Nyhed
Læsetid: 5 min.

Unge lærer om livet fra vampyrer

Lidt ’Twilight’-kyskhed, en dosis buddhisme samt en smule kristen selvopofrelse á la ’The Hunger Games’. Danske teenagere sammensætter deres verdensopfattelse af brudstykker fra amerikanske fantasy-tv-serier og traditionelle religioner
Film som dem i ’Twilight’-serien skaber et rum for de unge, hvor de kan beskæftige sig med livets store spørgsmål – og de udfordrer deres måde at se dem selv og deres omgivelser på.

Film som dem i ’Twilight’-serien skaber et rum for de unge, hvor de kan beskæftige sig med livets store spørgsmål – og de udfordrer deres måde at se dem selv og deres omgivelser på.

Kimberley French

Kultur
9. juni 2012

»Altså, jeg har to teorier. De er helt modsatte af hinanden. Den ene er, at når vi dør, så er vi døde, og så ligger vi i jorden, og så er det dét. Så er vores liv slut. Og den anden er, at vi har flere liv. Fra vi kommer første gang ... Jeg tror, vi er her mange gange; dét er den anden ting, jeg har.«

Sådan lyder svaret fra en teenager på spørgsmålet om, hvad han tror, der sker, når vi dør.

Hans svar er symptomatisk for danske unges måde at forholde sig til livets store spørgsmål på. De omfavner tvetydigheden. Og de har svært ved at relatere til de traditionelle religioners samlepakkesvar. Det er en af de pointer, Line Nybro Petersen er kommet frem til i sin ph.d., Wicked Angels, Adorable Vampires! Religion, amerikanske serier og danske teenagere, som hun netop har forsvaret på Københavns Universitet: »Min undersøgelse viser, at en filmserie som Twilight skaber et rum for de unge, hvor de kan beskæftige sig med livets store spørgsmål, moral og det overnaturlige på en lystbetonet og uforpligtende måde. Fiktionsserierne udfordrer deres måde at se dem selv og deres omgivelser på,« fortæller Line Nybro Petersen.

Tv’et farver religionsforståelsen

At man med et lidt bedaget udtryk kan kalde fjernsynet for ’husalteret’, siger noget om, at tv’et har overtaget religionens rolle som samlingspunkt og rettesnor. Og ikke nok med at folk bruger mere tid på sofaen foran fjernsynet end på kirkebænken: Medierne former og forandrer også den måde, vi forstår religionen og religiøse symboler på. Sådan lyder en af de teorier, Line Nybro Petersen har bygget sin afhandling på.

»Medierne i vores samfund opnår en stadig større autoritet og overtager noget af det, som tidligere har været de religiøse institutioners autoritet – især i lande som Danmark, hvor folkekirken ikke har en særlig fremtrædende plads,« forklarer Line Nybro Petersen og fortsætter: »Og når medierne behandler religiøse temaer, så sker det på mediernes præmisser.«

Derfor gennemgår de religiøse symboler og budskaber en forandring – de bliver farvet af mediernes måde at fortælle historier på.

Også en gammelkendt overnaturlig figur som vampyren er blevet offer for denne form for medialisering: Tv-serierne giver den klassiske vampyr et twist, så han nu er vegetar eller en rar fyr, fortæller Line Nybro Petersen.

– Men kan man på den måde sætte lighedstegn mellem overnaturlige væsner og religiøse figurer?

»Ja, det kan man godt,« siger Line Nybro Petersen, der har kigget på kognitiv teori om religion for at se på, hvordan religiøse repræsentationer er konstrueret.

»Overnaturlige repræsentationer, f.eks. vampyrer eller guder, er altid konstrueret på samme måde. Som udgangspunkt ligner de et menneske, og så tillægges de nogle mod-intuitive egenskabe, f.eks. at de kan leve for evigt. Grundstrukturen for superhelte og guder er den samme – hvad end de optræder i religioner eller tv-serier.«

Godt at have noget at tro på

For tiden er der et væld af amerikanske tv-serier, der har vampyrer, varulve og tankelæsere på rollelisten – og som appellerer særlig stærkt til teenagerne. Serierne beskæftiger sig med emner, de unge går op i – f.eks. den store teenagekærlighed – og bringer de eksistentielle spørgsmål ind i en moderne ramme, som de kan genkende, forklarer Line Nybro Petersen.

»Twilight og en række andre af de moderne amerikanske film og tv-serier har ikke et entydigt svar på, hvordan verden skal forstås. De åbner op for, at man kan bringe sine egne forestillinger om, hvordan det her hænger sammen med ind i historien. Den tvetydighed synes mange danske unge er fascinerende,« siger Line Nybro Petersen.

– Seriernes tvetydighed står vel i modsætning til religionerne?

»Det er nemlig lige dét, og derfor kan man ikke tale om, at serierne i direkte grad erstatter traditionel religion. Dét, at man bliver fascineret af de religiøse tematikker i fiktionssammenhæng, betyder ikke, at man går hen og bliver et mere religiøst menneske. Det er lige præcis det udogmatiske og det lystbetonede, som fastholder de unges fascination.«

En ung pige, som Line Nybro Petersen interviewede, fortæller, at hun selvfølgelig ser tv-serierne for underholdningens skyld, men at de også giver stof til eftertanke:

»Jeg synes godt, at man kan begynde at tænke over nogle ting, når man har set en eller anden fiktions-serie. Netop hvis man har set noget overnaturligt, og det er rimelig realistisk lavet, så synes jeg ofte, man kan begynde at tænke over, om det egentlig kan være virkeligt.«

Mange af de unge, Line Nybro Petersen var i kontakt med, afviste at tilhøre en bestemt religion. I et spørgeskema spurgte hun dem om, hvilken religion de tilhørte. De fleste ville ikke stille sig tilfredse med at sætte deres kryds ved én religion. I stedet satte de kryds i flere felter:

»De gjorde meget ud af at markere deres afstand til traditionel religion.« Men de unge gav samtidig udtryk for, at de gerne ville have noget at tro på.

Danske unge vs. amerikanske

Der er en interessant forskel på danske og amerikanske unges syn på religion, påpeger Line Nybro Petersen:

»Der er lavet et studie, der viser, at de amerikanske teenagere, der tager afstand fra kirken, tager afstand, fordi de opfatter kirken som en autoritet, som de ikke vil overgive sig til,« siger hun. »De danske teenagere derimod tager afstand fra kirken, fordi de ikke opfatter den som en autoritet.«

Og de unges tilhørsforhold til traditionel religion har faktisk betydning for, hvordan de tolker tv-serierne, fortæller Line Nybro Petersen. »Jeg talte med en ung pige, som var meget troende, hvilket betød, at hun tog sin tro med ind i sine tolkninger af de serier, hun fulgte. Hun var f.eks. stor fan af Ghost Whisperer, og den stemte efter hendes mening fuldstændig overens med, hvordan hun forstod sin religion.«

I modsætning til dette er det tydeligt, at de ikketroende unge ikke har den referenceramme. Derfor bliver deres fortolkninger meget mere åbne, forklarer Line Nybro Petersen. Som en 15-årig ikketroende pige fortalte: »Jeg tror, man netop ikke har de her klare svar på, hvad det er, der sker, så når man læser forskellige ting og ser forskellige film, så giver det en et eller andet – måske ikke noget klart svar, men sådan: ’Nå, det er sådan her, det sker’, og så kan man vælge at tro på det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

Jeg kan godt forstå at unge i dag ikke vil forholde sig til de såkaldte traditionelle religioner. Disse religioner er alle blevet til i feudale samfund, og afspejler sådanne samfundsrelationer, som fandtes i disse samfund. Buddha eller gud er lig med herskeren og tituleres som sådan. Under herskeren findes de forskellige herakis opbyggede embedsmænds grupper bestående af forskellige dæmon eller engle grupper alt efter hvilken religion. Man underkaster sig herskeren (Gud, Buddha, Krishna osv..) og alt gives af nåde – sådan var det i feudal samfundene. Vores dages unge er alt for individualiserede til at passe ind i dette skema, og så ved de af erfaring, at man ikke få noget, af nåde i denne verden, men man skal selv arbejde på sagen sammen eller enkelvis.
Religionen afspejler samfundet så der er ikke noget underligt at mennesker styres af det kommercielle også i religiøse spørgsmål, når vi nu engang lever i et kommercielt styret samfund. Religiøse spørgsmål er imidlertid pseudo – spørgsmål og bedst ville det være om vi alle erkendte:
”Relegion er opium for folket” (Karl Marx)

Nu er det jo tegneserier og jazzmusik der fordræver ungdommen, men vampyrer er vel ikke den værste kilde til oplysning om samfundet. Der er nogen der vil udnytte dig og suge dit blod til sidste dråbe.

Thomas Struer

Bram stokers bog Dracula er stadig en god bog. De første kapitler, der foregår på grevens borg, er stadig noget af det uhyggeligste der er skrevet.
Mvh

Lise Lotte Rahbek

Overnaturlige repræsentationer, f.eks. vampyrer eller guder, er altid konstrueret på samme måde. Som udgangspunkt ligner de et menneske, og så tillægges de nogle mod-intuitive egenskabe, f.eks. at de kan leve for evigt

Hvabehar?
Sikke noget pop-ævl!

Poul Borup-Andersen

Hallo... Det her kan vi også snakke længe op. ( selv da Titanic begynde at tippe, sad de nede på 4. dæk og spillede kort). Tilbage til virkeligheden! Danmark og vores fremtid! Flere partier ønsker valgretsalderen ned til 16 år. Kommer den det, hvem tror I så, der får deres stemmer? Men de unge på 16 må endnu ikke købe tobak og spiritus, før de er 18 år gamle, dvs. at vores 'system' er klar over deres totale mangel ( flertallet) på indsigt, EU og lignende institutioner, men de må gerne koble sig på flertallet. Men minituøs viden fra Twilieght rækker ikke. Lige nu oplever vi den sandhed, at man ikke kan råbe flertallet op. Nu må vi se hvad det fører til! Jeg ved det, for jeg har en krystalkugle. vh Poul

Lis K. H. Montes

personligt var min teenage identitet delvist støbt i skeen af Soap, Fame og Pippi og Askepot...helt alvorligt...

Hvorfor har artikelen kun taget højde for kristendom og buddhisme? Hvad med Islam? som på nuværende tidspunkt er den hurtigste voksende religion i verden?
Har de unge ikke noget identitet der?

vh

Da jeg som barn skulle gennem min første begravelse, var eneste referenceramme Walt Disneys tegnefilm om en død skildpadde, der fik englevinger...

Jeg synes spændinger i de omtalte tv-serier kredser om identitet. De handler om at blive til, skabt, omdannet fra et før, nu til efter, blive til det man endnu ikke er som teenager. Forandringerne er et gennemløbende tema. Fysiske såvel som psykiske. For twillightseriens vedkommende ligger der en spænding i det udsatte valg (hovedperson) mellem varulv (eros) og vampyr (thanatos). Og udsættelsen af valget er samtidig teenagerens udsættelse af det identitetsskabende valg, skal man være det ene eller det andet. Et valg som tiden konstant øger presset på.

Claus Oreskov

@Hans Hansen. Jeg syndes din redegørelse for twillightserien lyder plausibel, men er der så ikke også tale om en reduktion af livs situationens kompleksitet til et enten eller? Et tema Herman Hesse tager op i romanen ”Steppeulven”. Hvor han påpeger, at Steppeulven Harry tager grueligt fejl, når han mener han enden er ulv eller menneske: ”så glemmer han Mefisto og en hel mængde andre sjæle, som han ligeledes har i sit bryst”.