Læsetid: 8 min.

Røgbomber, luksusautomobiler og røde revolutionsdrømme

I årene lige efter Første Verdenskrig sydede og boblede de revolutionære ideer blandt danske arbejdere. Men Statspolitiet holdt nøje øje med ballademagerne, især når der ifølge politiets meddelere var planer om anskaffe skydevåben
I kølvandet på Første Verdenskrig stod den yderste venstrefløj stærkt. Syndikalister og socialister kappedes om at gennemføre møder og demonstrationer, som Statspolitiet nøje overvågede. Her en arbejdsløshedsdemonstration i 1918 på vej til Holmens Kanal.

I kølvandet på Første Verdenskrig stod den yderste venstrefløj stærkt. Syndikalister og socialister kappedes om at gennemføre møder og demonstrationer, som Statspolitiet nøje overvågede. Her en arbejdsløshedsdemonstration i 1918 på vej til Holmens Kanal.

3. juli 2012

Den 14. februar 1919 skrev Sigurd Tage-Jensen, nystartet inspektør i Statspolitiet, en »strengt fortrolig« notits: »Om den af Syndikalisterne oprettede ’Røde Ordens-Garde’ er følgende paalidelige Meddelelse indgaaet: Ledere er Marius Thøgersen, Bertel Budtz Møller og fhv. Løjtnant i den amerikanske Marine Christian Ejlersen, der benævner sig ’Det røde Udvalg’. Den tæller i Øjeblikket ca. 30 medlemmer.«

Tage-Jensen fortsatte med at referere, at garden ved et »Agitationsmøde« havde opfordret »unge kraftige Folk, som havde Tid, og som ikke var bange for at kaste sig mod Politiet, til at blive Medlemmer.« Og ifølge politiinspektøren havde gardemedlemmet Christian Ejlersen foreslået, »at man skulle lære Jiu-Jitsu samt bevæbnes med Sandstokke«.

For Statspolitiet var det yderst interessante oplysninger. Efter Oktoberrevolutionen i Zarrusland i 1917 og oprøret i tyske byer i november 1918, hvor matroser og soldater oprettede rådsrepublik efter russisk mønster og væltede kejserdømmet, frygtede myndighederne et bolsjevikoprør på dansk grund.

Den Røde Garde var en af de grupper, der arbejdede for en sådan revolution, og Statspolitiet brugte store ressourcer på at overvåge, infiltrere og registrere alle aktiviteter og møder organiseret af garden og andre yderligtgående grupper.

Edderkoppen

Politiinspektør Sigurd Tage-Jensen var som en edderkop i midten af Statspolitiets vidt udstrakte net. Alle oplysninger fra meddelere gik gennem hans hænder.

Den nidkære inspektør med skarp midterskilning og veg hage modtog dag efter dag indberetninger, rygter og meddelelser, som omhyggeligt blev renskrevet, nummereret og sat i mappe. Nederst underskrev han dokumenterne med initialerne T-J.

I 1909 var Tage-Jensen blevet betjent i Københavns Politi. Et årti senere avancerede han efter fem år som politiassistent i opdagelsespolitiet til den fremtrædende post som inspektør i Statspolitiet.

Ifølge en håndskreven instruks dateret den 13. oktober 1919 fra Statspolitiets øverste chef, Valdemar Mensen, hvis signatur blot var et M, skulle Tage-Jensens fortrolige meddelser renskrives »i et Eksemplar, der opbevares hos T-J, der afgiver Afskrift til mig.«

I dokumenterne satte enten Tage-Jensen eller Mensen af og til tykke røde streger under særlig vigtige oplysninger, oftest under navne og rygter om skydevåben. Et af de dokumenter, som blev kraftigt indstreget, er et udførligt referat fra en Generalforsamling, som Den Røde Garde afholdt den 11. oktober 1919 i beværtningen Baggesensgade 2. Her havde gardemedlemmet Axel Christensen anbefalet, at garden ikke blot skulle være et ordensværn ved demonstrationer og møder, sådan som det oprindelig var tanken, men også »en An-grebsgarde«, hvis »man kunde skaffe 200 Mand og Vaaben til disse«, fordi en sådan angrebsgarde »ved en Revoltes Udbrud« ville være »formålstjenligt at have«.

Måneden efter modtog Tage-Jensen den 27. november en »hertil underhaanden meddelt« indberetning, hvor en jernbaneassistent Strandgaard, der også var medlem af Den Røde Garde, erkendte at være forfatter til et brev »omhandlende Vaabenlageret i Rosenborggade«. Brevet var siden blevet fundet i den fængslede Thøger Thøgersens besiddelse, storebroren til stifteren af Den Røde Garde, Marius Thøgersen.

Også om andre grupper end Den Røde Garde løb der rygter om våbenlagre:

»I Anledning af verserende Rygter om, at der i Kældrene til de af ’Danmarks venstresocialistiske Parti’ benyttede Lokaler i Gartnergade 2 skulde være Vaabenlager, har en paalidelig Meddeler undersøgt forholdet,« skrev Tage-Jensen i en notits den 28. januar 1920.

Men trods mange anstrengelser lykkedes det aldrig Statspolitiet at finde og beslaglægge våben – heller ikke denne gang: »Det har vist sig, at i den paagældende Kælder, som er uaflaast, kun opbevares inventar, Talerstole, Standere og lignende.«

I fly over havnen

Den Røde Garde holdt adskillige offentlige møder, blandet andet en fast »Ugerevue« hver søndag i Fælledparken, hvor gardens agitatorer redegjorde for aktuelle problemer. Tilstrømningen kunne være fra nogle hundrede op til flere tusinde tilhørere. Til alle møder havde Tage-Jensen udsendte meddelere, og de ofte mange sider lange, ordrette gengivelser af de afholdte taler tyder på, at meddelerne har været i stand til at stenografere.

I de mange indberetninger, som Tage-Jensen modtog om erhvervelse og opbevaring af våben, springer især én person i øjnene, nemlig den tidligere løjtnant i den amerikanske marine, Christian Ejlersen, der i lange perioder var gardens formand.

Ingen andre af gardens øvrige medlemmer kom op på siden af Ejlersen, når det drejede sig om at udtrykke vilje til at skaffe våben eller opfordre til fantasifulde, men klart ulovlige aktioner.

I modsætning til de øvrige gardister, der typisk var typografer, skræddersvende, søfyrbødere, smede eller måske til nød kommunelærere, så var Ejlersen noget så eksotisk som »aviatiker«, dvs. pilot som det hedder i dag.

Ifølge Tage-Jensens referat fra et medlemsmøde den 12. november 1919 diskuterede garden planer om at affatte et opråb på engelsk til uddeling blandt de mange britiske marinesoldater, hvis skibe efter verdenskrigen lå i dansk havn. Opråbet skulle opfordre de engelske soldater til mytteri, og Ejlersen tilbød sin bistand: »Han, der er Aviatiker, og som fra sit Hverv som Formand for Aviatikernes Forening, havde gode Forbindelser blandt Aviatikerne, vilde søge at faa overladt en Flyvemaskine, for fra denne at nedkaste Opraabene over de engelske Skibe.«

På mødet deltog kun fem medlemmer af Den Røde Garde. Én – eller måske endda flere – af de fem må altså have været meddeler for Tage-Jensen.

100 Browning revolvere

Kort efter syntes Ejlersen at have opgivet planen om at skaffe en flyvemaskine. I stedet ville han ifølge en indberetning dateret 27. november 1919 »lyssignalere med Mandskabet på de herværende engelske Krigsskige«. I den forbindelse skulle den idérige Ejlersen have udtalt, at »han kunde forskaffe sig en projektør ved at stjæle den fra et eller andet Luxusautomobil«, for som han sagde: »naar det gælder revolutionære Hensyn, maa man ikke sky noget Middel«.

I slutningen af januar 1920 modtog politiinspektør Tage-Jensen »underhaanden« endnu en besked om Ejlersen. Denne gang havde han bekendtgjort, at han »ihvertfald var Mand for at skaffe de første 100 Browning Revolvere, saaledes at ihvertfald Gardens Medlemmer ikke kom til at mangle Vaaben.«

Ejlersen blev også refereret for »under en privat Samtale« at have foreslået »at forfølge Justitsminister Zahle, pr. Automobil bortføre og holde ham skjult« som et middel til at få frigivet de mange ledere fra de syndikalistiske og kommunististiske grupper, som var idømt lange fængselsstraffe for at opvigle til oprør. »Forslaget blev ikke udtalt i Kaadhed, men var en Plan, som det var hans Mening kunne realiseres,« tilføjede Tage-Jensen.

På et medlemsmøde for garden i café Carlsberghus den 12. februar 1920 omtalte Ejlersen desuden »en farlig Ting«, som en udvist revolutionær fra det tyskbesatte Sønderjylland ved navn Harzen eller Harrsen havde »medbragt fra Amerika« og nu efterladt i hans besiddelse, »men hvis Beskaffenheden han (Ejlersen) havde lovet ikke at omtale for nogen«. Alligevel ønskede Ejlersen dog, at tingen blev flyttet til et andet gardemedlem.

Det kom snart for dagen, hvad der var tale om. Den 25. marts kunne Tage-Jensen notere, at politiet havde anholdt det gardemedlem, der havde overtaget den mystiske ting fra Ejlersen: »’Tingen’ er en amerikansk Opfindelse, som kan paasættes ethvert Skydevaaben, og som gør Skydningen røgfri og lydløs, saaledes at man ubemærket kan affyre Vaabnet,« skrev Tage-Jensen og tilføjede, at Harrsen inden sin udvisning havde foreslået Ejlersen at »fabrikere en Mængde af disse Apparater, som han mente kunde blive af stor Betydning i en eventuel Revolte.«

Ordrer fra Rusland

Igen i juni 1920 kunne Tage-Jensen renskrive en »underhaanden meddelt« oplysning om »en Kasse Patroner til Browningrevolvere«. En svensk revolutionær John Rosenberg fra Helsingborg havde været så uforsigtig at fortælle »til uvedkommende«, at han var i besiddelse af patronerne, hvorfor Den Røde Garde blev opfordret til at bryde med ham.

Svenskeren var ikke hvem som helst, for opfordringen kom fra den såkaldte Finlandskomite, der fra Stockholm i al hemmelighed kanaliserede store summer fra Rusland til de skandinaviske venstrepartier.

»Meddeleren sluttede deraf, at ’Finlandskomiteen’ maatte være i Besiddelse af et større Vaabenlager,« konkluderede Tage-Jensen.

De tætte relationer mellem Den Røde Garde og bolsjevikkerne i Rusland var Statspolitiet konstant optaget af. Ikke mindst, da Tage-Jensen fra en af sine meddelere fik oplysning om, hvad den nyvalgte formand Isidor Christiansen, der havde afløst Ejlersen, havde sagt på et medlemsmøde den 4. december 1920: Fra »en Person, der lige var ankommet fra Moskva«, havde garden modtaget »en særlig Opfordring til Afholdelse af dette Møde, der skulde sigte på Gardens fremtidige Virksomhed. Ledelsen i Moskva havde fundet det rigtigst, at Garden i Fremtiden udelukkende skulde beskæftige sig med illegale Forhold.«

Selv om garden selv måtte fastlægge sine opgaver, havde »Ledelsen i Moskva« ifølge formanden »dog i første Række peget paa, at en Klub som Garden burde være forsynet med Vaaben, saa den i et givet Tilfælde kunde gribe ind, naar der skulle foretages en Aktion. I anden Række havde Ledelsen peget paa, at Garden burde beskæftige sig med militær Propaganda og Spionage.«

Navnet på den »fra Moskva ankomne Person« kendte Tage-Jensen endnu ikke, men det »skal være en Tysker og tilhøre de revolutionære Partier i Tyskland. Han er indkommet hertil Landet over Helsingborg, hvorfra han er transporteret over Sundet til Helsingør i den Finlandskomiteen tilhørende Baad.«

Ejlersens røgbomber

Igen i november 1920 var Ejlersen fremme med vidtløftige planer om ulovligheder: »Ejlersen foreslog, at der inden for Garden dannedes et Spionagekorps, der skulde beskæftige sig med følgende Ting: At skaffe oplyst, hvor der fandtes større Lagre af Vaaben og Ammunition, Oplysninger om militære Vaabendepoter« samt lagre af fødevarer.

Planen var så »at postere nogle Mænd et Stykke fra Gerningsstedet, og naar Politiautomobilet rykkede ud, med et Apparat at uskadeliggøre det.« Ifølge Ejlersen skulle de posterede mænd desuden være udstyret med røgbomber, som, »naar de blev udkastet, kunde indhylle det hele i Røg.«

Sidste spor af Den Røde Garde i Tage-Jensens bevarede dokumenter er en medlemsfortegnelse dateret den 2. februar 1921: 28 mænd og fire kvinder. Om garden derefter gik i opløsning, indeholder dokumenterne ingen oplysninger om.

Nogle år senere skulle Tage-Jensens karriere inden for politiet få en brat afslutning, da han i 1926 blev afskediget i unåde. Efter at være avanceret til chef for opdagelsespolitiet havde han ladet kendte personers og navnlig deres børns udeståender med loven – blandt andet uterlighed, bedragerier og tyverier – blive afgjort uden rettergang. I stedet havde han gemt sagerne af vejen i en hemmelig protokol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der ellers er nogen virkelighed i referaterne, den gode Tage-jensen havde åbenlyst en differentieret syn på sandheden, så har syndikalisterne godt nok været naive. På den anden side så adskiller det sig nok ikke så meget på hvordan PET arbejder i dag.

Miguel Tuells

Modsat andre kommentarer synes jeg at artiklen er interessant og at det er fint at Information nu og da beskaeftiger sig med historien.

Selve artiklen drejer sig om en mand der gjorde sit arbejde, mere grundigt end man hidtil troede, og det synes jeg at danskerne skal vaere taknemmelige for.

Når man læser kommentarer som Torben Jensens og @Mikkel Hansens må man tage sig til hovedet.

Er I trolls eller hvad har I gang i?

Mon der var nogle der dengang kiggede lige så meget til højre som de her beskreven kiggede til venstre? Eller var det dengang ligesom i dag? Se Tyskland og NSU-affæren.

, Torben og Mikkel

Der findes anden journalistik end breaking news, selvom det nogen gange drukner i mængden af ritzautelegrammer.

Poul Simonsen

»I Anledning af verserende Rygter om, at der i Kældrene til de af ’Danmarks venstresocialistiske Parti’ benyttede Lokaler i Gartnergade 2 skulde være Vaabenlager, har en paalidelig Meddeler undersøgt forholdet,« skrev Tage-Jensen i en notits den 28. januar 1920.

Der har altid været meget fantasifulde folk i den branche jfr. :
http://www.information.dk/235522

Mistanken om at omtalte militante
Christian Ejlersen var politiprovokatør/agent, opstod meget hurtigt.

Kommer der en opfølger på dette?

Maya Nielsen

Ja og ak ja, der begås fejl på alle fronter, og nogle gange er der et utal af fronter samtidigt med fraktioner af fraktioner... Og pligthad...
Nogle gange er revolutioner virkeligt på deres plads , de livegne I Rusland fortjente at de der sugede al livskraft og arbejdskraft ud af dem forsvandt, også selv om drap var nødvendige... Man kan nærmest sige det samme om de mænd, der handler unge kvinder, som ikke har haft et liv endnu, til en skæbne sovset ind I frastødende mænds sperm...de mænd fortjener faktisk en kugle for panden også.
Men med revolutioner som med russisk roulette at man ikke altid opnår noget bedre bagefter... Og derfor skal det dælme være slemt før man vælter et helt samfund omkuld og kaster sig selv men især alle sine medmennesker ind I ragnarok... F.eks. SYRIEN nu....
Derfor kan jeg godt forstå at man holdt øje med de der påtænkte revolution, for det var jo hverken ammestuesnak eller vidtløftighed, mange tænkte specifik på at myrde enhver embedsmand,politibetjent osv. Alle der ikke straks valgt den rifrtige side, som naturligtvis var den selvretfærdige revolutions romantikkers side.
Så heller ikke I dag, ville mennesker man kan formode at ville reelt iværksætte en revolution, heller ikke I dag ville de få frie hænder uden noter og overvågning, det er jeg ret overbevist om....hvem vil da give carte blanche til mennesker der vil slå ihjel uanset målet. DER SKAL SÆRLIGT GRUSOMME OMSTÆNDIGHEDER TIL FØR et flertal af en befolkning ville bakke spontant op om den slags frikort...!

Brian Larsen

Uanset målet? Hvad mener du? Målet var vel ret klart.

Selv skriver du om at dræbe andre mennesker. Dette er dog helt uden mål, og omhandler kun en form for hævn (din).

Maya Nielsen

Næh kun hvis der ikke er andre måder at stoppe grusomhederne på , så mener jeg at revolution er okay, revolution har før i tiden altid medført død og draP og ofte også hungersnød og drap på en masse uskyldige...

selvfølgeligt skal man da ikke bare rende rundt og skyde alle dem man ikke kan lide, min essens er at revolution også kan være malplaceret og den dårligste måde at grive forandringsiver og idealisme an på

.

Peter Poulsen

"Efter at være avanceret til chef for opdagelsespolitiet havde han ladet kendte personers og navnlig deres børns udeståender med loven – blandt andet uterlighed, bedragerier og tyverier – blive afgjort uden rettergang. I stedet havde han gemt sagerne af vejen i en hemmelig protokol."

Ganske underholdende - Sigurd Tage-Jensen var altså selv lidt af en statsfjende!
Den tidligere løjtnant i den amerikanske marine, Christian Ejlersen synes også at have været en vigtig person der skulle skærmes mod retsvæsenet.

Henrik L Nielsen

Poul Simonsen

Har du noget materiale om at der var en mistanke mod Ejlersen? Det ville være interessant læsning. Prøvede at Google det, men desværre fandt kun dit indlæg.

Poul Simonsen

Henrik Nielsen.

Nej, havde aldrig hørt om Ejlersen før denne artikel.
Men helt fra begyndelsen af artiklen sagde min intuition, at han måtte være agent. Og intuition beviser selvklart intet.

Måske kan du finde noget hos Carl Heinrich Petersen, som nok er den der har skrevet mest om dansk syndikalisme.

Henrik L Nielsen

Ok, jeg misforstod din konmmentar, således at det var i miljøet der tidligt var en mistanke. Tak for henvisningen til CH Petersen.

Robert Ørsted-Jensen

Tja sådan set i bakspejlet kan man vel vanskeligt andet end glæde sig over at de var så dårlige og at de ikke fik deres revolution men at det var Socialdemokratiet og den gængse reformistiske fornuft der holdt fast i overtaget.

Robert Ørsted-Jensen

Det var den gang at at socialister og kvindesagsforkæmpere mente at politi og straffelov var klassefjendens repræsentant.

Nu om dage er politiet og straffeloven fremskridtets og lighedens bedste venner - mener nogen der kalder sig socialister og kvindesagsforkæmpere.

Det yderste venstre omklamrer nu keynsianismens og den socialdemokratiske velfædsstat.

Sådan møver fremskridtet og de gyldne tider sig ind på os alle - overalt hvor vi ser os omkring.

Og atter ser men hvordan virkelighedsfjerne fantasier fra hhv revolutionære og statens sikkerhedstjenester kan mødes i gensidig uforståen - i et samfund, der i den grad trængte til revolution.

Tak til Information for at kaste sig ud i denne historiefortælling fra den nære fortid. Jeg var lige i mine bogkasser for at se hvor Carl Heinrich Petersen gemte sig. Han stak ikke hovedet frem, men jeg skal nok finde hans historiske bøger om tiden frem. Se en bogliste - desværre er der ikke så meget at hente på biblioteket.