Læsetid: 1 min.

’Det hele kommer til at sejle’

De yngre generationer er vokset op med faldende grænser, men heldigvis er der afsindigt meget energi, mener forfatteren Martin Kongstad, der ville forbyde biler, hvis han kunne
4. august 2012

Forfatteren Martin Kongstad mener, at især halvfemsergenerationen er blevet en bornert generation. På spørgsmålet. om vi er blevet mere frisindede eller mere snerpede de senere år, svarer han, at hans egen generation, punk-generationen stadigvæk var præget af et vist frisind.

»Min generation var unge med punken, og selv om vennerne er blevet nyliberale og optaget af bagværk og streetart, er der en vis rummelighed. Det er værre for generationen efter os. Halvfemserne gav dem intet med, og de er mådeholdne og bornerte. Heldigvis er der afsindig megen energi og åbenhed hos de nye generationer,« mener Martin Kongstad.

– På hvilken måde?

»De yngre generationer er vokset op med faldende grænser, og det spiller ind på deres livssyn og livsmod. Det hele kommer til at sejle; sprog, nationalitet, køn, arbejde, forhold.«

– Er det en god eller en dårlig udvikling?

»Alt bliver mere energisk.«

– Hvad kan gøre dig forarget?

»Da en ven fra finanssektoren gjorde mig opmærksom på, at de har snydt og bedraget danskerne ind i lokkende lån og krise.«

– Bliver du oftere forarget i dag end du gjorde tidligere?

»Det tror jeg ikke, Til gengæld er jeg mere fordømmende.«

– Hvis der var én ting, du kunne forbyde, hvad skulle det så være?

»Biler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu