Læsetid: 6 min.

Kærlighed på det grønne græs

Tilskuerne fik tenniskærlighed, og historiebøgerne fik nyt indhold, da Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray vandt Wimbledon i en af sportens mest usandsynlige triumfer
’Jeg spiller ikke for resultaterne. Jeg spiller, fordi jeg elsker tennis,’ sagde Danmarks nyeste tennisdarling Frederik Løchte Nielsen, der i lørdags vandt finalen i herredouble sammen med sin makker Jonathan Marray. Løchte Nielsen er barnebarn af den afdøde tennislegende Kurt Nielsen, der var i Wimbledon-finalen tre gange i 50’erne.

’Jeg spiller ikke for resultaterne. Jeg spiller, fordi jeg elsker tennis,’ sagde Danmarks nyeste tennisdarling Frederik Løchte Nielsen, der i lørdags vandt finalen i herredouble sammen med sin makker Jonathan Marray. Løchte Nielsen er barnebarn af den afdøde tennislegende Kurt Nielsen, der var i Wimbledon-finalen tre gange i 50’erne.

Glyn Kirk

9. juli 2012

Der findes en spillefilm ved navn Wimbledon. Det er en romantisk komedie fra 2004 med Paul Bettany i hovedrollen som en håbløst rangeret tennisspiller, der i sin karrieres efterår får et wildcard til den prestigefyldte turnering og ender med at vinde både pokalen og en smuk kvindelig kollegas kærlighed. Filmen er ikke særlig god. Nu er den fiktive fortælling tilmed overgået af virkeligheden.

Forrige torsdag trådte 28-årige Frederik Løchte Nielsen ud til sit livs første kamp ved Wimbledon sammen med sin doublemakker, britiske Jonathan Marray. På papiret havde de intet at gøre i så fint selskab, doubleverdensranglistens nummer 111 og 76, der kun allernådigst på invitation fra arrangørerne, et såkaldt wild card på grund Marrays hjemmebanenationalitet, fik lov at deltage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Niels-H. Nielsen,
Nu er hverken Guardian eller Independent just verdenskendte for deres hang til sportsresultater. :-)