Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Tag dit glas, min ven’

Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
Egentlig gik Svend Nielsen på pension for syv år siden, men det tager han ikke så tungt. Han lusker stadig rundt blandt de gamle folkeminder i kælderen under Folke-mindesamlingen i København, hvor det bugner med ’den almindelige danskers’ viser, sange og historier.

Egentlig gik Svend Nielsen på pension for syv år siden, men det tager han ikke så tungt. Han lusker stadig rundt blandt de gamle folkeminder i kælderen under Folke-mindesamlingen i København, hvor det bugner med ’den almindelige danskers’ viser, sange og historier.

Ditte Valente

Kultur
14. juli 2012

»Ølhunden glammer«, »Vi skåler med vores venner,« og »Så gi’r han nok en lille én.«

Druk- og skålviser er en fast del af den danske kultur og har været det længe, fortæller Svend Nielsen, som er forsker på Dansk Folkemindesamling:

»Drukviserne går meget langt tilbage. Helt tilbage i Middelalderen kunne almindelige danskere godt lide viser, som var lidt grove og anderledes.«

Svend Nielsen er egentlig gået på pension for syv år siden, men det tager han ikke så tungt – han lusker stadig rundt blandt de gamle folkeminder i kælderen under Folkemindesamlingen i København. Her bugner det med ’den almindelige danskers’ viser, sange og historier.

De fleste af dem er indsamlet af Evald Tang Kristensen – den berømte folkemindesamler, der i begyndelsen af 1900-tallet gik rundt på den jyske hede og fik bønderne og deres koner til at synge de viser, som familien havde sunget i generationer. Han optog dem på voksruller, og i arkivet, som Svend Nielsen står i, ligger de alle sammen.

Han roder i en kasse, finder en voksrulle frem og monterer den i en fonograf – en slags meget gammel pladespiller.

»Så,« siger Svend Nielsen, mens lyden af en skarp kvindestemme kommer ud af en stor tragt og fylder lokalet. Baggrundsstøjen på voksrullen gør det så godt som umuligt at høre, hvad hun synger. Men Svend Nielsen kan sangen og nynner med:

»Så skyder han alle de fugle …«

– Hvordan kan du høre det?

»Det hjælper, når man har hørt den før,« siger han.

En decideret druksang er det dog ikke. Men de findes, forsikrer han:

»Det er et emne og et tema, som man af og til støder på,« siger Svend Nielsen med en forskers forsigtighed.

Han har allerede fundet en del drukviser frem – inde fra det trykte arkiv. Nogle af dem stammer fra en bogudgivelse af Evald Tang Kristensens optagelser – et helt kapitel har fået navnet »Værtshus og ved gilder«

»Ja, æ drak mæ så stærk en rus / æ slow i støkker bådde kander å krus,« lyder det i visen »I værtshuset.«

Efter hver tekst har Evald Tang Kristensen anført hvilke andre versioner, visen findes i.

Martin Schmidt i Ribe har eksempelvis sunget denne vise lidt anderledes, står der. Præcis, hvornår den er fra, er umuligt at sige. Men den foregår i Aalborg, og i ottende vers bliver den uregerlige hovedperson i »Ålbårre sat«:

»Så det må være helt tilbage til dengang, man havde fangekælder på slottet i Aalborg,« skønner Svend Nielsen.

Klassisk drukvise

Visen »Den drukne bonde og hans Hustru« er på mange måder en klassisk drukvise:

»Ja, når bonden kjører ud for at sælge sin sæd / drikker han sig fuld,« starter den. Herefter kommer et lettere vrøvlende refræn, som også er typisk for mange af viserne: »Hej om dik, hej om dak, sikke nøj snak, løvver om de hej om dik om dak, om dik om dak om tralalala!«.

I andet vers giver drukken anledning til problemer med konen:

»Ja, når bonden kommer hjem, kommer kjællingen frem/ gjør det hæslige vrøvl.«

Bevæger man sig frem til 1700-tallet, fortsætter traditionen. Svend Nielsen har fundet visen »I et vinhus«, som slutter på følgende måde:

»På min gravsten skal der skrives/der skal skrives på latin: / Under denne gravsten hviler/et forædt og fordrukkent svin.« Fra samme periode kommer en tekst skrevet af Edvard Storm, som var en flittig deltager i 1700-tallets københavnske klubliv – og skrev flere drukviser:

»Min Doktor er en ærlig Mand, han siger: Du må drikke/alt hvad du vil, undtagen Vand,

det ene duer ikke / med mindre det bli’er lavet til /med Rom, Citron og Sukker / thi da du intet finde vil / som Tørsten bedre slukker«.

Svend Nielsen har også fundet frem til visen »Skål kammerat, for den dejligste drue,« som er fra omtrent 1850 og bedst kan beskrives som en fantasi om København, hvor alle væsker er blevet til alkohol:

»Af hver en post champagne skulle springe/søerne med rhinskvin skulle stå frit. / Og af aristokraternes forsumpede pumpe / skulle der springe dejlig kommen-akvavit/ og alle folk de skulle drikke frit / og alle værtshusejere sku’ gå fallit.«

Med revyernes indtog i den danske kultur, fik drukviserne en ny opblomstring. Eksempelvis er P.H.-visen »Ølhunden Glammer« første gang opført på revyen »På Ho’det« på Nørrebro Teater i 1924.

Knap en bajer op

Svend Nielsen fortæller også om politimanden Anders Enevig som en central person for noteringen af de danske drukviser. I 60’erne opholdt han sig meget på Ydre Nørrebro – der hvor Lygten ligger i dag:

»Han blev så gode venner med klunsere og subsistensløse, at han fik lov til at sidde med, når de sang og drak.«

Så han har været med til at få optaget og skrevet mange af de gamle drukviser ned. I samme periode begyndte de helt gamle viser også at blive populære igen i den bredere befolkning. Kunstnere som Cæsar, Poul Dissing, Benny Holst og Per Dich fandt interesse for dem og begyndte at komme i Dansk Folkemindesamling. Dengang var Svend Nielsen der også:

»De fandt ud at, at vi havde arkivet – og ville meget gerne tage mange af viserne op igen,« husker han.

I 70’erne havde man folkekære sangere som Lille Palle og Bjarne Lisby til at holde drukviserne ved lige – og Bjarne Liller indspillede »Knap en bajer op,« som stadig spilles på P3 i dag. Ellers er det mest i rappen, man i dag finder egentlige druktekster: »Humle bringer hyggen,« sang Humleridderne i midten af 1990’erne.

Og LOC har sin egen og mere destruktive tilgang til alkohol: »Jeg vil drik’ min hjerne ud vælte rundt og være blæst/Og se dig smide dit kluns på et bord til en fest/Og vifte med dine trusser, mens mine gutter råber højt/I en verden fuld af røv og en masse billig sprøjt.«

Svend Nielsen

Svend Nielsen har i sine mere end 40 år som folkemindesamler også skrevet en drukvise eller to ned – blandt andet har han samlet et ark med forskellige skålsange, herunder »Vi gamle børster«, som kan synges på melodien »Der bor en bager«:

»Vi gamle børster – vi går og tørster/ i sommervarmen – vi bøjer armen / Nu ingen snakken – tilbage med nakken / og lad os smage på gibbernakken!«»Det er nogle skålsange, jeg selv har hørt og samlet ind. Og som jeg også selv bruger.«

– Ja?

»Ja, hvis man er i muntert lag, så kan jeg godt finde på at synge dem.«

– Er der andre, der kender dem?

»Narj, men der er måske nogle, der kan lidt af dem. Og så lærer de hurtigt resten.«

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Ølhunden glammer

    17. juli 2012
    Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.
  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Nu sidder de fleste og drikker mælk’

    13. juli 2012
    Alkohol er så godt som forsvundet fra de fleste arbejdspladser. Ikke engang på bryggerierne drikker man i dag en øl til frokost. Alligevel er vores alkoholforbrug stadig det samme – for i takt med at arbejdslivet er blevet tørlagt, er vores festkultur blevet mere våd
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skål!

Vibeke Svenningsen

Information har da rigtig gang i en nasty cocktail her i agurketiden - danskernes druk og biler. Bøvs og hik.

Michael Kongstad Nielsen

Er det ikke et led i den "sundheds"-kampagne, der præger hele samfundet for tiden, hvor løb indgår som noget af det vigtigste. Der er noget "afholdsbevægelse" over det.

Mennesker har altid drukket spirituøse drikke, lige siden de fandt ud af, at frugter under gæring udviklede alkohol, hvilket man kunne få mange spændende fluida ud af.

Må man minde om, at spiritus betydet "ånd" på latin.
Og akvavit "livets vand".

Skål, som Anders Krog siger.

Ja, men så skål da!! :-)

Bare ærgerligt, at man med alderen tåler sprutten dårligere og dårligere.
Bare en halv flaske rødvin + det jeg stjal fra konen, gør at jeg ikke kan sove ordentligt :-(

Lise Lotte Rahbek

Knud Madsen

Du mener, der kommer en tid for mennesket,
hvor h*n sætter sin nattesøvn langt højere end en ligegyldig rus?
Det er jeg helt enig i. :-)

Nå for Søren:
Jeg troede først, billedet forestillede Informations chefredaktør i færd med at arkivere tomme ølflasker.

Henrik L Nielsen

Det kunne være interessant at se resultatet af en undersøgelse af kvaliteten af Informations artikler før og efter indførelsen af alkoholpolitik.

Eller hvor mange det tager en ekstra tår oven på sådan en artikel.

Beklager forsinkelsen (jeg var vist ikke helt på dupperne den dag :-)).
Det, der får mig til tasterne er dog en poetisk tilføjelse af Johan Herman Wessel som lyder sådan her (der er tale om digterens gravskrift over sig selv:
Han aad og drak, var aldrig glad,
Hans Støvlehæle gik han skieve;
Han ingen Ting bestille gad,
Tilsidst han gad ei heller leve.