Læsetid 6 min.

Ghostwriterne kommer frem i lyset

Hvorfor skuffes vi, når vi hører, at John Faxe Jensen ikke skriver sine egne klummer, at Britney Spears ikke taster sine egne tweets, at Eivind Kolding ikke fører sin egen blog? Fordi ghostwriting peger på en moderne tabserfaring: Vi lever i en tid, hvor alle poserer, men vi længes sådan efter noget ægte
Hvorfor skuffes vi, når vi hører, at John Faxe Jensen ikke skriver sine egne klummer, at Britney Spears ikke taster sine egne tweets, at Eivind Kolding ikke fører sin egen blog? Fordi ghostwriting peger på en moderne tabserfaring: Vi lever i en tid, hvor alle poserer, men vi længes sådan efter noget ægte
27. august 2012

Denne artikel er skrevet af Rasmus Bo Sørensen, fremgår det af bylinen. Men som læsere kan I kun formode, det er rigtigt, I kan ikke være sikre. I kan vælge at tro på det, stole på det, anse det for overvejende sandsynligt, men dybest set aner I det ikke. Det er en tillidssag – og de senere år er tilliden blevet rystet.

Det begyndte i det små: Først lærte vi, at politikere ikke skriver deres egne taler, og at læserbreve ofte er forfattet af studerende; siden blev det klart, at også vores helte – atleterne, rockstjernerne, kendisserne – hyrer usynlige, professionelle penneførere til at nedfælde deres erindringer og biografier. Det chokerer os ikke længere, at fodboldspilleren Stig Tøfting, modellen Oliver Bjerrehuus, sangeren Stig Rossen, rejsekongen Stig Elling og politikeren Naser Khader alle har lagt deres livshistorier i hænderne på skyggeskribenter. At de har været personlige med andres ord. Vi ved, det er sådan, det er, og det er noget, vi må leve med. Så hvorfor rammes vi alligevel af en diffus skuffelse, hver gang vi får det bekræftet?

»Det handler om, at vi vil have det ægte, og at det ægte er, hvad det giver sig ud for at være,« siger Mads Vestergaard, cand.mag. i filosofi og underviser på Krogerup Højskole og Folkeuniversitetet.

Han er lige nu i USA for at samle inspiration til en kommende ph.d. om autenticitetsbegrebets udvikling fra Rosseau til i dag.

»Autenticitetsjagten er en reaktion på en grundlæggende tabserfaring i det moderne. Vi føler, vi lever i en bugtalertid, hvor ingenting er ægte, og alting er viklet ind i sociale spil og narrativer. Og det er dén tabsfølelse, som aktiveres, hver gang vi støder på endnu et eksempel på ghostwriting – endnu et eksempel på, at tingene ikke er, som de giver sig ud for at være: ’Nå, det var også bare en narrativ, et nyt spil’.«

Eivind Koldings tanker

Eivind Kolding var dårligt tiltrådt som ny direktør for Danske Bank, da han tidligere i år fik en god idé: Han ville ændre bankens tilknappede image, signalere ny åbenhed, smide jakken og drage ud på en landsdækkende turné for at lære sine medarbejdere bedre at kende. Som en del af den nye strategi oprettede han en personlig blog med titlen ’Eivind on tour’. Ikke noget efternavn, bare Eivind, for det var mennesket bag jakkesættet og ikke direktøren, der skrev. Det var en god idé, indtil en erhvervsjournalist på finanswatch.dk satte spørgsmålstegn ved, om det nu også var Eivind Kolding selv, der skrev på bloggen.

»Han laver den sammen med sin PA, Shargiil,« lød svaret fra afdelingsdirektør Anders Klinkby, som tilføjede, at det skam var »Eivinds tanker«, man kunne læse på bloggen.

Men ordene var altså skrevet af hans assistent – og det er ikke nogen ligegyldig detalje. For vi sætter lighedstegn mellem sprog og identitet.

Pernille Steensbech Lemée er cand.mag. i retorik og medievidenskab og forfatter til bogen Med andres ord – Ghostwriting i praksis. Hun fremhæver de sociale medier som et område, hvor vi stadig har meget svært ved at acceptere, at det spøger.

»Twitter, Facebook og blogs hører alt sammen under det, vi kalder thick media. Det er kommunikation, som foregår lige nu og her og er tæt knyttet til dem, der skriver. Vi ser for os, at Contador lige er trillet over målstregen, når han med sin endnu svedige hånd tweeter sidste nyt fra dagens etape. Vi forventer med andre ord at være helt inde i det personlige univers – og derfor har vi også sværere ved at sluge det, når illusionen brydes,« siger hun.

Et moderne syndefald

Det var den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, der i sidste halvdel af 1700-tallet introducerede autenticitetsidealet som en romantisk modreaktion på oplysningstidens rationalitet. Ifølge Rosseau var det naturlige, oprigtige og ærlige blevet fordrejet af civilisationens fremkomst. Autenticitetslængslen i dag spiller på samme sekulariserede syndefaldsmyte, fortæller Mads Vestergaard: Der var engang, hvor vi havde et autentisk forhold til os selv og naturen, men det er blevet fordærvet af medierne, videnskaben og konkurrencesamfundet.

»Længslen efter autenticitet er en reaktion på følelsen af fremmedgørelse og virkelighedstab. Vi føler os fremmede over for hinanden, fordi vi hele tiden forstiller os, spiller falske og indgår i sociale spil som forskellige personaer, i stedet for bare at være os selv. Autentisk er jo også begyndt at betyde virkeligt. Tidligere betød det oprindeligt, naturlig, ægte. Men oplevelsen af at vi lever i en medieskabt virkelighed har produceret en følelse af virkelighedstab og dermed et behov for at opleve den virkelige virkelighed, the real deal, det autentiske,« siger Mads Vestergaard.

En dårlig kopi

Det er derfor, vi skuffes, når virkeligheden skrider væk under os, og endnu en afgrund af spil og spin afsløres. For eksempel når vi hører, at kendisser som Britney Spears, 50 cent og Kanye West ifølge The New York Times har folk ansat til at håndtere og opdatere deres twitter- og facebookprofiler. Når vi hører, at den tidligere canadiske ishockeylegende Wayne Gretzky får sin ugentlige syndikerede klumme ghostwritet af en journalist fra National Post. Og når vi hører, at stjerneforfattere som den nu afdøde amerikanske thrillerkonge Robert Ludlum – ifølge hans tidligere skriveassistent, Gayle Lynds – ikke har skrevet sine egne bøger, men blot stået for »at få den generelle idé, finde på en fascinerende hovedperson og en overordnet historie«, som hun har sagt til Washington Post.

Vi ved det, men vi bryder os ikke om at få det gentaget. Eller som Pernille Steensbech Lemée anekdotisk fortæller:

»Min frisør spurgte på et tidspunkt, hvad jeg arbejdede med, og da jeg svarede, at jeg blandt andet skrev om ghostwriting, udbrød hun helt spontant: ’Det svarer jo til, hvis jeg køber en Louis Vuitton-taske og bagefter får at vide, at det er en kopi’. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var snyd.«

Det skal lyde som om

Nogenlunde samme reaktion ramte BT’s sportsredaktør, Jacob Staehelin, da det tidligere på året kom frem, at avisens sportsklummeskribenter ikke skriver deres egne indlæg – det kunne ellers let misforstås, når man læste ledsageteksten til John Faxe Jensens klumme hen over sommeren: »Tidligere Europamester John Faxe Jensen skriver i BT – hver dag under EM,« stod der. Men det skulle ikke forstås sådan helt bogstaveligt, indrømmede Staehelin senere i Presselogen på TV 2 News:

»En journalist skriver ned, hvad den pågældende person har på hjerte og vil have med i klummen,« forklarede sportsredaktøren, der ud over at skrive for John Faxe Jensen også tidligere har givet cykelrytteren Michael Rasmussen mæle.

»Jeg kender dem, og jeg kender deres sprog, for det er vigtigt, at vi sammen får det til at lyde, som om det er vedkommende, der skriver,« forklarede Staehelin.

Han forklarede til gengæld ikke, hvorfor læserne ikke skulle have del i samme indsigt.

Dukken skal kunne snakke

Spørger man Pernille Steensbech Lemée, bærer vores autenticitetslængsel på et indbygget paradoks.

»Jo mere autenticitet vi kræver, jo flere platforme må kendte, politikere og erhvervsfolk sørge for at være til stede på – og da de umuligt kan finde tid til at være nærværende alle steder, ender det hele som én stor autenticitets-illusion,« siger hun.

Det amerikanske internetmagasin The Hill, som følger det politiske liv i Washington tæt, fremlagde tidligere i år en undersøgelse, som viste, at de færreste amerikanske senats- og kongresmedlemmer skelner mellem, om deres tweets er skrevet af dem selv eller af deres assistenter. Til de få, der eksplicit skriver, når de selv tweeter, hører præsident Obama, der markerer sine personlige beskeder med mærket ’ob’. Også det republikanske kongresmedlem Jim Himes gør det og begrunder sin praksis med, at »folk er virkelig sultne efter autenticitet på vegne af deres folkevalgte«.

Spørger man Pernille Steenbech Lemée, er der ingen grund til at frygte for ghostwriting-fænomenets udbredelse. For der vil altid opstå øjeblikke, hvor politikeren selv må tale og ikke kan støtte sig til sit spøgelse.

»Folk er generelt optagede af, om ghostwriting er et demokratisk problem. Men i Guldbrandsens film så man jo, hvordan Naser Khader igennem hele valgkampen var blevet klædt på af sine spindoktorer, indtil han selv klædte sig af i en debat med Pia Kjærsgaard,« siger hun og tilføjer:

»Der vil være situationer, hvor dukken og bugtaleren bliver nødt til at gå i byen uden hinanden. Og så skal dukken kunne tale selv. Naser Khader er skoleeksemplet på, at bedraget før eller siden bliver afsløret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

øh, masser af universitets- specialer er skrevet på den måde, at en mand har dikteret det hans kæreste skulle skrive - efter at han først har skrevet det i hånden. Eller omvendt....

I rigtig gamle dage var der endda skrivemaskine-bureauer som tilbød at renskrive studenternes eksamens-specialer for dem.

Og endnu da jeg gik på uni i Aalborg i 1980erne skrev sekretærerne stadig forskernes, dvs. lærernes, forsknings-resultater rent. Og hvem ikke husker Kaj Holger i Krøniken diktere til frk. Mortensen?

Pointen er at denne form for ghost-writing altid har eksisteret - for et fåtal, bl.a. for direktører i 1950erne som fik deres sekretærer til at skrive slagsbreve, henvendelser til andre firmaer mv. for sig. Indenfor musikken var det kotyme at man sang nogle sange andre sange havde skrevet til en - indtil Beatles kom.
Men ingen er i tvivl om at I hurt myself today med Johny Cash er en Cash sang - også selvom den er skrevet af Nine Inch Nails.

Og ja, hvorfor skulle Britney Spears ikke have folk til at opdate sin twitter eller andre folk have det samme? De har så travlt at hvis de skulle svare på alle henvendelser de får, kunne de altså ikke gøre noget....end at svare på twitter beskeder... mv.

Og ang. Obama skriver han jo heller ikke sine egne taler, han kommer med gode ideer, måske et udkast til emner til en tale og så begynder taleskriveren at skrive talen. Selv Pave Johannes Paul II havde en taleskriver.

Og romantik-dronningen over den ande, Barbara Cartland, skrev jo heller ikke sine egne bøger vel. Hun lå bare i sin lyserøde chaiselong og udtalte til sine assistenter, at så tager vi den blå midte, den passer til røde slutning, som igen passer til den orange begyndelse. Og så indtalte hun alle sine bøger på bånd først - og så kunne hendes assistenter værsgo skrive dem ud....

Hvorfor har vi stadig den romantiske idé om en digter siddende i et sit loftsværelse ventende på den guddommelige inspiration (som aldrig kommer....!) Og hvorfor vil vi ikke anerkende at f.eks. Stig Tøfting eller Flemming Bamse Jørgensen ikke er nogen ørn til at skrive; derfor har de brug for en person som kan give dem stemme....

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg blev da også skuffet for meget længe siden, da jeg fandt ud af, at Ella Fitzgerald ikke improviserede sine scat-tirader og fortolkninger.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Malerier og skulpturer af anerkendte kunstnere bliver nu som tidligere ofte til overvejende ved "de ansatte/elevernes" indsats.

Og hvem har ikke været hurtig på aftrækkeren og sagt noget genialt i en kreds - uden at nogen tog notits, men i det øjeblik en anden "højerestående/højeretalende" gentog det - SÅ skal jeg love for, at der blev der klappet.

Ophavsret er yt og verden vil bedrages!

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@Karsten Aaen

"øh, masser af universitets- specialer er skrevet på den måde, at en mand har dikteret det hans kæreste skulle skrive - efter at han først har skrevet det i hånden. Eller omvendt….

I rigtig gamle dage var der endda skrivemaskine-bureauer som tilbød at renskrive studenternes eksamens-specialer for dem.

Og endnu da jeg gik på uni i Aalborg i 1980erne skrev sekretærerne stadig forskernes, dvs. lærernes, forsknings-resultater rent. Og hvem ikke husker Kaj Holger i Krøniken diktere til frk. Mortensen?"

Ghostwriting er da ikke det samme som renskrivning, og det har heller ikke noget, at gøre med at fortolke andres sange.

Brugerbillede for Lis K. H. Montes
Lis K. H. Montes

Pointen her er vel netop spørgsmålet om autensitet og integritet.. men også at vi gerne accepterer bedraget i at vi ved, det ikke er Barak Obama der blogger, og de ved, at vi ved..altså accepterer vi gensidigt skuespillet, fordi det alt andet lige stadig giver mening at blive underholdt. Og Klodshans, der kan svare for sig har stadig gode kår (som altid), for publikum er ikke dumme, vi kan godt høre forskel.

Brugerbillede for Per Jongberg

En biografi skrevet af personen selv, kaldes ofte en selvbiografi.

En selvbiografi skrevet af trediepart, er svindel ... betegn den dog biografi.

Hvorfor er det svært ?

Min autenticitetslængsel er så stor og så ægte, at jeg ikke vil leve med en autenticitets-illusion.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Hvis de kendte ikke har tid til at twitte- så kan de vel for pokker bare lade være.
Hvis nogen ikke har tid til at skrive en selvbiografi - så lad dog være.
Hvis man ikke har tid til at tænke sine egne tanker, kan man jo bare lade en anden gøre det.

Verden bliver kedeligere, mindre ægte og vi vænner os til bedraget.
Det er da ikke særlig fedt, synes jeg.

Brugerbillede for Harald Christiansen
Harald Christiansen

Det er vel for dælen heller ikke Meier selv der langer speltbrød over disken, det har han underbetalte teenagere til.

Brugerbillede for Mascha  Madsen
Mascha Madsen

Trist om politikkerne bare er tomme stafager hvorpå man hælder ideologisk indhold, jeg er ikke ligeglad med individdet, spin I. LEE attwaters betydning er helvedes håndlangeri, og at gøre alle til en ligeyldig masse som I Enhedslisten ,Nej tak også.. MENNESKER skal kunne mærkes som levende og unikke og fællesskabet skal ikke bygge på pligt til lighed ,men kærlighed og gensiddig omsorg, individuelle udfoldelsesmuligheder og kærlighed til medmennesker og opbakning... Til hvert eneste menneskes optimale udvikling. #eg vil mærke ægtheden I en politikker, rygraden og også viljen til at gå imod kollektivet om nødvendigt, det mod skal den enkelte have. Og derfor kan jeg lide den dejlige Cekin hun lyser af varme og medmenneskelighed og vil kæmpe for de svageste, og selv om jeg ikke er enig med hende så respekterer jeg hende især for hendes ægthed...og solidaritet ..... Og her kan jeg godt tørre røv I De blå taler og dermes vise hvad jeg mener om deres hjertevarme for de der ikke er deres nærmeste !
ud med alle pseudopolitikkere...stå ved dig selv og lad dig ikke opsluge af partiernes konformiteter og sammenflyd !