Læsetid: 2 min.

Genial fysiker med folkeappel takker af

Det er de færreste, der forstår professor Holger Bech Nielsens komplicerede teorier, men de fleste er alligevel fascinerede. I går gik han på pension og afholdt derfor sin sidste forelæsning
1. september 2012

Professor i teoretisk højenergifysik Holger Bech Nielsen træder krumbøjet ind i H.C. Ørsteds Instituttets største auditorium. Lokalet er fyldt. Folk sidder på auditoriets skrånende trapper, mens andre står på tæer i døråbningen for at kunne se ind. Holger Bech Nielsen skal holde sin sidste forelæsning, hvorefter han kan kalde sig pensioneret professor.

Han er iført hvid skjorte, mørkeblåt jakkesæt og den karakteristiske butterfly, mens han i hånden har en grøn plasticpose fra Super Best. Det er geniet Holger Bech Nielsen. »Han en af de største,« pointerer Bent Raymond Jørgensen, en af Holger Bech Nielsen kolleger fra Niels Bohr Instituttet. Han har taget plads på auditoriets tilskuerrække.

»Men man skal ikke forvente at forstå ret meget, for han bevæger sig i en sfære, som vi andre slet ikke befinder os i,« fortæller Bent Raymond Jørgensen.

Holger Bech Nielsen er mest kendt fra tv, magasiner og film, hvor han ofte har optrådt som den sære og excentriske videnskabsmand, men i fysikerkredse er det udviklingen af strengteorien, som har gjort ham – ikke bare kendt – men meget anerkendt. En teori, som dog endnu ikke er blevet bekræftet.

Professor i kaos

Holger Bech Nielsen har gjort sin power point-præsentation klar. Han vil koge 50 års arbejde som fysiker ned til blot en times forelæsning, og han fortæller halvt råbende på sin meget ivrige facon, at han derfor kun må bruge et minut og 12 sekunder pr. år.

Det er en udfordring, for han har meget at fortælle, og på Niels Bohr Instituttet siger man, at der findes to typer kaos: Det Holger Bech Nielsen underviser i, og den han skaber, når han underviser.

»Han accelererer hurtigt,« siger Henrik Ljørring, som er en af Holger Bech Nielsens tidligere studerende. Sammen har de været på flere rejser til den gigantiske partikelaccelerator på CERN i Schweiz.

»Han fascinerer og hans entusiasme smitter af, men han regner med, at alle er genier, så man kan ikke følge med.«

Holger Bech Nielsen kan ikke finde det slide, som han gerne vil fortælle ud fra, så i stedet finder han hurtigt et stykke kridt og begynder at tegne modeller på de mørkegrønne tavler. Kort efter dukker det dog alligevel op, da han kaotisk skifter mellem de mange formler og modeller af komplicerede teorier, som skydes op på lærredet.

Benny Lautrup er pensioneret professor i teoretisk fysisk og har ligesom Holger Bech Nielsen været tilknyttet Niels Bohr Instituttet, siden han var ung, hvor han var ’instruktor’ for en gruppe yngre studerende, heriblandt Holger Bech Nielsen.

»Han var helt anderledes, og han beskæftigede sig med ting, som lå langt, langt ud over det emne, vi snakkede om. Hans viden om fysisk var langt dybere,« fortæller han. På trods af Holger Bech Nielsens 71 år, forestiller Benny Lautrup sig ikke, at han kommer til at holde sig væk fra instituttet. Det regner Holger Bech Nielsen vist heller ikke selv med, for de sidste tre slides i hans power point-præsentation er en udførlig liste over, hvilke forskningsprojekter han arbejder på netop nu, så det er nok nærmere titlen som professor og ikke pensionist, som fortsat kommer til at passe på Holger Bech Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu