Læsetid: 4 min.

Børnebøger bør afspejle verden med skilte par, papsøstre og bøssefædre

Når man skriver børnebøger om familiemønstre, der ikke rimer på far, mor og børn, er det væsentligste, at den litterære oplevelse kommer før didaktikken, mener forfattere
Billedbogen ’Forunderlige familier’ handler om seks forskellige typer børnefamilier i lejlighederne i samme hus: Frederiks mor er død, Emilie er adoptivbarn, Mathilde er donorbarn, Sigurd og Freja er skilsmissebørn, Mikkel og Mathias er tvillinger og Esters mødre er lesbiske.

Billedbogen ’Forunderlige familier’ handler om seks forskellige typer børnefamilier i lejlighederne i samme hus: Frederiks mor er død, Emilie er adoptivbarn, Mathilde er donorbarn, Sigurd og Freja er skilsmissebørn, Mikkel og Mathias er tvillinger og Esters mødre er lesbiske.

Forlaget Pippi

1. september 2012

Alfons Åberg har ingen mor. Pippis mor er død, og far bor på en ø i Sydhavet og må vel siges at være deltidsfar. Men de alternative familieformer er ikke et tema, der bliver eksplicit behandlet eller italesat i børnebøgerne. Sanne Paustian Billesbølle, der har undersøgt familiefremstillinger i børnelitteraturen, bemærker i gårsdagens udgave af Information, at svenskerne har tradition for at være mere normkritiske. Herhjemme har børnelitteraturen bl.a. beskæftiget sig med homoseksuelle, men oftest med et overlykkeligt familieliv, der blot ender med at bekræfte normen. Og det er uholdbart, mener forfatter Pia Olsen.

»Man skal ikke forherlige familieformen,« siger Pia Olsen, der har skrevet børnebogen Hvor er Karlas far? Bogen, som er støttet af fertilitetsklinikken Stork Klinik, handler om børn af sæddonorer, og den er skrevet ud fra Pia Olsens egne erfaringer med en intention om at afspejle donorbørns virkelighed. Men bogen skal kunne henvende sig til alle børn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er nu langt fra Åbergs uforklaret fraværende mor til 'Hvor er min far?".

Børn er som regel meget bedre læsere end voksne, og er historien god, er de ydre strukturer ligegyldige. Et glimrende eksempel er den 7 årige knægt der udbryder "Nørjh hvor var det godt de kom af med moren" i det dansklæreren når de sidste linier af 'Hans og Grethe' i sin højtlæsning.

Af samme grund tilstræber vi at holde dem fra alskens brutale fortællinger eller fortællingsmodeller. Den slags eksplicit voldelige kommunikation voksenmedier benytter sig af er skræddersyet til dårlige læsere. Budskabet skal igennem med vold og magt. Den slags er ikke for børn.

For nu at vende tilbage til (moderne?) familiekonstellationer og barnets tarv, så er de mangfoldigt mærkelige former der udgør vores familier eller undskyldninger for samme, egentlig ret ligegyldige sammenlignet med de underliggende relationelle strukturer der udgør familiære bånd. Og disse eksisterer eller ej på samme grundlæggende vilkår som kernefamiliens. 'Tæmmede' vilddyr er et godt eksempel på hvorledes selv naturens formelle mønster er underodnet emotionelle relationer.

Der er rigelig med instant intuitiv genkendelsesværdi, og medfølgende forståelse af ekstremt komplekse forhold i god (og dårlig!) børnelitteratur/tv uden at underlige formelle forhold på noget tidspunkt behøves problematiseres eller overhovedet italesættes.

Børn har ikke brug for pædagogiske italesættelser - progressivt problematiserinde eller velmenende afproblematiserende - af formaliteter. De har derimod brug for gode fortællinger der kan udvide deres emotionelle og relationelle forståelse. Om far er bøsse, anonnym donor eller sydhavspirat og stammehøvding er fløjtende ligegyldigt.

"Om far er bøsse, anonnym donor eller sydhavspirat og stammehøvding er fløjtende ligegyldigt."

Hvis det er ligegyldigt så er alting ligegyldigt.

De fleste børn vil formentlig dog have en anden opfattelse. Utrolig mange adoptiv / reagensbørn er enormt interesseret i hvem deres far er.

I USA har man enddog oprettet et DNA register for sorte som ønsker at finde deres far, da de fleste sorte bliver født af enlige mødre. Man kunne tro at det ville være temmelig liggyldigt for børnene at få at vide om deres far var narkopusher eller alfons, om han var medlem af "Crips" eller om han sidder på dødsgangen. Men det er det mærkeligt nok ikke...