Nyhed
Læsetid: 5 min.

Dagbog fra fronten

Skuespilleren Matthew Modine skrev dagbog under optagelserne af Stanley Kubricks ’Full Metal Jacket’, der har 25-års-jubilæum i år. Dagbogen er nu udkommet som iPad-app, og man har mulighed for at fordybe sig i filmens tilblivelse og Modines egne fotografier fra optagelserne og hans tanker om Kubrick og sit fag
Skuespilleren Matthew Modine skrev dagbog under optagelserne af Stanley Kubricks ’Full Metal Jacket’, der har 25-års-jubilæum i år. Dagbogen er nu udkommet som iPad-app, og man har mulighed for at fordybe sig i filmens tilblivelse og Modines egne fotografier fra optagelserne og hans tanker om Kubrick og sit fag
Kultur
15. august 2012

»Det må være meget hårdt at have hans arbejde,« skriver skuespilleren Matthew Modine et sted i sin dagbog fra optagelserne af Stanley Kubricks Vietnam-krigsfilm, Full Metal Jacket (1987).

»For hver dag, der går, viser folk ham mindre og mindre sympati og forståelse. Han kan mærke det. Jeg tror, det får ham til at arbejde langsommere, når han kan mærke presset om at arbejde hurtigere. Det gør vi alle, ikke sandt?«

Da den udkom i 2005, gav Modines rigt illustrerede – blandt andet med skuespillerens egne fotografier – Full Metal Jacket Diary et fascinerende og unikt indblik i, hvordan en af verdens mest hemmelighedsfulde og perfektionistiske filmmagere arbejdede. Dagbogen var også en sjælden mulighed for at trænge ind i hovedet på en ung skuespiller – Modine var kun 26 år, da optagelserne til Full Metal Jacket begyndte i 1985 – som var i fuld gang med at skabe sig en karriere, og som ville gå langt for at gøre sin instruktør, Kubrick, glad.

I filmen, der handler om træningen og udsendelsen af en flok marinesoldater, spiller Modine hovedrollen som menig Joker, der i Vietnam får til opgave at skrive for det amerikanske militærs egen avis, Stars and Stripes. Derfor er han filmen igennem udstyret med en lille notesbog, han ofte skriver i. Kubrick opfordrede Modine til faktisk at nedfælde sine oplevelser i den, og det var disse observationer, der 20 år senere blev til dagbogen.

Antikrigsfilm’

Nu er Full Metal Jacket Diary så også blevet til en iPad-app, en slags interaktiv e-bog, hvor man ikke kun får teksten og billederne fra den fysiske bog. Man får i tilgift hundredvis af fotografier fra optagelserne og livet omkring – både Matthew Modines og andres – som man kan studere, mens Modine selv læser bogen op, ja, nærmest performer den akkompagneret af musik og lydeffekter.

App’en – som er lavet af Modine og hans ven, filmproducenten Adam Rackoff – er en fantastisk måde at (gen)opleve dagbogen på, og den er et genialt akkompagnement til selve filmen Full Metal Jacket, der i dag er lige så stærkt og begavet et værk om krigens meningsløshed og militærets ydmygelse og umenneskeliggørelse af soldaterne, som den var ved premieren for 25 år siden.

Dengang løb Oliver Stones beslægtede Platoon (1986) med det meste af opmærksomheden, men hvor Stones film er et personligt, idiosynkratisk indspark i debatten om Vietnam, er Full Metal Jacket et engageret flammeskrift imod krig, præcis som en af Kubricks første film, Ærens vej, var det 30 år tidligere.

Svær at greje

Mange er myterne om Stanley Kubrick, den amerikanskfødte mesterinstruktør, der i begyndelsen af 1960’erne valgte at bosætte sig i England, hvor han var så langt fra pengefolkene i Hollywood som muligt og kunne få lov til at lave sine film i fred. Nogle af myterne bliver Matthew Modine konfronteret med, når folk hører, at han er med i en Kubrick-film – f.eks. at den excentriske instruktør altid har styrthjelm på, når han kører bil – og de fleste af dem kan han hurtigt afvise; faktisk har han mestendels positive ting at sige om instruktøren – i hvert fald til at begynde med.

Enkelte myter viser sig dog at være sande, ikke mindst at Kubrick udfordrer og presser sine skuespiller og filmarbejdere til det yderste, at han først begynder at filme, når forholdene er præcis, som han vil have dem – og at han først holder op med at filme, når han har fået de billeder i kassen, han vil have.

»Hvad er der galt med, at han vil lave 50 takes? Jeg har set hans film og hans skuespilleres præstationer,« skriver Modine, der ikke beskriver Kubrick som en urimelig diktator, men en dedikeret, kompromisløs kunstner.

»Det er egocentreret at tro, at han gør det på grund af noget, jeg gør eller ikke gør. Det kan skyldes, at han ikke ved, hvad han laver. Det kan være, fordi han ikke ved, hvad han vil have og prøver at finde eller opdage det. Matthew, du skal ikke stille dig selv spørgsmålet: ’Hvorfor gør han det her mod mig?’ Spørg, hvorfor han gør det mod sig selv.«

Forvirringen breder sig

Stanley Kubrick er god til at indfange folk, besnære dem, og han får hurtigt tag i Matthew Modine. Men han er svær at greje, synes skuespilleren, og indimellem opstår der næsten en konkurrence mellem ham og hans jævnaldrende kolleger – Vincent D’Onofrio, Arliss Howard, Adam Baldwin – om at indynde sig hos instruktøren og få lov til at besøge ham i det allerhelligste, hans trailer af mærket Winnebago.

Andre gange er de alle ved at give op på grund af de mange takes af hver scene, de mange, lange dage med de samme scener om og om igen. Optagelserne ender med at vare et år.

»Selv om det ikke er virkeligt, vækker miljøet på filmen mindelser om krig,« skriver Modine, der må sige nej til flere filmtilbud, fordi han ikke ved, hvornår Kubrick er færdig.

»Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Andre har det også sådan. Jeg kan se forvirringen. Fornemmelsen af tab. Håbløsheden. Jeg kan høre kommentarerne. (…) Hvis jeg instruerede en film, ville jeg så ikke også bruge en lignende taktik? Måske ikke bevidst, men ubevidst. Instruktøren har en vision om, hvordan en scene skal være. Hvad han forestiller sig, at hans film skal være. Hvis han ikke synes, at det går i den rigtige retning, er han vel nødt til at skabe en situation, et miljø, som former hans skuespillere på den måde, han har forestillet sig det?«

At være og ikke spille

Full Metal Jacket optages i England, og et stort, gammelt gasværk uden for London gør det ud for et sønderskudt Vietnam, hvor Matthew Modines Joker og hans kammerater står ansigt til ansigt med Vietcong-soldater og -snigskytter, og flere af dem mister livet. Jorden er giftiggrøn af alle de kemikalier, gasarbejdet har efterladt, og palmerne har man fløjet ind fra Spanien. Illusionen er fuldkommen, i hvert fald i den færdige film, men den asiatiske fugtighed og varme må skuespillerne tænke sig til, mens optagelserne strækker sig over efteråret og vinteren 1985-86.

Modine gør sit bedste for at levere en god præstation, men han føler ikke, at han kan finde ind til sin rolle. Det er først, da Stanley Kubrick siger til ham, at han ikke skal spille, men være Joker, at skuespilleren finder en nøglen til sin figur.

»Okay, fra og med i dag er jeg Joker,« skriver han i sin dagbog.

»Jeg bringer hele mit liv og alle mine erfaringer med mig ind i denne rolle. Ikke en eller anden andens. Jeg vil tage alt det, jeg har læst og en barndom tilbragt med at se krig på tv og ’være’ rollen. (…) Jeg bekræfter min beslutning om ikke at arbejde på film, der glorificerer krig og viderebringer løgne om andre lande og kulturer …«

Og på den måde passede Modine og systemkritikeren Kubrick godt til hinanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her