Læsetid: 5 min.

Da verden kom til London

Den virkelighed, den berømte britiske forfatter William Shakespeare levede i og fortalte om i sine skuespil, kommer til live i en ny udstilling i forbindelse med OL, hvor verden igen – som for 400 år siden – kommer til London
Den virkelighed, den berømte britiske forfatter William Shakespeare levede i og fortalte om i sine skuespil, kommer til live i en ny udstilling i forbindelse med OL, hvor verden igen – som for 400 år siden – kommer til London
24. juli 2012

Når millioner fra overalt på kloden i de kommende uger kommer til London i forbindelse med OL, kommer de til en multikulturel, kosmopolitisk hovedstad, hvor smagen, duften, lyden og farverne fra alle verdenshjørner er at finde. Men sådan har London selvsagt ikke altid været. Udviklingen af storbyen til en sand verdensby begyndte for omkring 400 år siden – dengang William Shakespeare på dronning Elizabeth I’s bestilling skrev sine i dag verdenskendte skuespil.

Dette London i forandring kan besøgende i år få en fornemmelse af i en ny, storslået udstilling på British Museum, hvor byen og samtiden – en tid, hvor teatret blomstrer, hvor en kamp mellem katolicismen og protestantismen udspilles, hvor immigration og udveksling bringer ny inspiration og konflikt – tolkes gennem Shakespeares innovative perspektiv, som det kommer til udtryk i hans skuespil.

»Mens verden kommer til London i anledning af OL, vil vi se på, hvordan verden kom til London – hvordan London så verden, udvekslingerne mellem London og verden – for 400 år siden på Shakespeares tid,« fortæller Jonathan Bate, rektor ved Worcester College i Oxford og medarrangør af udstillingen Shakespeare staging the world (Shakespeare iscenesætter verden).

Værkerne

Udstillingen – iscenesat i museets cirkulære Reading Room – er opbygget som en dialog mellem Shakespeares forestillede verdener og omkring 200 objekter fra den virkelige verden, som forfatteren levede i. Udstillingens første såvel som sidste objekt er derfor passende nok Shakespeares egne værker – de skuespil, hvis indhold udspillede sig ikke kun i det samtidige London, men også i det antikke Rom og Egypten, middelalderens England og selv i den fagre nye verden i Caribien og Amerika.

Det første værk, vi møder, er bogstavelig talt det første: den såkaldte First Folio: Shakespeare’s Comedies, Histories & Tragedies, samlet og udgivet i 1623, syv år efter hans død.

Den afsluttende bog sætter hele hans livsværk i et historisk perspektiv og fortæller os, hvor nærværende og inspirerende hans dramaer stadigvæk er. Slået op på side 980 ligger en billig og ualmindelig slidt udgave af Shakespeares samlede værker. Et afsnit er afmærket med blå pen og underskrevet ’Nelson Mandela, 16.12.77’. Værket – sidenhen kendt som Robben Island Biblen er den tidligere apartheidaktivist og fængselsindsatte Sonny Venkatrathnams. Maskeret som en religiøs bog lod Venkatrathnam bogen cirkulere blandt de øvrige fanger, som han bad udvælge et yndlingscitat.

Nelson Mandela valgte et citat fra skuespillet Julius Cæsar, der starter med ordene: »Kujoner dør mange gange før deres død; Den tapre smager kun døden en gang«.

Turen mellem de to udgaver bidrager til forståelsen af, hvorfor Shakespeares skuespil – og de temaer de udforsker – stadig kan inspirere såvel som underholde og uddanne verden.

De fremmede

Turen starter i Elizabeth-tidens London, en tid, hvor det moderne, professionelle teater blev født, og de første skuespilhuse opført. Blandt objekterne fra tiden er den eneste overlevende håndskrevne scene fra et Shakespeare-manuskript – en scene fra stykket Thomas More, der kun overlevede, fordi den blev bortcensureret – og derfor gemt – af hoffet. Scenen beskriver voldsomme raceoptøjer i Londons gader i 1517 rettet mod immigranter, der har slået sig ned i byen. Immigranter og besøgende udefra inspirerede Shakespeare, hvilket bl.a. kommer til udtryk i tragedien Othello.

»Hvis I vil vide, hvordan Shakespeares Othello så ud, så står vi foran ham nu,« fortæller Jonathan Bate med henvisning til et stort maleri af den mørklødet mand iført hvid kjortel og turban og med et prangende sværd ved sin venstre side. Portrættet er af Abd el-Ouahed ben Messaoud ben Mohammed Anoun, Marokkos ambassadør til Elizabeth I’s hof, der kom til London i år 1600 og blev i seks måneder.

»I Shakespeares skuespil bruges dette poetiske ord ’fremmed’ – et ord for udlændinge, immigranter, udenforstående i det tidlige, moderne samfund – og denne noble mand er en af de mange fremmede, der kommer til London. Set gennem Shakespeares skuespil er der en følelse af, at verden begynder at komme til byen i denne periode,« forklarer kurator Dora Thornton, der sammen med Bate udgiver en bog med samme titel som udstillingen.

»Den fornemmelse af menneskelig trafik og objekter i skuespillene, der viser, at verden finder sammen og forsøger at forstå hinanden, er i høj grad et af denne udstillings temaer,« tilføjer hun.

Verden kortlagt

De hyppigst forekommende objekter i udstillingen er kort og glober i forskellige afskygninger – af Warwickshire, hvor Shakespeare blev født og opvoksede, af London på hans tid, af Venedig, som inspirerede hans samtid. Årsagen er, at det var på Shakespeares tid, verden blev kortlagt.

»Shakespeares teater hed Globen, og glober var en ny ting på hans tid. Hvis du var en almindelig engelsk mand eller kvinde, var det sandsynligvis først efter Francis Drakes jordomsejling i 1580, at du have fornemmelsen af, hvad en globe var,« siger Bate og tilføjer: »Historie og geografi på denne tid var tæt forbundet«.

»Fortiden var en måde at forstå fremtiden på. I Shakespeares historiske spil kunne folk, der ikke kunne læse, betale en penny og gå i teatret og se Englands historie udspille sig,« siger han med henvisning til skuespil som Richard II, Henrik VI (del 1-3) og Kong Johan.

I udstillingen illustreres denne historie med objekter såsom Henry V’s begravelseshjelm og et maleri af Richard II. Herfra føres vi videre til den klassiske verden, som den er udtrykt i Shakespeares romerske tragedier, og hvor vi blandt andet kan se den guldmønt, som Brutus og hans medsammensvorne fik fremstillet for at mindes mordet på Julius Cæsar. Vi tager over Venedig og skuespillet Købmanden i Venedig til tiden, hvor kong James I forener England og Skotland og opfandt en ny enhed: Storbritannien. Her ses bl.a. forskellige versioner af et tidligt britisk flag.

Det var også på denne tid, at England havde adskilt sig fra det katolske Europa, og hvor Guy Fawkes og hans medsammensvorne forsøgte at sprænge James I i luften med krudt plantet i Westministers kælder. Guy Fawkes’ lanterne er blandt udstillingens objekter. Shakespeare introducerer i den efterfølgende Macbeth ordet assassination (snigmord) i det engelske sprog.

Det afsluttende objekt – Robben Island Biblen – viser, hvordan den verden, der kom til London og fandt vej ind i Shakespeares skuespil, igen rejste ud til resten af verden.

Shakespeare er i dag en global figur på trods af, at han aldrig forlod England. Med Bates ord: »Han rejste kun i sin fantasi«.

 

 

Shakespeare: staging the world, på British Museum fra 19. Juli-25. november 2012. Pris £14, billetter kan bookes på britishmuseum.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu