Læsetid: 4 min.

Nazisternes feriested i forfald

Prora, et af nazitidens mest megalomane byggerier, ligger som ruin på øen Rügen lige syd for Bornholm. Hverken delstaten Mecklenburg-Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved, hvordan de skal håndtere det enorme historiske arvegods
60-80.000 betalende gæster besøger hvert år det enorme Prora-anlæg, som nazisterne byggede fra 1936-39. Det meste af byggeriet står øde hen og forfalder, men de besøgende kan få rundvisninger og lære om stedets historie på udstillinger.

60-80.000 betalende gæster besøger hvert år det enorme Prora-anlæg, som nazisterne byggede fra 1936-39. Det meste af byggeriet står øde hen og forfalder, men de besøgende kan få rundvisninger og lære om stedets historie på udstillinger.

Stefan Sauer

2. juli 2012

Investoren og borgmesteren er ankommet sammen. Investor Ulrich Buschs sorte jakkesæt skinner om kap med borgmesterens sorte Mercedes. Hans slips har lyserøde og marineblå striber, mens badebyen Binz’ partiløse borgmester, Karsten Schneider, er i mere afslappede chinos og en poloshirt. Vi står på Tysklands største ø, Rügen, foran byggeriet Prora eller Kolossen fra Prora, som det også bliver kaldt. Et spøgelsesagtigt seksetagers sindbillede på naziregimets storhedsvanvid – udført i cement og mørtel.

På nogle af blokkene hænger billeder af Obama og Jesus. Ruderne er smadrede, nogle er der hamret brædder for, og der er graffiti overalt. Udenfor går folk med tatoveringer og schæferhunde tur på en af Tysklands skønneste strande langs det 4,5 kilometer lange byggeri. Nazisterne opførte det og gjorde det delvis færdigt fra 1936 til 1939.

Så gik byggeriet i stå. Hitler skulle bruge mandskab og kræfter på Anden Verdenskrig, som han netop havde sat igang. Hvordan det færdige ferieboligbyggeri helt præcis skulle have set ud, ved man ikke. De oprindelige tegninger er forsvundet.

Prora er bygget i en monumental, moderne klassicistisk stil. Det er tegnet af Köln-arkitekten Clemens Klotz, der lod sig inspirere af datidens mest omtalte og moderne projekt overhovedet: Den franske arkitekt Le Corbusiers gigaprojekter Obus und Fort-l’Empereur ved Algiers kyst. De blev heller aldrig realiseret. Prora skulle have været feriested for 20.000 gæster ad gangen. I stedet blev det nødboliger for bombeflygtninge fra Hamborg og fra 1944 krigslazaret.

Fredet efter Murens fald

Indenfor hænger tapeter og maling i laser, og kældrene står fulde af grundvand. Karl-Heinz Olschewski har siddet med i borgmesterens Mercedes. Han var fra 1980 til 1990 udstationeret her som kommandør for en kampvognsdivision, som han underviste. I hans knaphul sidder i dag et lille mærke, der danner det upolitiske ord Binz. Han fortæller, at Prora så »tip-top« ud i DDR-tiden.

Hele stranden mellem Sassnitz og Binz var afspærret militært om-råde i det kommunistiske Østtyskland. Sabine Sakuth fra Dokumentationscentrum Prora, der ligger i den tredje af de i alt syv eksisterende blokke, siger sarkastisk: »DDR havde jo store sikkerhedsproblemer. Man måtte nøje overvåge kysten, så vi ikke blev oversvømmet af alle de danskere og svenskere, der ville bo i vores land«

Efter Murens fald blev Prora fredet. I 1993 kom det danske ingeniørfirma Carl Bro med et bud på en udvikling af Prora-anlægget. Firmaet sprang dog fra igen, muligvis på grund af de skrappe tyske fredningsbestemmelser. Nu har forskellige investorer opkøbt blokkene stykvis af ejeren, den tyske stat. De håber på at kunne tjene pengene hjem på ejerlejligheder, ældreboliger eller lignende. Busch siger, at han går i gang med at renovere sin blok 2 denne sommer.

Onde tunger siger, at det har han sagt siden 2007. Og er hans tegnebog overhovedet tyk nok? spørger man.

Et vandrehjem eller ’Tysklands længste ungdomsherberg’ åbnede i blok 5 sidste sommer. Det fylder 150 meter eller en tredjedel af blok 5. Det har plads til 400 gæster, ejes af landkredsen Vorpommern-Rügen og har kostet 16,8 millioner euro at istandsætte. Det er mange penge, hvis man skal igennem alle 4.500 meter. Og hvad med den historiske arv, som vejer tungt her?

Erindringsmaskinen

Men et sted i blok 5 forsøger man at komme ind under huden på den tunge historie. Her ligger Dokumentationscentrum Prora, der stort set klarer sig uden tilskud. Dets fremtid er dog usikker. Der kommer hvert år 60-80.000 betalende gæster, men siden 2008 har centret ikke haft nogen lejekontrakt, men blot brugsret til udstillingslokalerne.

I det informative dokumentationscentrum går det op for en, at Prora rent faktisk nåede at blive brugt under krigen. Politibataljon 105 fik sin uddannelse her. Mændene lærte at skyde med tunge og lette maskingeværer, og de fik også et kursus i ’verdensanskuelse’.

Begge færdigheder fik bataljonen god brug for, da der 15. juni 1942 afgik en transport med 34.313 hollandske jøder fra gennemgangsslejren Westerbork i Holland. Målet var tilintetgørelseslejren Sobibor i Polen. Politibataljonen eskorterede jøderne frem til endestationen. I alt overlevede kun 19 af de deporterede jøder.

Frem til 12. juli kan man se den lille anfægtende udstilling Af Sobibors aske, en af Dokumentationscentrum Proras skiftende udstillinger. Samme sted finder man også den faste udstilling Magtferie, der siden 2004 har udgjort dokumentationscentrets kerne.

De senere år har flere historikere udtrykt bekymring over omgangen med Prora. Således har historikeren Eckart Dietzfelbinger, der er medarbejder ved dokumentationscentret for det område i Nürnberg, hvor nazisterne holdt deres veliscenesatte masseoptrin, beklaget, at delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern mangler politisk vilje til at gøre noget ved ruinen.

Dietzfelbinger mener, at regeringen i Schwerin burde give den provisoriske, men anerkendte og velbesøgte udstilling ordentlige for-hold og sørge for, at den udvikler sig til en tidsvarende fremstilling af den nationalsocialistiske socialpolitik.

Bert von Meggelen fra S.T.E.R.N. (Selskabet for Omsorgsfuld Byfornyelse) sagde på en konference om Prora:

»Man må menneskeliggøre Prora gennem differentiering, ikke ved nedrivning. Prora burde på udvalgte steder bruges som mindesmærke og erindringsmaskine – historie som et monument for fremtiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Er det ikke meget passende at det ligner et bombet lokum, men med lidt tremmer for vinduerne, kan det vel bruges som et fængsel med flot udsigt til alle de nye nynazister I GBR

Vibeke Svenningsen

Tak for inspiration. Det anede jeg intet om, og da vi kører til Berlin senere i denne måned, kunne det da være interessant at køre op og se.

Maya Nielsen

Ja og både skræmmende og imponerende at se I virkeligheden ! Mærkeligt at bygge så stor og lang en bygning, der jo på sin måde viser Hitlers megalomania .

Grethe Preisler

Var der fornylig. Kraft durch Freude for fuld udblæsning. Når man står midt for bygningen, kan man ikke se, hvor den ender og hvor den begynder.

Fik at vide, at Den røde Hær forsøgte at bombe Prora i stumper og stykker efter Nazitysklands nederlag. Men opgav, da betonen var for stærk, og der stort set ikke skete anden skade på skrumlet, end at døre og vinduer blæste ud. Det er den samme betonblanding, som er anvendt i de bunkers, der stadig står tilbage på Vesterhavskysten og heller er ikke til at slippe af med igen. Hård som granit - og opskriften på blandingen er forsvundet sammen med nazikoryfæerne.

Nu står Prora så tilbage som et monument over den tyske arbejdsdisciplin og evne til at gennemføre, hvad man sætter sig for, når man løfter i flok. Og manglende evne til at stoppe op og tænke sig om i tide måske.

De er verdens rareste mennesker, og vi kan lære meget af dem på ondt så vel som godt.

Roald Andersen

Problemet med Prora er jo netop at det vil koste tusindvis af tons dynamit og milliarder af euro at fjerne og endnu flere milliarder euro at renovere bygningen.
Jeg er tilhænger at at bevare det som endnu et tysk »Mahnmal« til skræk og advarsel om storhedsvanvid og herrefolksmentalitet i nazitiden, men ingen har jo brug for et mindesmærke af de dimensioner, så store dele af bygningen bør nytolkes og anvendes til noget fornuftigt – arkitektonisk eksperimentarium, hoteller, ferieboliger, feriecenter mv.
Og på grund af størrelsen bør Tyskland nok lave en særlov med lempeligere regler med hensyn til bevaring af dette mindesmærke (Denkmalpflege) for ellers skræmmer man alle investorer og de fleste kreative kræfter væk.

"Hverken delstaten Mecklenburg-Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved, hvordan de skal håndtere det enorme historiske arvegods"

.. brug cemtex, det smager endda godt på cornflakes

Grethe Preisler

@)Søren Kristensen, "Riv lortet ned"

Med håndkraft? Ja, der har vi måske løsningen på Europas akutte økonomiske krise.

Det ville i det mindste skaffe "meningsfuld beskæftigelse" til en masse europæere i mange år og pynte svært på arbejdsløshedsstatistikken.

Og så længe "folket" har arbejde og brød i skabet, kan "eliten" regere videre i fred, uden at "folket" blander sig alt for meget i ting, som "folket" alligevel ikke har forstand på ;-)

Oh Mama luk dit vindu i for sultne rotters kroppe
nu presser de den sprække ind,
vi havde glemt at stoppe (Wolf Bierman)

Benny Larsen

Kan vi kke sende Kurt Thorsen derned, han kan sikkert fixe det op, få noigle få hundrede milliarder.
Ja euro selvfølgelig.

Per Torbensen

Man kunne også renovere komplekset i EU-regi med de 27 medlemslande som andelshavere.
Hvor bla.fattige,mindre bemidlede,syge og handikappede kunne få en betalt ferie i et par uger om året.
Der ville da være antiklimaksen på den nazistiske ide,som disse bygninger reelt var forbeholdt for eller
skulle repræsentere.

Maya Nielsen

Men måske er det temmeligt uegnet at bo I for mennesker, og med grundvand I kældrene, tror I ikke byggeriet efterhånden også er fyldt med skimmelsvamp ?

Grethe Preisler:

"Hård som granit - og opskriften på blandingen er forsvundet sammen med nazikoryfæerne."

Ah, mon ikke Aalborg Portland, som producerede en god del af den cement, har gemt opskriften?

Grethe Preisler

Sune,

Konspirationsteorier er underholdende, men beton er mange ting. Beton er et konglomerat af flere komponenter end cement.

Så mon ikke tyskerne vidste mere end ingeniørerne på Aalborg Portland om, hvad der skulle blandes i cementen, hvis deres beton skulle blive lige så holdbar som den, de romerske imperiebyggere anvendte?

odd bjertnes

Sikke en masse boliger - ja lad os sælge dem til nogen private nedrivere. De kan jo bombe boligpriserne hvis de bliver bragt i spil, og hvad skal der så blive af spekulanterne ?

Karsten Aaen

Der er masser af arbejdsløse bygnings-arbejdere i Danmark, i Tyskland, I Spanien mv. send dem til det sted artiklen nævner og renover det. Og så lad det dog genopstå som badehotel eller andet som det også nævnes i artiklen....

Og så undrer det mig at altså at de betonbygninger som blev lavet i Danmark i 1960erne og i 1970erne stort set falder fra hinanden i dag - og skal renoveres for mange millioner kr. - når det ser ud som Aalborg Portland - som vel også leverede cementen/betonen til de her bygninger ? - synes at have en opskrift på en beton som er u-opslidelig og som sørger for at bygninger står solidt plantet for tid og evighed....

Per Torbensen

Karsten Aaen

Bygningerne står fordi vægge og dæk er støbt sammen-det er ikke et elementbyggeri-samt at betonen er en speciel blanding med flere ingredienser iblandet-bla fibre og under damptryk-
tyskerne kan stadig deres kram idag.

Per Torbensen

Undrede mig lidt over overskriten i et historisk perspektiv.

"hverken delstaten Mecklenburg Vorpommern eller Forbundsrepublikken ved,hvordan de skal håndtere det enorme arvegods"

Her ca 22 år efter murens fald er der ingen reelle planer.

For nazisterne tog det ca 3år at opføre dette kompleks og de vidste nøjagtig ,hvad det sklulle bruges til.

Distancerer vi os lidt fra deres rædselsfulde ideologi,var der på en eller anden måde en enerti-energi,som vi idag mangler.

Planmæssigt-organisatorisk,logistisk,arbejdsmæssigt etc.

Sammenlignet med Danmark hvor vi stadigvæk ikke kan finde ud af at elektricificere jernbanen-indkøber de forkerte tog-invensterer mia a kroner i fejlagtige computersystemer-ingen nævnt ingen glemt.

De var enormt langt fremme i skoen,nogle eksempler.

Autobahn på begyndtes i 1925---USA først i 50erne.

De første med jetjagerne-Raketter-Missiler.

Selv det amerikanske stealton fly som er usynlig for radarsystemer,blev udviklet og sar i produktion i slutningen af krigen(delvist) -Kunne blive ved.

Det slår mig hver gang -denne enerti-energi,den mangler vi noget af idag-noget må være gået tabt i vores uddannelsessystem i bla.Danmark.

Per Torbensen

Pengene forklarer det ikke alene Lom.Danmark har også haft og brugt ustyrlige mange penge og det er gået grueligt galt.

Mecklenburg-Vorpommern har ganske enkelt ikke pengene til at gøre noget ved Prora. De har rigeligt at bruge indtægterne på.

Men ideen om feriecenter i EU-regi er fremragende. Socialt ansvar i stedet for svindlere/investorer.

Grethe Preisler

@) Per Torbensen:

"Distancerer vi os lidt fra deres (nazisternes) rædselsfulde ideologi, var der på en eller anden måde en inerti-energi, som vi i dag mangler. Planmæssigt, organisatorisk, logistisk, arbejdsmæssigt etc. De var enormt langt fremme i skoene."

Og hvad var så kernen i denne "rædselsfulde ideolgi", det er så svært for nogen at distancere sig fra? Det "lysende rationale" bag det nazistiske Wirtschaftswunder, der slog en måbende omverden med forbavselse og beundring?

Kogt ned til en bouillonterning:

"Lad os slippe for at høre mere på alt det vrøvl om demokratiske spilleregler og bla. bla. bla., som vores modstandere disker op med for at forføre flertallet til at stemme på sig.

Vi alene vide, hvad der tjener til folkets gavn. Og vil folket ikke lystre med det gode, må vi tage både pisk og gulerod i brug for at overbevise de uoplyste masser om, at det er os (den gamle og den nye økonomiske elite i skøn samdrægtighed), der ligger inde med opskriften på Tusindårsrigets realisering."

Lyder det bekendt, er det måske fordi, det er det.

Grethe Preisler:

Min kommentar var egentlig ikke beregnet på at blive taget seriøst, idet jeg lavede lidt grin, ligesom jeg troede at du gjorde da du fremsatte din påstand om at nazisterne havde en mystisk ultrahård beton, hvis opskrift forsvandt med det Tredje Riges fald.

Har du nogen kilder på det?

Per Torbensen

Grete Preisler
Hej Grete

Din nedkogte bouillonterning ,den kan jeg ikke være
uenig i,(Nazismen som ideologi).

Det er rent faktisk heller ikke det,indlægget handler om-lad mig få en kommentar til dette.

M.v.h. Per Torbensen.

Grethe Preisler

Sune Olsen,

Det ikke er ikke "min" påstand, at nazisterne genopfandt opskriften på romernes betonblanding. Det er en slutning, fagfolk inden for forskning i betonblandingers sammensætning og holdbarhed er kommet til efter utallige forgæves forsøg på at gøre Nazitysklands og Romerrigets bygmestre kunsten efter.

Grethe Preisler

Hen Per (Torbensen)

Hvad er det så rent faktisk dit indlæg handler om?

Altså hvis det ikke er bare er den gamle sang om, at der ikke var nogen logisk sammenhæng mellem det "Wirtchaftswunder", Tyskland præsterede i nazitiden, og de metoder, regimet tog i anvendelse for at sikre sig den menige befolknings "loyale medvirken" til gennemførelse af projektet.

Hanne Gregersen

Hatten af @Grete:
"Nu står Prora så tilbage som et monument over den tyske arbejdsdisciplin og evne til at gennemføre, hvad man sætter sig for, når man løfter i flok. Og manglende evne til at stoppe op og tænke sig om i tide måske" Den kommentar er tæt på Guddommelig begavet :o)

Grethe Preisler

Tak for de pæne ord, Thomas - jeg labber dem i mig ;o) Men ligefrem "tæt på Guddommelig begavet" er nok lige i overkanten.

I grunden er det jo ikke andet end en opfriskning af den ældgamle erkendelse, at alt kan overdrives, og enhver overdrivelse skader.

Filo Butcher

Ang. feriecenter i EU regi.

Men ja, hvis det er EU's og andre politiske topledere der skal holde ferie der, så har det min støtte.

Per Torbensen

Grete Preisler

Du forstår ikke mit indlæg-godt.

skåret ud i tysk beton og dansk slaphed.

Innovation-Planmæssighed-loggistik etc i 30ernes Tyskland.

Kontra Danmark i 00erne.

Tåbelige beslutninger taget af et inkompetent Danmark.

Ingen elektrificering af det danske jernbane net.
Indkøb af edb-systemer der ikke fungerer.
Et totalt sammenbrud af viden inden for uddannelsessystemet Danmark.

Det var koblingen til en debat-modsat dine ganske elimentære betragtninger som ingen forstandige mennesker kan være uenige i.

Du udtrykker et akademisk hovmod der ikke er dig værdigt.

Kan du se skoven bare træer.

Gab-gab-

Per Torbensen

Når vi nu er igang.

Formlen på den beton tyskerne brugte i 30erne samt 40erne er ikke forsvundet-betonen bruges faktisk idag og er af sammen kalibre.

Karsten Aaen

En lidt anden vinkel på dette her måske:

Dansk Byggeri vil gerne ind på det tyske marked med deres beton, men tyske myndigheder siger nej til det - eller i hvert fald besværliggør det - måske netop fordi de tyske myndigheder stiller krav om at betonen skal holde i mange, mange, mange år...

Nic Pedersen

Der er altså ikke noget mystisk ved hverken gammel eller ny tysk beton.

Opskriften er ligesom den hele tiden har været med forbehold for varians i lokale materialer, men arbejdet med støbning osv. kan meget vel være ringere udført idag.

Ihvertfald er "den hemmelige opskrift" heller ikke gammel-romersk, da deres var baseret på vulkansk aske, hvilket tyskerne aldrig rigtig har haft meget af.

@Per Torbensen

Du har helt sikkert fat i noget med din tanke om, at "vi" har mistet nogle evner siden projektet her blev lavet!

Men hvad er det lige, der er gået galt?

Det er jo ikke bare i forhold til Nazityskland. Man kunne også godt nævne andre lande i samme periode.
USA havde dengang f.eks bygningen af Hoover-dæmningen, Manhattan-projektet osv.
I USSR var der også imponerende eksempler; ikke mindst flytningen af praktisk talt hele industrien over bag Ural under krigsforhold. Metroen i Moskva er også fra den tid, hvilket kan få en til næsten at græde, når man kommer hjem til Arriva og DSB.

Så det kan vanskeligt være et rent spørgsmål om politisk system. Men hvad pokker er det så?

Per Torbensen

Nic

Tak du forstår problematikken,klart og lysende.

Et bud på hvorfor vi har mistet viden.

I min ungdom og før den,arbejdede folk sig op og dygtig gjorde sig -læste videre etc.men den stoflige erfaring med materialer etc kom med,det blev aflejret med ny teoretisk viden.

Idag virker alt som teori -folk får ikke den stoflige virkelighed for hvor skal de få den fra?

Der er et enormt akademisk snopperi i vores vestlige samfund-hvor håndensarbejde og erfaringer undervurderes.

Det er foreløbigt mit bud er åbent for andres.

Hoover dam et godt eksempel på entreprenør virke.

Michael Kongstad Nielsen

Helt ærligt ligner bebyggelsen på billedet noget man kan se magen til i en forstad til Oslo, Paris eller København. Der skal bare en kærlig hånd og en gang maling til, så et det fikset op.

Danmark lavede også beton i den periode, f. eks. Hørsholmmotorvejen. Og senere kender vi jo Bellahøj, Tingbjerg eller Brøndby Strand, som ikke er værst.

Grethe Preisler

Per Torbensen: "betonen bruges faktisk i dag og er af samme kalibre"

Nå men så må du jo vide ikke så lidt mere om betonblandingen i KdF-feriecenteret Prora og de nazistiske fæstningsanlæg på vestkysten. end min kilde og rundviser på stedet, som både har en magistergrad i historie, erfaring som feltgeolog og en bachelorgrad i geologi.

Det skal jeg sandelig huske huske at fortælle hende næste gang jeg løber på hende på Rügen.

Maya Nielsen

Ja det har nok også at gøre med at tidsfaktoren i dag står højere end kvalitet som jo tager tid og oveni den smukke æstetiske finish, som man også forlod samtidigt med den opskruede hastighed.

LØNNEN ER SÅ HØJ I NUTIDEN OG REGNES PR TIME OG IKKE PR AFLEVERET SUPERPRODUKT !

Nic Pedersen

Grethe,

det var godtnok nogle fine titler, som din rundviser har.

Har hun også prøvet at blande beton? ;-)

Du kunne næsten ikke give Per mere ret, om du så havde prøvet bevidst.

Grethe Preisler

Nic,

Nej, så vidt jeg ved er "damen med de fine titler" hverken bygningskonstruktør, kemiingeniør, laborant med speciale i betonblandinger eller udlært jord- og betonarbejder.

Selv er jeg heller ikke nogen af delene, men har da som de fleste her til lands prøvet at blande beton. Dog kun i beskedne mængder og som håndlanger og stik i rend-dreng for en ferm gør-det-selv mand.

Og da beton som bekendt er en blanding af grus og cement, og grus en naturskabt pærevælling af granulerede stenarter, går jeg ud fra, at damen med den fine titel geolog ved mere om grus end folk som flest. Så det!

I øvrigt kunne jeg ikke drømme om at lade andre end autoriserede fagfolk pille ved mine sanitære og elektriske installationer.Selvom det efterhånden koster en bondegård at tilkalde en faglært el-installatør eller gas- og vandmester.

Hvis du vil vide mere om mine holdninger til forholdet mellem håndens og åndens arbejdere, kan du læse dig til resten i H.C. Andersens lille novelle: "Noget".

Nic Pedersen

Grethe,

fair nok.

Men beton er nu lidt mere end bare en pærevælling...

F.eks kan du jo spørge damen om sådan noget som Pozzolana og pozzolan beton siger hende noget. Så behøver vi ikke at bevæge os over i eventyr, hvor smukke sådanne end kan være. ;-)

Det er nemlig med stor sandsynlighed den "hemmelige ingrediens", som der hentydes til.

Og den er altså hverken ukendt eller forsvundet. Man bruger såmænd bare f.eks flyveaske, knuste slagger og andre ting i stedet for vulkanaske, som romerne brugte, for at opnå samme virkning.Så det!

Om det har været brugt på Rügen ved jeg jo ikke, men muligheden foreligger.

Det kan iøvrigt stadig sagtens bortsprænges, hvis man vil det.

Sider