Historiske dokumenter giver unikt indblik i overvågning af revolutionære

Danske revolutionære blev i årene efter Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution overvåget langt tættere, end historikere har været klar over. Det viser hidtil ukendte dokumenter fra PET’s arkiv, som Information har fået aktindsigt i.

»Det er et helt enestående materiale, og det er fantastisk, at det har overlevet de mange udrensninger i politiets arkiver,« siger historiker og forskningsbibliotekar på Roskilde Universitetsbibliotek Morten Thing, som i årevis har beskæftiget sig indgående med netop denne periode i danmarkshistorien.

De to kasser, som Information har fået adgang til, indeholder flere hundrede udførlige indberetninger, referater og notitser, for størstedelens vedkommende udarbejdet i perioden 1918-1922 af eller til politiinspektør Sigurd Tage-Jensen. Han var ansat i Statspolitiet, der varetog en slags efterretningsvirksomhed før dannelsen af Politiets Efterretningstjeneste, og politiinspektøren havde syndikalister, anarkister og kommunister som sit arbejdsområde.

Alle oplysninger, som Statspolitiet modtog om de mange yderligtgående grupper, passerede forbi Tage-Jensens skrivebord. Han havde instruks fra Statspolitiets chef om at udarbejde ét eksemplar af hvert dokument, som han omhyggeligt skulle opbevare, og det er disse mange indberetninger, der ligger til grund for en sommerserie, som Information i de kommende uger vil bringe om myndighedernes overvågning af de revolutionære i den dramatiske brydningstid.

En flok romantikere

Morten Thing har selv været i Statspolitiets arkiv for at lede efter dokumenter om den revolutionære venstrefløj: »Men jeg fandt intet af det, som her kommer frem om Statspolitiets overvågning. Jeg har hidtil troet, at Statspolitiets viden om datidens venstrefløj var latterlig ringe. Men det nye materiale viser, at i hvert fald inspektør Tage-Jensen har vidst, hvad der foregik,« siger historikeren.

Og netop fordi Statspolitiet overvågede de revolutionære så nøje, giver dokumenterne »et nærbillede af den revolutionære bevægelse fra 1918, og til den ebbede ud de følgende år og nærmest blev en parodi på sig selv«, vurderer Morten Thing. Efter hans opfattelse afslører materialet blandt andet organisationen Den Røde Garde, »der skulle gå allerforrest, når det gik løs, som en flok romantikere, der bortset fra at huse nogle flygtninge ikke havde succes med at udrette ret meget«. Og dokumenterne giver også ny indsigt i det evigt aktuelle spørgsmål om, hvem der har finansieret de revolutionære grupper: »Det er f.eks. en ny brik i det store puslespil, at russerne ifølge Tage-Jensen allerede i starten af 1920’erne betalte for kommunisternes hus i Møntergade.«

Også historieprofessor på Copenhagen Business School Kurt Jacobsen har forsket i den yderste venstrefløjs aktiviteter i perioden. Han er ligeledes »overrasket over, at Statspolitiet holdt så nøje øje med de revolutionære, som det ser ud til at være tilfældet«.

Kurt Jacobsen påpeger, at den nøje overvågning skyldtes myndighedernes frygt for, at den russiske revolution bredte sig til resten af Europa og til Danmark.

»Resultater er, at vi får et unikt indblik i tiden. Efterretningstjenesters arkiver giver på den måde både et indblik i tjenesterne selv, men også i det, de overvåger, og det er klart, at det, som her er gravet frem, vil kunne kaste nyt lys over meget af det, der skete under det officielle partiapparat. Men man skal forholde sig kildekritisk til materialet. Det er vigtigt at forstå, at det er udtryk for, hvordan efterretningstjenesten og dens meddelere har opfattet tingene,« siger Kurt Jacobsen.

For farligt at frigive

Det var tilbage i sommeren 2010, at Information søgte aktindsigt i en række dokumenter, som PET-Kommissionen var faldet over i efterretningstjenestens arkiv. Ifølge PET-Kommissionens beretning var der tale om et antal ældre »politirapporter om overvågning af danske kommunister«, som nu ville blive overgivet til Rigsarkivet.

Det tog næsten to år, før PET og Justitsministeriet gav Information aktindsigt i materialet. Selv om materialet var fra årene 1918-22 og altså omkring 90 år gammelt, afslog tjenesten i første omgang at give indsigt af hensyn til at beskytte væsentlige hensyn til statens sikkerhed. PET mente, at »det vil kunne medføre afgørende skadevirkninger« for arbejdet med »at overvåge, forebygge og modvirke forbrydelser mod bl.a. statens sikkerhed«: »Dette gælder også, selv om der er tale om sager af historisk værdi,« fortsatte afslaget fra PET.

Efter en klage til Justitsministeriet og flere henvendelser til Folketingets Ombudsmand ændrede PET holdning til sagen og overførte to arkivkasser til Rigsarkivet, hvor Information kunne få lov at se dokumenterne igennem. Så vidt vides er det første gang, PET giver adgang til dokumenter fra sine arkiver til personer, der ikke på forhånd har en særlig sikkerhedsgodkendelse fra efterretningstjenesten.