Læsetid: 4 min.

En træner krydser sit spor

Svenskerne skal besejre deres gamle læremester, hvis de vil holde sig i live i turneringen
15. juni 2012

Året var 1976.

Abba hittede med slageren »Fernando« i radioen. Den rumænske gymnast Nadia Comaneci vandt tre guldmedaljer ved OL i Montreal efter som den første nogensinde at have fået topkarakteren 10 fra dommerne. Ford og Bresjnev sad i Det Hvide Hus og Kreml. Og til Sverige ankom en ukendt, 28-årig svensker ved navn Roy Hodgson for at overtage den kriseramte bundklub Halmstad, der året før havde været tæt på at ryge ud af den bedste svenske række, og som alle eksperter og dagblade tippede som sikker nedrykker i den kommende sæson. Et år senere var Halmstad svensk mester.

Miraklet med Halmstad, som Hodgson den dag i dag karakteriserer som den fineste bedrift i sin karriere, markerede indgangen til Hodgsons succesfulde tid i svensk fodbold – og samtidig starten på en periode, som skulle forandre den måde, man spiller fodbold på i Sverige.

Hodgson blev i Halmstad i fire år, i løbet af hvilke han erobrede endnu et svensk mesterskab til klubben, og efter et kort, mislykket ophold i Bristol vendte han tilbage til Sverige, hvor han overtog trænersædet i Malmö FF. Her førte han sydsvenskerne til to mesterskaber og to pokaltriumfer på fem år i den mest succesfulde epoke i klubbens historie.

Hodgson byggede sin succes på det, der i dag kaldes for ’den engelske skole’ i svensk fodbold, og som bestod i et opgør med den forholdsvis statiske spillestil, der blev praktiseret i Sverige på det tidspunkt, og som primært byggede på ’mand til mand’-opdækning i forsvaret og faste fire-mands kæder hen over banen.Hodgson indførte zoneopdækning i forsvaret og skubbede forsvarskæden højt op på banen for at tvinge modstandernes angribere længst muligt væk fra målet. Og selv om svenske fodboldpurister i starten kaldte ham – og hans engelske trænerkollega Bob Houghton, der huserede i det svenske på samme tid – for »fjender af svensk fodbold«, så havde alle holdene i den bedste svenske række inden for få år kopieret den dynamiske spillestil, som Hodgson havde været med til at introducere. Og helt op til i dag kan Hodgsons indflydelse aflæses i den måde, man spiller fodbold på hinsidan.

»Roy Hodgson og Bob Houghton ændrede vores spillestil i Sverige« har West Bromwich Albion-forsvareren Jonas Olsson, der er med i den svenske EM-trup, udtalt. »Det, de praktiserede med blandt andet zonemarkering, var helt nyt, og den svenske spillestil og trænerpraksis har været meget inspireret af dem.«

Af samme grund har Sverige i mange år været at betragte som engelsk fodbolds skandinaviske fætter: en nation, der på både klub- og landsholdsplan har praktiseret en stilren 4-4-2 efter britisk forbillede.

Dette har givet Sverige et driftsikkert – men også ret kedeligt – landshold, hvor spillernes individualitet ofte er blevet knust under hensynet til kollektivet. Svenske fodboldenere har historisk set haft svært ved at udfolde sig i den blå-gule landsholdstrøje, hvilket blandt andet blev illustreret under den seneste landstræner, Lars Lagerbäck, der praktiserede en fysisk og sikkerhedsbetonet spillestil, hvor holdet blev indsnøret i alle mulige taktiske bånd, mens den geniale anarkist Zlatan Ibrahimovic skummede af raseri på sin isolerede plads som frontløber.

Fantasifuldt og kreativt

Da Lagerbäck fratrådte som landstræner efter den mislykkede VM-kvalifikation i 2009, tilbød det svenske fodboldforbund posten til Roy Hodgson, men han takkede nej. I stedet gik jobbet til Erik Hamrén, der har bestræbt sig på at indføre en mere åben og teknisk betonet spillestil.

Hamréns visioner fik Zlatan til at vende tilbage på landsholdet, efter at han havde taget sig en selvvalgt landsholdspause på knap et år i skuffelse over holdets spillestil. Og den svenske landstræner brugte træningskampene op til EM på at forsøge sig med forskellige angrebsformationer, der skulle få det bedste ud af den langlemmede Milan-angriber.

Traditionelt set har Zlatan altid optrådt som spydspids hos svenskerne, men det ændrede sig efter en træningskamp mod Kroatien i Zagreb i februar, hvor han agerede playmaker i ’hullet’ mellem midtbane og angreb. Det fungerede så godt, at det lige siden har været Zlatans faste plads. Herfra ser han mere til bolden og deltager mere i det opbyggende spil, end hvis han lå helt i front.

Problemet med denne løsning er, at Zlatan ikke har nogen som helst interesse i at løfte de defensive opgaver, der som regel påhviler den hængende angriber, hvilket i Sveriges åbningskamp mod Ukraine havde den konsekvens, at ukrainernes centrale styrmand, Anatoliy Tymoshchuk, gennem hele opgøret kunne fordele boldene på midten af banen, uden at Zlatan ulejligede ham med defensive aktioner.

Alligevel må man gå ud fra, at Hamrén holder fast i opstillingen frem til kampen mod England i aften. Dels passer den Zlatan godt, og dels gør den det svenske angrebsspil mere varieret og uforudsigeligt end tidligere. Og et uforudsigeligt angrebsspil er netop, hvad svenskerne har brug for, hvis de skal trænge gennem englændernes stærke defensiv. Efter nederlaget til Ukraine har de blå-gule ryggen mod muren. Endnu et nederlag vil betyde exitfor dem; og det vil være synd for et svensk landshold, der fremstår mere fantasifuldt og kreativt end tidligere. Ud over Zlatan tæller holdet således spændende aktører som kantspilleren Sebastian Larsson og den 24-årige midtbanekreatør Rasmus Elm, der har været i Liverpools søgelys. Hvis Sverige skal holde sig i live i turneringen, skal de dog besejre svensk fodbolds gamle læremester, Roy Hodgson, der nu residerer på Englands trænerbænk. Der er lagt op til et fascinerende opgør mellem to hold, der ikke har nogen hemmeligheder for hinanden, men hvor det paradoksalt nok er den traditionelle lillebror fra Sverige, der fremstår som det mest sammenspillede og velfungerende mandskab.

Hodgsons England har mildt sagt ikke været nogen pryd for turneringen indtil videre. Og der er ikke noget, der tyder på, at The Three Lions vil kaste deres ultradefensive stil over bord. Derfor er der grund til at knappe kapslen af en blå Pripps i aften og udbryde et fuldtonet: Heja, Sverige!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu