Røgbomber, luksusautomobiler og røde revolutionsdrømme

Den 14. februar 1919 skrev Sigurd Tage-Jensen, nystartet inspektør i Statspolitiet, en »strengt fortrolig« notits: »Om den af Syndikalisterne oprettede ’Røde Ordens-Garde’ er følgende paalidelige Meddelelse indgaaet: Ledere er Marius Thøgersen, Bertel Budtz Møller og fhv. Løjtnant i den amerikanske Marine Christian Ejlersen, der benævner sig ’Det røde Udvalg’. Den tæller i Øjeblikket ca. 30 medlemmer.«

Tage-Jensen fortsatte med at referere, at garden ved et »Agitationsmøde« havde opfordret »unge kraftige Folk, som havde Tid, og som ikke var bange for at kaste sig mod Politiet, til at blive Medlemmer.« Og ifølge politiinspektøren havde gardemedlemmet Christian Ejlersen foreslået, »at man skulle lære Jiu-Jitsu samt bevæbnes med Sandstokke«.

For Statspolitiet var det yderst interessante oplysninger. Efter Oktoberrevolutionen i Zarrusland i 1917 og oprøret i tyske byer i november 1918, hvor matroser og soldater oprettede rådsrepublik efter russisk mønster og væltede kejserdømmet, frygtede myndighederne et bolsjevikoprør på dansk grund.

Den Røde Garde var en af de grupper, der arbejdede for en sådan revolution, og Statspolitiet brugte store ressourcer på at overvåge, infiltrere og registrere alle aktiviteter og møder organiseret af garden og andre yderligtgående grupper.

Edderkoppen

Politiinspektør Sigurd Tage-Jensen var som en edderkop i midten af Statspolitiets vidt udstrakte net. Alle oplysninger fra meddelere gik gennem hans hænder.

Den nidkære inspektør med skarp midterskilning og veg hage modtog dag efter dag indberetninger, rygter og meddelelser, som omhyggeligt blev renskrevet, nummereret og sat i mappe. Nederst underskrev han dokumenterne med initialerne T-J.

I 1909 var Tage-Jensen blevet betjent i Københavns Politi. Et årti senere avancerede han efter fem år som politiassistent i opdagelsespolitiet til den fremtrædende post som inspektør i Statspolitiet.

Ifølge en håndskreven instruks dateret den 13. oktober 1919 fra Statspolitiets øverste chef, Valdemar Mensen, hvis signatur blot var et M, skulle Tage-Jensens fortrolige meddelser renskrives »i et Eksemplar, der opbevares hos T-J, der afgiver Afskrift til mig.«

I dokumenterne satte enten Tage-Jensen eller Mensen af og til tykke røde streger under særlig vigtige oplysninger, oftest under navne og rygter om skydevåben. Et af de dokumenter, som blev kraftigt indstreget, er et udførligt referat fra en Generalforsamling, som Den Røde Garde afholdt den 11. oktober 1919 i beværtningen Baggesensgade 2. Her havde gardemedlemmet Axel Christensen anbefalet, at garden ikke blot skulle være et ordensværn ved demonstrationer og møder, sådan som det oprindelig var tanken, men også »en An-grebsgarde«, hvis »man kunde skaffe 200 Mand og Vaaben til disse«, fordi en sådan angrebsgarde »ved en Revoltes Udbrud« ville være »formålstjenligt at have«.

Måneden efter modtog Tage-Jensen den 27. november en »hertil underhaanden meddelt« indberetning, hvor en jernbaneassistent Strandgaard, der også var medlem af Den Røde Garde, erkendte at være forfatter til et brev »omhandlende Vaabenlageret i Rosenborggade«. Brevet var siden blevet fundet i den fængslede Thøger Thøgersens besiddelse, storebroren til stifteren af Den Røde Garde, Marius Thøgersen.

Også om andre grupper end Den Røde Garde løb der rygter om våbenlagre:

»I Anledning af verserende Rygter om, at der i Kældrene til de af ’Danmarks venstresocialistiske Parti’ benyttede Lokaler i Gartnergade 2 skulde være Vaabenlager, har en paalidelig Meddeler undersøgt forholdet,« skrev Tage-Jensen i en notits den 28. januar 1920.

Men trods mange anstrengelser lykkedes det aldrig Statspolitiet at finde og beslaglægge våben – heller ikke denne gang: »Det har vist sig, at i den paagældende Kælder, som er uaflaast, kun opbevares inventar, Talerstole, Standere og lignende.«

I fly over havnen

Den Røde Garde holdt adskillige offentlige møder, blandet andet en fast »Ugerevue« hver søndag i Fælledparken, hvor gardens agitatorer redegjorde for aktuelle problemer. Tilstrømningen kunne være fra nogle hundrede op til flere tusinde tilhørere. Til alle møder havde Tage-Jensen udsendte meddelere, og de ofte mange sider lange, ordrette gengivelser af de afholdte taler tyder på, at meddelerne har været i stand til at stenografere.

I de mange indberetninger, som Tage-Jensen modtog om erhvervelse og opbevaring af våben, springer især én person i øjnene, nemlig den tidligere løjtnant i den amerikanske marine, Christian Ejlersen, der i lange perioder var gardens formand.

Ingen andre af gardens øvrige medlemmer kom op på siden af Ejlersen, når det drejede sig om at udtrykke vilje til at skaffe våben eller opfordre til fantasifulde, men klart ulovlige aktioner.

I modsætning til de øvrige gardister, der typisk var typografer, skræddersvende, søfyrbødere, smede eller måske til nød kommunelærere, så var Ejlersen noget så eksotisk som »aviatiker«, dvs. pilot som det hedder i dag.

Ifølge Tage-Jensens referat fra et medlemsmøde den 12. november 1919 diskuterede garden planer om at affatte et opråb på engelsk til uddeling blandt de mange britiske marinesoldater, hvis skibe efter verdenskrigen lå i dansk havn. Opråbet skulle opfordre de engelske soldater til mytteri, og Ejlersen tilbød sin bistand: »Han, der er Aviatiker, og som fra sit Hverv som Formand for Aviatikernes Forening, havde gode Forbindelser blandt Aviatikerne, vilde søge at faa overladt en Flyvemaskine, for fra denne at nedkaste Opraabene over de engelske Skibe.«

På mødet deltog kun fem medlemmer af Den Røde Garde. Én – eller måske endda flere – af de fem må altså have været meddeler for Tage-Jensen.

100 Browning revolvere

Kort efter syntes Ejlersen at have opgivet planen om at skaffe en flyvemaskine. I stedet ville han ifølge en indberetning dateret 27. november 1919 »lyssignalere med Mandskabet på de herværende engelske Krigsskige«. I den forbindelse skulle den idérige Ejlersen have udtalt, at »han kunde forskaffe sig en projektør ved at stjæle den fra et eller andet Luxusautomobil«, for som han sagde: »naar det gælder revolutionære Hensyn, maa man ikke sky noget Middel«.

I slutningen af januar 1920 modtog politiinspektør Tage-Jensen »underhaanden« endnu en besked om Ejlersen. Denne gang havde han bekendtgjort, at han »ihvertfald var Mand for at skaffe de første 100 Browning Revolvere, saaledes at ihvertfald Gardens Medlemmer ikke kom til at mangle Vaaben.«

Ejlersen blev også refereret for »under en privat Samtale« at have foreslået »at forfølge Justitsminister Zahle, pr. Automobil bortføre og holde ham skjult« som et middel til at få frigivet de mange ledere fra de syndikalistiske og kommunististiske grupper, som var idømt lange fængselsstraffe for at opvigle til oprør. »Forslaget blev ikke udtalt i Kaadhed, men var en Plan, som det var hans Mening kunne realiseres,« tilføjede Tage-Jensen.

På et medlemsmøde for garden i café Carlsberghus den 12. februar 1920 omtalte Ejlersen desuden »en farlig Ting«, som en udvist revolutionær fra det tyskbesatte Sønderjylland ved navn Harzen eller Harrsen havde »medbragt fra Amerika« og nu efterladt i hans besiddelse, »men hvis Beskaffenheden han (Ejlersen) havde lovet ikke at omtale for nogen«. Alligevel ønskede Ejlersen dog, at tingen blev flyttet til et andet gardemedlem.

Det kom snart for dagen, hvad der var tale om. Den 25. marts kunne Tage-Jensen notere, at politiet havde anholdt det gardemedlem, der havde overtaget den mystiske ting fra Ejlersen: »’Tingen’ er en amerikansk Opfindelse, som kan paasættes ethvert Skydevaaben, og som gør Skydningen røgfri og lydløs, saaledes at man ubemærket kan affyre Vaabnet,« skrev Tage-Jensen og tilføjede, at Harrsen inden sin udvisning havde foreslået Ejlersen at »fabrikere en Mængde af disse Apparater, som han mente kunde blive af stor Betydning i en eventuel Revolte.«

Ordrer fra Rusland

Igen i juni 1920 kunne Tage-Jensen renskrive en »underhaanden meddelt« oplysning om »en Kasse Patroner til Browningrevolvere«. En svensk revolutionær John Rosenberg fra Helsingborg havde været så uforsigtig at fortælle »til uvedkommende«, at han var i besiddelse af patronerne, hvorfor Den Røde Garde blev opfordret til at bryde med ham.

Svenskeren var ikke hvem som helst, for opfordringen kom fra den såkaldte Finlandskomite, der fra Stockholm i al hemmelighed kanaliserede store summer fra Rusland til de skandinaviske venstrepartier.

»Meddeleren sluttede deraf, at ’Finlandskomiteen’ maatte være i Besiddelse af et større Vaabenlager,« konkluderede Tage-Jensen.

De tætte relationer mellem Den Røde Garde og bolsjevikkerne i Rusland var Statspolitiet konstant optaget af. Ikke mindst, da Tage-Jensen fra en af sine meddelere fik oplysning om, hvad den nyvalgte formand Isidor Christiansen, der havde afløst Ejlersen, havde sagt på et medlemsmøde den 4. december 1920: Fra »en Person, der lige var ankommet fra Moskva«, havde garden modtaget »en særlig Opfordring til Afholdelse af dette Møde, der skulde sigte på Gardens fremtidige Virksomhed. Ledelsen i Moskva havde fundet det rigtigst, at Garden i Fremtiden udelukkende skulde beskæftige sig med illegale Forhold.«

Selv om garden selv måtte fastlægge sine opgaver, havde »Ledelsen i Moskva« ifølge formanden »dog i første Række peget paa, at en Klub som Garden burde være forsynet med Vaaben, saa den i et givet Tilfælde kunde gribe ind, naar der skulle foretages en Aktion. I anden Række havde Ledelsen peget paa, at Garden burde beskæftige sig med militær Propaganda og Spionage.«

Navnet på den »fra Moskva ankomne Person« kendte Tage-Jensen endnu ikke, men det »skal være en Tysker og tilhøre de revolutionære Partier i Tyskland. Han er indkommet hertil Landet over Helsingborg, hvorfra han er transporteret over Sundet til Helsingør i den Finlandskomiteen tilhørende Baad.«

Ejlersens røgbomber

Igen i november 1920 var Ejlersen fremme med vidtløftige planer om ulovligheder: »Ejlersen foreslog, at der inden for Garden dannedes et Spionagekorps, der skulde beskæftige sig med følgende Ting: At skaffe oplyst, hvor der fandtes større Lagre af Vaaben og Ammunition, Oplysninger om militære Vaabendepoter« samt lagre af fødevarer.

Planen var så »at postere nogle Mænd et Stykke fra Gerningsstedet, og naar Politiautomobilet rykkede ud, med et Apparat at uskadeliggøre det.« Ifølge Ejlersen skulle de posterede mænd desuden være udstyret med røgbomber, som, »naar de blev udkastet, kunde indhylle det hele i Røg.«

Sidste spor af Den Røde Garde i Tage-Jensens bevarede dokumenter er en medlemsfortegnelse dateret den 2. februar 1921: 28 mænd og fire kvinder. Om garden derefter gik i opløsning, indeholder dokumenterne ingen oplysninger om.

Nogle år senere skulle Tage-Jensens karriere inden for politiet få en brat afslutning, da han i 1926 blev afskediget i unåde. Efter at være avanceret til chef for opdagelsespolitiet havde han ladet kendte personers og navnlig deres børns udeståender med loven – blandt andet uterlighed, bedragerier og tyverier – blive afgjort uden rettergang. I stedet havde han gemt sagerne af vejen i en hemmelig protokol.