Nyhed
Læsetid: 2 min.

Om en Hemingway-herremiddag, hvor Morten Sabroe ikke var hovedperson

Redaktionen har opfordret mig til at give mit besyv med til den, skal vi sige særprægede, udveksling af hukommelsestab, der drejer sig om, hvem der var og ikke var til stede ved et måltid engang i 90’erne, hvor der blev talt om Hemingway – og hvor sportsjournalist Morten Ankerdal slog ørerne ud...
Kultur
31. august 2012
Hemingway.  Lasse Ellegaard kan heller ikke huske præcist, hvem der spiste med den aften på Hereford-restauranten i St. Kongengade. Men han kan huske det omdrejningspunkt, Morten Ankerdal henviser til, nemlig skildringen af digteren og journalisten Ebbe Trabergs møde med Hemingway i Spanien i 1959.

Hemingway. Lasse Ellegaard kan heller ikke huske præcist, hvem der spiste med den aften på Hereford-restauranten i St. Kongengade. Men han kan huske det omdrejningspunkt, Morten Ankerdal henviser til, nemlig skildringen af digteren og journalisten Ebbe Trabergs møde med Hemingway i Spanien i 1959.

Ernest Hemingway archive

Redaktionen har opfordret mig til at give mit besyv med til den, skal vi sige særprægede, udveksling af hukommelsestab, der drejer sig om, hvem der var og ikke var til stede ved et måltid engang i 90’erne, hvor der blev talt om Hemingway – og hvor sportsjournalist Morten Ankerdal slog ørerne ud. Nu 20 år efter er min gamle ven Morten Sabroe pludselig en hovedperson ved det middagsbord, netop fordi han ikke deltog i spisningen.

Det skal han ikke høre for. Havde han ladet unge Ankerdals fejlerindring om selskabets sammensætning (hans far, Steen Ankerdal, Sabroe, Jørgen Leth og mig) passere som det, den er, nemlig en reflektion over en ung mands dannelsesproces, havde der ikke været andet og mere at snakke om end Anita Brask Rasmussens overvejelser over, hvad sådan nogle mænd som os har sammen, og som – så vidt jeg forstod artiklen »Mændenes Hemingway« (16. august) – hverken er sundt eller værd at samle på, men tværtimod ’endnu en maskulin kliché iklædt pyjamas og slåbrok med (vores) fars jagtgevær rettet mod ansigtet’. Hva’be ha’r? Godt man ikke bruger pyjamas!

Nå, men jeg kan heller ikke huske præcist, hvem der spiste med den aften på Hereford-restauranten i St. Kongensgade. Men jeg kan huske det omdrejningspunkt, Morten Ankerdal henviser til, nemlig skildringen af digteren og journalisten Ebbe Trabergs møde med Hemingway i Spanien i 1959. Jeg har historien fra Traberg selv, og den handler ikke om maskuline klichéer, men om mænds blufærdighed. Traberg spiste en aften på samme restaurant som Heming-way efter en corrida, de begge havde overværet. Heming-way skrev den sommer for Life,hans sidste journalistiske opgave, der siden blev til bogen The Dangerous Summer, der skildrer den mytiske duel mellem to store toreros, Antonio Ordóñez og Luis Miguel Dominguin, både et generationsopgør, et familieopgør (de var svogre) og en kunstnerisk rivalisering.

Da den unge digterspire fra Ringsted og den store gamle mand samtidig trak lidt frisk luft på restaurantens terrasse indledtes en samtale om eftermiddagens seks drab. Den gik rigtig godt – Traberg var en sand kender af det ædle spanske ritual – indtil han suspenderede sin ellers medfødte pli ved at spørge: »Og hvordan går det med Deres arbejde, mr. Hemingway, skriver De mon på en ny roman?« Hvorefter Hemingway uden et ord drejede om på hælen og gik væk, støttet til sin stok. »Det er det værste spørgsmål, jeg har stillet i mit liv,« sluttede Traberg sit mødereferat.

At Morten Ankerdal kender den historie viser, at han hørte efter den aften på Hereford. Og det er jo sådan set det vigtige, uanset hvem der sad eller ikke sad omkring bordet. Fjerdemanden kan have været daværende direktør på Information Henrik Bo Nielsen, der var Jørgen Leths forlægger og tyrefægtnings-entusiast. Måske Jan Stage eller Ib Skovgaard. Ingen af os var hovedpersoner, og altså heller ikke den fraværende Sabroe. Og ret beset heller ikke Hemingway, men snarere Ebbe Traberg, der var sin egen myte mens han levede. Ikke som maskulin kliché, men som en evigt rejsende eksistentiel fribytter. Jeg tror, det var Ebbes historie, der satte unge Ankerdal i gang med at læse litteratur. Og det er dog noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Syrien, Lasse Ellegaard, hvad sker der i Syrien? Åbenbart ingenting. Der passer redaktionen i Store Kongensgade.

Fornøjeligt bidrag til den standende "udveksling af hukommelsestab," vi de sidste uger har været vidne til i bogsektionen.

Hvorfor skal vi læse om en middag når Morten Sabroe ikke deltog?