Nyhed
Læsetid: 5 min.

Jamaicas fabrik for sprintere

Efter de jamaicanske sprintere ved OL i 2008 gjorde rent bord og opnåede 13 medaljer, har verden et andet billede af den lille fattige caribiske ø, der mest er kendt for rastafari, reggae og røveriske overfald
Jamaicas fanebærer under åbningsceremonien ved OL i London, Usain Bolt, er en af verdens hurtigste sprintere på 100 meter og forventes at høste flere guldmedaljer ved legene sidst på ugen. Jamaica dyrker sprintere, mens USA dyrker baseballspillere og Brasilien fodboldstjerner.

Jamaicas fanebærer under åbningsceremonien ved OL i London, Usain Bolt, er en af verdens hurtigste sprintere på 100 meter og forventes at høste flere guldmedaljer ved legene sidst på ugen. Jamaica dyrker sprintere, mens USA dyrker baseballspillere og Brasilien fodboldstjerner.

Christophe Simon

Kultur
3. august 2012

Da Usain Bolt under OL i 2008 løb guldet hjem til Jamaica på 100 meter, 200 meter og i stafetten og slog tre rekorder, blev den 193 cm høje sorte løber inkarnationen af OL’s motto: »hurtigere – højere – stærkere«.

Også på kvindernes sejrsskammel i 100 meter var alle tre pladser besat af jamaicanerne. Men hvordan overhalede det fattige caribiske land med høj kriminalitet og 2,7 mio. indbyggere store vestlige nationer som USA og Storbritannien?

Forklaringerne på sprintermiraklet er mange: Fra genetik, en særlig slags rodfrugter eller familiefølelse. Kun en ting er sikkert: Sprinten har åbnet en vej ud af slum og fattigdom for unge jamaicanere.

Allerede i 70’erne og 80’erne viste jamaicanernes talenter sig. Mange af de bedste unge sprintere blev headhuntet til amerikanske colleges og tilbudt stipendier, hvilket ofte betød, at de aldrig vendte tilbage til Jamaica.

De seneste år er de jamaicanske atleter dog ofte blevet på øen. Jamaicas to sprintkonger, Usain Bolt og Asafa Powell (den tidligere verdensrekordindehaver), bor eksempelvis stadig dør om dør i hovedstaden Kingstown. Udviklingen har blandt andet været med til at fastholde de bedste trænere og skabe langt bedre faciliteter for de jamaicanske atleter end hidtil. Den danske landstræner i sprint Mikkel Larsen har for et par år siden været på Jamaica for at se nærmere på atletikfænomenerne. Han mener, at udviklingen har gjort Jamaica til det optimale sted at dyrke sit sprinttalent, fordi konkurrencen er benhård.

»Jamaica har en af de mest fintmaskede rekruttering af talenter, jeg har set. Alle, der overhovedet kan gå, prøver atletik og sprint af, fordi der er så stor interesse for det. Der udover har jamaicanerne et godt genmateriale, hvor en langt større del af befolkningen rent faktisk egner sig til at blive sprintere end herhjemme,« siger Mikkel Larsen, der er træner for den eneste danske sprinter ved OL Sara Petersen, der deltager i 400 meter hækkeløb.

100 meter klubben

Rasmus Ankersen, der er forfatter til bogen Guldminerne, der blandt andet handler om de jamaicanske sprinteres succes, er enig i, at rekrutteringen af atleter er en vigtig del af forklaringen. Det genetiske argument køber han imidlertid ikke.

»Du finder ikke flere, der egner sig til at blive sprintere på Jamaica end i England. Forskellen er, at på Jamaica er der atletiktrænere helt nede i børnehaven, så alle, der kan bliver sprintere, de bliver det. Hvis Usain Bolt var blevet født i USA, var han blevet hyret til amerikansk fodbold eller basketball, men på Jamaica bliver du ikke andet end sprinter, hvis du er en dygtig sportsmand,« siger Rasmus Ankersen.

I den eksklusive klub af sprintere, der har løbet 100 meter på under 10 sekunder, er der 70 medlemmer, men kun to er hvide. Forskernes forklaring på det fænomen er, at sprint kræver en speciel type eksplosive og hurtige muskelfibre.

Bengt Saltin, der er professor på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, har lavet biopsier af sprinteres muskler og forklarer, at 90 procent af dem består af den hurtige type fibre. De hurtige muskelfibre kan blive langt større og udvikle langt større kraft og fart, mens de langsomme muskelfibre egner sig bedre til udholdenhedsdiscipliner. Vestafrikanere har den højeste andel af hurtige muskelfibre, mens østafrikanere typisk har flere af de langsomme. Europæerne har gennemsnitligt set halvt af hver, forklarer Saltin.

Tætte relationer

Sine Agergaard, der er lektor i idrætssociologi på Københavns Universitet, mener, at det kan have stor betydning for de unge jamaicanske sprinttalenter, at de i højere grad end tidligere kan blive i hjemlandet: »Tætte sociale relationer har stor betydning for sportsudøvere og deres talentudvikling. Man er gået væk fra den simple forklaring om, hvad der skal til af talent og træning og begyndt at se mere på, hvordan elitesportsfolk har det rent psykisk.«

Ph.d.-studerende Carsten Hvid Larsen, der er formand for Dansk Idrætspsykologisk Forum, forklarer, at de mest succesfulde elitesportsmiljøer ofte er særligt dygtige til at dele viden og arbejde sammen.

»Selv om de er konkurrenter, så er der en stærk familiefølelse, som betyder, at man arbejder sammen og hjælper hinanden. Det er årsagen til, at de danske sejlere har klaret sig så godt, og når de to hurtigste jamaicanere, Usain Bolt og Yohan Blake, træner sammen, så plejer det at være godt tegn på succes,« mener Carsten Hvid Larsen.

Overvægtig revisor

En af de mere folkelige forklaringer på, hvor de mange hurtigløbere henter deres energi fra, er, at de spiser meget yams, en proteinrig rodfrugt, der skulle virke lidt som steroider. Når de jamaicanske atleter igen i år er favoritter i OL’s kortdistanceløb, så skyldes det ifølge Rasmus Ankersen dog nærmere en enkelt mand: Stephen Francis. Sprinttræneren, der har grundlagt MVP Track&Field Club på Jamaica, har haft en helt anden tilgang til sporten. Den svært overvægtige jamaicaner, der aldrig har sprintet og er uddannet revisor, har ud fra mottoet ’What you see, is not what you get’ rekrutteret en langt bredere gruppe af børn og unge end tidligere til sin klub.

»Francis har udvalgt både 2., 3. og 4. rangsatleter ud fra tesen om, at der er forskel på at være den, der løber på 10,2, hvis du har trænet og været den rå diamant, der løber på 10,6 uden at have trænet,« forklarer Ankersen.

Både Usain Bolt og den kvindelige 100 meter-stjerne Shelly-Ann Fraser kommer fra slum og fattigdom, og Stephen Francis har med sin tilgang til sprinten demokratiseret muligheden for at sprinte sig til et bedre liv, mener Ankersen. Ved sidste OL opnåede Francis’ atletikklub således 11 ud af Jamaicas 13 medaljer i atletik.

»Ligesom fodbold er en del af det brasilianske selvværd, så er sprint en del af Jamaicas. Når Bolt og Fraser løber, så stopper al kriminalitet i de hårdest belastede områder, og det er et stort lysglimt i en hverdag præget af høj kriminalitet,« siger Ankersen.

Idrætssociolog Sine Agergaard er enig i, at sportspræstationer kan have stor betydning for både det nationale selvværd og de dårligst stillede grupper i et samfund.

»Sporten er en mulighed for social opstigning, anerkendelse og for at bryde med den samfundskategori, du er placeret i,« siger hun, men tilføjer, at det samme dog ikke nødvendigvis gælder for Jamaica som samfund:

»Historisk har vi set, at når et lilleputland vinder over stormagterne, så vender det tingene på hovedet, men når sejrsrusen har lagt sig, så er økonomien og magtforholdene jo de samme som før.«

Men lysglimt og guld bliver det sikkert til på Jamaica, når landet dagen efter 100 meter-finalerne i London søndag aften, kan fejre 50 års uafhængighed fra Storbritannien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Esben Maaløe

"Kun en ting er sikkert: Sprinten har åbnet en vej ud af slum og fattigdom for unge jamaicanere."

En bred og farbar vej ... eller hvad?

De ku' også gå med aviser - det bliver man millionær af.

De har sådan set masser af muligheder