Læsetid: 5 min.

’Op i røven med dit klassehad’

På den anden side af Øresund skændes svenske kulturpersonligheder om klassehad, fattigdom, kulturradikalisme, leninisme og tolkningen af Socialdemokratiets historie. Centralt står Dagens Nyheters og Aftonbladets kulturredaktører
Fattigdom. Digter Johan Jönson har med sine digte om uforfalsket nutidigt klassehad skabt enorm debat blandt svenske kulturpersonligheder.

Fattigdom. Digter Johan Jönson har med sine digte om uforfalsket nutidigt klassehad skabt enorm debat blandt svenske kulturpersonligheder.

8. juni 2012

Den svenske forfatter, litteraturvidenskabsmand og kritiker Jens Liljestrand var egentlig i færd med at anmelde Hadets sange af en gammel anarkistisk arbejderdigter, Leon Larson (1883-1922).

Larson drømmer ifølge Liljestrand om at sætte ild til det hele, men dette er på en måde forståeligt, synes han. »Digtene er skrevet før demokratiets indførelse, i et land hvor folk levede under frygtelige omstændigheder, indtil de sultede ihjel eller arbejdede sig til døde.«

Sådan er det ikke længere, mener han. Og Jens Liljestrand har været i Dramaten til et arrangement om klasse, hvor han chokeret har påhørt digteren Johan Jönson oplæse digte om uforfalsket nutidigt klassehad, så derfor kommer resten af artiklen til at handle om den samtidige digter Jönson.

»Han beretter om en ’meget modbydelig’ (nyrig) familie i Äppelviken, hvor han fantaserede om at gokke den af og sprøjte spermen i vasketøjskurven, når han lånte toilettet. Men i stedet ’tørrede jeg ved en bestemt lejlighed min herpessydende pik af i familiens, også børnenes, håndklæder’.«

Dét er for meget for Liljestrand. Jönsons seneste digtsamling med.bort.in er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, bemærker han, og han har noteret sig tilhørernes reaktion:

»Publikum nøjes ikke med at applaudere artigt, som man plejer på Dramaten. De jubler. De skriger i falset, ’wuuu-hu!’ De kalder digteren frem igen, da han forlader scenen.«

»Sådan ser klassehadet ud i foråret 2012,« konstaterer Jens Liljestrand og understreger, at Leon Larson senere tog afstand fra sine hadedigte. »I stedet for revolution valgte han, og mange andre, reform. Takket være socialdemokrater og liberale er det modbydelige samfund, han levede i, nogle få generationer senere, blevet et af verdens rigeste og mest lige samfund,« konkluderer han.

»Jonas Jönson skriver: ’nittenhundredtallet er/ikke ovre; kan/aldrig gå over’, og jeg får lyst til at svare: ’du kan tage dit/skide klassehad og/stikke det op i røven’,« skriver Lilestrand.

Digterjegets organ

Liljestrands artikel stod at læse i det liberale Dagens Nyheter i anledning af 1. maj, men debatten raser stadig hinsidan. Aftonbladets socialistiske kulturredaktør, Åsa Linderborg, tog til genmæle i artikler og klummer.

»Uretfærdigheden sidder i tegnebogen, i tænderne, som ikke kan laves, i kroppen, som værker, i maden, man spiser, i sproget, som ikke slår til, i magten, man ikke har, og i selvtilliden som ikke findes. I skammen over ikke at have råd,« fastslår hun blandt andet.

Og:

»Jens Liljestrand er en litteraturvidenskabsmand, som ikke har lært at skelne mellem forfatteren og jeget i litteraturen. Han tror, at digterjegets ’herpessydende pik’, som vil trykke sig mod borgerskabets håndklæder er Jönsons eget organ ... Han er den liberale, der tror, at alle har det lige så godt som ham selv. Han orker ikke at høre Johan Jönson med mange års erfaring med aftalefastsat lav løn i servicesektoren sætte ord på, hvordan fattigdommen og fornedrelsen føles på den bare hud.«

Liljestrand svarer blandt andet ved at henvise til flere skribenter, der har fremhævet den selvbiografiske baggrund for Jönsons digte: Det er ikke ham, der ikke skelner mellem forfatter og digterjeg.

Men nu blander andre røster sig i debatten. Kulturredaktøren på Dagens Nyheter, Björn Wiman, er vred over, at Åsa Linderborg læser en linje ind i de artikler, han bringer på Dagens Nyheters kultursider.

»Portalartikler, de som udgør selve kultursidernes imperativ, vender sig imod venstrefløjen og dens påståede magt over bestemte kulturer,« har hun skrevet.

Og:

»De midaldrende mænd breder sig på Dagens Nyheters kultursider. Fire sider om venstrefløjens magtmonopol. Tre sider om deres egne romaner. To sider om den problematiske massekultur. En helside om, at Breivik inderst inde er marxist.«

Bizarre teorier

Det er ifølge Wiman »en egenartet oplevelse« at følge, »hvordan sådan en person påtager sig opgaven som en slags læserombudsmands for Dagens Nyheters kultursider, en position fra hvilken hun i godt to år har kastet om sig med bizarre konspirationsteorier om ’portalartikler’, ’kursændringer’ og artikler, der på mystisk vis skulle ’være langt vigtigere en teksten i sig selv’.«

Wiman definerer sin position som kulturradikal. Kulturradikalismens kerne er »en kritik af alle slags bombastiske utopier og dramatiske løsninger ... men også slendrianmæssige tankemønstre samt medie- og kunstneriske klicheer.« Centralt står for ham, at man på den ene side kan kritisere uretfærdige strukturer, men på den anden fastholder respekten for det enkelte menneskes frihed og ansvar.

Heroverfor står Aftonbladet, hvor nu også andre skribenter mener, at man skal se på klassetilhørsforholdet, på, hvad samfundet og kollektivet betyder for den enkelte.

Og forfatteren Susanna Alakoski, som slog igennem med debutromanen Svinestierne om sine egen fattige opvækst, skriver en kronik om, at der ifølge Røde Kors findes 248.000 fattige børn i Sverige 2012: »Man bliver meget let et barn fyldt af vrede.«

Nu kommer forfatteren Olle Svenning på banen. Han har en stor biografi om Hjalmar Branting, svensk socialdemokratisk statsminister i 1920’erne, på bedding og skriver et langt perspektiverende indlæg om det svenske socialdemokrati. Tidligere har Björn Wiman beskyldt Åsa Linderborg for at være »dogmatisk marxist« og leninist, og da Åsa Linderborg svarer med at fremhæve nogle af Brantings fejl, trækker også Olle Svenning Lenin af stald.

»Så snart de liberale konfronteres med spørgsmål om klasse, trækker de det russiske fipskæg frem. Men ok, lad os diskutere Lenin,« svarer Åsa Linderborg, der ud over kulturredaktør er doktor i historie.

Herfra drejer debatten sig om kulturradikalismen og socialdemokratiets historie. »Når Wiman med et pennestrøg skriver marxismen ud af den kulturradikale tradition, er han så original, at han reviderer hele den vesterlandske tradition,« mener Åsa Linderborg.

Hun slutter: »Det afgrundsdybe vræl, som høres i Dagens Nyheters irettesættelser i debatten om klassehad, afslører, hvor følsom selve sagen er, men frem for alt markerer det, at fronten i den offentlige samtale bestandig flyttes mod højre. Kun borgerlige humanister har ret til at komme til orde. Systemkritikere og utopister stemples som onde i hjertet eller dumme i hovedet; de skal hverken skrive, tale eller mene noget som helst. Med syngende bas forvandler man kulturradikalismen til et honnørord, der er drænet for magtanalyse, samtidig med at man fylder den med antikvariske, allerede kanoniserede referencer.«

Svenskerne kæmper en nutidig kulturkamp, men de perspektiverer den med historisk kompetence. Mon debatten kan svinge sig så højt op, at den når helt over på den anden side af Øresund?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"... fronten i den offentlige samtale bestandig flyttes mod højre. Kun borgerlige humanister har ret til at komme til orde. Systemkritikere og utopister stemples som onde i hjertet eller dumme i hovedet; de skal hverken skrive, tale eller mene noget som helst."

Mon det ikke også gælder her i DK?

Hanne Christensen

Medierne fører an: Hausgaard blev for nogen tid siden spurgt af en journalist (med forargelse i stemmen):

Hvad - er du socialist? - jeg gør da hvad jeg kan, svarede Hausgaard.

Man er åbenbart forargelig når man er socialist... i DK

Niels Engelsted

Er Danmark kulturelt tilbagestående?

Har vi ikke nogen kulturpersonligheder, der kan importere eller efterligne denne forfriskende diskussion?

Ellers må Elbæk igang, når han kommer hjem fra møderne med dissidenterne i Ukraine.

Bo Stefan Nielsen

Og måske også her:

"I mitten av 80-talet var jag kompis med en boxare. Vi kan kalla honom Göran. När Göran som sjuttonåring vann SM-guld i flugvikt blev han uppsökt av Lilla Sportspegeln för en bandad intervju. Reportern frågade:

–Kraften i dina slag, Göran, var kommer den ifrån?

–Det är mitt klasshat.

–Vi tar om det där. Göran, du är pigg i ringen! Varifrån får du energin?

–Från klassamhället.

–Okej Göran, du vet, det här är ju ett teveprogram som väldigt många kommer att titta på, särskilt barn. Bara så du tänker på det. Vi börjar om: Hur förbereder du dig inför en match?

–Jag tittar i morsans lönekuvert och sen vill jag slåss.

Reportern ger upp och stänger av mikrofonen. Det blev ingen intervju. Vissa saker får man bara inte säga."

http://www.aftonbladet.se/kultur/article14883057.ab

Klassemodsætninger er bare så forrige århundrede - hvor nævnte Leon Larsson skrev sine hårde digte. Han minder om den lidt blidere og (derfor) mere kendte norske digter Rudolf Nilsen. Men Leon Larsson skriver dog også om håbet i sine Hatets Sånger:
"... Så bygger jag min värld i diktens ljusa drömmar,
där intet lefver kvar af sorg och tyranni,
där lyckans varma frid kring hela världen strömmar,
där allt är högt och rent och mänskan stolt och fri. ..."

Der er meget lang afstand tilbage til den tids voldsomme modsætninger, så langt at de fleste har glemt dem i dag. Men selv om klasseskel i Danmark er blevet mere usynlige, og mange tror vi alle lever i en stor lykkelig middelklasse, er virkelighedens ulighed hastigt på vej den gale vej. Og når den "røde" regering rider videre på samme løsningsmodeller, som VKO fejlede med, er det et spørgsmålet om glidebanen er stoppet.

"Danmark har siden 2001 haft den næststørste stigning i uligheden blandt vesteuropæiske lande - og den største stigning i andelen af fattige - en stor del af forklaringen på stigning i uligheden og fattigdommen i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført - fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at uligheden vil falde i Danmark."

Der er fortsat meget at kæmpe imod, og for, også i dagens Danmark.

Morten Nielsen

OK, det har altid været evident, at socialister havde ondt et vist sted, men nu viser det sig, at det (også?) er et par centimeter længere fremme - og seksuelt overført?

Det næste bliver vel, at overbevisning om korrektheden af den marxistiske analyse ikke skyldes manglende kontakt med virkeligheden, men tværtom er et resultat ef tertiær syfilis...

Nå, spøg tilside: Drivkraften i socialisme er stadig basalt set misundelse, manglende egen forsørgelseslyst og dermed -evne og manglende respekt for andre menneskers ret til at have deres liv, legeme og ejendom i fred.

Steffen Gliese

Nej, Morten Nielsen, det er kapitalismen, der drives af misundelse - socialister er måske bare lidt trætte af at skulle arbejde for at andre kan få deres luksusbehov opfyldt.

Morten Nielsen

Hvorfor arbejder socialisterne så ikke bare for sig selv?

Socialisterne kan da bare slutte sig sammen og lave deres egen kollektive økonomi og boykotte kapitalisterne, så hvad er problemet?

Steffen Gliese

At der er noget, der hedder privat ejendomsret, Morten Nielsen, der på forhånd har sat sig på produktionsapparatet og ressourcerne.

Morten Nielsen

Åh, hold nu op, Peter Hansen.

Bill Gates, Carlos Slim, Warren Buffett for nu at nævne klodens rigeste milliardærer og talrige millioner mere eller mindre formuende selvforsørgende individer, blev ikke født med deres formuer.

De tænkte sig om, læste på lektion, tog hænderne op af lommen og bed tænderne sammen i nogle årtier.

Den vej står åben for enhver som gider og ikke er handicappet af socialisering i socialistisk offermentalitet.

Det der står i vejen for socialisterne, er at de ikke kan se mulighederne i verden for bare misundelse.

Steffen Gliese

Skal vi ikke konstatere, Morten Nielsen, at de først og fremmest var rigtigt gode til at udnytte andres ideer?

Morten Nielsen

Jo, selvfølgelig, man skal være vågen, lytte, læse, tænke...man skal uddanne sig og lære af andre konstant.

Dét skal man gide - og så skal man gide gøre noget ved det og blive ved.

Hvad af ovennævnte er det socialisterne ikke kan? Hvad holder dem tilbage fra i fællesskab at skabe deres kollektive paradis uden absolut at skulle undertvinge andre mennesker?

Der er ihvertfald én ting, som man kan kende hos mange af arbejderklassens børn allerede ved skolestart:

De har hjemmefra lært janteloven udenad, er socialiseret i socialismens tabermentalitet, misundelse og had, og møder derfor frem i livets spil med deres egne kort pakket imod sig - oftest af deres egne forældre!

Steffen Gliese

Morten Nielsen, det handler netop ikke om taber eller vinder, at betragte livet og samfundet på den måde er det første skridt på vejen til at blive eksistentiel taber.

Lennart Kampmann

@ Amalthea Holmsson

Hvornår er der opstået betalingskrav for at blive opereret i Danmark?

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Argumentet var at kvinden havde valgt nogle gratis undersøgelser fra for ikke at få en diagnose senere. Tal om at være "penny wise, Pound foolish".

Med venlig hilsen
Lennart

Når luften er gået af ballonerne, så vil jeg anbefale at man anskaffer sig den omtalte Johan Jönsons bog med.bort.in. Det i artiklen citerede er jo bare et mikrofragment af en digtsamling på over 1200 sider.

Lennart Kampmann

@ Amalthea Holmsson

Jeg kæmper ikke for at forstå, men holder fast i hvad du skriver. Du har mødt en kvinde, der fravælger et gratis tilbud, fordi hun ikke kan overskue konsekvenserne af et positivt svar (der i denne forstand vil påvirke hende negativt). Du fremhæver at hun er fattig og ikke ønsker at sygemelde sig for så falder familien fra hinanden.

Min pointe vil være at når hun undlader at blive undersøgt vil konsekvenserne blive endnu værre og forårsage endnu værre problemer for hende, med mindre hun anser døden som udfrielse.

Jeg ved godt at ikke alle har penge, men fordi man er fattig skal man jo heller ikke være dum. Desuden fremfører jeg et budskab, der tilsyneladende ikke er populært. Vælg venligst at tolke budskabet og ikke min person, der er ikke noget hovski-snovski over mig.

Jeg har prøvet lidt af hver. Fattigdom er een ting, manglende evne til at navigere i livet er noget andet.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Hvordan er et gratis tilbud noget hun skal vælge fra pga. økonomi?

Med venlig hilsen
Lennart