøse kvindebedårere før eller siden vil støde på eksotiske versioner såsom røget mauve, vandmelon eller måske endda salsa.

Det har længe været en accepteret teori, at det er på grund af vaginaens nuancer, at farven rød i særlig grad vækker det mandlige begær – og jo mere rød, desto bedre.

Men ifølge en ny undersøgelse gennemført af antropologerne Sarah Johns, Lucy Hargrave og Nicholas Newton-Fisher er teorien om, at farvens tiltrækning skyldes forbindelsen til forplantningen, ikke lige til at bekræfte ad videnskabelig vej.

Deres forskning, som de fremlægger i apriludgaven af tidsskriftet PLoS ONE, tester en teori om seksuel farvepræference, der kendes som ’sexsignalhypotesen’ (sexual salient hypothesis).

Ifølge mange evolutionsbiologer – og muligvis også en hel del makeup- og tøjdesignere – oplever mænd den røde farve som særligt stimulerende, fordi den på en eller anden ubevidst og dyb artsbiologisk måde minder dem om den måde, hvorpå en kvindes kønsdele kan svulme op under maksimal seksuel modtagelighed som umiddelbart forud for ægløsning.

Blandt andre primat-arter tjener farvestrålende genitale opsvulmninger hos hunner som bekendt som blinkende markører for fertilitet, og selv om disse opsvulmninger nok har taget noget af igennem menneskeartens udviklingshistorie – man behøver blot at forestille sig, hvor ubekvemt det ville være at skrue sig ned i et par tætsiddende jeans, hvis ens rumpe fra tid til anden svulmede op til størrelse som en bavianmås – har videnskaben længe været overbevist om, at virkningen af synet af rødt på en eller anden måde stadig lever videre i den moderne mands hjerne.

I 1966 hæftede pionérsexologerne William Masters og Virginia Johnson sig således ved den påfaldende eksistens af red-light districts, røde Valentinsdag-kort, rødt lingeri, rød læbestift og rouge, og de spekulerede på, om den røde farves appel til mænds seksualitet kunne være en følge af skjult ægløsning eller forestillinger om opsvulmede skamlæber hos menneskelige hunner.

Mænd elsker rød

Den mandlige præference for farven rød er unægtelig et markant og veldokumenteret faktum. På tværs af kulturer finder mænd kvinder mere tiltrækkende, hvis de klæder sig i rødt eller toner frem på rød baggrund, ofte uden at mændene overhovedet er bevidste om denne forkærlighed.

Hypotesen om, at forkærligheden skyldes skamlæbernes og skedens farve, har imidlertid en grundlæggende skavank. Hidtil havde ingen nemlig ulejliget sig med at undersøge den mandlige reaktion på virkelighedens rødlige genitalier. Dette var noget af en undladelsessynd. I betragtning af at sexsignalhypotesen hviler på den antagelse, at rødt tøj og makeup er stedfortrædere for blodsvulmende vulvaer, måtte man forvente, at man ville kunne konstatere en klar præference for selve fænomenet i sig selv.

Efter at have slået ned på denne mangel i vores forståelse satte Johns og hendes kolleger sig for at afprøve hypotesen på en gruppe heteroseksuelle mandlige universitetsstuderende: Når de blev præsenteret for vaginaer i varierende farver, hvilke ville de så finde mest attraktive?

Begrænset materiale

Eksperimentet lyder ligetil, men at afprøve signalhypotesen under kontrollerede laboratorievilkår viste sig vanskeligere, end forskerne havde forventet.

For det første var det en udfordring at fremskaffe passende billeder af de kønsdele, der skulle evalueres. En pæn forsker kan ikke bare mobilisere en flok villige kvinder til at fremvise en buket af skamlæber i genitalt lyserødt med henblik på visuel inspektion.

Og skal man gå videnskabeligt til værks, kræves desuden en nøje udvælgelse af nærbilleder af repræsentative eksemplarer. Det var altså nødvendigt at gennemse et stort materiale for at få hold på den ret betydelige (og ejendommeligt nok relativt uudforskede) variation inden for vulvamorforlogi.

Men ifølge forskerne var sådanne billeder ikke nemme at opdrive.

»Eksplicitte billeder af anatomisk normale, ikke-retoucherede, ikke-pornografiske, ensartet orienterede kvindelige kønsdele var overraskende vanskelige at fremskaffe.«

Men så stødte forskerne til alt held på en webtjeneste med den erklærede mission »at fremlægge informationer om kvindekroppen … og hylde dens skønhed med billeder af klitoris, vulva, labia og vagina« – en sand videnskabelig guldgrube.

Fra det brede udvalg af brugeruploadede billeder kunne forskerne identificere fire vaginaer, der tilfredsstillede deres kriterier, de måtte f.eks. ikke være piercede eller tatoverede. Desuden måtte pubeshår være barberet væk, således at et klart udsyn til og en ordentlig bedømmelse af deres præcise nuance af lyserød blev muliggjort.

Da fire billeder var udvalgt, og forskerne havde fået skriftlig godkendelse af vaginaernes ejere, blev hvert enkelt billede retoucheret digitalt med henblik på at generere et sæt af realistiske farveafskygninger: blegrød, lysende pink, mørk pink og rød. Derved fik forskerne et materiale på i alt 16 nærbilleder med fire forskellige vaginaer, hver gengivet i fire forskellige farvenuancer.

Aversion mod rødere genitalier

De mandlige testpersoner blev før deltagelsen advaret behørigt imod billedernes »eksplicitte natur«, men hver eneste af disse modige mænd besluttede sig for at være med i eksperimentet.

40 udvalgte mænd fik nu lov til at bladre igennem de 16 fotos i deres eget tempo og give karakterer til hver enkelt vagina på en skala fra 0 (ikke attraktiv) til 100 (meget attraktiv).

Resultaterne – og jeg ved, at læseren brænder efter at få dem at høre – blev et tilsyneladende dementi af ’sexsignalhypotesen’. Mændene udviste nemlig ingen præference for de mørkere afskygninger af lyserød. Ja faktisk fandt de alle de gennemsnitligt lyserøde vaginaer lige attraktive – med en gennemsnitlig score på 40 – hvorimod de mere mørkerøde vaginaer var mindre appellerende i statistisk signifikant grad med en gennemsnitlig score på 35.

Hvad kan nu forklare denne relative aversion imod rødere genitalier? Det er muligt, at de mørkere nuancer ganske enkelt så mere kunstige ud end de øvrige farver. I forskernes artikel noterer man også et noget selvmodsigende forbehold: Undersøgelsens forfattere hævder alene at have brugt »farver inden for det normale spektrum, man ville finde inden for kvindelige kønsdele«, en vurdering de underbyggede med ekspertudsagn fra en jordemor og en gynækolog.

Men længere fremme hedder det, at de aldrig havde til hensigt at kortlægge den mandlige respons »på en naturlig variation i vaginal morfologi og farve«. I stedet var de kun interesserede i, hvorvidt den mandlige forkærlighed for rød har almen relevans i sammenhæng med kvindelige genitalier.

Med denne helgardering in mente kan man spekulere på, hvad der ville være sket, hvis en af de valgte nuancer tilfældigvis havde befundet sig i ekstremen af det formodede ’normalspektrum’.

Vi kender udmærket til Moder Naturs tilbøjelighed til at udstyre vores kropsdele med en palette af gule, grønne og lilla sygdomssymptomer, så måske vil mænd bare føle aversion mod enhver eksotisk farve uafhængigt af alt andet. Trods alt behøver opsvulmede røde kønsdele ikke at være at symptom på seksuel ophidselse, de kan også signalere en vulvovaginal betændelse.

Afspejling af egen psykologi

Under alle omstændigheder mente Johns og hendes forskerkolleger at finde belæg for den konklusion, at uanset hvad grunden nu måtte være til mænds interesse for kvinder i rødt, skyldes denne formentlig en anden psykologisk mekanisme, end man hidtil har forestillet sig.

Eftersom rødt også er blevet konstateret associeret med oplevelse af mandlig dominans, forestiller forskerne sig i stedet, at en kvinde i rød dragt kan fungere som en slags ’mærkat’, der signalerer en mands sociale status i det mandlige hierarki.

»Det er tænkeligt, at kvinder bruger rødt,« skriver Johns og hendes kolleger, »for at stimulere en sådan konkurrence som en metode til at udvælge mandlige partnere af højere kvalitet«. Med andre ord: En mands ønske om at blive set med en kvinde klædt i rødt handler muligvis mindre om hans interesse i den genspejlede tilstand af hendes villige kønsdele, end den er en afspejling af hans egen socialpsykologi.

Nu var dette ret beset en ret beskeden og mangelfuld lille undersøgelse. Det forekommer mig, at forskerne burde have spurgt deres mandlige testpersoner, hvad det var ved de rødeste vaginaer, som fik dem til at give lavere karakterer. Måske kunne mændene ikke formulere deres farvepræferencer i klare termer, men et direkte spørgsmål til dem kunne have givet os en nyttig indsigt i deres overvejelser.

Nuvel, trods disse begrænsninger har Johns og hendes kolleger i det mindste givet os grund til at tro, at det, vi i årtier købte som en evolutionær sandhed – sexsignalhypotesen – meget vel kan være den pure spekulation.

 

© Slate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Opsvulmede skamlæber ?..burde det ikke hedde opsvulmede kønslæber...vel et levn fra den Vikorianske tid.
Tænk hvis man kaldte penisens forhud, for skamhud.
Fyha ikke røre.

Anne Fuglsang

Kan vi nu ikke godt blive enige om at slette ordet "skamlæber" og kalde dem "kønslæber" i stedet?

Det ville være så rart at have et ord, der ikke blander skam ind i kvindens kønsdele.

Når forskere ikke kan forklare hvorfor og hvordan, så siger det et er evolutionen. Som om det var en forklaring, hvad skulle det ellers være, Gud?

olivier goulin

Jeg er lidt målløs over præmisserne:

Hvilke mænd elsker lyserødt?

Og hvilke kvinder elsker IKKE lyserødt.

Borset fra denne overrakende omvendte kønsassociation, så finder jeg teorien plausibel; det er faktisk samme konklusion, jeg har nået, men altså i forhold til den modsatte spørgsmål: Hvorfor er præferencen for lyserødt så udtalt hos kvinder, og endda fra en meget tidlig alder, længe inden de bliver seksuelt bevidste?

/O

Maya Nielsen

Skamlæberne er vel de yderste og de optrræder vel I alle nuancer af bleghvid over lysebrune til mørkebrune og er vel lige så sjældent lyserøde som ydersiden på en mands penis. SÅDAN STØRKT LYSERØD KANDA OGSÅ MINDE OM HUDLØSE LÆBER, FORKØLELSESSÅR OSV. måske ikke lige det mest appetitlige vel... Hvem har lyst til at kysse en mand med stærkt lyserøde læber :-) så er sundhedstyilstanden og det æstetiske I hele overflader væsentligere...

men sjovt Boldsen har pink som yndlingsfarve, så måske man skulle konsultere ham for et svar om nuanver of a brigther shade of pink ?

Maya Nielsen

Skamlæberne er vel de yderste og de optrræder vel I alle nuancer af bleghvid over lysebrune til mørkebrune og er vel lige så sjældent lyserøde som ydersiden på en mands penis. SÅDAN STØRKT LYSERØD KANDA OGSÅ MINDE OM HUDLØSE LÆBER, FORKØLELSESSÅR OSV. måske ikke lige det mest appetitlige vel... Hvem har lyst til at kysse en mand med stærkt lyserøde læber :-) så er sundhedstilstanden og det æstetiske I hele overflader væsentligere...

men sjovt Boldsen har pink som yndlingsfarve, så måske man skulle konsultere ham for et svar om nuancer of a brigther shade of pink ?

Kasper Hviid

Jeg drømte engang en erotisk drøm. Det stærkeste indtryk ved drømmen var sjovt nok den ekstremt kraftige purpurrøde hos partnerens vagina. Selv om mine drømme ofte forekommer tågede og udefinerbare, stod denne farve mig lysende klart da jeg vågnede.

Per Torbensen

Måske er det i underbevidsheden forklaringen findes,uden at være pervers,når jeg ser et stykke lyserødt kalvekød i køleboksen,kommer billedet af en ung kvindes kønslæber altid frem.
Det bedste kød er det mørke som har hængt længe på en krog og modnet-billedet af en kvinde på min egen alder.

Michael Kongstad Nielsen

Tror ikke på det. Har aldrig hørt om det før. Er det populærvidenskabeligt fup, Information her serverer for os?

Bryder mig ikke om billedet, der mistænkeligt ligner en mindreårig. Hører det hjemme her?

Maya Nielsen

Tror I ikke snarere det handler om den søde farve en blufærdig kvinde får I kinderne når hun afsløres I at være tiltrukket af den mand hun står over for ?

Maya Nielsen

Man skulle iflg. Anden pop-videnskab også have lettere ved at vinde sportskonkurencer om man iklæder sig rød trøje ...

Kasper Hviid

Jeg syntes ikke jeg kan følge Michael Kongstad Nielsen's anklage om at kvinden på fotoet skulle virke mindreårig. Der er et eller andet visuelt ved fotoet der irriterer mig, men omvendt syntes jeg det er fedt at fotoet for en gang skyld ikke er fra Scanpix!

Grethe Preisler

Tak til forfatter og oversætter for et godt grin, og topkarakter for deres sproglige elegance og ekvilibrisme.

Lige hvad man trænger til efter nok grå og grumset højsommerdag i den danske provins.

Vibeke Svenningsen

Jeg er enig med Michael. Der er teenagepige-undertoner/signaler i det brugte billeder. Bare det hun står i sin seng og tager strømpebukser på. Det giver ikke indtrykket af en voksen kvinder - det er alt svært helt at sætte fingeren på, hvorfor man bedømmer en hovedløs krop til at være en teenager fremfor en voksen - med det indtryk giver billedet også mig.

jeg tror heller ikke det med rødt direkte har meget med manden selv at gøre, snarere er det et udtryk for mandens opfattelse af kvindens selvforståelse.
det røde er kvindens signal, bevidst eller ubevidst, altså sådan opfatter manden det.

Jeg er vred på Information. Som gammel kulturradikal og progressiv avis burde ordet "skamlæber" ikke optræde i avisen. Tænk, at I er med til at cementere dette hæslige ord. Vi har et udmærket neutralt ord. Kønslæber. Eller I kunne bruge betegnelsen kvindelige kønsdele vil være den direkte oversættelse fra den engelske artikel. Det er både oversætteren Niels Ivar Larsen og redaktøren, som jeg ikke ved hvem er, jeg, og er vred på. Til gengæld blev jeg meget glad, da jeg så at andre her på kommentaren, både mænd og kvinder har været inde og protestere over ordet. Men skaden er sket - både på forsiden af Information og i en kæmpe overskrift optræder det hæslige nedladende kønsforskrækkede ord, der burde være udgået af vores ordforråd for 40 år siden. Og i hvert fald af Informations ordforråd.

Majbritt Nielsen

olivier goulin
Ang lyserød og kvinder.
Det er en farver der deler vandene. Jeg har konsekvent intet lyserødt i min garderobe. Får jeg noget i gave. Så er jeg sørme så uheldig at vaske det på en forkert temperatur. Og lykkeds det ikke første gang.
Så kan maskinen køre igen.

Jeg har luftet denne aversion mod lyserødt, for efterhånden flere mennesker. Mest kvinder.
Og sørme ikke om der er flere der "mister", "misvasker" eller ligger det bagerst i skabet. Hvor lyset aldrig når.

Så lyserødt er vi flere der konssekvent går uden om.

Lyserødt til piger er helt klart en tillært prægning af børn fra små og fra reklamer.

For få århundrede siden var lyserød en stærk farve der var forbeholdt drenge.
http://www.ordfront.se/Bocker/PolitikoDebatt/Rosa.aspx

Så de farve der iklædes børn er ren kultur og har ikke en dyt med arv at gøre.