Læsetid: 3 min.

Ivan var fjenden ...

... det herskede der ingen tvivl om, og vi huggede tappert til ham med vore fældede bajonetter. En krig forekom komplet usandsynlig dengang i Aarhus i 1963
... det herskede der ingen tvivl om, og vi huggede tappert til ham med vore fældede bajonetter. En krig forekom komplet usandsynlig dengang i Aarhus i 1963
24. juli 2012

Aldrig så snart var jeg blevet student, før jeg mødte op på Langelandsgades Kaserne i Aarhus for at aftjene min værnepligt. Den lå ikke længere væk, end at jeg kunne cykle hjem til mors kødgryder om aftenen, hvis de dampkogte kartofler i spisesalen ikke havde smagt mig. Værre var det ikke. Stedet var Telegraftropperne, Aarhus, 1963. Vi skulle lige vænne os til befalingsmændenes specielle sprogbrug. »Soldat, du tager jo på det gevær, som en nonne på en vis ting!« var en af de faste vendinger, men vi kunne også godt selv. ’Tyrens røvhul,’ kaldte vi det mudrede rør, vi skulle krybe igennem på en mark, og som skulle gøre os godt rustet til at forsvare fædrelandet, hvis Ivan kom.

Ivan var den korte betegnelse for Sovjetunionens hær. Det var den russiske soldat, vi skulle forestille os, når vi skød til skive eller fægtede i den blå luft med bajonet. Det blev vi hele tiden mindet om.

Sergenterne var moderat slemme, men løjtnanterne var rene sataner. Hos dem fandtes ingen nåde. De kunne se rust i geværløbet, hvor ingen rust var, og støv, hvor intet støv var. Så straffede de os med ekstra vagter eller inddrog vores orlov. Men så snart de var ude ad døren, fik fnis og kække bemærkninger frit løb. Rygterne løj ikke, når de sagde, at soldatertiden var noget af det morsomste i ens liv.

Jeg ville nødig være min foruden, og vi lærte da effektivt, hvordan man skiller og samler et gevær. Det kan man altid få brug for. Jeg lå på en 12-mandsstue i en rødmalet barak sammen med 141, 275, 333, 346, 401, 146, 215, 308, 205 og 400? Jeg geråder pludselig i tvivl om numrene. Selv hed jeg 281. Min køjekammerat, 236, blev min ven, også efter soldatertiden.

Han satte barakken på den anden ende, da han fejlagtigt fik udleveret en skjorte med sergentstriber fra vaskeriet. Med den på gik han ind på rekrutstuen og kommanderede ret og rør og meget andet, næsten som Kaptajnen fra Köpenick. Bagefter var vi døende af grin.

Snød systemet

Gad vi ikke gøre rent til lørdagsparaden, hældte vi en spand vand ud over gulvet. Så så det ud, som om vi netop havde vasket det. Sådan snød vi systemet. Om natten klippede vi os ud gennem hegnet med bidetang og begav os ud i det århusianske forlystelsesliv.

»Alle pi’r vil have en hjertenskær i kongens klæ’r,« sang Dirch Passer og Ove Sprogøe i en film. Ren propaganda, for var der noget, de ikke ville, så var det det. Vi kom altid hjem fra natklubben med uforrettet sag.

Engang skulle der være orienteringsløb. Vi blev delt op i tremandshold, og vinderne ville få en ekstra weekend fri. På et af de andre hold var to landsholdsspillere i håndbold, som regnede det for en ren walk-over. Men 236, 346 og 281 ville det anderledes. Vi vandt. Det svarer nogenlunde til at slå Holland i fodbold. Løbet mindes vi altid med fornøjelse, når jeg løber på 236, der i dag er advokat i Skive.

Fredspolitik

Hvorfor blev jeg soldat? Var det for at forsvare fædrelandet? Slet ikke. Tanken om krig forekom uendeligt fjern – også selv om vi pludselig en dag blev kommanderet ind at ligge på vore køjesenge med fuld feltmæssig udrustning i flere timer. Anledning: Cubakrisen og dermed faren for atomkrig. Vi var i højeste alarmberedskab med hele pibetøjet, herunder bajonetterne. De skulle fedt hjælpe.

Jeg blev soldat uden at skænke det en tanke. Der var tvungen værnepligt, men da jeg skulle sætte mit første kryds ved folketingsvalget, mens jeg var i trøjen, stemte jeg på det nystiftede Fredspolitisk Folkeparti, skønt min tankegang egentlig blot var, at soldater selv skulle bestemme, hvem de ville holde med, hvis der blev krig.

Næste gang satte jeg kryds andetsteds. Krig er ikke altid af det onde, og faktisk eksisterede der strategiske planer i Østblokken for, hvorledes Danmark skulle besættes i tilfælde af krig, ligesom Murens fald med tydelighed viste, at kommunismen havde udviklet sig til en giftflod. Det har siden slået mig, hvor kort tid, der egentlig gik, fra Ivan blev sendt på pension, til Mohammed trådte ind på scenen som nyt fjendebillede.

Serie

Album

En af Informations nestorer, Kristen Bjørnkjær, har bladret i sit album og beretter ud fra udvalgte fotos om nogle af sit livs mange oplevelser – som journalistelev, blaffer, soldat, forfatter og rejsende til Irak, Iran og Japan.

Seneste artikler

  • Det persiske forår

    6. august 2012
    Vogternes Råd i Iran kvalte de reformivrige aviser, som havde folkets opbakning. I Irak ligger selvmords-bombningerne som en tung dyne over demokrati-projektet
  • Vi måtte ikke sige sgu

    30. juli 2012
    Rene negle var også en vigtig del af pædagogikken i min barndom, hvorfra fotografier fortæller en historie om pænhed og artighed, men hvad er det i grunden, der sker senere?
  • A-Pressens kamp for at overleve

    27. juli 2012
    Navnestof om kendte mennesker skulle redde den socialdemokratiske presse i konkurrencen med BT og Ekstra Bladet, som arbejderne hellere ville læse, men øvelsen lykkedes ikke
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså, Bjørnkjær.

I har sikkert haft et dejligt kammeratskab, da du var i kongens klæ'r i 1963, men Cuba-krisen kulminerede da vist i efteråret 1962 - så I blev nok ikke beordret til at ligge i sengen med fuld mundering året efter af den grund.

Jon W Leonon

'og faktisk eksisterede der strategiske planer i Østblokken for, hvorledes Danmark skulle besættes i tilfælde af krig,'

Ja, og VI havde planer for hvordan vi nukede Ivan uden at han opdagede det før det var for sent .
Det forfatteren nævner kaldes 'rettidig omhu', hvad der IKKE eksisterede var russiske planer om RENT FAKTISK at gøre det ! Der er ikke fundet ET ENESTE dokument efter murens fald der påviser at Ivan rent faktisk havde planer om at komme .

Helt ufattelig at der stadig er nogen der tror på den frygt-propaganda I blev fyldt med i jeres ungdom ..

Claus Oreskov

En noget substans fattig klumme om Bjørnkærs soldatertid. Soldater tid til trods samt et langt liv har imidlertid ikke begavet Bjørnkær med evnen til at tænke kritisk. I slutningen af klummen overdænges vi med de sædvanlige ugennemtænkte floskler om krigstrusler fra det hedengangne Sovjetunionen. Vi få endog at vide at ” Krig er ikke altid af det onde”, underforstået, at en krig imod østblokken havde været helt i orden! Det rigtig sjove er at Ekstra Bladet engang under den kolde krig, afslørede USA's planer om bombning af Danmark i tilfælde af en sovjetisk besættelse – så meget for vores STORE allierede. Murens fald viser at kommunismen havde udviklet sig til en giftflod mener så Bjørnkær. Omvendt mener jeg at murens fald viste kapitalismens mest brutale ansigt. Efter murens fald kom der ordentlig skub i plyndringen, af den tidligere østbloks resurser og mennesker. Vel nok verdenshistoriens største udplyndring på kortest tid (Se f.eks. Naomi Klein ” Chokdoktrinen - Katastrofekapitalismens opkomst”, Loretta Napoleoni ”Rouge Economic´s, Capitalism´s New Reality” og David E. Hoffman ” The Oligarchs”). Så hvis murens fald viser noget er det kapitalismens giftflod, som stædig stiger dag for dag, og truer med at opsluge os alle. Truslen er netop real fordi Sovjetunionen er opløst og enhver modvægt eller alternativ til kapitalismen er væk.

Per Torbensen

Trak heldigvis frinummer i 1975 og rejste med en kammerat på en DDR-motorcykel(MZ) til de socialistiske lande.
Spiste på restaurant næsten hver aften,iført islændinge trøje samt slips-slipset var et must,adgangsbilétten.
I Prag spiste vi iført den påklædning,kaviar og drak
russsisk champamskaja,medens en smuk tjekkisk
cellist imellem benene spillede fantastisk musik iført sort kjole ,sorte strømper samt højhælede sko.
Personalet grinte og morede sig lystigt over os.
Intet var sgu godt nok for arbejderklassen dengang,savner disse tider og kan få tåer i øjnene selv den dag idag.

Poul Bertolt

Jeg tror, at du - lige som jeg selv gjorde det - oplevede den aften, hvor præsident J.F.Kennedy var blevet skudt i Dallas. Jeg var også værnepligtig soldag på dette tidspunkt - og vores stue var tilfældigvis "på vagt" denne aften i november 1963. Vi var i starten overraskede over panikken hos befalingsmændene, og vi lavede lidt sjov med , at vi pludselig blev kommanderet til at ta' vores fuldt feltmæssige udrustning på - - og at alle de tilstedeværende ligeledes blev sat under kommando og iklædt - - - men vi holdt op med at grine, da vi lidt senere fik udleveret skarp amunition - - og vi blev meget tavse og nervøse, da vi ud på aftenen fik underretning om mordet på Kennedy. Vi troede ele natten og dagen efter - at NU var det slut - nu skulle vi ud og slås..... Men nej det viste sig, at det heldigvis ikke var et "angreb" udefra, så vi slap med skrækken.

Per Torbensen

Korrekt Mihail

Tårer ikke tåer. Ja et enkelt bogstav kan give forfærdelige komplikationer især hvis det mangler.
Håber forøvrigt du har det godt ,min gode vejleder.

Per Torbensen:

Det lyder som om i havde en fantastisk tur til østblokken. Kan godt forstå at dig og din ven hyggede jer.
Tror du også de folk der sad i Gulag lejr får tårer i øjnene når de tænker tilbage på den tid?

Per Torbensen

Emil Arneholt.

Tror bestemt ,at folk der har været i en Gulag lejr og tænker tilbage også kan få tårer i øjnene,helt sikkert.

Vi kan som mennesker,få tårer i øjnene af gode og dårlige oplevelser.

Langt størstedele af de der opholdt sig i Gulag var almindelige kriminelle, og der har aldrig opholdt sig mere end 3 mill. mennesker i Gulag, det samme antal fanger, som i dag sidder i de amerikanske fængsler.

.. den kolde krig var en vittighed og folk der tog sludderen alvorligt, tja,.. stakkels dem. Find ud af det selv, det kan ikke passe at når folk nærmest får oplysninger kastet i hovedet(se Internettet) at de afviser fakta for det er nemlig alt for bekvemmeligt at kunne køre stereotype, ideologiske remser af som en papegøje.

Det er faktisk uhyggeligt hvor nemme folk er at få med på den ene eller anden idiotiske ide, bare en autoritativ person fortæller det i TV-Avisen og folk kan læse en artikel om det i EB bagefter, ja så kører de med klatten igen igen, fuldstændigt uden en kritisk tanke i hovedet følger (ikke alle) mange folk flokken som får.

Jeg kender nogle stykker, de gentager fuldstændig hjernedødt "holdninger" hvad de ser/læser(som om) i nyhederne men hvis man så prøver at gå i substansen og spørge dem lidt nærmere om hvorfor og hvorledes, så har de ikke rigtig et svar og bliver i stedet for bare forvirrede eller hidsige, endnu mere uhyggeligt for de har påtaget sig en mening de ikke kan argumentere for.

Hvor længe har DU tænkt dig at lade dig hjernevaske ;-)

@ Jon W Leonon

For få år siden fremkom dokumenter fra Østblokken der viste hvilke områder i Danmark der skulle atombombes. Det inkluderede bl.a. Esbjerg, af frygt for, at denne havn skulle bruges for udskibning af allierede styrker til dansk konventionelt forsvar.

Min mangeårige polske ven, der var løjtnant i den polske hær for godt 30 år siden, har fortalt om de øvelser de gjorde, med henblik på invasion af Danmark.

Da jeg selv var indkaldt til det danske forsvar i tresserne, bl.a. under 'Foråret i Prag', gik al vor uddannelse ud på forsvar af Danmark, og ikke overhovedet med henblik på aggression udenfor landet.

Hans Jørgen Lassen

Nu den nostalgiske tone er anslået:

Jeg var en tur i DDR i 1976, og det var sgu en fin tur.

Blandt andet mindes jeg mit møde med politiøvrigheden. Jeg skulle jo som udlænding melde mig på politistationen i det, der dengang hed Karl-Marx-Stadt. Det gjorde jeg så, og jeg fremviste mine papirer, iført korte bukser, langt skæg og endnu længere hår.

Forsigtigt forespurgte jeg på mit perfekte tysk, om den der klausul med, at jeg kun måtte opholde mig i selve byen, hvilket der stod sort på hvidt i papirerne.

Så kiggede manden op med et glimt af humor i øjnene. Jeg havde tydeligvis misforstået systemet, forstod jeg så. Hvad der stod i papirerne, skulle jeg ikke tage mig af, forklarede han. Jeg havde hans personlige tilladelse til at bevæge mig, hvorhen jeg ville.

Der var aldrig noget problem med noget som helst.

En meget afslappet stemning, også i Berlin. Dog ikke om natten, med hundepatruljer og så videre ved muren. Det var uhyggeligt.

Nic Pedersen

Jah, man kan godt savne den tid, hvor Forsvaret var et forsvar, hvor vi kaldte os "den frie verden" og det var russerne, der stod i lortet i Afghanistan.

Sic transit gloria mundi.....

Tja - nostalgi?! Måske.

Nic P. sætter 'den frie verden' i cititationstegn.

Jeg var i Sovjetunionen i begyndelsen af 60-erne, altså under Brezhnev tiden m.a.o. Kom ind ad bagdøren, så at sige. Som sømand. Jeg kunne i en forbindelse fortælle en del 'nostalgiske' historier fra de kolde lande. Og Nic - det var faktisk helt rart når man kom ud igen, og tilbage i 'den frie verden'.

Nic Pedersen

@ Ole

Ja, jeg var der selv første gang i ' 83 og dengang var jeg såmænd også glad nok for at komme hjem, selvom de nu var venlige nok. Selv KGB, men det er en længere historie.

Nu er det desværre nærmest blevet omvendt. Jeg glæder mig hver gang, jeg skal til Rusland.
Til gengæld er det sgu svundet i bl.a frihederne herhjemme. Derfor citationstegn. Det er nemlig et citat fra dengang. Vi hører af gode grunde sjældent udtrykket idag.

Nic Pedersen

"Den der ikke lærer af historien er tvunget til at genleve den."

Ja, lige præcis!

Det er lidt uhyggeligt, hvor meget Vesten idag minder om Østblokken for 25-30 år siden.

Nic Pedersen

@ Lennart

Arh, der gik jo f.eks et godt stykket tid før Berlinmuren blev bygget i '61, selvom meget var galt inden.
Men de første spæde pip om, f.eks begrænsninger på højtuddannedes ubetingede ret til at forlade landet er jo også allerede hørt fra nogle kredse her.

Lennart Kampmann

@ Nic Pedersen

Jeg ser ikke at Vesten ligner Østblokken. Hvad bygger du det på? Eller rettere; hvilke dimensioner af de gamle blokke tænker du på?

Med venlig hilsen
Lennart

Nic Pedersen

@ Lennart

bl.a

- defekt økonomi med manglende konkurrenceevne
- generel stagnation
-hovedløse ideologiske militære eventyr
-tiltagende kontrol og overvågning fra "systemet"
-tiltagende svigt i borgernes "tiltro" til samme

Det er faktisk skræmmende let at genkende, tro mig!

Lennart Kampmann

@ Nic Pedersen

Du lever i ekstrem velstand, sammenlignet med østblokken.
Stagnation er ikke et blok fænomen, det er naturligt at have perioder med vækst, afløst af perioder med stagnation/recession.

jeg er med andre ord ikke enig. Men hvis du er af den opfattelse at vesten begynder at ligne østblokken, kan man vel få dig til at hoppe på hvad som helst. 2+2 er 5, fx.

Der er dog den generelle forskel at hvor "alle" før flygtede fra øst til vest, er der i dag ikke nogen der vil flygte fra vest. (undtagen Jenkins i Nordkorea, men der vil være få undtagelser og det er længe siden)

Med venlig hilsen
Lennart

@Lennart

Vi taler muligvis forbi hinanden.
Men hvis du tror på, at "vi" (EU + USA) nu blot gennemlever "en periode", hvorefter alt igen bliver fremgang, guld og grønne skove, så lyder du betænkeligt som en tro sovjetborger i Breshnevs tid og jeg har også et Eiffeltårn til salg, hvis det var noget?

Lennart Kampmann

@ Nic Pedersen

Jeg havde "fornøjelsen" af at besøge Sovjetunionen i Februar 1989, på studietur med russiskholdet fra Studenterkurset. Senere blev jeg vaccineret mod Sovjet som sprogofficer.

Den store forskel i økonomisk styring lå i den sovjetiske tro på femårsplaner, centralt dirigeret fra Moskva, der helt tilsidesatte befolkningens reelle behov og erstattede det med at officielt kommunistisk behov. Den fremgangsmåde er en suboptimal anvendelse af ressourcer.

Vestens blandede markedsøkonomi er en drivkraft, der sikrer den mest optimale balance mellem udbud og efterspørgsel. Systemet er ikke perfekt, men det mindst ringe.

Nationer og imperier kommer og går, men at konkludere at de er ens af den grund er forhastet.
Der vil gå lang tid før levestandarden udenfor EU når vores niveau. Selvom Kina bliver den største økonomi er deres levestandard i gennemsnit en fjerdedel af vores. Lang vej endnu.

Med venlig hilsen
Lennart

Var det ikke lidt sent med den vaccination, Lennart?

Sovjet var færdigt i '91. En mod vores egen variant af virusset havde nok været bedre.

Men jeg havde nu gættet, hvor visdommen og den dybe økonomiske forståelse kom fra. Det er altid nemmere at genkende noget man har set før. ;-)

Lennart Kampmann

@ Nic Pedersen

Bedre sent end aldrig ;)

Sovjetunionen brød sammen, men drømmen om det statstyrede kollektiv med socialismens ypperlige frugter lever stadig rundt omkring.

Den danske model som du måske vil betragte som et virus, er kun ekstrem i sin lighed. Vores udfordring er at velfærden gør os magelige og selvtilstrækkelige, uden ambition om at sætte et aftryk på andet end tænd-knappen til fladskærmen. Vores bestræbsomme bliver mødt med afvisning og nedladenhed. Caroline Wozniacki er et godt eksempel.
Indkomster på en million beskattes højt, mens lottogevinsten kun beskattes med en tredjedel af indkomst. En lottomillionær er alle enige om er en værdig rigmand, mens en rig iværksætter betragtes med mistro. Sært land.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Men selvfølgelig er nogle af vore iværksættere ikke sluppet heldigt fra at opnå rigdom. Jeg tænker på Karsten Ree, Kasi-Jesper, mfl. mens Lotto-Henrik egentlig så meget lykkelig ud.

Det er svært at afgøre om folk har succes. Deres gravsten er vel der deres eftermæle skal skrives. Tiden må vise det.

Med venlig hilsen
Lennart

Per Torbensen

Lennart Kampmann.

Vores system bryder også sammen -drømmen om kredit til evige tider,ser du tegningen det gør undertegnet.

Lennart Kampmann

@ Per Torbensen

Verden går under - vi skal alle dø.

Markeder clearer, men det bliver nok for kompliceret. Konkurs og tab er kapitalistisk tilgivelse.

Selvfølgelig bryder vores system sammen, men spørgsmålet er om det tager 100, 1000 , 10000 år eller mere.

Med venlig hilsen
Lennart

Per Torbensen

Inden for 10 år Lennart,klimamæssigt-økonomisk-socialt,vi er vikeligt langt ude.

Men jeg vil ikke berøve dig,din ungdoms tro-vi skal altid håbe på det bedste -trods alt.

Lennart Kampmann

@ Per Torbensen

Don't believe the hype.

Pessimister har den fordel at de oftest får ret. "Hvad sagde jeg?" er jo en god replik at kunne fyre af. Det er også nemt for så risikerer man ikke at blive skuffet med livet. Det går jo forfærdeligt, som man forudsagde.

Jeg er naturligvis ikke 90 år endnu, der går små 50 endnu, men jeg er ikke pessimist. Endnu :)

Med venlig hilsen
Lennart