Læsetid: 8 min.

Hvis bare der var liv på Mars

I en 7. klasses science fiction-samling på Midtjyllands Kristne Friskole skrev Katrine Hornstrup Yde den pessimistiske ’Life on Mars’ om en Mars-kolonisering. Nu taler hun med en science fiction-ekspert om hundrede års Mars-feber og kulturens forestillinger om menneskehedens fremtid
Hvis verden går under, har vi et sted at flygte til. På den måde er Mars blevet et symbol på kulturens fantasi om menneskelig overlevelse. Og allerede for mere end hundrede år siden var der ’Mars-feber’. Her er det fra filmatiseringen af Edgar Rice Burroughs John Carter-bøger om Mars.

Hvis verden går under, har vi et sted at flygte til. På den måde er Mars blevet et symbol på kulturens fantasi om menneskelig overlevelse. Og allerede for mere end hundrede år siden var der ’Mars-feber’. Her er det fra filmatiseringen af Edgar Rice Burroughs John Carter-bøger om Mars.

4. august 2012

Deborah fik en klump i halsen. Hun havde egentligt ikke tænkt så meget over det. Hun var rask. De sidste måneder havde været en katastrofe. Næsten alle folk var blevet syge af den farlige luft, og der var næsten ingen områder med ilt tilbage. Hvis hun ikke var kommet i fængsel, ville hun nok alligevel være død af luftforgiftning, og nu fik hun mulighed for at komme væk fra al den elendighed. Hun skulle til Mars!

»I fantasien om koloniseringen af andre planeter ligger undergangsdrømmen: Hvis vi har ’fucket det op’ her på Jorden, så kan vi starte forfra der. Det er en ny chance. En helgardering. Hvis ’bomben’ sprænger, så er vi stadig nogen på Venus og Mars, som nok skal overleve. Jo flere steder vi spreder os til, jo sværere bliver det at udrydde os alle sammen. Så af en skolenovelle er det sjovt, at det heller ikke går meget bedre på Mars. Selvom det er lidt pessimistisk …«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu