Læsetid: 5 min.

Farverigt mellemrum kan skabe integration i Nordvest

Superkilen – et knap én kilometer langt parkprojekt i Københavns Nordvestkvarter med artefakter fra hele verden – skal binde området sammen, illustrere kvarterets mangfoldighed og gøre området mere attraktivt. Og det virker tilsyneladende
Superkilen – et knap én kilometer langt parkprojekt i Københavns Nordvestkvarter med artefakter fra hele verden – skal binde området sammen, illustrere kvarterets mangfoldighed og gøre området mere attraktivt. Og det virker tilsyneladende
18. juli 2012

Bænkene har mærker efter at være blevet brugt mere af skateboardere, end af folk der har siddet der. De samme mærker præger også den ovale basketballbane med skrånende betonvægge. Den ene af basketballkurvene hænger lidt, efter der er blevet dunket lidt for mange gange. De store gynger er taget ned, fordi de er gået i stykker – måske er det slid, måske hærværk. Knap en måned efter den officielle indvielse af parkprojektet Superkilen i Nørrebros Nordvestkvarter er der tydelige tegn på, at parken rent faktisk bliver brugt.

Superkilen, det ydre Nørrebros nye vartegn, er delt i tre områder med hver sit særpræg. Den Røde Plads, med skrigende rød asfalt og et stort skilt med ordet ’moskovit’ skrevet med kyrilliske bogstaver. Det Sorte Marked, hvor zebrastribet asfalt løfter sig op over bakken, der fortsætter over i Den Grønne Park. Fordelt på de tre områder er mere end 50 forskellige ting, hentet fra alle dele af verden, som skal symbolisere den mangfoldighed, der er i området.

Da Information kommer forbi Superkilen, myldrer det med børn og voksne i alle aldre og etniciteter, og basketballbanen deles af unge piger på skateboards, en lille dreng med en fjernstyret racerbil og tre børn og to voksne, der spiller basket. En af dem er 45-årige Eik Brønsro. Han har boet i området i 20 år og er begejstret for det nye parkprojekt, men frygter, at det ikke vil blive vedligeholdt.

»Det er dejligt, at der er noget pænt at se på, og vi bruger det jo. Man møder hele tiden folk, man kender hernede, så i lokalområdet er der da en følelse af, at nu går vi ud og bruger parken,« siger han og fortæller, at han og hans kone ellers har overvejet at flytte fra området for at give deres teenagedatter bedre skolemuligheder.

»Men det er jo denne her slags ting, der kan være med til at fastholde sådan nogle som os, der også er herude, så det ikke bare bliver et rent lavindkomstområde. Vi kan jo godt lide Nørrebro, men der er meget kriminalitet, og det er let for de unge at falde i vandet herude. Prøv bare at se der,« siger han, mens han vender sig og peger på en mur, der omkranser et bageri ved siden af os. På toppen af muren er der NATO-pigtråd hele vejen rundt for at forhindre indbrud.

»Hvis du ser på det, så er det jo ret nyt. Det bliver skiftet ud engang imellem.«

Hip og berlineragtig

Superkilen blev indviet den 22. juni i år, men har allerede været i brug et halvt års tid. Parkprojektet ligger som bindeled mellem Nørrebrogade og Tagensvej i det yderste Nørrebro, lige hvor kvarteret skifter navn til København Nordvest. Et område, der i medierne ofte sættes i forbindelse med bandekrig, skyderier og islamistiske agitatorer, der kæmper for sharialov. Et område, der i folkemunde kendes som både Nordværst og Nordlædervest. Et område, som nogle måske vil kategorisere som en ghetto.

Men ifølge John Andersen, bysociolog og forsker ved Roskilde Universitet, er det netop de faktorer, der er medvirkende til, at det multietniske kvarter er ved at udvikle sig til at være noget mere end bare København Kommunes problembarn.

»Der er noget puls, dynamik, råhed og kreativitet herude, der tiltrækker mange. Så hvis denne her slags aktiviteter lykkes godt, kan det både være med til at fastholde for eksempel børnefamilier og tiltrække nogle nye. Men det skal være på en socialt intelligent måde, så man undgår en polarisering mellem manden på bænken og caffe latte-segmentet, der betaler en halvtredser for sin kaffe. Der skal være respekt for den sociale forskellighed, så man inviterer til noget sammen,« siger han og understreger, at han ikke tror på, at det pæne borgerskab lige pludselig får så meget smag for Nordvest, at de vil skubbe de oprindelige beboere længere væk fra byen.

»De, der nu begynder at finde Nordvestkvarteret interessant, er dem, der sætter pris på den sociale og kulturelle mangfoldighed, og det er i hvert fald ikke mainstreamborgerskabet. Det er dem, jeg kalder den fattige kreative klasse, studerende og undergrundskunstnere, og de er med til at give Nordvest det her lidt hippe, berlineragtige præg, samtidig med at der også er marginaliserede grupper.«

Ifølge ham kan Superkilen og andre borgerinddragende projekter være med til at virke integrerende på det socioøkonomiske og det etniske plan, idet de giver en følelse af tryghed og æstetik i bybilledet, som kan bevirke, at folk bliver boende eller flytter til kvarteret, så man undgår, at det bliver et rent lavindkomstområde.

Chance for mellemrum

Den vurdering er arkitekt og medstifter af Tegnestuen Vandkunsten Jens Thomas Arnfred enig i.

»Området derude er ved at ændre sig fra at være et rent lavindkomstområde, og der er sådan noget som Superkilen jo en gave. En dejlig by er en sammensat by, så når der opstår nogle ghettolignende, ensrettede tendenser, så vil denne her slags ting kun bidrage, og det er jo fedt, hvis der flytter nogle børnefamilier eller familier med nogle andre indkomster derud,« siger han.

»Det her betyder, at der måske er flere, der vil kigge i retning af området nu. Hvad har man ikke haft af fordomme om brokvartererne tidligere. Men hold kæft, hvor er alle de småborgerlige bekymringer blevet gjort til skamme på den fede måde.«

En begavet løsning

Det er kunstnergruppen Superflex, der har udviklet konceptet for Superkilen i samarbejde med arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) og landskabsarkitekterne Topotek1. Københavns Kommune og Realdania har hver især bidraget med 26 millioner kroner, mens Områdefornyelsen Mimersgade, der har til formål at inddrage borgerne i udviklingen af området, har bidraget med 6,8 millioner kroner.

Samtidig er der nedsat en bestyrelse, som over de næste tre år skal uddele 200.000 kroner om året til aktiviteter, der afholdes på område, og som alle med en idé kan søge.

Ifølge Jens Thomas Arnfred er det i et område som ydre Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter en brugbar og nødvendig løsning at tage det offentlige rum i brug.

»I områderne her har lejlighederne en beskeden størrelse, og der bor mange mennesker, så det er naturligt, at folk går ned på gaden, for man gider da ikke sidde og glo tv hele dagen. Så får mellemrummene pludselig en chance. Jeg synes, det er smukt, at der er nogen, der benytter lejligheden til at kvalificere dem, og så er det jo begavet løst,« siger han.

»Og så kan jeg simpelthen godt lide, at der i en eller anden afstand fra City og Strøget og alt det pis ligesom er noget andet.«

Ifølge Københavns Politi er det for tidligt at sige, om områder som Superkilen kan have nogen effekt på kriminaliteten i området, men på basketbanen fortæller Eik Brønsro, at han ikke føler sig utryg ved at være her, hverken om dagen eller om natten.

»Nu har jeg boet her i snart 20 år, og man lærer ligesom at gå over på den anden side af vejen, hvis man ser noget. Sådan er det, og jeg tror ikke, man kan ændre på det, før man begynder at anerkende de mennesker, der bor her,« siger han, inden han sammen med sin søn holder fyraften fra basketballkampen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Thomsen

Superkilen ligger på Nørrebro. NV har stadig lang vej igen og bliver nok aldrig nogensinde rigtig hipt. De evige rækker af ens betonklodser vil så længe de eksisterer aldrig gøre bydelen attraktiv

Vibeke Nielsen

Her har vi så den sædvanlige antagelse, at velstillede børnefamilier og funky arkitektur giver fattige mennesker håb. Hvor ser vi det i praksis? Giv et konkret eksempel.

Den eneste positive betydning, som de berømte rige børnefamilier har på et kvarter statistisk - gennemsnitsindkomsten stiger, levealderen stiger osv. Men gør de børnefamilier noget for dem, der bor ovre i blokken? Nej. Selvfølgelig gør de ikke det. Personligt giver de ikke et løft til noget som helst.

Når det så er sagt, er der helt klart noget langt mere livsbekræftende over gadelivet i dele af området ude ved Nørrebro Station. Jeg sad på en plads derude i dag - og tænk, her taler man med folk, der sætter sig ned, også dem, man ikke kender. Det er helt utænkeligt på Kultorvet. Så lad os da bare få nogle flere gode pladser og fælles områder, hvor der er gratis adgang for alle, gerne over hele byen og også længere ude i Nordvest.

Jeg synes parken som sådan er en vældig god idé, men resultatet er i mine øjne en æstetisk katastrofe...

og så mangler jeg lidt grønt, i stedet for de endeløse asfalt-afdækkede overfladere...

Hanton Flilk

Endnu en artikel skrevet af en udenforstående, med en turist`s fascination og indsigt hentet fra korte besøg og kommunale pressemeddelelser.

Janus Troelsen

Grethe: Bydelen er propfuld af mennesker! Jeg ved ikke hvad formålet med din kommentar er, men hvis du er over 35 (hvilket der er stor sandsynlighed for man er, hvis man bærer dit navn) er du muligvis slet ikke målgruppen for Superkilen. Fortæl mig hvad der bliver hipt, hvis det ikke er Nørrebro. Jeg mener at mangfoldighed er hipt, og der er få områder i DK så mangfoldige som Nørrebro.

Vibeke: Hvad er det for et langt ude krav? Superkilens primære formål er ikke at fordrive fattigdom fra Danmark. Jeg antager at du har samme kommentarer til samtlige andre arkitekttegnede projekter?

Ofir: Grønt er dyrt. Og se på dem der kommer til Superkilen. Tror du skateboarderene ville synes det var fedt hvis det var mere grønt? Der er allerede masser af grønne arealer i KBH, men der er intet som Superkilen. Prøv at se arkitektens hjemmeside, der er mange små sjove detaljer at more sig over.

Hanton: Hvad er der galt med turister? Og hvad vil du i grunden have, en featureartikel? Det må være skrevet en allerede.

Jeg betvivler ikke den gode vilje med den projekt, men det føles DEN Nørrebro-beton-mafia's pervers drøm, både som syn og miljø. Der findes her nemlig flere beton-ødelagt tidligere grøn plet, hvor konceptet ligner meget! :(
Mvh. En Nørrebro borger, som gå rundt hver dage i kvarteret.

Søren Berggreen Toft

Hanton: En stor del af min omgangskreds bor i NV, og jeg kommer der skam ofte.

Ofir: Det er interessant, du siger det. Jeg har indtryk af, at mange gerne så, at området var blevet mere grønt, og at det er noget Byfornyelsen Mimersgade har arbejdet for. Men hvorom alting er, kan man ikke komme uden om, at der er mange, der bruger både det røde, det sorte og det grønne areal. Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg er i området.

Selvfølgelig 'bruger' mange også de betonarealer... hvad kan man gøre andet, når de ligger jo centralt i området...;-)

Jonas Jørgensen

Jeg synes Kilen er super! Meget muligt der ikke er så meget grønt, men der er til gengæld så meget andet, og som det understreges er det brugbart og trygt.

Særligt Det Sorte Marked er fint, med grill, springvand og skakbræt en masse.

Mvh,
Ydre Nørrebro.

"... brugbart og tryg"?! Det ville være dejligt, men 'Den røde plads' simpelhen livsfarlig i regnvejr både til cyklende og andre

Jonas Jørgensen

@Ervin Lazar.

Det var ikke cykelismen jeg tænkte på. Men du har da helt ret i, at belægningen ikke er noget at råbe hurra for.

Må dog indrømme, at jeg med dødsforagt og uden cykelhjelm har forceret Den Røde Plads flere gange - både i regn og sol!

Martin Poulsen

Nordvest er på den anden side af jernbanen. Superkilen ligger lige så lidt i Nordvest som Istedgade ligger i Valby.

Grethe Thomsen

@Bob Malcolm

Du har tydeligvist ikke læst, hvad jeg skriver. Prøv igen og så kan vi tage diskussionen derfra. Hint: der skelnes mellem Nørrebro og NV.

Hvad der er hipt er pr. definition ikke statisk. Mangfoldighed i sig selv er dermed ikke hipt, men produktet af mangfoldigheden kan blive hipt i en periode. Desuden er forståelsen af hvad, der er hipt, forskelligt subkulturer i mellem. Den dag trøstesløs arkitektur bliver hipt, får NV og Brøndby Strand også deres periode.

randi christiansen

Altså håbløst at male asfalt - det bliver hurtigt slidt og grimt. Meget lidt bæredygtigt - vi har brug for mere natur i asfaltjunglen

Jon W Leonon

Grethe Thomsen, hvor ligger de der 'evige rækker af betonklodser' ? Jeg ser mest endeløse rækker af gule socialdemokratiske murstensklodser ..
Men jeg håber da at du har ret i at vores bydel aldrig bliver 'hip', så har vi der bor her nemlig råd til at blive boende !

Vibeke Nielsen

Bob Malcolm

Drop dine antagelser. Helt og aldeles. Jeg forholder mig til artiklens ordlyd. Målet er at tiltrække rige børnefamilier. Så spørger jeg: Hvilken glæde har man af dem?

Jeg har det fint med arkitekturprojekter. Men jeg har det ikke fint med forestillingen om, at rige familier vil gøre Nordvest og Nørrebro til et bedre sted at være.

Jon W Leonon.

Stærevej og Lundtoftegade fx. Der er faktisk også en del gammel slum i Nordvest.

Vibeke Nielsen

Lundtoftegade er så godt som Nordvest, i hvert fald mere Nordvest end Superkilen. Bortset fra det, er det rart at høre, at du er enig.

@ Vibeke Nielsen:"Lundtoftegade er så godt som Nordvest, i hvert fald mere Nordvest end Superkilen. "

Prøv lige at kigge på Goole maps: det nordligste adresse på Lundtfotegade er nr. 117, som har postnummer 2200: http://goo.gl/maps/iGEX

Lundtoftegade i al sin længe er en del af NB, ikke NV

Jon W Leonon

Ja, men når men SER på Lundtoftegade ..
Så kunne den fint ligge i Nord-Vest !

Hvad med at forære den til Frederiksberg Kommune,
så kan de også have en lille 'Ghetto' ??

Vibeke Nielsen

Jeg kigger på det kvarter, jeg bor i og går igennem hver dag, nemlig Nørrebro og Nordvest, Ofir. Lundtoftegade er det sted på ruten, der signalerer, at nu starter Nordvest. Det ligger nede ved stationen. Prøv selv at gå turen fremfor at sidde med dit fremmedgørende Google kort.

@ Vibeke Nielsen: hvis det var dét, du ville give udtryk for, så må du forskarpe dit ordbrug...

jeg bor selv på Ørholmgade lige 50 m fra Lundtoftegade ghettoen, så det er ikke fordi jeg ikke har kendskab til området...

Martin Haastrup

Nord-Vest er bedst.

Tag feks. også et besøg i Istanbul Bazar på Hj. Frederiksborgvej/Frederikssundsvej. Det er ikke bar Cok Güsel. Det er TAMAM! 8-)

Jeg vil have græsk salat med fed feta og masser af sorte oliven + tomater - åeehhh, endelig tomater som smager af tomater - kæmpestore fede saftige krydrede tomater på stilk - hos Istanbul Bazaar.

Og så vil jeg prøve alle de andre spændende ting de har...Det var som at blive sat tredive år tilbage i mit liv - da jeg rejste med Tvind i Østen...og besøgte Istanbul Bazaar ved den Blå Moske - Bir ikki, ych, dyrch, bech, alte, jedi, sekkis, dokkus, on!

Det er sikkert ikke stavet rigtigt - men det kom altsammen op i mig igen - en, to, tre osv de få frasewr jeg lærte på tyrkisk - dengang...Tænk det lever endnu!

Jeg sagde cok güsel og tamam til kasse-manden og han svarede med det største smil jeg længe har set.

Nord-Vest er bedst.

Natalie Megard

Jeg har boet i mere end 20 år på Nørrebro(ved Stengade) og er snart 60 år : jeg er helt siker på at Superkillen med sin frække og gavmilde estetik er med til at give de mennesker som siges at tilhøre gettoen et kæmpe løft. Der er en utrolig humor i dette område: godt nok står der en marokansk springvand, men den er flankeret af en japansk blæksprutte! Var det ikke fordi elementerne var udført med meget stort omhu, ville man kunne føle at der blev gjort nar, istedet synes jeg at der bliver stillet nogle spørgsmål til kulturel tilhørsforhold og det er velgørende for alle. Det er intelligent gjort og får de unge i tale, som det skal (de unge som kunne blive radikaliserede f.eks.).
Det svarer ikke til min egen estetiske kulur, men hvem siger at byen skal tilfredstille mig og min finkultur. Jeg synes at det er genialt at bringe et anden syn på kultur og at bringe en kolossal humor og overskud i det område. Tak for den gave til os alle, hvor findes ellers udsmykning i byrummet som kan være med til at flytte noget?

@Natalie

"og får de unge i tale, som det skal (de unge som kunne blive radikaliserede f.eks.)."

Jeg er lidt bange for at det er ønsketænkning, men man har jo ret till at drømme (- håber du få ret!:)

Paul Hartvigson

Jeg bor på Indre Nørrebro,og vil gerne opponere mod al den skeptiske kritik. På opfordring af mine døtre på 3 og 7 tager jeg tit til Den Røde Plads, eller "blæksprutten" på det Sorte Marked. De elsker det. Jeg synes det binder kvarteret sammen, og giver et rart sted til samvær.

Ude mod Tagensvej er der grønne dele - bl.a.med nyplantede Monkey Puzzle Trees fra Sydchile. Og i den anden retning er der masser af græs i Nørrebroparken (der lige nu delvis er blokeret af Metroarbejde).

Formodenlig lever jeg op til at være"fastholdelsesværdig børnefamilieindehaver". Men det er ikke derfor jeg holder af stedet.

Paul Hartvigson, turistfører.