Læsetid: 8 min.

Røgbomber, luksusautomobiler og røde revolutionsdrømme

I årene lige efter Første Verdenskrig sydede og boblede de revolutionære ideer blandt danske arbejdere. Men Statspolitiet holdt nøje øje med ballademagerne, især når der ifølge politiets meddelere var planer om anskaffe skydevåben
I kølvandet på Første Verdenskrig stod den yderste venstrefløj stærkt. Syndikalister og socialister kappedes om at gennemføre møder og demonstrationer, som Statspolitiet nøje overvågede. Her en arbejdsløshedsdemonstration i 1918 på vej til Holmens Kanal.

I kølvandet på Første Verdenskrig stod den yderste venstrefløj stærkt. Syndikalister og socialister kappedes om at gennemføre møder og demonstrationer, som Statspolitiet nøje overvågede. Her en arbejdsløshedsdemonstration i 1918 på vej til Holmens Kanal.

3. juli 2012

Den 14. februar 1919 skrev Sigurd Tage-Jensen, nystartet inspektør i Statspolitiet, en »strengt fortrolig« notits: »Om den af Syndikalisterne oprettede ’Røde Ordens-Garde’ er følgende paalidelige Meddelelse indgaaet: Ledere er Marius Thøgersen, Bertel Budtz Møller og fhv. Løjtnant i den amerikanske Marine Christian Ejlersen, der benævner sig ’Det røde Udvalg’. Den tæller i Øjeblikket ca. 30 medlemmer.«

Tage-Jensen fortsatte med at referere, at garden ved et »Agitationsmøde« havde opfordret »unge kraftige Folk, som havde Tid, og som ikke var bange for at kaste sig mod Politiet, til at blive Medlemmer.« Og ifølge politiinspektøren havde gardemedlemmet Christian Ejlersen foreslået, »at man skulle lære Jiu-Jitsu samt bevæbnes med Sandstokke«.

For Statspolitiet var det yderst interessante oplysninger. Efter Oktoberrevolutionen i Zarrusland i 1917 og oprøret i tyske byer i november 1918, hvor matroser og soldater oprettede rådsrepublik efter russisk mønster og væltede kejserdømmet, frygtede myndighederne et bolsjevikoprør på dansk grund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der ellers er nogen virkelighed i referaterne, den gode Tage-jensen havde åbenlyst en differentieret syn på sandheden, så har syndikalisterne godt nok været naive. På den anden side så adskiller det sig nok ikke så meget på hvordan PET arbejder i dag.

Miguel Tuells

Modsat andre kommentarer synes jeg at artiklen er interessant og at det er fint at Information nu og da beskaeftiger sig med historien.

Selve artiklen drejer sig om en mand der gjorde sit arbejde, mere grundigt end man hidtil troede, og det synes jeg at danskerne skal vaere taknemmelige for.

Når man læser kommentarer som Torben Jensens og @Mikkel Hansens må man tage sig til hovedet.

Er I trolls eller hvad har I gang i?

Mon der var nogle der dengang kiggede lige så meget til højre som de her beskreven kiggede til venstre? Eller var det dengang ligesom i dag? Se Tyskland og NSU-affæren.

, Torben og Mikkel

Der findes anden journalistik end breaking news, selvom det nogen gange drukner i mængden af ritzautelegrammer.

Poul Simonsen

»I Anledning af verserende Rygter om, at der i Kældrene til de af ’Danmarks venstresocialistiske Parti’ benyttede Lokaler i Gartnergade 2 skulde være Vaabenlager, har en paalidelig Meddeler undersøgt forholdet,« skrev Tage-Jensen i en notits den 28. januar 1920.

Der har altid været meget fantasifulde folk i den branche jfr. :
http://www.information.dk/235522

Mistanken om at omtalte militante
Christian Ejlersen var politiprovokatør/agent, opstod meget hurtigt.

Kommer der en opfølger på dette?

Maya Nielsen

Ja og ak ja, der begås fejl på alle fronter, og nogle gange er der et utal af fronter samtidigt med fraktioner af fraktioner... Og pligthad...
Nogle gange er revolutioner virkeligt på deres plads , de livegne I Rusland fortjente at de der sugede al livskraft og arbejdskraft ud af dem forsvandt, også selv om drap var nødvendige... Man kan nærmest sige det samme om de mænd, der handler unge kvinder, som ikke har haft et liv endnu, til en skæbne sovset ind I frastødende mænds sperm...de mænd fortjener faktisk en kugle for panden også.
Men med revolutioner som med russisk roulette at man ikke altid opnår noget bedre bagefter... Og derfor skal det dælme være slemt før man vælter et helt samfund omkuld og kaster sig selv men især alle sine medmennesker ind I ragnarok... F.eks. SYRIEN nu....
Derfor kan jeg godt forstå at man holdt øje med de der påtænkte revolution, for det var jo hverken ammestuesnak eller vidtløftighed, mange tænkte specifik på at myrde enhver embedsmand,politibetjent osv. Alle der ikke straks valgt den rifrtige side, som naturligtvis var den selvretfærdige revolutions romantikkers side.
Så heller ikke I dag, ville mennesker man kan formode at ville reelt iværksætte en revolution, heller ikke I dag ville de få frie hænder uden noter og overvågning, det er jeg ret overbevist om....hvem vil da give carte blanche til mennesker der vil slå ihjel uanset målet. DER SKAL SÆRLIGT GRUSOMME OMSTÆNDIGHEDER TIL FØR et flertal af en befolkning ville bakke spontant op om den slags frikort...!

Brian Larsen

Uanset målet? Hvad mener du? Målet var vel ret klart.

Selv skriver du om at dræbe andre mennesker. Dette er dog helt uden mål, og omhandler kun en form for hævn (din).

Maya Nielsen

Næh kun hvis der ikke er andre måder at stoppe grusomhederne på , så mener jeg at revolution er okay, revolution har før i tiden altid medført død og draP og ofte også hungersnød og drap på en masse uskyldige...

selvfølgeligt skal man da ikke bare rende rundt og skyde alle dem man ikke kan lide, min essens er at revolution også kan være malplaceret og den dårligste måde at grive forandringsiver og idealisme an på

.

Peter Poulsen

"Efter at være avanceret til chef for opdagelsespolitiet havde han ladet kendte personers og navnlig deres børns udeståender med loven – blandt andet uterlighed, bedragerier og tyverier – blive afgjort uden rettergang. I stedet havde han gemt sagerne af vejen i en hemmelig protokol."

Ganske underholdende - Sigurd Tage-Jensen var altså selv lidt af en statsfjende!
Den tidligere løjtnant i den amerikanske marine, Christian Ejlersen synes også at have været en vigtig person der skulle skærmes mod retsvæsenet.

Henrik L Nielsen

Poul Simonsen

Har du noget materiale om at der var en mistanke mod Ejlersen? Det ville være interessant læsning. Prøvede at Google det, men desværre fandt kun dit indlæg.

Poul Simonsen

Henrik Nielsen.

Nej, havde aldrig hørt om Ejlersen før denne artikel.
Men helt fra begyndelsen af artiklen sagde min intuition, at han måtte være agent. Og intuition beviser selvklart intet.

Måske kan du finde noget hos Carl Heinrich Petersen, som nok er den der har skrevet mest om dansk syndikalisme.

Henrik L Nielsen

Ok, jeg misforstod din konmmentar, således at det var i miljøet der tidligt var en mistanke. Tak for henvisningen til CH Petersen.

Robert Ørsted-Jensen

Tja sådan set i bakspejlet kan man vel vanskeligt andet end glæde sig over at de var så dårlige og at de ikke fik deres revolution men at det var Socialdemokratiet og den gængse reformistiske fornuft der holdt fast i overtaget.

Robert Ørsted-Jensen

Det var den gang at at socialister og kvindesagsforkæmpere mente at politi og straffelov var klassefjendens repræsentant.

Nu om dage er politiet og straffeloven fremskridtets og lighedens bedste venner - mener nogen der kalder sig socialister og kvindesagsforkæmpere.

Det yderste venstre omklamrer nu keynsianismens og den socialdemokratiske velfædsstat.

Sådan møver fremskridtet og de gyldne tider sig ind på os alle - overalt hvor vi ser os omkring.

Og atter ser men hvordan virkelighedsfjerne fantasier fra hhv revolutionære og statens sikkerhedstjenester kan mødes i gensidig uforståen - i et samfund, der i den grad trængte til revolution.

Tak til Information for at kaste sig ud i denne historiefortælling fra den nære fortid. Jeg var lige i mine bogkasser for at se hvor Carl Heinrich Petersen gemte sig. Han stak ikke hovedet frem, men jeg skal nok finde hans historiske bøger om tiden frem. Se en bogliste - desværre er der ikke så meget at hente på biblioteket.