Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Læserbreve: Bogdebat

Kultur
24. august 2012
Mystik. Der er uenighed om omstændighederne omkring en aften i Morten Sabroes sene ungdom og Morten Ankerdals tidlige ungdom. En aften, hvor førstnævnte skulle have diskuteret Hemingway med en passion, der fik sidstnævnte til at give sig i kast med det legendariske forfatterskab.

Mystik. Der er uenighed om omstændighederne omkring en aften i Morten Sabroes sene ungdom og Morten Ankerdals tidlige ungdom. En aften, hvor førstnævnte skulle have diskuteret Hemingway med en passion, der fik sidstnævnte til at give sig i kast med det legendariske forfatterskab.

Et mytisk og uforglemmeligt middagsselskab

Jeg er ikke meget for det, men jeg gør det alligevel, så nænsomt som jeg kan, så min navnebror, Morten (Ankerdal) ikke kommer til at rødme. Jeg har ikke en bønne imod ham, faktisk har jeg – så vidt jeg husker – aldrig mødt ham, selv om han mener det modsatte.

Til sagen, den er i og for sig kun underholdende. Jeg holder ikke jeres avis, men nu og da, når jeg laver en overspringshandling i mit arbejde, tjekker jeg jeres webavis ud og læser lidt i den. Og i går kunne jeg læse noget, Anita Brask Rasmussen havde skrevet i en artikel, der hed: ’Mændenes Hemingway’.

Hun skrev: »Men alligevel sniger ikonet Hemingway sig ind alle mulige vegne, når mænd fortæller om overgangen fra dreng til mand. I den seneste udgave af Euroman fortæller sportsjournalist Morten Ankerdal om en aften, der virker næsten mytisk i sig selv.

’Jeg kan huske en middag hos min far med Lasse Ellegaard, Morten Sabroe og Jørgen Leth, hvor de hele aftenen sad og diskuterede Hemingway. Men jeg kunne intet sige, for jeg havde aldrig læst en linje af ham. Jeg syntes, det var så pinligt, og næste dag gik jeg i gang med at læse Hemingway.’

Dette Hemingwayske middagsselskab var for Morten Ankerdal den rite, han skulle igennem for at forstå, at med indsigt kommer køligt overblik og selvsikkerhed. Forfatterskabet var adgangsbilletten til et maskulint værdifællesskab, som han så desperat ønskede at være en del af. Hemingway gjorde ham til den sportsjournalist, han er i dag.«

Skide hamrende mytisk

Nu er det godt nok svært at se, at Hemingway har gjort Morten Ankerdal til den sportsjournalist han er i dag, men who the fuck knows, hvad isbjerget skjuler? Jeg vil blot sige, at den aften som ABR kalder »næsten mytisk i sig selv« også for mig er det. Skide hamrende mytisk. Især fordi jeg ikke var der. Jeg ville gerne have været der, men jeg har aldrig været inviteret til middag hos Morten Ankerdals far.

Jeg tror sådan set heller ikke, at Jørgen Leth var der, men det må han selv svare på. Jeg skriver ikke det her for at ødelægge den gode stemning omkring middagsbordet, det har aldrig været min stil, men kun for at sige, at et middagsselskab med mig og Lasse og Jørgen næppe kan føre til en forståelse af, »at med indsigt kommer køligt overblik og selvsikkerhed«. Det ville ellers være fedt, hvis det kunne.Jeg er frygtelig ked af at skrive det her, jeg vil nemlig skide gerne have været deltager i et middagsselskab, der virker næsten mytisk i sig selv.

Af Morten Sabroe, forfatter og journalist

 

En aften med en anden betydning

Det er mange år siden – nok omkring 20. Men journalisten fra Euroman havde åbenbart ikke fanget, at middagen ikke fandt sted hos os hjemme i Brøndbyvester. Man kunne vel knap nok kalde det et middagsselskab, eftersom det var en spontan aften, hvor min far og jeg gik ud og spiste med min fars gode ven, og – så vidt jeg husker – daværende chefredaktør på Information, Lasse Ellegaard.

Vi sad på Hereford Steakhouse i Store Kongensgade. Jeg husker ikke, hvordan Morten Sabroe og Jørgen Leth pludselig blev en del af selskabet. Men faktum var, at disse voksne mænd landede ved samme bord og begyndte at tale om Hemingway. Så vidt jeg husker, fordi en af deres fælles bekendte, Ebbe Traberg (afdød journalist, dengang bosiddende i Spanien), havde mødt Hemingway.

Det handlede om noget med en fælles passion for tyrefægtning mellem Traberg og Hemmingway. Flere detaljer husker jeg ikke. Men jeg var i hvert fald ikke i stand til at deltage i samtalen. Jeg kendte ikke Traberg og havde aldrig læst Hemingway.

Man må vide noget

Det gjorde jeg efterfølgende. Ikke at det har haft nogen større betydning for mit liv, men min pointe med eksemplet er, at hvis man gerne vil kunne deltage i forskellige samtaler og sammenhænge, så er man nødt til at vide noget. Jeg syntes ikke, det var morsomt at sidde som en anden bænket udskiftningsspiller, der ikke kunne blive skiftet ind, fordi jeg ikke havde noget at byde ind med. Derfor fandt jeg noget Hemingway frem og læste det efter den aften.

Det er helt sikkert en meget lille ting for Morten Sabroe, som jeg ikke kender, men dog har mødt i Lasse Ellegaards sommerhus for endnu flere år siden. For  mig var det en aften, der havde en anden betydning. Længere er den ikke.

Af Morten Ankerdal, sportsjournalist og studievært

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her