Læsetid: 4 min.

Gedeosten og det gnidningsløse knald

Det havde ikke så få personlige omkostninger for mig, da jeg i 1976 læste det citat, der har haft størst betydning for mig – eller i hvert fald for måden, jeg som ung levede på. Heldigvis var det også ret sjovt
10. august 2012

Åh, hvor jeg ville ønske, at det citat, jeg har tænkt over oftest i mit liv var forfattet af en tung, amerikansk, russisk eller fransk forfatter. En mand, selvfølgelig. Vi ved alle, at de store, hvide mænd – fra New York Times til New York Review of Books – er dem, der er noget ved musikken; dem der får dobbeltanmeldelser og masser af tilbud om udenomsægteskabelig sex. Hvorimod de kendteste kvindelige forfattere ender som besynderlige androgyne væsener blottet for kvindelighed (eller omvendt: som supersællerter af småpinlig erotisk triviallitteratur – Fifty Shades of Grey – alternativt chick lit ala Bridget Jones eller teenagehits som Harry Potter, Twilight og Hunger Games-sagaerne).

Havde det bare være Sartre, som jeg vitterligt tyrede som teenager; eller Michaíl Bulgákovs Mesteren og Margarita. Det kunne også have været Hemingway, Kafka for helvede – eller Philip Roth (det der citat om, hvordan man(d) har sex med et stykke lever, gjorde faktisk stort indtryk på mig, da jeg som barn stjal Portnoys Genvordigheder fra mine forældres reol; mærkeligt nok var den ikke gemt væk under min fars tennistøj (lige som Fanny Hill og Kinsey-rapporten).

Ericas bedrifter

Men der er ingen vej udenom. Alors: det er en af de største feministiske 1970’er bøger, som indskriver sig på min personlige hitliste med det citat, der er »dukket op igen og igen, og som måske ligefrem har ændret ens liv, eller som man har brugt som motto,« som redaktøren af denne serie bad om i sin e-mail.

Citatet stammer fra romanen Fear of Flying (1973) af Erica Jong. Jeg læste først bogen i 1976, hvor den for længst var blevet verdensberømt, og derfor – i Gyldendals udgave – også var ankommet til min mors bogreol i det sønderjyske. I dag findes der 12,5 millioner solgte eksemplarer, og den er for længst gledet ind i historiebøgerne som ikonisk for den såkaldte ’anden feministiske bølge’. Senere fik den for mig personligt alvorlig konkurrence af Lisa Althers Kinflicks/Levende Billeder, der udkom i Danmark i 1982, og som er den bog, jeg har læst flest gange.

Mildt som smøreost

Hvorom alting er. Da jeg, 14 år gammel, læste Luft Under Vingerne i 1976, havde jeg ingen seksuelle erfaringer. Men jeg havde, som de fleste teenagere, gjort mig en hel del tanker herom. Og så læste jeg dette:

»Hvad var der så med det ægteskab? Selv om man elskede sin mand, kom det uundgåelige år, hvor det at kneppe ham blev lige så mildt som smøreost: mættende, fedende endda, men ikke noget vellystigt gys for smagsløgene, ikke noget bittersødt bid, ingen fare. Og man længtes efter en overmoden camembert, en sjælden gedeost: fyldig, cremet, djævelsk.«

Læsechokket, der ramte mig som en verbal dunhammer, må sættes i historisk kontekst. Jeg var en søgende sjæl, i egen selvforståelse indespærret, uretmæssigt, i et landligt fængsel fyldt med gamle nazisympatisører og medlemmer af Fremskridtspartiet (det var naturligvis totalt overdrevet og stærkt uretfærdigt over for alle de retlinede mennesker i landsbyen Løjt Kirkeby uden for Aabenraa, hvor mine kvababbelser udspillede sig for mere eller mindre åbent tæppe). Jeg var medlem af SFU, og senere af VS, EF-modstander, A-kraft-modstander og aktiv i gymnasiepolitik. Det borgerlige ægteskab havde jeg kun foragt tilovers for. Og så var det jo intet mindre end fantastisk at finde Jongs bekendelsesroman, der satte ord på alt det, jeg havde besluttet mig til at være imod. Og for.

»Det gnidningsløse knald«, som den danske oversættelse af Jongs berømte zipless fuck endte som, lød for mig som den perfekte løsning plus at den jo bastant formulerede den tese, som fortsat og med lige så stor kraft, diskuteres den dag i dag: at kvinders seksualitet kan være lige så flygtig, kraftig og ubundet af kærlighed som mænds altid påstås at være.

Glæd Dem

Heldigvis gør pladshensyn, at jeg ikke i detaljer kan komme nærmere ind på, hvordan jeg flittigt forsøgte at gøre Jongs litterære udskejelser til mine egne IRL. Lad mig blot sige, at på den venstrefløj, hvor jeg slog mine folder mens jeg studerede på universitetet, var der masser af mænd, som syntes det var deres soleklare ret at have sex med alt, hvad der rørte sig. Og da særligt fake blondiner, der bogstavelig talt lige var kommet ind til Kjøbenhavn med firetoget.

Så det citat, der i mine gymnasieår i det sønderjyske var med til at forvandle mig til et afsindig frisindet, avanceret og i egne øje utroligt progressivt væsen–og en elendig kæreste–endte såmænd med i mine 20’ere at gøre mig til en temmelig rodløs og frustreret ung kvinde.

Men derved adskilte jeg mig ikke det mindste fra tidligere tiders feminister.

Heldigvis blev det bedre. Og om ikke andet bliver mine erindringer festlige. Ærgerligt at de først kan skrives om en 20 års tid, når de ikke længere vil vække lige så meget skandale, som de ville i dag. Tak, Erica.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer