Læsetid: 2 min.

Stik mig en Body-Bjarne

Fra Valby til Kerteminde vælter revyerne sig i både politik og sex. I Valby dyrker de machosex, mens det er den ældre kvindes sexfryd, der sejrer i Kerteminde
16. juni 2012

Stik mig en Body-Bjarne, siger jeg bare! En Body-Bjarne er en videoføljeton i Valby-revyens såkaldte Sketch-Show, hvor Bjarne Antonisen anretter sin nøgne og temmelig generøse krop med delikatesser på hud og hår: Body-Bjarnes Body Brunch og den klamme Body Børnefødselsdag …

Ellers lægger instruktøren Pelle Koppel kontant ud med politisk satire i Teater V. »De rige har det hårdt, kære venner. Det kan vi slet ikke være bekendt,« som det lyder med besk stemmeføring. For Valby-teksterne er skæve og nærmest provokatorisk utilpassede, indtil pinligheden driver. Det er Valby med power på.

Valby-holdet går lige ind i Virkelighedsdanmark. Så her er ydmygende scener om mødet med a-kassen og onde rim om både Mærsk og Hübbe. Der er meget sex – i hvert fald ord om sex – og kastrationsangst og analfiksering fylder rigeligt …

Men det er svært at blive træt af performerne. Anne Vester Højer er ublu og skarp, uanset om hun spiller bly viol eller hævnende furie. Og Bjarne Antonisen får som sagt frikort til tilskuerbegejstringen med sin Body-Bjarne.

Mads M. Nielsen vakler længst ud af tangenterne. I Caroline Mallings tekst ’Toastmasteren’ spiller han fuld med rystende desperadooverskud. Men nej, han nøjes ikke med at snøvle. Hans krop sejler direkte ind i tilskuerne, mens benene spjætter forsinket i forkerte retninger. Det er grumt og hamrende morsomt.

Og selvfølgelig er det latteren, der får Sketch-Show til at hænge sammen – ligesom i en helt traditionel revy …

Stegt flæsk i Kerteminde

Sådan én finder man i Kerteminde. Her præsenterer Sophie Louise Lauring og Mads Nørby endnu en munter revy på Tornøes Hotel i den traditionelle rækkefølge af stegt flæsk, Thorning-parodi og sygehussatire. Amanda må være fornøjet. Og Kerteminderevyen samles af kapelmesteren Peter Bom, der alene ved sit keyboard støtter numrene med skægge klange. Man skulle tro, Peter Bom var et seksmandsorkester. Tak!

Teksterne rutsjer fra politik til Olsenbanden. Parodimesteren Esben Dalgaard har her rollen som Benny i Olsenbanden, så Morten Grunwald kan genkendes helt ned til sokketripningen. Men Dalgaard spiller også rengøringsdame med yndefulde håndled – og sprogforsker med vokalpointerne i orden under svedperlerne.

Pensionisterotik

Der er masser af erotiske undertoner i Kerteminderevyen. Men sjovt nok er det hele tiden ældre menneskers forhold til sex, der dominerer. Kim H. Henriksen tager fusen på alle i rollen som ældre, erotisk dame med skrøbelig rygsøjle og nervøs stemme, der fortæller om sine møder med posten. Denne tekst af Pernille Plaetner er helt sin egen – så solidt på vers, at man næsten tror, at den er fra 1950’erne. Indtil altså, at slutningen tager fusen på alle.

Samme sult på kroppen og kærligheden viser Susan A. Olsen i flere numre, hvor hun i rollen som gammel snupper de mandfolk, hun nu engang kan få. Det er sylespidst og kløgtigt. Og Christiane G. Koch brillerer ikke mindst, da hun forvandler sig til selvretfærdig kordegn i et rablende Maibom & Plaetner-nummer om Folkekirken, der skal forvandles til et ’Bede-Bilka’, hvor ’tolerance’ rimer på ’spaghettikonkurrence’. Både i Valby og Kerteminde er performerne besat af en vidunderlig vildskab. De synger, de tager parykker på – og de skubber hofterne helt derud, hvor det er svært at hale dem tilbage igen.

Sådan er revy, når det er bedst. Så stik mig lige en Body-Bjarne til!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu