»Det kommer bare ikke til at ske. Det gør det ikke. Det gør det ikke.« Niccy Halifax, lederen af sejrsceremonierne ved De Olympiske Lege i London, lød ganske overbevisende, da hun i sidste uge garanterede, at der ikke kommer til at ske brølere ved dette års medaljeoverrækkelser ved OL.
Et regiment af regelryttere, også kaldet officials, har med assistance fra et hold af højt broderede militærkyndige fra både hæren, flåden og specialstyrkerne fået til opgave at forhindre enhver form for gebommerlige hovsa-uheld i stil med at spille fejlagtige nationalmelodier og vise flag, der vender på hovedet.
Og så alligevel, endda på OL’s første dag endte det galt. Ganske vist ikke ved en medaljeoverrækkelse, men alligevel. Onsdag aften, da Nordkoreas kvindelige fodboldlandshold løb på banen for at spille mod Columbia, var det nemlig ikke det nordkoreanske flag, der blev vist på storskærmene. Det var det sydkoreanske, ærkefjendens flag – og bommerten vakte ikke lige frem begejstring hos det indignerede nordkoreanske hold, som konsekvent udvandrede fra banen og først vendte tilbage en time senere.
»Vores spillere kan ikke blive vist med andre flag, og specielt ikke det sydkoreanske,« forklarede Nordkoreas træner, Gun Sin Ui, efter kampen med henvisning til den evigt aktuelle og brandvarme storpolitiske konflikt mellem de to nabolande. Det var næppe den start, Niccy Halifax og hendes regimente af regelryttere havde drømt om, men til gengæld kan de trøste sig med, at det langt fra er første gang, lignende bommerter har fundet sted.
Pragtfulde prostituerede
En af de rigtigt slemme udspillede sig allerede tidligere i år, da arrangørerne af et skydestævne i Kuwait kom til at fornærme Kasakhstan ved at spille en blasfemisk version af landets nationalmelodi, komponeret af den britiske komiker Sacha Baron Cohen, bedre kendt som figuren Borat i filmene af samme navn.
En video af ceremonien viser vinderen Maria Dmitrienko stå øverst på podiet, med en guldmedalje om halsen og hånden på hjertet, mens hun forvirret kigger rundt med et blik, der siger: Kan det her virkelig passe? Imens brøler Sacha Baron Cohens stemme ud gennem højttalersystemet: »Kasakhstan er det bedste land i verden/ Alle andre lande er drevet af små piger / Kasakhstan er nummer ét eksportør af kalium / Alle andre lande har dårligere kalium«. Og videre: »Kasakhstans ludere er de reneste i regionen / Med undtagelse selvfølgelig af Turkmenistans.«
Ved udgangen af sangen smiler Dmitrienko et forløselsens smil. Hendes kasakhstanske holdleder havde dog sværere ved at se det sjove i situationen; han krævede i stedet en officiel undskyldning, og resultatet blev, at hele ceremonien måtte tages om. Senere forlød det, at bommerten var opstået, fordi arrangørerne havde downloaded alle nationalsangene fra nettet og ved en fejltagelse fået fat i Borats blasfemiske udgave. Også den serbiske nationalhymne viste sig at være forkert.
Deutschland über alles
Og der er flere aktuelle eksempler at hente af. Så sent som august sidste år vakte det ramaskrig, da det vindende tyske kanohold ved VM i kano i Ungarn blev hyldet med første vers af den tyske nationalmelodi, der lyder: »Deutschland, Deutschland über alles / Über alles in der Welt.« Verset blev forbudt i 1952 for at lægge afstand til nazitiden, og siden har man kun sunget tredje vers, der begynder med linjerne: »Einigkeit und Recht und Freiheit / Für das deutsche Vaterland!«
I den mere tilforladelige afdeling finder man desuden vinderceremonien under Tour de France i 2009, hvor den spanske vinder Alberto Contador måtte finde sig i at lægge armen til hjertet under tonerne af den danske nationalmelodi. Lad os håbe, vi også ved sommerens OL får »Der er et yndigt land« at høre – og forhåbentlig ikke kun ved en fejl.
