Læsetid: 3 min.

Trendy teaterleg

’Reading’ er blevet det nye sort. Hvor er det skønt, at visse teatre modigt åbner dørene ind til teaterlaboratoriet. For tilskuerne står i kø for at lege med
Skuespillerne kørte i 7. gear under Husets Teaters readings. Her er det Karin Bang Heinemeier, der bliver forfulgt af Mikkel Løvenholt Reenberg, Rasmus Hammerich og Peter Flyvholm i det norske stykke ’More’.

Skuespillerne kørte i 7. gear under Husets Teaters readings. Her er det Karin Bang Heinemeier, der bliver forfulgt af Mikkel Løvenholt Reenberg, Rasmus Hammerich og Peter Flyvholm i det norske stykke ’More’.

Erika Svensson

19. juni 2012

Teaterdirektøren laver håndtegn til kontrolløren med fire strakte fingre og et hug hen over halsen. Det betyder: ’Fire tilskuere mere, og så lukker vi.’ Udenfor står en lang kø af folk, der håbede, at der ville blive plads.

Men Husets Teaters Festival for ny, europæisk dramatik må melde udsolgt. Readings er det største trækplaster lige nu. Altså gennemspilninger af dramatiske tekster. Præmissen er, at et hold skuespillere præsenterer en teksttolkning, der kun har haft et par prøvedage med en instruktør og en lysdesigner og et lydorakel.

Resultatet er gennemspilninger, hvor skuespillerne holder manuskripterne i hånden, mens de gennemfører slagsmål eller kyssescener med resten af kroppen. Og hvor publikum hujer fra første replik, som var der tale om en fodboldkamp.

Nyhedstrang

Det er utroligt positivt, at en række teatre på denne måde lader publikum kigge med ind i den ellers så sårbare teaterproces. Det er modigt, og det er en klog disposition af i forvejen hårdt pressede budgetter. Helt i tråd med tidens forkærlighed for laboratoriearbejde og processer. Og helt oplagt for de teaterfolk, der er drevet af en trang til at skabe nye sceneudtryk.

En reading er desuden ikke bare en introduktion til en enkelt tekst. Den er også en indgang til et helt forfatterskab, som måske vil appellere til instruktører eller skuespillere eller opkøbere.

Den største luksus ligger dog i, at vi tilskuere kan få lov til at kigge med. Og at vi kan få lov til at opleve skuespillere i frit fald og opleve skuespilleres ’omstillingsparathed’, der under readings kører på ren adrenalin.

Håndkantslag

Husets Teaters Festival for ny europæisk Dramatik 2012 bød sidste uge på otte readings på fire dage – tekstet med engelske overtekster for et internationalt publikum. Café Teatrets readings ugen forinden bød på tre tekster og tre paneldebatter på én aften, og Teatret Katapult på Godsbanen i Aarhus inviterede til to readings og en samlet aftertalk. Og på fredag aften er det Teater Grob på Nørrebrogade, der byder på tre readings.

Disse teatre er i forvejen frontløbere, når det handler om ny dramatik. Og de ansætter også typisk instruktører, der har flair for den nye dramatiks søgen. I denne juni-rush er det instruktørerne Jens August Wille, Christian Lollike, Line Paulsen, Jacob Schjødt, Anders Lundorph og Per Scheel-Krüger. Folk, der arbejder vidt forskelligt, men som alle tydeligvis nyder at knuse en tekst med klare håndkantslag og overblik.

Afrodrømme

Hvad forestillingerne så har handlet om? Tja. Alt fra den vestlige verdens økonomiske krise og identitetsforvirring i Kristian Husteds drama Point Omega til Bjørn Rasmussens drama om en 14-årig, dansk pige, der ønsker at blive gravid med en afrikaner. Fra et islandsk eventyr om at strande på en ø, hvor alle bevogter en fælles hemmelighed – til et norsk selvransagelsesdrama med titlen More.

Det sidste var skrevet af Maria Tryti Vennerød i 2008. Det rummede en stærk satire over offentlighedens trang til at udnævne syndebukke, men også til at forsøge at forstå, hvad der får mennesker til at myrde. Dramaet handlede bare om et enkelt mord, ikke noget massemord, men med Breivik-sagen i baghovedet var det alligevel interessant at se det som en slags utilsigtet fremtidskommentar, som på ingen måde står tilbage for virkeligheden.

Skuespillerpræstationerne blev dog mindst lige så vigtige som tekstoplevelserne. Peter Flyvholm og Ellen Hillingsø, der spillede journalistliderligheden frem, og Karin Bang Heinemeier, der lavede druknebevægelser. Morten Burian, der flippede ud med samfundsvrede brøl. Og Tilde Maja Fredriksens tvangsgravide, der gjorde forbudte ting ved en håndvask … Her opstod skuespil med den nærværskraft, som kun de bedste forestillinger kan præstere.

Jovist. Det er tid til håndtegn og thumbs up! Readings rykker.

 

Readings: Café Teatret sidste torsdag:Kristian Husted: Point Omega. Instruktion: Christian Lollike.Bjørn Rasmussen: Attempts on a Happy Nation. Instruktion: Jens August Wille.

Husets Teater i torsdags:Maria Tryti Vennerød (Norge): More. Instruktion: Line Paulsen.Salka Gudmundsdottir (Island): Mizzle Rock. Instruktion: Jens August Wille

Kommende reading:Fredag 22. juni kl. 16-19. Åben reading på Teater Grob på Nørrebrogade. Dramatikere: Anna-Louise Himmelstrup, Nassrin el Halawani, Mads Mazanti Jensen. Instruktør: Per Scheel-Krüger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Meget tiltrængt - dansk dramatik lider af flere problemer: 1I) en udbredt dårlig manér med at hugge ideer fra det store udland og lanve nogle bare lidt dårligere danske versioner af de samme sujetter, 2) for kort tid til at udvikle dramatikken - og begge disse problemer vil en mere udbredt workshop- og reading-praksis forhåbentlig kunne afhjælpe. Hvis dramatikerne så også ophører med at være lidt for selvbevidste og utilbøjelige til at rette til, så det funker, ser det såmænd helt lovende ud.

Readings - det lyder jo dejligt popsmart!
Efter beskrivelsen lidt som 'teatersport' , der vist gik af mode for en del år siden.

Men hvad er det , som sikrer, at resultatet ikke bliver lige så hjernedødt, som det plejer at være?