Læsetid: 7 min.

Får og bukke og atomkrig

I en 7. klasses science fiction-samling på Midtjyllands Kristne Friskole skrev Klaus om Jack og Been, der redder tusind mennesker fra en atomapokalypse og fører dem til en paradisisk planet. I dag sammenligner han utopien med den kristne friskoles dystre dommedagsfortællinger. Og som ingeniør bruger han videnskaben til at forstå verden mere håndgribeligt
Klaus Madsen skrev om en atomulykke i sin fremtidsnovelle. ’Jeg var bange for alt, der havde med atomkraft at gøre. Og vi fik jo at vide, at dommedag ville komme’, siger han.

Klaus Madsen skrev om en atomulykke i sin fremtidsnovelle. ’Jeg var bange for alt, der havde med atomkraft at gøre. Og vi fik jo at vide, at dommedag ville komme’, siger han.

Sigrid Nygaard

11. juli 2012

Han rejste sig op og så et ødelagt rumskib, der var totalt smadret. »Er jeg mon den eneste overlevende?« tænkte han, da han gik rundt for at finde liv. Pludselig hørte han et brav bag sig, det var en stor jernlåge, der væltede, og frem kom Been og tusinder af mennesker. »Hurra,« råbte Jack og løb hen til Been, og først nu bemærkede han det fantastiske landskab med smukke træer og store vandfald. »Her skal vi nok få det godt,« tænkte Jack og smilede.

»Jeg var bange for alt, hvad der havde med atomkraft at gøre. Og vi fik jo at vide, at dommedag ville komme. På det tidspunkt troede jeg på alt det der – på at Jesus kom igen, og at vi ville stå på high ground. Jeg kom jo til skolen i en tid, hvor jeg havde det lidt svært, så jeg var ret modtagelig.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu