Læsetid: 9 min.

’Derhjemme grinte ingen af mig’

I en 7. klasses science fiction-samling på Midtjyllands Kristne Friskole skrev Susanne den mærkværdige novelle ’Turen i Føtex’ om en indkøbstur og en familie i opløsning. Hjemmet var hendes tryghed. I skolen blev hun holdt udenfor, fordi hun var ’dum’. I dag er hun uddannet tjener, bor i hus og etablerer egen familie
’Jeg brød mig ikke om at gå i skole. Jeg havde jo meget svært ved at læse. Og at blive hevet op til tavlen eller blive spurgt uden at have rakt hånden op – det var et skrækscenarie for mig,’ siger Susanne.

’Jeg brød mig ikke om at gå i skole. Jeg havde jo meget svært ved at læse. Og at blive hevet op til tavlen eller blive spurgt uden at have rakt hånden op – det var et skrækscenarie for mig,’ siger Susanne.

Sigrid Nygaard

1. august 2012

»Mor, hvad skal vi spise i aften?«

»Det ved jeg ikke, men lad os tage ind i Føtex.«

»Ok! Se mor, skal vi ikke tage det her, det smager godt, og det er også let at lave …«

»Jo, det kan vi da godt.«

»Hej far, vi har tænkt på at tage i biffen, vil du med?«

»Nej ellers tak, jeg har tænkt på at lægge mig ind på sofaen og sove lidt, derefter se tv avis.«

»Ok, nå, men så tager vi af sted nu.«

»Endelig er de ude, så tager jeg af sted nu …«

 

I min slidte blå mappe med science fiction-noveller fra min 7. klasses temauge på Midtjyllands Kristne Friskole er Susannes Turen i Føtex noget særligt. Mens atomangst, rumkrigsfantasier, sygdomsbekæmpelse og naturkatastrofer springer i øjnene i de fleste klassekammeraters noveller, så er sproget og formen det påfaldende ved Turen i Føtex. De afslører en udtalt besværlighed og uvanthed ved at skrive og læse. Men denne rodløshed giver også novellen sit helt eget liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer