Læsetid 6 min.

Mister Gaga spiller op

Han er næsten lige så selviscenesættende og kropsbevidst som ’the Lady’. Kostumet er udfordrende og snakketøjet går uafbrudt, men hans musik og sang svæver højere end superstjernens popsange. Alligevel er den sælsomme og talentfulde Natti Vogel stadig kun kendt af en mindre kreds af musikalske feinschmeckere i USA
Han er næsten lige så selviscenesættende og kropsbevidst som ’the Lady’. Kostumet er udfordrende og snakketøjet går uafbrudt, men hans musik og sang svæver højere end superstjernens popsange. Alligevel er den sælsomme og talentfulde Natti Vogel stadig kun kendt af en mindre kreds af musikalske feinschmeckere i USA
20. juli 2012

Natti Vogel synes at være i sit virkelige es, mens han en sval onsdag aften midt i juni står udenfor musikbaren Culture Fix i New York-kvarteret Lower East Side og taler med nogle veninder.

Sangskriveren og musikeren er klædt i et nydeligt og temmelig konservativt beige jakkesæt. Under højre arm har han en lille hawaiiansk guitar, kaldt ukulele.

En halv time senere sidder Natti bænket foran et klaver i en sal, hvis hvide vægge er prydede af små originale malerier. Det unge publikum sidder omkring nogle lange træborde og drikker øl af glas.

Alle som én er de i aften dukket op med kort varsel. Det er kun et par dage siden, at musikeren har slået nyheden om aftenens optræden op på sin Facebook-side.

Pludselig springer singer songwriter Natti Vogel frem på gulvet foran klaveret og begynder at synge, akkompagneret af den lille eksotiske guitar. Men nu er han iklædt et kostume, næsten lige så drastisk og iscenesættende som den jævnaldrende Lady Gaga.

Bag pianoet var det eneste synlige stykke tøj en grå jakke og en orange halsklud. Nu viser det sig, at skjorten er blevet udskiftet med et grønligt slør, hvorunder man kan skimte hans nøgne behårede overkrop. I stedet for beige flannelsbukser har han et sæt boxershorts på, som holdes op af et bælte.

»Så nøgen har jeg aldrig udstillet mig før,« kvækker han ironiserende til publikum.

’Frække kvinder’

Et par uger senere på en café i Brooklyn forklarer sangeren:

»Jeg elsker frække kvinder. Jeg kunne godt tænke mig at personificere en fræk pige. Faktisk har jeg ofte lyst til at udgive mig for at være en anden person, end den jeg er. Hvorfor ikke optræde som en mandschauvinist?«

Man mærker noget Lady Gaga’sk i sangskriveren Natti Vogels skøre fremtræden.

»Hendes stil er meget skørere end min,« indvender han uden på nogen måde at føle sig smigret af sammenligningen. Han er vant til komplimenter.

»Derimod er hun indholdsmæssigt tam i forhold til min musik,« påstår han.

»Hun er langt bedre til performancekunst end til at skrive sange og komponere musik.«

De to har endnu ikke mødt hinanden, selv om de læste musik og komposition på New York University i en overlappende periode.

»Hun gjorde aldrig sine studier færdig,« tilføjer Natti.

Hans studiekammerat fra den tid, den belgiske komponist og producer Rafaël Leloupe, er ikke i tvivl om sin vens potentiale.

»Natti er endnu ikke så populær som Lady Gaga,« siger han.

Underforstået: Det kan han sagtens blive en dag.

Netværker nonstop

Og Natti Vogel har helt klart talentet, personligheden og netværket til at nå længere end de fleste i New Yorks hårdkogte musikverden. Men det kræver ekstraordinær energi, gå-på-mod og ekstrem selvsikkerhed og fokusering på det essentielle og det i næsten alle døgnets 24 timer.

»Jeg netværker altid,« siger Natti Vogel.

Og måden han gør det på! Den velbegavede filosofiuddannede, klassisk spillende cellist og performancekunstnerinde Valerie Kuehne fortæller, at hun mødte Natti ved et rent tilfælde på en kaffebar i Manhattans Greenwich Village.

»Jeg stod i kø for at købe en kop kaffe og fyren foran mig stod og talte om musik med bartenderen, som jeg delte lejlighed med. Så fór det ud af mig: Jeg spiller cello. Han vendte sig om og sagde: Hvis du kan lave to anagrammer ud af mit navn, kan du få lov at spille med mig.«

Når Valerie – en seriøs og reflekterende musiker – tænker tilbage på episoden, virker den absurd. Det er fem år siden. Dengang var Natti 19 år og just ankommet til den store metropolis. Hun var lidt ældre og spillede alene – Bach og Brittan. Hans sange og musik var en pærevælling af stilarter inspireret af Weimar-kabaret, pop, amerikanske musicals, fransk modernistisk komposition og klassisk musik.

Trods det øjensynlige mismatch begyndte de at spille sammen og faldt hurtigt i hak. Valerie kunne improvisere på stedet. Nattis barndomsven fra Cambridge nær Boston Ace Salisbury spillede tromme. Ace forstod bedre end nogen anden i New York den aspirerende sangstjernes komplekse musik.

De rejste på turné i en periode og optrådte i små klubber.

Karriere i Kina

Natti Vogel er ikke en berømt sanger og musiker i USA; dog er han godt kendt af en kreds af feinschmeckere – folk, der går op i en musik, som søger hinsides etablerede genrer og skaber nye lyde, kompositioner og rytmer samt tekster, der går i samspil med melodien.

I Kina er han langt mere berømt.

Da Natti var 15, finansierede hans bedstefar et studieophold på et år i Beijing, hvor den sprogligt begavede Natti lærte at tale og skrive flydende mandarin.

Inden sin afrejse til Kina var amerikaneren allerede godt etableret som skuespiller i Cambridge. Så i Beijing startede han et Shakespeare-teater med kinesiske skuespillere, der uden at vide det lærte at tale engelsk fra den elizabethanske renæssance.

»De troede, de skulle lære moderne engelsk,« fortæller Natti grinende.

Siden har han opretholdt forbindelsen til Kina, hvor en personlig manager ofte arrangerer udsolgte koncerter og han tit bliver interviewet på radio og tv.

»Kommercielt er det langt lettere at bryde igennem i Kina end i USA. Problemet er, at kunstnersamfundet i Kina er ret lille. At aspirere efter at blive en kunstner er ugleset i kinesiske familier. De vil have, at deres børn får en formel akademisk uddannelse. Så under mine ophold savner jeg kunstnermiljøet i New York,« fortæller Natti Vogel.

»I New York står jeg ikke stille i et øjeblik. Der er altid et eller andet at foretage sig og lære. Det er et utrolig dynamisk sted.«

Fransk kabaret

En dag inviterer sangeren til prøve med nogle af sine musikere. Det foregår i en lille etværelses lejlighed i Brooklyn, som han deler med en lektor i fransk.

Pladsen er så trang, at de ofte må skiftes til at bo der.

»Når vi begge overnatter her, er det i samme seng,« siger han.

Det er ikke let at beskrive Natti Vogels musik. Selv siger han, at andre har kaldt ham den franske udgave af Amanda Palmer, en anden singer songwriter fra Boston, der har gjort karriere nationalt med sit band Dresden Dolls.

»Amanda udviklede den brechtianske skole i moderne popmusik,« forklarer Vogel.

»Min stil er ikke så staccato, skarp og rytmisk kantet som tysk kabaret. Snarere er den hypermelismatisk (flere toner synges på en stavelse, red.), den er sensuel og harmonisk promiskuøs. Altså mere fransk.«

Hans sangtekster er rodfæstede i det græske pantheon og inspirerede af skikkelser i Shakespeares komedier.

»Der er noget fascinerende ved det antikke Grækenland, hvor menneskers følelser og erfaringer opleves som noget mere betydningsfuldt end umiddelbart begribeligt, og hvor selv små venskaber har en mening hinsides det begribelige,« siger Vogel.

Hos Shakespeare tiltrækkes han fremfor alt af de profane skikkelser, der dukker op midt i de noble omgivelser.

»Der er så meget frækhed og sex mellem linjerne,« finder Natti.

Konversation med krukke

Skør er han altså ikke. Men der er noget hyper-intenst ved Natti, som let smitter de tilstedeværende. Han snakker uafbrudt, er usædvanligt veltalende og synes at vide alt, der er værd at vide om et emne. Nattis jævnaldrende musikvenner er dybt imponerede over hans indsigt i musik. Når de taler om hans talent, sker det altid med en forventning om, at Natti en dag vil blive verdensberømt.

»Han er virkelig en ekstraordinær kunstner. Der er noget magisk ved ham. Han er så god til at underholde, at han i stedet for at synge og spille kan bjergtage tilhørerne med vitser og nedsættende beskrivelser af sig selv,« beretter cellisten Valerie Kuehne.

»Jeg husker en nat, vi sad med nogle venner og drak urtete med honning i, og Natti holdt denne her honningkrukke, formet som en bjørn, op foran sig og begyndte at konversere den. Vi sad bare og lyttede tryllebundet til monologen.«

For mange musikere er det lidt af et mysterium, hvordan Natti komponerer sine sange. Trommeslageren Ace Salisbury, der har kendt ham længst, mener at have gennemskuet kunsten.

»Det er virkelig mærkeligt. Han begynder med at synge toner, uden ord. Så bliver tonerne forvandlet til ord på grundlag af, hvor godt de lyder. Selve fortællingen kommer fra hans sjæl. Han digter med andre ord ikke en tekst og laver musik til,« forklarer Ace, mens Natti sidder og nipper til en cappuccino.

Perfektionisten

Hans producer, komponisten Rafaël Leloupe – der er uddannet på Conservatoire Royale i Bruxelles – siger:

»Natti er fuldstændig anderledes end andre sangskrivere, jeg arbejder med. Han går meget op i at få de instrumentelle motiver til at agere med sangen og teksten, så de tilsammen udfylder hele lydrummet. Han ved også præcis, hvilket resultat han sigter efter. Ofte gennemspiller vi et fragment tyve gange, indtil det er perfekt.«

Æblet falder normalt ikke langt fra stammen. Nattis far var en stor fan af pop og musicals, mens han mor spillede klaver og opdragede ham i klassisk musik. Han begyndte at spille violin, da han var fire. Klavertimer fik han ikke lov at tage, så han spillede i smug, når moren ikke var hjemme.

»Inden jeg forstod ordene, kunne jeg synge hele Mary Poppins udenad,« siger han.

I gymnasiet skrev han en rockopera om vandmænd, der blev opført og som fangede en ældre musikers interesse. Da Natti var 17, skrev han en nat i beruset tilstand sin første sang, hvis instrumentalisering ifølge vennen Ace var »utrolig kompleks«. Efter det er han aldrig hørt op.

Men hvor skal det ende? Sangskriverens drøm er at kreere et eller flere populære hits (uden at give køb på sin stil) inden for de næste fem år.

»Jeg ville have det fint med, at mine sange blev populære hos et massepublikum. For mig er det vigtige at revolutionere sang og musik. Jeg tror virkelig på, at den næste musikbølge vil bryde med de gamle genrer, ligesom jeg gør,« bedyrer Natti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu