Læsetid: 8 min.

Da de arbejdsløse ville stjæle våben fra militæret

I årene efter Første Verdenskrig var nøden stor blandt danske arbejdsløse, og i hundredevis flokkedes de om De Arbejdsløses Organisation og dens militante Ordensværn. Men på trods af mange dristige planer bl.a. om våbentyverier fra provinsbyernes kaserner endte de arbejdsløses oprør lige så stille, som det begyndte larmende
I årene efter Første Verdenskrig var nøden stor blandt danske arbejdsløse, og i hundredevis flokkedes de om De Arbejdsløses Organisation og dens militante Ordensværn. Men på trods af mange dristige planer bl.a. om våbentyverier fra provinsbyernes kaserner endte de arbejdsløses oprør lige så stille, som det begyndte larmende
5. juli 2012

»Om samfundet kan bære det Krav, der er fremsat om at give os til Livets Ophold rager ikke os, thi vi er ikke interesseret i dette Samfunds Bestaaen, men haaber kun paa saa snart som muligt at omstyrte det.«

Sådan refererede en politimeddeler fra et møde, som De Arbejdsløses Organisation (DAO) afholdt torsdag den 16. december 1920 i Folkets Hus på Jagtvej i København. Referatet blev udarbejdet i ét eksemplar og underskrevet af den nidkære inspektør i Statspolitiet Sigurd Tage-Jensen.

Taleren var sadelmageren og syndikalisten Thøger Thøgersen, der var en meget anvendt agitator.

I begyndelsen afholdt DAO offentlige møder, der samlede mange hundrede, ja, nogle gange flere tusinde tilhørere. Man vedtog resolutioner og gik i demonstrationstog, men efterhånden steg desperationen og forarmelsen blandt de arbejdsløse.

Fra et møde den 15. februar 1921 fik Tage-Jensen refereret, at DAO opfordrede de arbejdsløse til ikke længere at betale gas, skat eller husleje.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Interessant , det minder mig lidt om fagforbundsarbejde, hvor også de mest revolutions-elskende var i front ja i næsten alle forbund, konstellationen var imidlertid således at ikke mange led længere ude i fagforbundenes forgreninger, var flertallet udelukkende specifikt interesserede i løn forbedringer og/eller arbejdsvilkårsforbedringer,mens revolutions- fantasierne blot var en overfladisk fantasi,som der ikke var noget personligt engagement i...ja altså langt oppe i 70erne og 80erne her i DK.
Så at en kerne der har evnet at positionere sig i tippen af en arbejder organisering går ind for revolution, siger ikke ret meget om "den store gruppe" af arbejderes drømme og reelle hensigter...Men jo der kan være vilkår så grumme at revolution er et rimeligt valg,men selv om man havde 10 børn at føde og en syg kone, så valgt langt hovedparten at rejse langt også udenland, for at sende lidt håndører hjem til familien, fremfor at ville gøre revolte...

Forøvrigt et smart træk at lade verbale provokationer fise ud i sandet... Trods alt er det jo alene ord, og måske der også blandt "øvrigheden" myndigheder og politi har v æret en vis viden om hvor pressede arbejdernes vilkår var når man var arbejdsløse i så store mængder at håbet var næsten ude.

Nu er der ved at opstå lignende scenarier i Grækenland og i Spanien... Og måske vi bør huske at der kan blive brug nødhjælp helt inde i Europa i de nærmeste år... Og mange flere folkekøkkener end der allerede nu er oprettet i sydEuropa.

Robert Ørsted-Jensen

Jep det samme gælder når vi taler om Stalinismen - Axel Larsen - troede det var Preben Wihjem der var agent for KGB - vi ved idag med sikkerhed at det var Larsens nærmeste ven Holger Vivike der var KGB agenten. Axel ville være gået i chok og ville givet have afvist den ide om nogen havde sagt det til ham.

moralen - ens modstanderer er oftest dygtigere end man tror

Jeg kan ikke helt følge dig i begreberne Maya. Revolutioner(omvæltninger) er jo ikke nødvendigvis voldelige.
F.eks. kom Anders Fogh Rasmussens da ikke voldeligt til magten, men samfundet er meget forandret efter 10 år.

Robert Ørsted-Jensen

Reevolution og vold er ikke to sider af samme sag, Men vores erfaringer siger at jo mere voldelig en revolution er og udvikler sig - jo mindre sandsynligt er det at den er succesfuld.