Opringning til museumsdirektøren for det hele, Morten Meldgaard:
– Det vindende projekt i arkitektkonkurrencen fodrer fantasien med både himmelsprættende hvaler og Kong Salomons Miner ...
»Lene Tranberg-teamets tegninger er eventyrlige og poetiske. Mørke rum veksler med lyse og giver mulighed for både fordybelse og livlige publikumspassager. Så vi glæder os til at komme i gang med at udnytte potentialerne for konservering, forskning og formidling.«
– Du har som zoolog både gravet i dybfrost på Grønland og været med på sidste Galathea-ekspedition. Kommer det til at farve naturmuseet i en vekslen mellem varme og kolde udstillinger, som Knud W. Jensen karakteriserede sit Louisiana-princip?
»Helt konkret får vi et arktisk væksthus ud mod Sølvtorvet og et tropisk ind mod Botanisk Have.«
– Projektet forbinder gennem underjordiske etager og ovenlysbrønde det eksisterende Geologisk Museum med den gamle Polytekniske Læreanstalt. Og de vindende arkitekter har undervejs taget hensyn til hvert enkelt træs rødder i havens byggefelt ...
»Vi har som forskere et lidt andet syn på træer. Vi ser dem snarere som bevaringsværdige gener, der kan nyplantes, hvis man fælder de gamle. Men det er fint, at projektet bibeholder hovedtrækkene og stemningen i den victorianske park. Og det lå fast i konkurrenceprogrammet, at på det gamle voldgravsterræn ud mod Sølvgade må der kun bygges underjordisk.«
– For stadig at kunne finde sølvmønter, udsmidte støvler og gamle hveder fra storebededagsaften?
»Først og fremmest for at sikre den visuelle historiske forbindelse med Kunstmuseets bastion.«
– Dermed gik I glip af Biennale-kurator og Neues Museum-arkitekten David Chipperfields projekt, som ser væk fra den klausul.
»Det er først og fremmest museets indhold og de historiske hensyn, der skal trække den store opmærksomhed!«
– Jeg synes også vinderprojektet er det bedste! Men hvorfor bygger man ikke ud i den nye naturvidenskabelige forskerpark ved det eksisterende Zoologisk Museum?
»For at opnå sammenhæng med Botanisk Have og det gamle Geologisk Museum, som i sig selv er en museumsgenstand.«
– Og hvorfor skal det hele overhovedet rodes sammen i én stor museumsredelighed?
»Fordi fagdelingerne er historisk betingede, men med mulighed for nye forskningsmæssige brudflader mellem kategorierne. Og så får de nye evolutions- og grundforskningscentre afsmittende virkning på tilbuddene til museets publikum.«
